Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Efterladte efter selvmord: psykologiske mekanismer

At miste en nærtstående personer til selvmord kan udgøre en ekstrem stressbelastning, og studier viser at efterladte efter selvmord selv har en øget risiko for stress-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie er at blive bedre til at forstå hvilke psykologiske mekanismer indvirker på risikoen for at efterladte efter selvmord selv bliver selvmordstruede. Vi har brug for denne indsigt for at yde en bedre støtte til efterladte efter selvmord.
Projektet har modtaget støtte fra American Foundation for Suicide Prevention

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Dr Alexandra Pitman, Senior Clinical Lecturer, UCL Division of Psychiatry (projektansvarlig)
  • Dr Gemma Lewis, Research Associate in Psychiatric Epidemiology, UCL Division of Psychiatry
  • Professor Julie Cerel, Professor, College of Social Work, University of Kentucky


Pårørende til selvmordsforsøg i Danmark

Udenlandsk forskning viser at en relativ stor andel af befolkningen har oplevet at miste en nærtstående person til selvmord. Vi har endnu ikke tal på hvordan dette forholder sig i Danmark. Dette studie undersøger hvor mange har oplevet at en nærtstående person har forsøgt at tage sit eget liv. Ligeledes fastslås hvor stor en andel af den danske befolkning har følt sig svært påvirket af selvmordshandlinger blandt nærtstående.
Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen

Samarbejdspartner

  • Karine Hvidkjaer, medicinstuderende ved Københavns Universitet
  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. For hvert selvmordshandling står adskillige familiemedlemmer og andre nærtstående, som er dybt ramt. Den specialiserede støtte til efterladte og pårørende varetages af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp. Formålet med dette studie er at kortlægge hvor mange efterladte og pårørende modtager hjælp fra Nefos.

Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP:  Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)