Efterladte

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Efterladte efter selvmord: psykologiske mekanismer

At miste en nærtstående person til selvmord kan være en belastende og traumatisk oplevelse, og studier viser at efterladte efter selvmord selv har en øget risiko for stress-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger. For at finde frem til hvor stor en byrde at selvmord udgøre blandt personer som selv er blevet efterladt efter selvmord udførte forskere ved DRISP et forskningsprojekt sammen med internationale forskere.

Studiet undersøgte registerdata over 32.248 individer bosat i Danmark og som var døde af selvmord i Danmark mellem 1980 og 2016 samt identificerede deres pårørende i form af forældre, børn, søskende og partnere.

Det at have mistet en nærtstående til selvmord var forbundet med en 2,8 gange højere risiko for selvmord sammenlignet med personer, der ikke har mistet en nærtstående. Studiet viste også at 0,69% af alle selvmord i Danmark ville kunne forebygges, hvis man kunne adressere alle faktorer der øger selvmords risiko blandt pårørende til personer der er døde af selvmord. Dette svarer til 60% af selvmord blandt efterladte efter selvmord.

Efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at udvikle selvmordsadfærd, og selvom disse selvmord kun udgør en relativ lille andel af det samlede antal selvmord, så er det vigtigt at yde støtte til denne gruppe.

Projektet har modtaget støtte fra American Foundation for Suicide Prevention

Link til artiklen: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/acps.13493

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

Dr Alexandra Pitman, Senior Clinical Lecturer, UCL Division of Psychiatry (projektansvarlig)
Dr Gemma Lewis, Research Associate in Psychiatric Epidemiology, UCL Division of Psychiatry
Professor Julie Cerel, Professor, College of Social Work, University of Kentucky

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. Hver eneste selvmord rammer dem som står tilbage som efterladte dybt. I Danmark varetages den specialiserede støtte til efterladte generelt af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp.

I samarbejde med frivilligorganisation NEFOS udførte DRISP et studie for at kortlægge hvor mange efterladte, der modtog hjælp. Data fra NEFOS’s brugerdatabase over årene 2012-2018 blev analyseret med hensyn til alder, køn, relation, tid siden tab, kommune og kørselsafstand til nærmeste NEFOS rådgivningssted.

I den undersøgte periode søgte 1,268 efterladte til selvmord hjælp hos NEFOS. Hovedparten af de efterladte (81%) havde mistet en partner, forældre, barn eller søskende. Blandt de efterladte som søgte hjælp var 71% kvinder. På landsplan var der 5,5 efterladte personer per 100.000 indbyggere der årligt søgte hjælp hos NEFOS. Jo tættere den efterladtes bopæl var på en NEFOS rådgivningssted, desto flere kontaktede NEFOS; for hver 10km ekstra afstand til en NEFOS rådgivningssted faldt sandsynligheden for at benytte sig af deres tilbud med 15%. På baggrund af tal fra den region, hvor der findes flest rådgivningssteder, ville 6 efterladte per 10 selvmordsdødsfald søge støtte hos NEFOS.
Undersøgelsen viste, at geografisk nærhed til et rådgivningssted var et vigtigt kriterium for at efterladte søgte rådgivning hos NEFOS. Resultaterne peger også på, at der synes at være mangel på støtte i nogle dele af landet. Det er sandsynligt, at mere end 0,6 personer pr. selvmord ville søge rådgivning fra frivillige organisationer som NEFOS, hvis tjenesten var tilgængelige inden for kort køredistance.

Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2021.1903636

Projektet modtog støtte fra Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

Karine Hvidkjaer, medicinstuderende ved Københavns Universitet
Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri
David Gunnell, Professor, University of Bristol