Annette Juel Kynde Phd forsvar

Annette Juel Kynde fra DRISP forsvarer hendes Phd afhandling
Concerns and moral careers of parents of sons and daughters with suicidal behaviour” Ved Syddansk Universitet i Slagelse.
Man er velkommen til at deltage både fysisk eller på Zoom.

Tid og sted:

Auditorium, Psykiatrisygehuset in Slagelse,
Fælledvej 6, 4200 Slagelse

04-03-2024 at 13:00


https://syddanskuni.zoom.us/j/64709105716

DRISP lancerer FORSAM Databasen

FORSAM står for “Forebyggelse af selvmordshandlinger gennem monitorering.” FORSAM er en online monitoreringsportal til forebyggelse af selvmordshandlinger, som netop er blevet udviklet af DRISP. Hjemmesiden præsenterer data over selvmord og selvmordsforsøg for forskellige risikogrupper. Nyeste tilgængelige data findes på kommune-, sundhedsklynge-, regions- og landsplan.

Ideen bag FORSAM er at skabe en let tilgængelig monitoreringsportal, hvor aktører inden for selvmordsforebyggelse hurtigt kan orientere sig, og nemt kan finde svar på f.eks. følgende spørgsmål:

– Hvilken er profilen i forhold til køn, alder, civilstand, husstandsforhold, socioøkonomisk status, uddannelse, psykiske sygdomme, kroniske sygdomme har personer der dør af selvmord i en bestemt kommune?

 – Hvor høj er selvmordsraten blandt personer med psykisk sygdom?

– Hvor mange af de personer som dør af selvmord i en bestemt sundhedsklynges område har været i psykiatrisk behandling inden for de 6 måneder?

Du kan finde FORSAM her

FORSAM adskiller sig fra eksisterende databaser ved bl.a. at indeholde: 1) opgørelser over risikogrupper (f.eks. mennesker med psykiske sygdomme, kroniske fysiske sygdomme, arbejdsløse, fraskilte, enker/enkemænd, førtidspensionister, misbrugere, udsatte unge, nye stressfyldte hændelser); 2) opgørelser over kontakter til sundhedssystemet, 3) inkludere antallet af familiemedlemmer, som er efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg.

FORSAM vil gøre data hurtigt og tilgængeligt for de mange forskellige aktører der arbejder med selvmordsforebyggelse og herved give dem tidssvarende valideret data. Dette vil hjælpe aktører inden for det selvmordsforebyggende område, politiske beslutningstagere, og andre interessenter med at finde oplysninger hurtigt.

FORSAM bliver drevet af DRISP i samarbejde med partnere fra kommunerne (bl.a. Rødovre Kommune), Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner, lederne af de selvmordsforebyggende klinikker og Livslinien.

Årets Nordentoftpris går til Arnârak Patricia Bloch

Nordentoftprisen 2023 går til Arnârak Patricia Bloch for hendes utrættelige arbejde de seneste år med uddannelse og oplysning af selvmordsforebyggelse blandt fagfolk i Grønland. Prisen uddeles til den Nationale Netværksdag For De Selvmordsforebyggende Kliniker i Danmark, den 2. November 2023. Sammen med prisen følger et beløb på 10.000 kroner.

Begrundelse
Vi er alle bevidste om at selvmord udgør et stort problem i Grønland, selvom det desværre underprioriteres fra politisk side i Danmark.
Arnârak Patricia Bloch blev indstillet til Nordentoftprisen af Livslinien. Det gjorde Livslinien, fordi Arnârak over de seneste 4 år har været en central figur i udbredelse af selvmordsforebyggende viden blandt fagfolk i Grønland. Omkring 500 fagfolk er blevet undervist i professionelt at tale med og håndtere mennesker med selvmordstanker og deres pårørende – og denne undervisning har fundet sted på grønlandsk. Det faktum at en person med kendskab til den grønlandske mentalitet laver undervisningen sikrer en bedre formidling af de centrale budskaber. Kulturel forståelse er vigtigt når man skal adressere tabubelagte emner som selvmord. Arnârak og hendes medhjælpere forstår at inddrage viden udefra og bruge den til fordel for Grønland.
Vi er meget glade for at kunne støtte et grønlandsk initiativ til for at forebygge selvmord.

På vegne af priskomiteen,
Annette Erlangsen
Elene Fleischer
Jan-Henrik Winsløv

Medieomtale af årets prisudgivelse kan findes her

Om Nordentoftprisen
Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 2. november, 2023 i Aalborg.
Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2023 uddeles prisen således til en praktiker.

Tidligere prismodtagere
2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

2019: Livslinien

2020: Trine Madsen

2021: Kate Aamund

2022: Charlotte Mühlmann 2023: Arnârak Patricia Bloch

Årets Papageno-pris går til pianisten og komponisten Frans Bak

Papageno-prisen 2023 går til komponist Frans Bak for sit unikke koncept for efterladte efter selvmord: Sange til min mor – sange om sorg og kærlighed efter selvmord. Prisen uddeles i forbindelse med Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse d. 8. september 2023 i Hillerød. Sammen med prisen følger 10.000 kroner.

Begrundelse
Komponisten Frans Bak mistede sin mor til selvmord, da han var 18 år. 40 år senere kommer sangen “Lys nu, min engel” til ham – en sang til og om moren. Og der kom flere til. Frans arrangerede en koncert for bl.a. sin gamle veninde og psykolog, Ane Christensen, og hun bliver, sammen med de øvrige gæster, meget rørt over sangene og det fællesskab, der opstod ved koncerten. Efter koncerten opfordrer hun Frans til at tage ud i landet og spille sangene for efterladte til selvmord– og så var ideen skabt: en synge og snakke-koncert til efterladte til selvmord.

Siden har Frans og Ane Christensen turneret rundt i landets dagligstuer, medborgerhuse, aktivitetscentre, kirke osv. for at mødes med 5 – 50 mennesker. Koncerterne egner sig både som en musikalsk oplevelse og som en sjælelig aften, da det kan være nemmere at synge, end at tale, om alle de svære følelser. Koncerterne er utraditionelle og gribende. De tager hensyn til og beskytter efterladte gennem en smuk, givende, musikalsk og terapeutisk oplevelse, samt oplyser om hjælp og behandlingstilbud på en pædagogisk og forsvarlig facon.

Om Papageno-prisen
Det er 17. gang prisen uddeles i Danmark. Prisen gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Prisen er opkaldt efter fuglefængeren Papageno fra Mozarts opera Tryllefløjten. Papageno bliver selvmordstruet, da han tror, han har mistet sit livs kærlighed, Papagena. Da han vil tage sit liv, griber tre ånder ind og viser Papageno, at der er bedre måder at håndtere situationen på. Man taler ligefrem om ”Papageno- effekten” i forskning i mediernes omtale af selvmord og selvmordsforsøg. Medieomtalen skal f.eks. gerne give svar til selvmordstruede på, hvordan man kan klare en krise, hvordan man kan få hjælp – og hvad man kan gøre som pårørende til en selvmordstruet. Prisens navn sætter derfor fokus på forebyggelse ved medieomtale af selvmord.

Tanken bag prisen
Formålet med Papageno-prisen er at:
 forebygge gennem information
 undgå tabuisering
 tage hensyn til og beskytte de efterladte
 oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte.

Retningslinjerne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk under menupunktet ”presserum”.

Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris med det formål at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Papageno-prisen blev første gang uddelt i Danmark i 2005 – dengang under navnet Werther-prisen.

Tidligere prismodtagere
· 2022: Bandet LISS og journalist Sigurd Hartkorn Plaetner
· 2021: Podcast-værterne Pernille Strøm Øster og Jeppe Vester, Landsforeningen Liv&Død
· 2020: Elene Fleischer og Liselotte Horneman Krag, NEFOS
· 2019: Journalist Jonas Bisgaard Kristensen, JydskeVestkysten
· 2018: Journalist Jonas Damstrup Fried, DR
· 2017: Journalisterne Else Marie Nygaard og Maja Funch, Kristeligt Dagblad
· 2016: Sygeplejerske og forfatter Jorit Tellervo
· 2015: Journalist Sine Skott Andersen, TV2 Fyn
· 2014: Sportsjournalist Dan Philipsen, Jyllands-Posten
· 2013: Instruktør og skuespiller Lotte Andersen, dokumentar
· 2012: DRs ungdomsprogram TVÆRS på P3
· 2011: Psykolog Birgitte Andersen og fotograf Torben Åndahl
· 2009: Psykolog Bente Hjorth Madsen, hjemmeside www.forebygselvmord.dk
· 2008: Programmedarbejderne Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer, DR
· 2007: Journalist Tommy Byrne, Fyens Stiftstidende
· 2006: Redaktør Thorkild Nyholm, DR 2005: Journalist Inger Anneberg, a4media

Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Annemarie Knigge, Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Kir Klysner, Dansk Journalistforbund og Christina Petrea Larsen, Center for Selvmordsforskning.

YAM projektet skal afprøves på danske skoler

Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har sammen med DRISP modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at afprøve skoleindsatsen Youth Aware of Mental Health (YAM) på danske skoler.

Projektet bygger på et tværsektorielt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren med henblik på undersøge, om indsigt og viden om psykisk sårbarhed og selvskade kan forebygge mistrivsel blandt skoleelever på 8-9. klassetrin.

YAM-interventionen er et 5 ugers evidensbaseret program, der giver viden om psykisk sårbarhed og selvmordsforebyggelse ved at tage udgangspunkt i de unges hverdagsliv blandet andet i form af rollespil. Interventionen er manualbaseret og varetages af trænede YAM-instruktører.

Projektet har fået interessetilkendegivelser fra flere skoler og gennemføres i første omgang som et cluster randomiseret feasibility studie på 6-8 skoler fordelt over hele landet med henblik på at undersøge, om interventionen kan implementeres og afvikles i danske skoler i større skala.

Vi glæder os meget til at komme i gang.

Læs mere her

(https://www.y-a-m.org)

Drisp: Britt Morthorst

Hvem skal have årets Papageno-pris for sober og respektfuld omtale af selvmord?

Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Papageno-prisen 2023. Prisen uddeles for at sætte fokus på, at medieomtale kan være med til at forebygge selvmord, hvis den sker på en sober, respektfuld og informativ måde. Fornuftig medieomtale af selvmord kan nemlig få selvmordstruede til at søge hjælp. 

Til september 2023 uddeles Papageno-prisen – den tidligere Werther-pris – for 18. gang, og nu efterlyses kandidater til at modtage prisen.

Prisen uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der på en sober og konstruktiv måde omtaler selvmord, selvmordsforebyggelse og de efterladte.

Sidste år gik prisen til journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet LISS for deres podcast om hvordan det føles at miste til selvmord. Tidligere er prisen også uddelt til f.eks. journalister, psykologer, frivillige, en filminstruktør og en sygeplejerske.

Prisen er på 10.000 kroner og uddeles i forbindelse med afholdelsen af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse. 

Indstil din kandidat
Alle kan indstille en kandidat til prisen, og det sker således:
• Indstillinger skal sendes til Trine Banke d’Andrade, Center for Selvmordsforskning på e-mail: tbk@cfsmail.dk.
• Der skal være tale om en motiveret indstilling på maksimalt et A4-ark vedlagt eksempler på eller henvisninger til kandidatens arbejde.
• Vær opmærksom på, at kandidaten selv skal kunne acceptere indstillingen.
• Kontaktoplysninger på kandidaten bedes inkluderet (tlf. eller mail).
• Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag d. 30. juni 2023 klokken 12.00.
Læs mere her

Papageno gruppen præsenterede ved selvmordsforebyggelse konference

Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.

Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her


Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen,

ZSH projektet søger forskningsdeltagere med selvskade

Nogle mennesker skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Det kan være svært at stoppe igen, når man først er begyndt, og der findes få behandlingstilbud til personer med selvskade. En anbefalet tilgang til selvskade er at udvikle strategier i form af en kriseplan som kan bruges hvis trangen til selvskade opstår.

Zero Self-Harm appen er blevet udviklet som forlængelse af MINPLAN. Personer med nuværende og tidligere selvskade er blevet inkluderet i udviklingsprocessen af appen via fokusgruppe interviews. Appen hjælper brugeren med at identificere advarselstegn, udvikle strategier samt reflektere over tidligere selvskadeepisoder.

Zero Self-Harm er ved at blive afprøvet i et forskningsprojekt som består af: 1) et randomiseret studie der undersøger om brugen af Zero Self-Harm kan reducere bl.a. selvskadende adfærd, 2) en kvalitativ evaluering af barrierer og facilitatorer for brugen af appen igennem interviews med de første brugere af appen. RCT-delen forventes at indledt i efteråret 2020 og forventes færdiggjort 2023.

Ønsker du at deltage, så kan du læse mere her
eller kontakt forskningsass. Evelyn Guerrero

Projektet er støttet af Trygfonden.

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen; Kate Andreasson Aamund, Merete Nordentoft, Evelyn Guerrero, Eybjørg Egilsdóttir

Icare søger forældre til børn med selvmordshandlinger til forskningsforsøg

Vi leder derfor efter forældre til børn med selvmordshandlinger, som vil hjælpe os med at afprøve hjemmesiden.

På hjemmesiden vil du finde nyttige oplysninger om, hvordan man kan støtte sit selvmorstruede barn, samt telefonnumre og adresser på f.eks. telefonrådgivning, privat og offentlig hjælp.

Hjemmesiden indeholder desuden videointerviews af forældre (genindspillet af skuespiller), der fortæller omkring forskellige problemstillinger og en ’rådgivningsrobot’, Roberta, som kan guide dig i at træffe vigtige beslutninger.

Forløb

Vi håber, at 80 personer som har et barn med selvmordsadfærd, ønsker at deltage i forskningsprojektet. Halvdelen af deltagerne vil ved lodtrækning blive tilbudt adgang til hjemmesiden, som de vil afprøve i en periode på 3 måneder. Den anden halvdel kommer på venteliste og vil få adgang til hjemmesiden efter 1 måned.

Der vil blive sendt elektroniske spørgeskemaer til alle deltagere, som deltageren vil blive bedt om at udfylde ved opstart, efter 1 måned og sidste gang efter 3 måneder.

Hvis du siger ja til at deltage, så vil du ved lodtrækning enten få adgang til hjemmesiden ved opstart eller komme på en venteliste og få adgang til hjemmesiden efter en måned. Som tak for udfyldte spørgeskemaer vil vi give dig gavekort.

Hvis du gerne vil vide mere om at deltage så kan du kontakte forskningsassistent Eybjørg Egilsdóttir på tlf. 21 17 23 50 eller mail eybjoerg.egilsdottir@regionh.dk

Du kan også tilmelde dig her

Se eller gense paneldebatten : Aktiv livshjælp som en modpol til aktiv dødshjælp

Recorded the Dec 22, 2021
Time: 10.00-14.45

Aktiv dødshjælp fylder meget i medierne. Især når enkeltpersoner melder ud at de gerne vil bistå individer, der ønsker at afslutte deres liv. Det er bekymringsvækkende, at de fleste danskere kender vejen til at afslutte deres liv, men at de ikke har samme klare vejledning at trække på for at genfinde håbet og årsager til at forblive i live.

Et lille eksempel fra DRISP: vi annoncerede over Google Ads for at få deltagere til et forskningsprojekt om behandling af selvmordstanker. En deltager fortalte, at vedkommende havde googlet for at finde ’Sven Lings’, men så så vores annonce, og tænkte at det måske skulle prøves først. Eksemplet illustrerer hvad vi kender fra forskningen verden, nemlig, at personer med selvmordstanker tit er ambivalente, dvs. de har ikke aktivt besluttet at de vil ende deres liv, men de befinder sig i en ubærlig og uoverskuelig situation. Det kan blive farligt, hvis man i en sådan situation har let og ukompliceret adgang til dødbringende metoder –særligt hvis et lettilgængeligt alternativ med hjælp og støtte mangler.

DRISP har diskuteret emnet med samarbejdspartnere og mener at der er behov for at tydeliggøre, hvor man kan hente hjælp, hvis man har det svært. De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder gratis samtaleterapi til personer (uden svære psykiske lidelser), men hvor kan livstrætte mennesker som måske lider af svære fysiske sygdomme søge hjælp? Vi mener at det er vigtigt at kortlægge hvor stort problemet er og om de eksisterende tilbud er tilstrækkelige samt tilgængelige.


Moderator: Maja Funch, journalist v. Kristeligt Dagblad

Paneldeltagere:

– Merete Nordentoft, Professor i psykiatri, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP)

– Anne-Marie Axø Gerdes, Formand for Etisk Råd, og Professor i klinisk genetik, Rigshospitalet

– Elene Fleischer PhD, faglig leder af Netværk for Selvmordsramte (NEFOS)

– Kristoffer Marsaa, Læge, Dansk Selskab for Palliativ Medicin

– Heidi Maria Bergenholtz, Klinisk Sygeplejespecialist og postdoc, Holbæk Sygehus & REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

HBOMax serien Kamikaze

DRISP har noteret sig at, HBOMax i øjeblikket sender en serie, der bryder med eksisterende medieguidelines for beretninger om selvmordshandlinger. Vi opfordrer kraftigt til, at der indsættes advarselstekst ved starten af seriens episoder med oplysninger om, at unge personer ikke bør se denne serie alene samt om, hvor man kan søge hjælp, hvis man oplever at få selvmordstanker.

Hvis man har alvorlige selvmordstanker er det vigtigt at fortælle det til nogen. Du kan ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201 eller til Alarmcentralen på 112.

Her er nogle emner som du kan tale med dit barn eller teenager om, hvis de ser serien.

Se eller gense workshop: Prevention of railway suicides

DRISP, DSB, Banedanmark, Livslinien, and University of Copenhagen.

Recorded the Nov 2, 2020
Time: 10.00-14.45

Welcome by Prof. Merete Nordentoft and Nils la Cour (7 min)

Opening speech
by Danish Minister for Transport, Benny Engelbrecht (14 min)

Suicide by railway in Denmark by Christian Ørbæk Larsen, Banedanmark (3,5 min)

Prevention of suicide by railway: an overview by Annette Erlangsen PhD, DRISP (23 min)

How does railway suicides affect train drivers? Tommy Damstedt Jørgensen, Peer supporter, Danish Railways (15 min)

LiDAR technology for surveying train platforms by Mark Bouldin, Hitachi, United Kingdom (37 min)

Factors deterring and prompting the decision to attempt suicide on the railway networks by Lisa Marzano PhD, Department of Psychology, Middlesex University London, UK (40 min)

Suicide Prevention on the Dutch Railways: moving beyond physical and organisational barriers by Roald van der Valk, ProRail Safety and Security, The Netherlands (27 min)

Suicide in the transport system in Sweden by Anna-Lena Andersson PhD, Swedish Transport Administration. (23 min)

PANEL DISCUSSION with directors of the Danish Railways and political spokespersons (7 min)

Merete Nordentoft får pris fra NOVO Nordisk 2020

Professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København modtager Novo Nordisk Prisen 2020 sammen med en professor på Aarhus Universitet for deres undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser.

For 20 år siden var der kun begrænset viden om den øgede selvmordsrisiko og den øgede risiko for at have flere diagnoser, når man lider af skizofreni eller bipolar lidelse. Det har professor Merete Nordentoft sammen med kollegaen fra Aarhus Universitet, Preben Bo Mortensen, været med til at ændre.  Med deres forskning i selvmord hos mennesker med skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser samt andre årsager til øget dødelighed hos disse grupper, har deres forskning haft en markant international indflydelse på forståelsen af selvmord, selvmordsforebyggelse og nøgleårsager til alvorlige psykiske lidelsers udvikling. Derfor har Novo Nordisk Fonden i år valgt at give Novo Nordisk Prisen 2020 til Merete Nordentoft og Preben Bo Mortensen for “deres banebrydende kliniske og epidemiologiske undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser og for deres indflydelse på dansk

Ascending Investigator-bevilling til Trine Madsen

Trine Madsen fra DRISP har modtaget Lundbeck Fondens ”Ascending Investigators Grant” til at udføre  forskningsprojektet YRSA (Young peoples Risk of Suicide Attempt) om unge og selvmordsforsøg. Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg.

I Danmark er vores viden om selvmordsforsøg mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til mellem 9-25% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Mor-Barn kohorten på 95,000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med data fra Mor-Barn kohorten om dem, der selv-rapporterer selvmordsforsøg. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældres død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge.

Ascending Investigators-bevilligen gives til etablerede og talentfulde forskere ved danske forskningsinstitutioner med henblik på at udbygge deres karriere og bidrage med vigtig forskning. Det er derfor en stor ære at modtage en sådan prestigefyldt pris.

Læse mere om projektet her