NORDENTOFTPRISEN 2020

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2020 uddeles prisen til en forsker som har udviklet eller undersøgt aspekter af selvmordsforebyggelse med høj metodisk kvalitet samt publiceret arbejdet i et videnskabeligt tidsskrift.   

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 3. november, 2020.

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2020 uddeles prisen således til en forsker.

Af forskere forventes det at, arbejdet/forskningsprojektet har haft til formål at udvikle eller undersøge aspekter af selvmordsforebyggelse i Danmark eller internationalt. Ligeledes forventes det at projektet er af høj metodisk kvalitet samt er publiceret i peer-reviewed tidsskrift.  

Krav til skriftlig indstilling 

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 17. juni, 2020. Indstillingen bedes sendt via e-mail til: Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

2019: Livslinien

Phd-forsvar hos DRISP

Charlotte Mühlmann forsvarede hendes ph.d om “Internet-based self-help therapy for individuals with suicidal ideation” den 14. Februar, 2020. Opponenterne var: prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand and
prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands.
Tillykke, Charlotte!

DRISP-seminar: Psychosocial and digital suicide prevention

Date: February 14th, 2020
Time: 9.30-12.15
Stream of DRISP seminar:

https://region-hovedstaden-
ekstern.23video.com/secret/60534150/13f177355f751579fe3f8b9bbd2975c0

(introduktion begynder efter 8 minutter)

PROGRAM:
Welcome by Prof. Merete Nordentoft, Danish Research Institute for Suicide Prevention

Digital phenotyping and suicide prevention by Prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Psychosocial interventions for suicide prevention by Prof. Ad Kerkhof, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Digital interventions for youth with suicidal ideation or self-harm by Prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand

Fængslede i Norden har en 8 gange højere selvmordsrate

Et nyt, nordisk studie ledt af DRISP viser, at selvmordsraten blandt fængslede personer er markant højere end hos baggrundsbefolkningen. Studiets resultater viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Der forekommer kun få selvmord blandt kvindelige indsatte, og det betyder, at den gennemsnitlige selvmordsrate for alle fængslede personer er 8 gange højere end baggrundsbefolkningens.

Studiet er udført i samarbejde med forskere fra Island og Norge og omfatter data for fængslede fra hele Norden.

Antallet af selvmord blandt indsatte er faldet Mellem 2000 til 2016 var der 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer. Dette fald var mere markant sammenlignet med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Kigger man på alderen på de indsatte der har begået selvmord, er det særligt yngre fængslede mellem 20-39 år, der havde en markant højere risiko for selvmord. Deres rate var 12-13 gange højere end jævnaldrende i baggrundsbefolkningen. Studiet er det første af sin art som inddrager alderen hos fængslede i analyserne af nordiske selvmord.

”Da der er relativt få selvmord blandt indsatte, måles selvmordshyppigheden bedst ved at inddrage et stort geografisk område dvs. flere Nordiske lande. På den måde, opnår vi mere sikre estimater,” fortæller Britt Morthorst fra DRISP, der er forfatter på studiet.

”Det er bekymringsvækkende, at der er så høj en selvmordsrate blandt fængslede personer. Særligt når man tager de hyppige opsyn i fængslerne i betragtning”, siger Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP, som er medforfatter på studiet, og forklarer, at man ikke har undersøgt årsagerne til selvmord blandt indsatte: ”Men vi har en mistanke om at uafklarede domsforhold og psykisk sårbarhed er nogle af de forklarende faktorer for overdødeligheden. Den høje rate gør os også bekymrede for, hvordan øget usikkerhed i forbindelse med COVID-19, muligvis kan føre til en forværring af situationen.”

Arbejder på bedre forebyggelse

Der findes flere initiativer til at sikre selvmordforebyggelse i fængsler, særligt i Sverige og Norge har man været foregangslande på dette område. Studiet er første skridt i en vurdering om der bør indledes en generel selvmordsforebyggende indsats på området.

Link til studiet:

http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13811118.2020.1746943

Pårørende til selvmordsforsøg

En ny undersøgelse som Epinion netop har udført for DRISP, NEFOS & Bedre Psykiatri blandt 5.000 danskere mellem 18 og 97 år vise at mere end hver femte dansker kender en, der har forsøgt selvmord. Hver tiende dansker har oplevet at en person som de havde et tæt eller meget tæt forhold til havde et selvmordsforsøg. Mens fire ud af ti angiver at have været stærkt følelsesmæssigt påvirket, så svarede halvdelen, at de ”slet ikke” fik tilstrækkelig hjælp og støtte til at håndtere selvmordsforsøget efterfølgende.

I Danmark forekommer der ca. 11-12.000 selvmordsforsøg om året. Det præcise tal kendes ikke, idet ikke alle personer tilses på hospitaler. Hidtil har vi ikke vidst, hvor mange mennesker, som er berørt, når en person forsøger at tage livet af sig selv. Det har vi svaret på nu: I et repræsentativt udsnit af den danske befolkning svarer 22 procent ja til spørgsmålet ”Har du oplevet, at nogen du kender, har overlevet selvmordsforsøg?”

At være vidne til, at en nær ven eller forældre, børn eller en søskende forsøger selvmord er ofte chokerende. Forskning har vist, at den pårørendes psykiske helbred kan lide under det. Ens arbejdsevne, fysiske helbred og sociale liv kan også blive påvirket. Derfor er det vigtigt, at pårørende støttes bedst muligt – også for bedre at kunne hjælpe den selvmordstruede. I befolkningsrundspørgen rapporterer halvdelen af de udsatte at de ikke oplevede at få tilstrækkelig hjælp og støtte i tiden efter hændelsen.

”Jeg synes, at det er meget bekymringsvækkende, at så mange slet ikke føler at de har fået tilstrækkelig støtte, når vi ved, hvor store personlige og samfundsmæssige omkostninger et selvmordsforsøg har for alle parter,” siger Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP som sammen med Bedre Psykiatri og NEFOS står bag den nye forskning.

Undersøgelsen viser, at mange pårørende føler sig ladt i stikken både på egne og den selvmordstruedes vegne. Eksempler på dette findes i følgende deltageres beretninger: ”Hospitalet udskrev min veninde i min varetægt uden opfølgning”. En anden ville ønske ”at politiet ikke bare skred, fordi jeg var der. Så jeg stod alene med ansvaret”. En tredje efterlyser: ”at nogen tog det alvorligt på mine og mine søskendes vegne, at min mor med fire børn gentagne gange forsøgte at begå selvmord. Ingen talte med os om det. I hvert fald mine to yngste søskende burde have været blevet fjernet fra hjemmet. Min mor var i lange perioder indlagt.”

Kritikken af manglende hjælp fra de ansvarlige myndigheder gør indtryk hos en af initiativtagerne bag undersøgelsen. ”Det er tydeligt, at vi skal blive bedre til at støtte de pårørende, f.eks børn, som er afhængige af deres forældres situation for at føle sig trygge og udvikle sig normalt. I psykiatrien behandler vi patienten, men må ikke glemme vores ansvar for børnene, der som minimum har krav på, at vi taler med dem, om hvad der er sket med mor eller far og finder ud af om børnene er ok,” siger psykolog Anne Ranning, post doc i DRISP.

Elene Fleischer, Ph.D og faglig leder af NEFOS siger: “Vi risikerer, at de pårørende bliver så slidte, at de selv ender som psykisk syge eller i værste fald som selvmordstruede. Pårørende udgør en fantastisk ressource, som vi hverken af samfundsøkonomiske eller menneskelige årsager kan vedblive at overse”. 

Landsformand i Bedre Psykiatri, Knud Aarup håber, at undersøgelsen kan bidrage til skabe opmærksomhed om pårørende, og deres centrale betydning i arbejdet med at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at blive raske. Han siger desuden: ”De pårørende til selvmordstruede lever med konstant frygt. Hvis de ikke får hjælp og støtte risikerer de at blive nedslidte og syge. Samtidig er de pårørende helt afgørende i arbejdet med at hjælpe den selvmordstruede med at få det bedre.”

De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder støtte til selvmordstruede og oplever i den forbindelse tit at de pårørende efterspørger viden til hvordan de bedst kan støtte deres kære. Der findes på nuværende ikke offentlige tilbud til f.eks. forældre som oplever at deres børn er selvmordstruede, hvorfor et igangværende forskningsprojekt fra DRISP søger p.t. at råde bod på dette.

Science skriver om dansk selvmordsforebyggelse

Danmark har formået at sikre et fald i selvmordsraten over de sidste 40 år. Historisk lå den danske selvmordsrate blandt de højeste i verden, men raten begyndte at dale fra 38 per 100.000 i 1980 helt ned til 11 per 100.000 i 2007. Opskriften på denne succeshistorie giver DRISP i Science.

Faldet i den danske selvmordsrate tilskrives reduceret adgang til farlige metoder; fra at mindske mængden af farlig medicin som folk havde liggende hjemme til strammere våbenlovgivning og indførte katalysatorer på biler. Disse ændringer betød, at færre personer, som befandt sig i en dyb krise, havde nem og hurtig adgang til en metode, hvormed de kunne afslutte livet. Ved at vinde tid vinder man også menneskeliv: hvis personen ikke handlede med det samme, var der mulighed for at man kom på andre tanker eller fik hjælp. Hertil kommer andre tiltag i den ambulante psykiatri, som sørgede for, at personer i krise kunne modtage hurtig og kompetent hjælp.

”Det er jo en stor ære at blive udpeget som et succesrigt land, og de resultater, vi har opnået herhjemme, er helt sikkert vigtige,” siger professor Merete Nordentoft fra DRISP og forsætter: ”Men vi har desværre ingen grund til at hvile på laurbærrene.”

I de seneste år er der noteret en stigning i raten for selvmordsforsøg blandt helt unge kvinder i alderen 15-19 år. Mens raten var 367 per 100.000 i 2014 var den to år senere steget til 497 per 100.000. ”Dette er bekymringsvækkende”, siger Merete Nordentoft, ”og vi har brug for at sikre, at der er tilgængelig hjælp til de unge både før og, i særdeleshed, efter selvmordshandlingen sker, fordi vi ved, at mange selvmordshandlinger gentages.”

Antallet af selvmord herhjemme har ligget mere eller mindre fast på ca. 600 selvmord om året siden 2007, svarende til en selvmordsrate på ca. 11-12 selvmord per 100.000 indbyggere over 15 år. WHO’s handlingsplan for 2013–2020 indeholder et mål om en reduktion i selvmordsraten på 10%, som Danmark har forpligtiget sig til at søge at opnå.

”Over de seneste 10 år er der desværre ikke sket yderligere fald i antallet af selvmord herhjemme”, beklager Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP. ”Der er brug for en prioritering, for at vi kan opnå dette mål.”

DRISP søger en dialog med beslutningstagere om en fremadrettet planlægning på det selvmordsforebyggende område. Årligt sker der fire gange så mange selvmord som dødsfald i trafikken, men der afsættes færre midler til selvmordsforebyggelse. Det synes derfor oplagt at prioritere en bedre støtte til de mennesker, som ikke føler de magter deres liv længere. ”Vi har megen evidensbaseret viden om, hvilke tiltag der hindrer selvmord, så vi mangler en nationalt koordineret handlingsplan for at opnå resultater på dette område,” siger Annette Erlangsen.

Kronikken i SCIENCE kan læses her:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/725.full.pdf

Science giver i en større artikelserie et godt overblik over hvor vi er i dag med selvmordsforebyggelse og hvad nogle af udfordringerne er. Herunder er links til alle artikler i særnummeret samt en kort indholdsbeskrivelse:

Science indleder med en kort introduktion til særnummeret forfattet af en efterladt efter selvmord:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/734.full.pdf

En præsentations af kort, der illustrerer hvor i verden selvmord udgør særligt stort problem, bl.a. i Grønland som har den højeste selvmordsrate i verden:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/736.full.pdf

I en artikel om præventive strategier beskrives den forebyggende indsats der ydes af telefonrådgiver (hotlines) samt hvordan det at gøre metoder mindre tilgængelige kan reducere selvmord. Herudover skildres også den hospitalspakke som Zero Suicide består af:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/745.full.pdf

Selvmord fra et evolutionært perspektiv:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/748.full.pdf

Findes der forskellige typer af depression? – og kan markører i hjernen indikere om en person er i risikogruppe for selvmord? Læs om neurologiske fund og nye behandlingsformer på en (rimelig) forståelig måde:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/738.full.pdf

Hvilke advarselstegn kan vi holde øje med? Her beskrive ny forskning med app-data fra unge brugere samt hvordan Facebook overvåger deres brugere med ’machine learning’-algoritmer samt de etiske dilemmaer omkring dette:

https://science.sciencemag.org/content/365/6455/742.full.pdf

DRISP siger:

Det er utroligt spændende at et så vigtigt tidsskrift som Science sætter fokus på selvmordsforebyggelse. Deres artikelserie fokuserer på amerikansk forskning, og det er synd fordi der findes mange innovative tiltag både i Europa, Australien og Asien – særligt når det kommer til eHealth initiativer (dvs. internet-baserede interventioner).

Som dansker bliver man naturligvis stolt når vi får lov at præsentere succeshistorien om faldet i den danske selvmordsrate. Desværre er det ikke megen grund til at hvile på laurbærrene. For det første har Grønland den højeste selvmordsrate i verden. Det ville være smukt, hvis Danmark kunne bidrage til at sikre et fald i den grønlandske rate. Der findes viden om hvilke tiltag kunne være effektive, så vi mangler kraft til at omsætte dem.

For det andet: selvmordsraten i Danmark faldt fra 1980 frem til 2007, men i de seneste 10 år er der ikke sket yderligere reduktioner i antallet af selvmord. Det er frustrerende og understreget behovet for en national handlingsplan så selvmordsforebyggelse kan prioriteres og koordineres. Vi har megen viden om hvad der virker, så vi har brug for opbakning til at omsætte dette.

Der er åbenlyse mangler i den danske selvmordsforebyggelse. Det bør som udgangspunkt sikres at:

1) vi får en national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

2) alle selvmordstruede har adgang til professionel hjælp.

3) man får tilbud om adgang til behandling efter selvmordsforsøg.

4) alle opkald til Livslinien besvares.

5) selvmordsmetoder monitoreres, så man kan gribe ind ved stigninger.

6) efterladte efter selvmord får støtte til at komme igennem sorgen.

7) pårørende kan trække på faglig kompetent støtte til dem selv og deres kære.

Det arbejder DRISP for,

Annette Erlangsen & Merete Nordentoft, DRISP

NORDENTOFTPRISEN 2019

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2019 uddeles prisen til en praktiker som har ydet en prisværdig indsats inden for området af selvmordsforebyggelse.  

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 4./5. november, 2019.

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2019 uddeles prisen således til en praktiker.

 Af praktikere forventes det at, kandidaten har bidraget med udvikling, udbredelse samt evt. implementering af innovativ intervention/indsats/idé med henblik på at fremme eller formidle selvmordsforebyggelse i Danmark.

Krav til skriftlig indstilling 

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 17. juni, 2019. Indstillingen bedes sendt via e-mail til: Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.

Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.

Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”

Læse mere om undersøgelse her:

WHO Nationale handlingsplaner

WHO har netop udgivet en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:

Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvenidg for at implementere selvmordsforebyggelse.

Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsproblematikken at forblive uaddresseret.

Raportens formål er at være et rescourseredskab til inspiration til regeringen og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.

Link til raport:https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/national_strategies_2019/en/

Netflixserien ’13 Reasons why’

En ny amerikansk undersøgelse har vist at selvmordsraten blandt amerikanske drenge i alderen 10-17 år steg med 29%s i måneden efter udgivelsen af Netflixserien ’13 Reasons why’ i 2017 i USA. Internationale forskning har tidligere vist at nyhedsrapportering og film kan virke inspirerende, særligt blandt sårbare unge. WHO har opstillet guidelines for medierapporteringer af selvmordshandlinger (https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/resource_booklet_2017/en/). DRISP er i øjeblikket ved at oversætte disse til dansk.

Britt Morthorst fra DRISP kommenterede de amerikanske fund overfor DR Nyheder.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/selvmordsrate-steg-med-289-procent-efter-netflix-serie-udkom

Forskningsårstuderende i DRISP modtager pris.


Hvert år uddeles Psykiatriprisen til en medicinstuderende, som har forsket inden for
et af de psykiatriske specialer. I år deltog Cecilie Aalling, som har været forskningsårsstuderende i DRISP, med sin artikel ‘Suicidal behaviour among persons with ADHD:  a nationwide register-based cohort study’. Cecilie sammenlignede personer
med en ADHD diagnose med den resterende befolkning i perioden 1995-2014, for at undersøge om selvmordsraten i denne gruppe var højere.

Desuden beregnede hun selvmordsraten for subgrupper relateret til forældres psykiske sygdom, kriminelle domme samt psykiatrisk komorbiditet. Cecilie modtog en 3. plads for denne artikel og er meget glad og stolt.

Icareprojektet søger deltagere

iCare projektet har netop lanceret en hjemmeside, hvor på hele projektet med tiden vil præsenteres. Indtil videre bruges hjemmesiden til rekruttering af deltagere og infomation.

Vi ønsker kontakt med forældre, der vil lade sig  videointerviewe og dele deres erfaringer med at tage sig af en selvmordstruet datter eller søn. Videointerviewene bliver opbevaret fortroligt og er udelukkende til forskningsbrug. Udvalgte uddrag fra videointerviewene bliver senere genindspillet med skuespillere og lagt på iCARE-hjemmesiden.

Vi vil også  gerne inddrage forældre til selvmordstruede børn og unge i udviklingen af iCARE-hjemmesiden. Vi har derfor brug for forældre, som vil deltage i et brugerpanel, som skal samarbejde med forskere omkring hjemmesidens design og indhold. Deltagelse vil bestå af otte møder fordelt over 1 ½ år og der gives et mindre honorar for deltagelsen pr. gang.

Læs mere her www.icareprojektet.dk

Up-coming events

CPH:DOX, der torsdag d. 21. marts klokken 18.30 i Dagmar har premiere på dokumentaren EVELYN, der er en dokumentar der handler om selvmord og at bearbejde sorg. Der vil efter filmen være en paneldebat hvor bl.a. Britt Morthorst deltager.

NORDENTOFTPRISEN 2018

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2018 uddeles prisen til en forsker som har udviklet eller undersøgt aspekter af selvmordsforebyggelse med høj metodisk kvalitet samt publiceret arbejdet i et videnskabeligt tidsskrift.

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggendearbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 6. november, 2018. I forbindelse med overrækkelsen vil prismodtageren blive opfordret til at holde en præsentation på 20-30 min. 

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2018 uddeles prisen således til en forsker.

Af forskere forventes det at, arbejdet/forskningsprojektet har haft til formål at udvikle eller undersøge aspekter af selvmordsforebyggelse i Danmark eller internationalt. Ligeledes forventes det at projektet er af høj metodisk kvalitet samt er publiceret i peer-reviewed tidsskrift.

Krav til skriftlig indstilling

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 1. juni, 2018. Indstillingen bedes sendt til FUFS
c/o Forskningsenheden Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Bakke 23
Bygning 13A, 3. sal
2400 København NV. 
Eller via e-mail til:Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtagerEn komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer
2014: Annette Erlangsen
2015: Lone Fogholm
2016: Erik Christiansen
2017: Jan-Henrik Winsløv