ZSH projektet søger forskningsdeltagere med selvskade

Nogle mennesker skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Det kan være svært at stoppe igen, når man først er begyndt, og der findes få behandlingstilbud til personer med selvskade. En anbefalet tilgang til selvskade er at udvikle strategier i form af en kriseplan som kan bruges hvis trangen til selvskade opstår.

Zero Self-Harm appen er blevet udviklet som forlængelse af MINPLAN. Personer med nuværende og tidligere selvskade er blevet inkluderet i udviklingsprocessen af appen via fokusgruppe interviews. Appen hjælper brugeren med at identificere advarselstegn, udvikle strategier samt reflektere over tidligere selvskadeepisoder.

Zero Self-Harm er ved at blive afprøvet i et forskningsprojekt som består af: 1) et randomiseret studie der undersøger om brugen af Zero Self-Harm kan reducere bl.a. selvskadende adfærd, 2) en kvalitativ evaluering af barrierer og facilitatorer for brugen af appen igennem interviews med de første brugere af appen. RCT-delen forventes at indledt i efteråret 2020 og forventes færdiggjort 2023.

Ønsker du at deltage, så kan du læse mere her
eller kontakt forskningsass. Eybjørg Egilsdóttir

Projektet er støttet af Trygfonden.

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen; Kate Andreasson Aamund, Merete Nordentoft, Evelyn Guerrero, Eybjørg Egilsdóttir

SAFE – Styrket Ambulant Forløb Efter Udskrivelse

Tiden lige efter en psykiatrisk udskrivelse er forbundet med en meget høj selvmordsrisiko. Med SAFE projektet, som gennemføres i Psykiatrisk Center København i perioden marts 2018 til og med maj 2020, er formålet at undersøge om risikoen for selvmordsadfærd kan reduceres ved at indføre en mere systematisk udskrivningsproces. SAFE-forløbet omhandler tre procedurer 1) inden patienten udskrives er der face to face kontakt med den ambulante enhed, som skal følge op på patienten efter udskrivelse 2) inddragelse af pårørende inden udskrivelse eller i ugen efter udskrivelse 3) det ambulante team foretager hjemmebesøg i første uge efter udskrivelse med opfølgning på planer, gentagen selvmordsrisikovurdering og kriseplan.

Projektet har modtaget støtte fra Satspuljen.

DRISP: Trine Madsen, Annette Erlangsen, Eybjørg A Heygum Egilsdóttir, Merete Nordentoft

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.

Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016. 


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


TEENS-studiet

Selvskade uden suicidal intention (NSSI) er meget udbredt blandt særligt unge mennesker med en estimeret prævalens på 17%, med formodentlig højere i psykiatriske populationer. NSSI er en risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Der er ikke meget evidens for behandling af NSSI, men guidet internetbaseret terapi er blevet forslået. Formålet med TEENS-studiet er at undersøge, om en internet-baseret terapi, ERITA er en effektiv behandling sammenlignet med anden aktiv internetbaseret behandling til unge med NSSI. Der er tale om et pilotstudie (n=25) som et klinisk RCT. De eksperimentelle interventioner er begge i tillæg til standardbehandling. Det primære outcome er hyppigheden af NSSI målt efter 12 ugers behandling samt compliance.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden

Infektioner og selvmord

Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Michael E. Benros , PhD, Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • Holger J. Sørensen, MD,Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • William W. Eaton, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, Maryland
  • Teodor T. Postolache, MD, Mood and Anxiety Disorders Program, Department of Psychiatry, School of Medicine, University of Maryland, Baltimore

Genetik for selvmordsforsøg hos personer med og uden psykiske sygdomme

Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Vivek Appadurai, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Yunpeng Wang, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Gustavo Turecki, MD, PhD, McGill Group for Suicide Studies, Douglas Hospital Research Centre, Department of psychiatry, McGill University, Montreal, Canada
  • Ole Mors, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Thomas Werge, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Preben B Mortensen, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anna Starnawska, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anders D Børglum, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Andrew Schork, MS, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Ron Nudel, DPhil, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Marie Bækvad-Hansen, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Jonas Bybjerg-Grauholm, MSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • David M Hougaard, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Wesley K Thompson, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Esben Agerbo, DrMedSc The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics

Overdødelighed blandt personer diagnosticeret med skizofreni: bliver det bedre eller værre?

Personer diagnosticeret med skizofreni har en øget risiko for tidlig død i sammenligning med den generelle befolkning. Dette studie undersøgte hvilke dødsårsager bidrog til denne overdødelighed. Resultaterne viste at, sammenlignet med den generelle befolkning, så faldt overdødeligheden af selvmord og ulykker for dem med skizofreni. Dette fald blev modvirket af en stigning i overdødelighed fra somatiske sygdomme.  Studiet er publiceret i Schizophrenia Research
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0920996418306339#f0005

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Thomas Munk Laursen, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark (first author on study)
  • Oleguer Plana-Ripoll, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research (iPSYCH), Aarhus, Denmark
  • Per Kragh Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen
  • John J McGrath, Queensland Brain Institute, University of Queensland
  • Anita Toender, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark
  • Vladimir Canudas-Romo, School of Demography, Australian

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..

DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Hanne Frandsen, Psykiatrisk Center København, Region H
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney, Australien