Tag: Psykiatrisk forskning

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Selvmordsadfærd er et folkesundhedsproblem, og de høje selvmordsforsøgsrater blandt særligt unge og kvinder kræver en fortsat monitorering af udviklingen. Britt Reuter Morthorst fra DRISP har netop afsluttet en undersøgelse af udviklingen i raten over selvmordsforsøg opdelt på køn og alder i Danmark i perioden 2000-2021.

Nationale registerdata for alle personer fyldt 10 år og derover blev undersøgt, og selvmordsforsøg blev identificeret ved hjælp af data over hospitalskontakter for selvmordsforsøg. Den anvendte analysemetode blev benyttet til at identificere markante ændringer, dvs. stigninger eller fald, i selvmordsforsøgsraten over tid. Resultaterne viste, at de højeste rater af selvmordsforsøg fortsat ses blandt yngre personer. Unge mænd og kvinder i alderen 19-24 år havde en rate på henholdsvis 146 for mænd og 379 for kvinder per 100.000 indbyggere.

Over tid blev de største årlige procentvise ændringer observeret i de yngste aldersgrupper. I perioden 2012 til 2015 faldt selvmordsforsøgsraten årligt med ca. 18%, hvilket var et statistisk signifikant fund. Selvmordsforsøgsraten for kvinder i alderen 19-24 år faldt årligt med ca. 19% i perioden 2012-2016. Forgiftning var den hyppigst anvendte metode.

Resultaterne viste ingen direkte sammenhæng mellem den internationale økonomiske krise i 2008 og selvmordsforsøgsraterne i Danmark, som synes at være nået et plateau i årene før. Der sås et betydeligt fald i selvmordsforsøgsraten for kvinder i de år, hvor der blev indført alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i håndkøb, hvilket peger på at disse lovindgreb havde indflydelse på udviklingen af selvmordsforsøgsraten. De fortsatte udsving i raterne, særligt blandt yngre aldersgrupper i de seneste år understreger vigtigheden af ​​fortsat monitorering af udviklingen.

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00127-024-02795-y

DRISP:

  • Britt Reuter Morthorst
  • Michella Heinrichsen
  • Annette Erlangsen

Personer diagnosticeret med tinnitus har forhøjede selvmordsrater

Selvmordsraten hos personer, som har diagnosen tinnitus, er 40 % højere end selvmordsraten hos personer uden denne diagnose. Det viser en ny dansk undersøgelse. Undersøgelsens resultat understreger behovet for opmærksomhed og støtte til patienter med tinnitus.

Undersøgelsen er udført af læge Martin Mølhave fra Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) og University of Oxford. Studiet er udgivet i Journal of Psychosomatic Research. Det finder en sammenhæng mellem tinnitus og selvmord på baggrund af dataanalyser af mere end 7,4 millioner indbyggere i Danmark over de sidste 30 år.

Personer med hyppige hospitalsbesøg pga. tinnitus havde en endnu højere selvmordsrate, især i perioden omkring t deres hospitalsbesøg og kort derefter. En gruppe af personer med både tinnitus og psykiske sygdomme havde den højeste selvmordsrate, hvilket fremhæver at det kan være svært når man i forvejen har belastende sygdomme.

”Der fandtes tidligere ikke klar evidens omkring en mulig sammenhæng mellem tinnitus og selvmordsrisiko,” forklarer læge Martin Mølhave. ”Tinnitus er også udfordrende for sundhedspersonale, da der til de fleste patienter ikke findes nogen behandling, som kan kurere dem. Det er vores erfaring, at tinnitus kan være meget svært for nogle enkelte patienter. Det var derfor vigtigt for os at undersøge, om der faktisk fandtes en forhøjet selvmordsrisiko samt at identificere hvilke grupper og hvornår at der er en øget risiko.”

Tinnitus er opfattelsen af at høre lyde, for eksempel en hylende tone eller ringen, uden tilstedeværelse af udefrakommende støj. Det forekommer ofte med et samtidigt høretab og kan være en betydelig kilde til belastning. På verdensplan oplever omkring en ud af syv mennesker tinnitus, hvoraf cirka 2% angiver at være alvorligt påvirkede af det. I Danmark angav en ud af otte mennesker at have tinnitus i 2021. Af disse opfattede 4%, at deres tinnitus havde en negativ påvirkning på deres helbred, svarende til næsten 200.000 danskere.

”Selvmord er en sjælden hændelse, så selvom der er en 40% øget risiko blandt personer med tinnitus berører dette kun et fåtal af patienter”, fortæller seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP. ”I den generelle befolkning dør ca. 16 ud af 100.000 personer om året. Blandt patienter med tinnitus dør ca. 24 ud af 100.000 personer om året. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på de patienter som har det svært med tinnitus.”

Der findes adskillige redskaber som kan hjælpe personer med tinnitus f.eks. rådgivning, kognitiv adfærdsterapi og lydterapi. Det er muligt, at disse støttende tiltag også kan reducere risikoen for selvmord. Resultaterne fra denne undersøgelse understreger vigtigheden af at række ud med støtte og effektive interventioner.

Link til studiet:

https://shorturl.at/qjnzo

DRISP:

  • Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Martin Møllehave, Sebastian Udholm og Terese Ovesen Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom.

Hjemmeside til forældre af børn med selvmordsforsøg

DRISP har samarbejdet med forældre, som har oplevet at have et barn med selvmordshandlinger, om at udvikle en hjemmeside (www.selvmordsforsøg.dk). Formålet med hjemmesiden er at yde støtte og information til forældre.

Hjemmesiden er nu færdig og frit tilgængelig for alle. Der findes bl.a. videoklips med forældre (genindspillet af skuespillere), som fortæller om deres personlige oplevelser, en ’rådgivningsrobot’ Roberta, samt Q&A (dvs. spørgsmål og svar), støttende sætninger og oplysninger om telefonrådgivning, privat og offentlig hjælp.

I et videoklip fortæller en mor f.eks. om, hvordan hun har valgt at tale med sin datter omkring hendes selvmordstanker: ”Jeg har været nødt til at spørge min datter direkte, hvor langt hun var med de her tanker, altså hvordan hun havde forestillet sig at handle på tankerne, og uden at jeg blev vred eller enormt ked af det”. 

Videoklippet kan ses her

Hjemmesiden kan tilgås på: http://www.selvmordsforsøg.dk

DRISP: Anette Juel Kynde, Annette Erlangsen, Jette LS Larsen

Selvmordstanker- og adfærd blandt danske unge

Op mod en tredjedel af danske unge har erfaringer med selvmordstanker- og adfærd. Det viser et nyt studie fra DRISP som netop er publiceret i European Child and Adolescent Psychiatry.

Studiet er baseret på register- og spørgeskemadata fra over 47,000 18-årige deltagere i Bedre Sundhed i Generationer kohorten. Resultaterne viser at 36% af pigerne og 28% af drengene berettende at de havde haft selvmordstanker, og hver fjedre af disse havde også haft selvmordsplaner. Derudover havde 6% af pigerne og 3% af drengene haft et selvmordsforsøg inden de blev 18 år. En stor del af dem – specielt drengene – var ikke på hospitalet efterfølgende. Blandt de 5,7% som berettede at have haft et selvmordsforsøg var det kun 1,7% som var blevet registreret med en hospitalskontakt. Denne forskel er i internationale studier tidligere blevet refereret til som ’den skjulte del af isbjerget’, der befinder sig under havets overflade.

Selvmordsforsøg var desuden hyppigere blandt unge hvis forældre havde en lavere indkomst.

”Det er meget bekymrende, at der i en gennemsnitlig skoleklasse er 2-3 unge som har erfaringer med alvorlig selvmordsadfærd. Vi ved meget lidt om hvorvidt de får den hjælp de har brug for, især dem som ikke er på hospitalet efter et selvmordsforsøg.” udtaler ph.d.-studerende Stine Danielsen som har udført studiet. Tallene understreger behovet for øget opmærksomhed og indsats over for mentalt helbred og selvmordsadfærd blandt unge. Det er vigtigt at prioriterer universelle tilbud, f.eks. på skoler, hvor man kan række ud til dem, der ikke optræder i sundhedsvæsenet.

Samtidig viste studiet, at størstedelen af unge som via en algoritme blev identificeret med et selvmordsforsøg i hospitalsregistrer, også selv bekræftede et selvmordsforsøg. Algoritmen udviklet til at identificere selvmordsforsøg i danske register kan derfor betragtes som værende pålidelig i forhold til den nævnte aldersgruppe.

DRISP: Stine Danielsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen, Trine Madsen

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00787-024-02503-w

Samarbejdspartner:

•  Katrine Strandberg-Larsen, University of Copenhagen
•  Keith Hawton, University of Oxford

Transkønnede individer og selvmordsforsøg og mortalitet i Danmark

Tidligere undersøgelser har antydet, at transkønnede individer kan udgøre en risikogruppe med hensyn til selvmordsforsøg og selvmord, men den eksistererend viden var hovedsagelig baseret på spørgeskemaundersøgelser. Der manglede store, befolkningsbaserede undersøgelser.

DRISP har udført en analyser af selvmordsforsøg og dødelighed blandt transkønnede personer i Danmark. Studiets formål var at undersøge, om transkønnede individer i Danmark har højere forekomster af selvmordsforsøg og dødelighed end ikke-transkønnede personer.

Undersøgelsen var landsdækkende og baseret på registerdata, og over 6,6 millioner individer, der var født i Danmark, var 15+ år og bosat i landet på et tidspunkt mellem 1. januar 1980 til 31. december 2021, indgik i analyserne. Transkønnethed blev fastslået gennem nationale hospitalsregistre og administrative registre over juridisk kønsskifte. Resultaterne viste, at transkønnede individer havde markant højere forekomster af selvmordsforsøg, selvmord, dødsfald uden for selvmord og samlet dødelighed sammenlignet med ikke-transkønnede personer.

Resultaterne viste, at trods faldende selvmordsforsøgs- og selvmordsrater over de 42 år, der blev undersøgt, forblev de justerede rater signifikant forhøjede i de seneste perioder op til og med 2021 for alle de undersøgte kategorier. Transkønnede individer havde en 3.5 gange højere risiko for selvmord og en 7.7 gange højere risiko for selvmordsforsøg end baggrundsbefolkningen.

Studie understreger behovet for opmærksomhed på de særlige udfordringer, som transkønnede personer står over for, og implementering af tiltag for at reducere selvmordsforsøg og forbedre deres samlede sundhed og velvære.

Leder af projektet og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Annette Erlangsen udtaler: ”Vi vidste fra udenlandske studier, at transkønnede har en øget risiko for selvmordshandlinger, så det er godt at kunne sætte præcise tal på forholdet. Transkønnede personer, der har selvmordstanker, kan være mindre tilbøjelige til at søge hjælp fra de eksisterede psykiatriske tilbud, fordi de ikke ønsker, at det skal stå i deres patientjournal og evt. hindre adgang til senere behandling. Vi ser os som foregangsland på LGBT+ området, og vi har selvmordsforebyggende behandling, der virker, men vi mangler løsninger på dette problem.”

Morten Frisch, overlæge på Statens Serum Institut og leder af befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, tilføjer: ”Vores nye studie udmærker sig ved at være verdens første nationalt dækkende undersøgelse om transpersoners selvmordsadfærd og dødelighed. Forhåbentlig vil undersøgelsens tydelige resultater medvirke til at rette fokus på de udfordringer i livet, der så markant øger transpersoners risiko for selvmordsforsøg og død. Det er et umisforståeligt og bekymrende tegn på mistrivsel blandt danske transpersoner, når denne gruppe har en næsten otte gange højere forekomst af selvmordsforsøg end andre danskere.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark udtaler: “Det er meget voldsomme tal, som vi jo desværre kendte alt for godt i forvejen. Tallene peger på at der er lang vej, før vi får afstigmatiseret, hvad det vil sige at være transkønnet og skabt bedre forhold for disse hele vejen igennem livet. Der påhviler os alle et stort ansvar for dette og den nuværende offentlige debat om, hvad det vil sige at være transkønnet fremmer desværre ikke altid forståelsen.”

Studiet blev publiceret i det anerkendte tidsskrift: JAMA Network

Du kan finde studiet her og læse mere: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2806531

Projektet blev udført i samarbejde med prof Morten Frisch fra Serum Instituttet og LGBT+ Danmark

Link til medierapporter:

https://tinyurl.com/2d9eavjf

https://www.nytimes.com/2023/06/27/health/transgender-suicide-risk-denmark.html

YRSA Projektet – Selvmordforsøg hos unge

Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg. I Danmark har vores viden om selvmordsforsøg været mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til 9% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Bedre Sundhed i Generation (BSIG) kohorten på ca. 96.000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge præcis hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med selv-rapporterede data om selvmordsforsøg fra BSIG. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældre død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykologisk/psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge. 

Drisp: Trine Madsen

SAFE – Styrket Ambulant Forløb Efter Udskrivelse

I et nyligt gennemført studie i Region Hovedstadens Psykiatri har Trine Madsen og kolleger fra DRISP undersøgt effekten af ”Systematic Safer Discharge Procedure”, kendt som SAFE-interventionen. Formålet var at gøre en indsats for at reducere risikoen for selvmordsadfærd efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dansk forskning har tidligere påvist særligt høje selvmordsrater i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse. I den første uge efter udskrivelse er selvmordsraten således mere end 200 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Internationale studier har fundet at korte interventioner i tiden lige efter udskrivelse kan virke selvmordsforebyggende, og denne indsatsform blev afprøvet i SAFE-studiet.

Studiet strakte sig over 15.208 udskrivelser af personer fyldt 18 år og ældre over en 2-årig periode i 2018-2020. På Psykiatrisk Center København blev der implementeret tre systematiske procedurer for at støtte personer, der blev udskrevet: 1) ansigt til ansigt-møde mellem patient og ambulant personale inden udskrivning, 2) ansigt til ansigt-møde mellem patient og samme ambulante personale inden for den første uge efter udskrivning og 3) involvering af pårørende.

Resultaterne viste ikke nogen signifikant forskel i selvmordsadfærd mellem patienter udskrevet fra Psykiatrisk Center København hvor SAFE-interventionen foregik og patienter udskrevet fra fire andre psykiatriske centre i Region Hovedstaden, der indgik som sammenligningsgrupper. I løbet af de første seks måneder efter udskrivning blev der registreret i alt 570 selvmordsforsøg og 25 selvmord. Selvmordsforsøgsraten i de første 6 måneder efter udskrivelse var 11.652 pr. 100.000 person-år ved SAFE-sites, sammenlignet med 10.530 ved de andre psykiatriske centre. Der blev med andre ord ikke observeret nogen betydelig forskel mht. selvmordsadfærd (OR=1,1; 95% CI: 0,9-1,4) eller død ved selvmord (OR=1,3; 95% CI: 0,6-2,8) efter seks måneders opfølgning.

Et vigtigt forbehold omkring studiet er, at der samtidig blev oprettet F-ACT teams på flere af de centre, der indgik som sammenligningsgrupper. F-ACT teams har også til formål at besøge patienter indenfor 2 døgn efter udskrivning. Der foregik således en lignende, forebyggende indsats på de andre centre, hvilket kan have påvirket resultatet SAFE-studiet.

Selvom SAFE-studiet ikke viste en umiddelbar effekt, kunne de høje rater af selvmordsadfærd i de første seks måneder efter udskrivelse i både intervention og kontrolgruppen pege på, at forebyggende interventioner bør omfatte støtte over en længere periode efter udskrivning end blot over den først uge, som det var tilfældet i SAFE-studiet. Studiet understreger vigtigheden af at forstå og imødekomme de behov og udfordringer som personer, der udskrives, oplever.

Studiet er støttet af Trygfonden og SAFE-indsatsen var finansieret af Sundhedsstyrelsen.


Studiet kan findes her

Nævn gerne medforfatterne opdelt på samarbejdssteder.

DRISP: Trine Madsen, Annette Erlangsen, Eybjørg A Heygum Egilsdóttir, Merete Nordentoft

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er blandt unge personer under 25 år. Klinikere, der yder støtte til selvmordstruede unge, fremhæver at de unges forældre ofte efterspørger information om hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. For at yde bedre information til forældre har DRISP i samarbejde med forældre med egne erfaringer udviklet en hjemmeside til denne målgruppe, og er nu i gang med at afprøve om forældre finder denne hjemmeside nyttig. I forbindelse med projektet udføres nogle kvalitative studier omkring forældre til børn med selvmordsforsøg.


Eksisterende studier om pårørendes erfaringer med at drage omsorg for mennesker med selvmordsforsøg blev undersøgt. I alt 12 studier, der havde beskæftiget sig med emnet blev inkluderet og en syntese på baggrund af en meta-etnografisk tilgang blev udviklet. Resultaterne viste at pårørende til selvmordsforsøg ofte gennemlever 4 unikke faser med forskellige perspektiver og følelser. De viste også, at det at interagere med andre pårørende med sammenlignelige udfordringer gjorde det lettere for pårørende at gennemleve disse faser og hjalp dem med at finde sig selv i nye og udfordrende situationer.

Artiklen om dette studie kan tilgås her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0020748920302790

En anden kvalitativ undersøgelse indsamlede oplysninger via interviews med 21 danske forældre til børn der havde selvmordsadfærd. Resultaterne fra studiet viste at forældrenes eget identitetsbillede blev påvirket når deres børn har selvmordshandlinger. Studiet viste at forældre bearbejdede deres identitetsbillede igennem tre sammenhængende faser. Hver fase afspejlede et perspektiv på eget identitetsbillede som blev udviklet i social interaktion med andre mennesker. Studiet viste også at ikke alle forældre formåede at reetablere deres forælder handlekraft. 

Artiklen om dette studie kan tilgås her:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S002074892030279

Projektet har bl.a. modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden.

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Personer med psykiske sygdomme har en øget risiko for selvmord. Tidligere danske studier har belyst at der findes en øget risiko i perioden kort efter indlæggelse og i særdeleshed efter udskrivning. Trine Madsen fra DRISP har i dette forskningsprojekt undersøgt om det stadig forholder sig således eller om de seneste årtiers indsat på området har medført en forbedret situation for personer med psykisk sårbarhed.

Registerdata over hele den danske befolkning fyldt 15 år eller ældre i perioden 1995-2016 indgik i analysen.

Mænd og kvinder som på et eller andet tidspunkt havde været indlagt for behandling af psykisk sygdom  havde en selvmordsrate på henholdsvis 237 og 322 per 100000, sammenlignet med mænd og kvinder som ikke havde været indlagte. I den første uge efter udskrivelse var selvmordsraten henholdsvis 225 og 425 gange højere blandt mænd og kvinder når man sammenlignede med den gruppe der aldrig havde været indlagt. Omtrent 6% af alle selvmord blandt mænd og 13% blandt kvinder sker i den første uge af en psykiatrisk indlæggelse eller udskrivelse. Studiet viste desuden at selvmordsraten blandt indlagte patienter faldt årligt med 2.5% frem til 2009, herefter steg rate med 7.5% årligt.

Studiets konklusion var at der var at – på trods af faldende selvmordsrater – er perioden omkring indlæggelse og udskrivelse fra psykiatrisk hospital stadig forbundet med ekstrem høj risiko for død ved selvmord.

Link til artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13221


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

De tre skemaer er implementeret i klinikken, som led i et kvalitets-og udviklingsprojekt. Det foregår således, at ny-henviste patienter til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse fro Børn og Unge i Region Hovedstaden bliver inviteret en halv time før deres første konsultation/klinksamtale og får udleveret en iPad i venteværelset. Her udfylder de, de tre omtalte, validerede skemaer, hvorefter der går en scoret algoritme for risiko- samt beskyttelsesfaktorer tilgår behandleren. Den indledende scoring supplerer således den detaljerede psykosocialerisikovurdering, som udføres ved AOP’en. Data er indsamlet struktureret siden 2020. Den scorede algoritme uploades siden i SP. Analyse af hhv. risiko- samt beskyttelsesfaktorer på item-niveau sammenholdt med journaloplysninger, planlægger vi nu som et PhD forløb sammenholdt med registerdata for bl.a. prognose efter endt klinikforløb. PhD studiet kalder vi Suicide Prevention in Adolescents – Characteristics and outcomes of at-risk youth in out-patient trEatment (the SPACE study)

Projektet udføres i samarbejde med Forskningsenheden i BUC (BFOR).



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


TEENS-studiet

TEENS Feasbility trial er nu succesfuldt afviklet (n=30) og publiceret, hvilket gav anledning til tre publikationer.

Da det i høj grad viste sig ladsiggørligt at give internetbaseret terapi til unge ambulante patienter med selvskade, er vi fortsat med et stort TEENS Multi-site trial (n=356). Projektet afvikles nu i tre af landets regioner (Region Nord tilslutter sig medio august 2023). VI har således 7 ERITA terapeuter i Region H, 2 i Region Syd og atter 2 i Region Nord, der er på vej. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 115 deltagere inkluderet. Team for selvskade i Region H er blevet permanentgjort og det går fortsat fint med at tilbyde selvskadende, ambulante patienter i alderen 13-17 år internetbaseret behandling (ERITA). Behandlingen tilbydes alene ved deltagelse i forskningsprojektet, som er et klinisk, randomiseret studie. 

Studierne kan findes her:

https://trialsjournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13063-021-05406-2

https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcv2.12115

https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-021-00785-4



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden