Tag: annetteerlangsen

Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Mobning på arbejdspladsen kan betragtes som en stressfyldt hændelse, men der findes kun lidt viden om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge om personer, der havde oplevet mobning på arbejdspladsen, havde en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.

I flere store danske rundspørgeundersøgelser er en samlet population af danske arbejdere på mere end 98,0000 personer blevet udspurgt om mobning på arbejdspladsen. Disse data er nu blevet linket sammen med registerdata, så det var muligt at identificere hvor mange der over de efterfølgende 10 år fra 2004-2014 havde selvmordshandlinger. Studiet viste at over 10% af alle personer rapporterede at have oplevet mobning på arbejdspladsen. Personer som havde være udsat for mobning på arbejdspladsen, havde en 1,6 gange højere risiko for selvmordshandlinger end dem som ikke havde oplevet mobning. Studiet er et af få som har undersøgt sammenhængen vha. data hvor mobning decideret blev rapporteret før observerede selvmordshandlinger

Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studie: https://www.sjweh.fi/article/4034

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015

Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

Infektioner og selvmord

Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Michael E. Benros , PhD, Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • Holger J. Sørensen, MD,Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • William W. Eaton, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, Maryland
  • Teodor T. Postolache, MD, Mood and Anxiety Disorders Program, Department of Psychiatry, School of Medicine, University of Maryland, Baltimore

Genetik for selvmordsforsøg hos personer med og uden psykiske sygdomme

Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Vivek Appadurai, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Yunpeng Wang, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Gustavo Turecki, MD, PhD, McGill Group for Suicide Studies, Douglas Hospital Research Centre, Department of psychiatry, McGill University, Montreal, Canada
  • Ole Mors, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Thomas Werge, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Preben B Mortensen, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anna Starnawska, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anders D Børglum, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Andrew Schork, MS, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Ron Nudel, DPhil, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Marie Bækvad-Hansen, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Jonas Bybjerg-Grauholm, MSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • David M Hougaard, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Wesley K Thompson, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Esben Agerbo, DrMedSc The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics

Overdødelighed blandt personer diagnosticeret med skizofreni: bliver det bedre eller værre?

Personer diagnosticeret med skizofreni har en øget risiko for tidlig død i sammenligning med den generelle befolkning. Dette studie undersøgte hvilke dødsårsager bidrog til denne overdødelighed. Resultaterne viste at, sammenlignet med den generelle befolkning, så faldt overdødeligheden af selvmord og ulykker for dem med skizofreni. Dette fald blev modvirket af en stigning i overdødelighed fra somatiske sygdomme.  Studiet er publiceret i Schizophrenia Research
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0920996418306339#f0005

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Thomas Munk Laursen, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark (first author on study)
  • Oleguer Plana-Ripoll, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research (iPSYCH), Aarhus, Denmark
  • Per Kragh Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen
  • John J McGrath, Queensland Brain Institute, University of Queensland
  • Anita Toender, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark
  • Vladimir Canudas-Romo, School of Demography, Australian

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..

DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Hanne Frandsen, Psykiatrisk Center København, Region H
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney, Australien

Sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og selvmord

Neurologiske sygdomme påvirker personers liv både i form af funktionelle tab og afhængighed af hjælp, og er blevet sat i forbindelse med selvmord. Der manglede dog en dækkende oversigt. I dette internationale forskningsprojekt undersøgtes det om personer med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end andre personer.

Studiet som er publiceret i det internationale anerkendte tidsskrift JAMA viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrate, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme. Op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord. Mennesker som er diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig 4-5 gange højere end baggrundsbefolkningen. Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

Studiet viser også at personer med demens en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme.

– Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, fra DRISP.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studiet:

https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2760389

DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartnere:

  • Egon Stenager, Department of Neurology, Sønderborg, Hospital of Southern Jutland, Denmark
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, University of Rochester Medical Center, USA
  • Per Krag Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom
  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark

Autisme-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger

Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme. Disse begynder ofte i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe.

I et forskningsprojekt søgte DRISP, i samarbejde med internationale forskere, at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.

Danske registerdata, dækkende hele den danske befolkning (6,559,266 personer) i perioden 1995 – 2016, indgik i analyserne. Resultaterne viste at personer med autisme-relaterede sygdomme havde en mere end 3 gange så høj forekomst af både selvmordsforsøg og selvmord som personer uden disse sygdomme. Den øgede forekomst af selvmordshandlinger blandt personer med autisme- kunne observeres på tværs af alle aldersgrupper.

Personer med autisme og psykiatriske sygdomme viste sig at have en markant øget risiko, idet denne gruppe udgjorde 90% af den persongruppe med selvmordsforsøg eller selvmord. Resultaterne peger således på en personer med autisme og psykiske sygdomme som klar målgruppe for selvmordsforebyggende indsatser.

Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

Link til artiklen: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

DRISP: Annette Erlangsen, Cecilie Aalling, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Kairi Kõlves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, Griffith University, Brisbane, Australia
  • Stephen James Wood, University of Melbourne, Melbourne, Australia

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. Hver eneste selvmord rammer dem som står tilbage som efterladte dybt. I Danmark varetages den specialiserede støtte til efterladte generelt af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp.

I samarbejde med frivilligorganisation NEFOS udførte DRISP et studie for at kortlægge hvor mange efterladte, der modtog hjælp. Data fra NEFOS’s brugerdatabase over årene 2012-2018 blev analyseret med hensyn til alder, køn, relation, tid siden tab, kommune og kørselsafstand til nærmeste NEFOS  rådgivningssted.

I den undersøgte periode søgte 1,268 efterladte til selvmord hjælp hos NEFOS. Hovedparten af de efterladte (81%) havde mistet en partner, forældre, barn eller søskende. Blandt de efterladte som søgte hjælp var 71% kvinder. På landsplan var der 5,5 efterladte personer per 100.000 indbyggere der årligt søgte hjælp hos NEFOS. Jo tættere den efterladtes bopæl var på en NEFOS rådgivningssted, desto flere kontaktede NEFOS; for hver 10km ekstra afstand til en NEFOS rådgivningssted faldt sandsynligheden for at benytte sig af deres tilbud med 15%. På baggrund af tal fra den region, hvor der findes flest rådgivningssteder, ville 6 efterladte per 10 selvmordsdødsfald søge støtte hos NEFOS.
Undersøgelsen viste, at geografisk nærhed til et rådgivningssted var et vigtigt kriterium for at efterladte søgte rådgivning hos NEFOS. Resultaterne peger også på, at der synes at være mangel på støtte i nogle dele af landet. Det er sandsynligt, at mere end 0,6 personer pr. selvmord ville søge rådgivning fra frivillige organisationer som NEFOS, hvis tjenesten var tilgængelige inden for kort køredistance.

Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2021.1903636


Projektet modtog støtte fra Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Karine Hvidkjaer, medicinstuderende ved Københavns Universitet
  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri
  • David Gunnell, Professor, University of Bristol

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

Resultater fra studiet viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Mellem 2000 til 2016 forekom der i alt 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 i 1999 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer i 2016. Dette fald var mere markant

med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Link til studiet

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2020.1746943

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway