Kategori: Afsluttet forskning

Litium er bedst til at forebygge selvmordsadfærd blandt personer med bipolar lidelse.

En undersøgelse fra DRISP og internationale samarbejdspartnere understreger, at litium er den bedste behandling for personer med bipolar lidelse, når det kommer til beskyttelse mod selvmordsadfærd. Selvom der er udviklet og markedsført nyere kommercielle lægemidler, forbliver litium overlegen i forhold til de andre lægemidler til at forebygge selvmordsadfærd hos denne patientgruppe. Dette er vigtig viden, fordi personer med bipolar lidelse har en 18 gange højere risiko for at dø som følge af selvmord end andre personer i den generelle befolkning.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Psychiatry, brugte komplette og landsdækkende data om alle personer diagnosticeret med bipolar lidelse i Danmark i perioden 1995-2016 for at undersøge, hvilke behandlingslægemidler der var mest effektive til at forebygge selvmordsadfærd og genindlæggelse i psykiatrisk behandling. Studiet fandt at personer, der i igangværende behandling med litium, havde en 26% lavere selvmordsrate sammenlignet med perioder uden behandling. Personer, der var i behandling med litium, havde desuden en 33% lavere risiko for selvmord sammenlignet med personer i behandling med lægemidlet valproat.

I alt blev 33.337 personer inkluderet i analyserne, og der blev fundet en 60% lavere selvmordsrate blandt dem, der var i behandling med litium sammenlignet med perioder uden behandling. Derudover fandt studiet også færre psykiatriske genindlæggelser for personer i behandling med litium sammenlignet med personer, der ikke var i behandling.

Studiet kan læses her:
https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/abs/effectiveness-of-medical-treatment-for-bipolar-disorder-regarding-suicide-selfharm-and-psychiatric-hospital-admission-between-and-withinindividual-study-on-danish-national-data/FFDA12AAC21C6722D5B9F6EF94621349

DRISP: Cecilie Aalling, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partner:

  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København

Selvmord blandt personer i registrerede partnerskab i Danmark og Sverige

Personer som tilhører seksuelle minoritetsgrupper vurderes at have højere selvmordsadfærd end heteroseksuelle. Der findes kun begrænset evidensbaseret viden om hvordan det forholder sig med selvmord. Dette internationale forskningsprojekt undersøgte om personer som lever i et homoseksuelt ægteskab har højere selvmordsrater end personer som lever i heteroseksuelt ægteskab. Danske og svenske registerdata indgik i studiet.

Studiet som er publiceret i Journal for Epidemiology and Community Health er lavet i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet.

Resultaterne fra studiet viser, at selvmordsrate er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn, som blandt deres heteroseksuelle landsmænd. Fra 1989 til 2002 var selvmordsraten i denne gruppe 2,8 højere end i ægteskaber mellem en mand og kvinde. Og fra 2003 til 2016, hvor indsamlingen af data til undersøgelsen sluttede, er raten faldet til at være 1,5 gange højere end i heteroseksuelle ægteskaber.

De 18 – 34-årige, der også er den yngste gruppe i studiet, har over hele perioden fra 1989 til 2016 en selvmordsrate, der er næsten tre gange så høj som for unge heteroseksuelle. Det var den gruppe som havde den højeste selvmordsrate i studiet.

For Annette Erlangsen, der har arbejdet med selvmordsforskning i snart 20 år, er der både godt og skidt at sige om tallene:

»Det er selvfølgelig positivt at se, at selvmordsraten er næsten halveret, men den er stadig bekymrende høj og især med tanke på, at selvmordsraten muligvis er højere for personer, der ikke er i et ægteskab,« siger hun.

Link til studie:

https://jech.bmj.com/content/74/1/78.info

https://www.information.dk/indland/2019/11/stor-undersoegelse-kaster-nyt-lys-paa-selvmord-blandt-homoseksuelle


DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Ann Haas, PhD, American Foundation for Suicide Prevention, New York, USA
  • Gunnar Andersson, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Sven Drefahl, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Charlotte Björkenstam, PhD, Department of Epidemiology, Fielding School of Public Health, University of California, Los Angeles, USA

WHO Nationale handlingsplaner

WHO har netop udgivet en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:

Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvenidg for at implementere selvmordsforebyggelse.

Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsproblematikken at forblive uaddresseret.

Raportens formål er at være et rescourseredskab til inspiration til regeringen og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.

Link til raport:https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/national_strategies_2019/en/

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Personer med psykiske sygdomme har en øget risiko for selvmord. Tidligere danske studier har belyst at der findes en øget risiko i perioden kort efter indlæggelse og i særdeleshed efter udskrivning. Trine Madsen fra DRISP har i dette forskningsprojekt undersøgt om det stadig forholder sig således eller om de seneste årtiers indsat på området har medført en forbedret situation for personer med psykisk sårbarhed.

Registerdata over hele den danske befolkning fyldt 15 år eller ældre i perioden 1995-2016 indgik i analysen.

Mænd og kvinder som på et eller andet tidspunkt havde været indlagt for behandling af psykisk sygdom  havde en selvmordsrate på henholdsvis 237 og 322 per 100000, sammenlignet med mænd og kvinder som ikke havde været indlagte. I den første uge efter udskrivelse var selvmordsraten henholdsvis 225 og 425 gange højere blandt mænd og kvinder når man sammenlignede med den gruppe der aldrig havde været indlagt. Omtrent 6% af alle selvmord blandt mænd og 13% blandt kvinder sker i den første uge af en psykiatrisk indlæggelse eller udskrivelse. Studiet viste desuden at selvmordsraten blandt indlagte patienter faldt årligt med 2.5% frem til 2009, herefter steg rate med 7.5% årligt.

Studiets konklusion var at der var at – på trods af faldende selvmordsrater – er perioden omkring indlæggelse og udskrivelse fra psykiatrisk hospital stadig forbundet med ekstrem høj risiko for død ved selvmord.

Link til artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13221


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

DiaS-projektet

Randomiseret undersøgelse hvor 108 deltagere med nyligt selvmordsforsøg og borderline personlighedsforstyrrelsestræk fik tilbudt enten standardbehandling (CAMS) eller et kort dialektisk adfærdsterapeutisk forløb i Kompetencecentret for Selvmordforebyggelse i Region H Psykiatri.

DRISP: Kate Andreasson Aamund; Merete Nordentoft.

Studiet er publiceret i Depression & Anxiety:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/da.22472

Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS) blev det undersøgt om internet-baseret selvhjælpsterapi kunne hjælpe personer med selvmordstanker. Studiet blev ledet af psykolog Charlotte Mühlmann fra DRISP i samarbejde med kolleger og udført som et randomiseret studie.

Sammen med Livslinien blev 402 voksne selvmordstruede rekrutteret på tværs af landet i årene 2016-2018. Gennemsnitsalderen hos deltagerne var 34 år. En tredjedel af deltagerne havde tidligere forsøgt selvmord, mens 55% var i terapeutisk eller psykiatrisk behandling, da de tilmeldte sig studiet.

Halvdelen af de 402 blev randomiseret til at afprøvede onlineprogrammet, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, dvs. fik ikke programmet. Studiet viste, at der efter 6 uger var en signifikant forskel i reduktionen af selvmordstanker, følelser af håbløshed og bekymringer mellem den gruppe, der fik selvhjælpsprogrammet, og kontrolgruppen.

Blandt de brugere som fik adgang til programmet, oplevede 63% et klinisk signifikant fald i deres selvmordstanker; svarende til 6 point på Beck Scale for Suicidal Ideation, dvs. det spørgeskema der blev brugt til at måle selvmordsrisiko. Den signifikante forskel kunne også dokumenteres efter syv måneder. Blandt de adspurgte vurderede 78% af deltagerne vurderede, at programmet var brugbart.

Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.

Link til artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

Studiet i nyhederne: Kristeligt Dagblad

Programmet er gratis tilgængeligt på følgende link:
https://sos.internetbehandling.dk/

DRISP: DRISP: Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft


Partner:

  • Livslinien

Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier

Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internetbaserede terapi-studier til personer med depression.  Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi har i 2020 publiceret en artikel om vores fund og lavet et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.

Læs om studiet på https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719323353

DRISP: Charlotte Mühlmann

Samarbejdspartner:

  • Institute of Psychology, University of Freiburg
  • Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Borreliabakterien, der eksisterer i skovflåt (også kaldet ’tæge’), og overføres til mennesker kan ved et bid udvikle sig til en infektionssygdom. Infektioner er tidligere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for selvmordshandlinger. DRISP har derfor i samarbejde med kolleger undersøgt om borrelia kan føre til en øget forekomst af psykisk sygdom og selvmordshandlinger.

I registerdata over alle personer, der levede i Danmark fra 1994 til 2016 (n=6,945,837) blev patienter diagnosticeret med Borrelia identificeret vha. hospitalsdiagnoser. Deres risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd blev analyseret.

Resultaterne viste at personer som udviklede borrelia (dvs. en infektion efter bid fra skovflåt), havde 1,3 gange højere forekomst af psykiatriske sygdomme samt 2 gange højere forekomst af selvmordsforsøg og 1,75 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den højeste risiko for at udvikle en psykisk sygdom blev observeret inden for de første 6 måneder efter personer havde udviklet borrelia. Hvis personen havde haft flere tilfælde af borrelia var det forbundet med stigende risiko for selvmordsforsøg.

Samlet set viser studiet at personer diagnosticeret med borrelia på danske hospitaler har øget forekomst af psykiatriske sygdomme, selvmordsforsøg og selvmord.

Link til artiklen: https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2021.20091347


Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
  • Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i den belastning som udsendte kampsoldater har DRISP udført i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. 

Studiet omfatter mere end 12.000 veteraner udsendt på en intermission i perioden 1997-2016 og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse efter hjemkomsten, hvor der blev spurgt ind til grad af kampeksponering og oplevelser af krigens konsekvenser (f.eks. at opleve nød blandt lokalbefolkningen). Tal fra nationale registre administreret af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viste, at i alt 83 veteraner havde forsøgt selvmord efter hjemkomst. Resultatet af undersøgelsen viser, at veteraner med et højere niveau af kampeksponering har en 8 procent højere risiko for selvmordsforsøg efter hjemkomsten sammenlignet med veteraner med et lavere niveau af kampeksponering. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at den øgede risiko for selvmordsforsøg gør sig gældende hos veteraner, der ud over kampeksponering fremviser symptomer på PTSD og/eller depression. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have været vidne til konsekvenser af krig og risiko for selvmordsforsøg.

Resultatet af undersøgelsen peger på, at man skal være særligt opmærksom på dem, der har oplevet høj kampeksponering og efterfølgende udvikler PTSD eller depression, da disse veteraner er i større risiko for senere at forsøge selvmord. Denne viden håber forskerne kan hjælpe klinikere til bedre opfølgning af veteraner i fremtiden.

Link til artikel: https://www.psychiatrist.com/jcp/trauma/combat-exposure-risk-suicide-attempt-danish-army-military-personnel/

Samarbejdspartnere:
Mia Vedtofte, Andreas Elrond, Anni B.S. Nielsen, Christian D. G. Stoltenberg, Jacob L. Marott, Lars R. Nissen.

Udviklingen af selvmordstanker over tid i forskellige patient populationer

I growth mixture modelling analyser har vi undersøgt hvordan selvmordstanker udvikles forskelligt over tid. I disse analyser kan man identificere grupper af mennesker der har en homogen udvikling af selvmordstanker over tid. Vi har undersøgt dette i forskellige patient populationer som fx unge med første episode psykose, folk med bipolar lidelse eller depressioner. Et overordnet fund i alle disse studier er at det ser ud til at der på tværs af patient populationer generelt er en ca. 10-20% der rapporterer kroniske selvmordstanker. Studiet er publiceret i Journal of Affective disorders


DRISP: Trine Madsen

Samarbejdspartner:

Andy Nierenberg, Harvard Medical School, Boston, Massachusetts
Ad Kerkhof, Vrije Universiteit, Amsterdam, Netherlands
Ole Mors, Aarhus University Hospital, Risskov, Psychosis Research Unit, Aarhus, Denmark
Ole Köhler-Forsberg, Department of Clinical Medicine, Aarhus University Hospital, Denmark

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Mobning på arbejdspladsen kan betragtes som en stressfyldt hændelse, men der findes kun lidt viden om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge om personer, der havde oplevet mobning på arbejdspladsen, havde en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.

I flere store danske rundspørgeundersøgelser er en samlet population af danske arbejdere på mere end 98,0000 personer blevet udspurgt om mobning på arbejdspladsen. Disse data er nu blevet linket sammen med registerdata, så det var muligt at identificere hvor mange der over de efterfølgende 10 år fra 2004-2014 havde selvmordshandlinger. Studiet viste at over 10% af alle personer rapporterede at have oplevet mobning på arbejdspladsen. Personer som havde være udsat for mobning på arbejdspladsen, havde en 1,6 gange højere risiko for selvmordshandlinger end dem som ikke havde oplevet mobning. Studiet er et af få som har undersøgt sammenhængen vha. data hvor mobning decideret blev rapporteret før observerede selvmordshandlinger

Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studie: https://www.sjweh.fi/article/4034

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015

Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark