Selvmord blandt personer i registrerede partnerskab i Danmark og Sverige

Personer som tilhører seksuelle minoritetsgrupper vurderes at have højere selvmordsadfærd end heteroseksuelle. Der findes kun begrænset evidensbaseret viden om hvordan det forholder sig med selvmord. Dette internationale forskningsprojekt undersøgte om personer som lever i et homoseksuelt ægteskab har højere selvmordsrater end personer som lever i heteroseksuelt ægteskab. Danske og svenske registerdata indgik i studiet.

Studiet som er publiceret i Journal for Epidemiology and Community Health er lavet i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet.

Resultaterne fra studiet viser, at selvmordsrate er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn, som blandt deres heteroseksuelle landsmænd. Fra 1989 til 2002 var selvmordsraten i denne gruppe 2,8 højere end i ægteskaber mellem en mand og kvinde. Og fra 2003 til 2016, hvor indsamlingen af data til undersøgelsen sluttede, er raten faldet til at være 1,5 gange højere end i heteroseksuelle ægteskaber.

De 18 – 34-årige, der også er den yngste gruppe i studiet, har over hele perioden fra 1989 til 2016 en selvmordsrate, der er næsten tre gange så høj som for unge heteroseksuelle. Det var den gruppe som havde den højeste selvmordsrate i studiet.

For Annette Erlangsen, der har arbejdet med selvmordsforskning i snart 20 år, er der både godt og skidt at sige om tallene:

»Det er selvfølgelig positivt at se, at selvmordsraten er næsten halveret, men den er stadig bekymrende høj og især med tanke på, at selvmordsraten muligvis er højere for personer, der ikke er i et ægteskab,« siger hun.

Link til studie:

https://jech.bmj.com/content/74/1/78.info

https://www.information.dk/indland/2019/11/stor-undersoegelse-kaster-nyt-lys-paa-selvmord-blandt-homoseksuelle


DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Ann Haas, PhD, American Foundation for Suicide Prevention, New York, USA
  • Gunnar Andersson, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Sven Drefahl, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Charlotte Björkenstam, PhD, Department of Epidemiology, Fielding School of Public Health, University of California, Los Angeles, USA

WHO Nationale handlingsplaner

WHO har netop udgivet en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:

Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvenidg for at implementere selvmordsforebyggelse.

Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsproblematikken at forblive uaddresseret.

Raportens formål er at være et rescourseredskab til inspiration til regeringen og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.

Link til raport:https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/national_strategies_2019/en/

DiaS-projektet

Randomiseret undersøgelse hvor 108 deltagere med nyligt selvmordsforsøg og borderline personlighedsforstyrrelsestræk fik tilbudt enten standardbehandling (CAMS) eller et kort dialektisk adfærdsterapeutisk forløb i Kompetencecentret for Selvmordforebyggelse i Region H Psykiatri.

DRISP: Kate Andreasson Aamund; Merete Nordentoft.

Studiet er publiceret i Depression & Anxiety:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/da.22472

Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier

Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internetbaserede terapi-studier til personer med depression.  Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi har i 2020 publiceret en artikel om vores fund og lavet et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.

Læs om studiet på https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719323353

DRISP: Charlotte Mühlmann

Samarbejdspartner:

  • Institute of Psychology, University of Freiburg
  • Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health

Udviklingen af selvmordstanker over tid i forskellige patient populationer

I growth mixture modelling analyser har vi undersøgt hvordan selvmordstanker udvikles forskelligt over tid. I disse analyser kan man identificere grupper af mennesker der har en homogen udvikling af selvmordstanker over tid. Vi har undersøgt dette i forskellige patient populationer som fx unge med første episode psykose, folk med bipolar lidelse eller depressioner. Et overordnet fund i alle disse studier er at det ser ud til at der på tværs af patient populationer generelt er en ca. 10-20% der rapporterer kroniske selvmordstanker. Studiet er publiceret i Journal of Affective disorders


DRISP: Trine Madsen

Samarbejdspartner:

Andy Nierenberg, Harvard Medical School, Boston, Massachusetts
Ad Kerkhof, Vrije Universiteit, Amsterdam, Netherlands
Ole Mors, Aarhus University Hospital, Risskov, Psychosis Research Unit, Aarhus, Denmark
Ole Köhler-Forsberg, Department of Clinical Medicine, Aarhus University Hospital, Denmark

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015


Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

AID-studiet

Formålet med studiet var at undersøge om en opsøgende indsats med fokus på problemløsning og støtte/ledsagelse til efterbehandling blandt mennesker med nyligt selvmordsforsøg kunne reducere antallet af efterfølgende selvmordsforsøg efter et år. Metoden var et randomiseret, klinisk, interventionsstudie (n=243), hvor de intervenerende kontakter (8-10) i et halvt år bestod af hjemmebesøg med støttende samtaler, samt ledsagelse til alle former for efterbehandling (egen læge, alkoholenheden, somatisk samt psykiatrisk behandling/udredning, social forvaltning o.l.) samt kriseplaner, pårørendesamarbejde samt akut kriseintervention. Undersøgelsesperioden var 2007-2010.
Resultater i begge grupper havde 17% et nyt selvmordsforsøg indenfor et år. Der var heller ingen forskel imellem de to grupper på sundheds- eller sociale ydelser.
Konklusion Opsøgende indsats efter selvmordsforsøg var ikke bedre til at forebygge efterfølgende selvmordsforsøg sammenlignet med standard behandling, som er af høj kvalitet i Danmark pga. nationale Selvmordsforebyggende klinikker.

https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00700089

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Interessenter inden for sundheds- og socialsektoren i Region Hovedstaden.

Paracetamol-projektet (Dansk pakningsbegrænsning)

Paracetamol er det hyppigst anvendte håndkøbsmedicin til forgiftningsepisoder i Europa. Internationale studier har vist at mindre pakningsstørrelser af smertestillende medicin kan mindske antallet af alvorlige forgiftninger. Herhjemme indførtes både en alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i perioden 2011-2013, og effekten af disse tiltag har Britt Morthorst fra DRISP undersøgt i et studie som netop er blevet publiceret.

Studiets analyser beror på omfattende danske registre rummer oplysninger om hospitalsindlæggelser for hele befolkningen samt blodprøvesvar fra regionale laboratoriedatabaser og udtræk fra dødsårsagsregisteret. Den store og komplette datasamkørsel betød, at vi kunne undersøge udviklingen af forgiftninger samt sværhedsgraden af disse forgiftninger før og efter restriktionerne. Vi fandt evidens for, at både alders- og pakningsbegrænsningen medvirkede til at reducere antallet af forgiftninger med svagt smertestillende medicin. Samtidig viste resultaterne, at sværhedsgraden af forgiftningerne blevet mindre, altså med mindre risiko for leverpåvirkning og dermed mindre risiko for at udvikle leversvigt. Selvom folkesundheds interventioner er svære at måle effekten af, konkluderer vi, at lovændringerne har haft en positiv indvirkning på antallet af forgiftninger og disses sværhedsgrad i kraft af den nedgang vi fandt.

Link til studiet: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S016503271932957X

Projektet i medierne
Politiken

Retailnews.dk


DRISP: Britt Morthorst, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Frank Eriksson, PhD, Associate Professor, Biostatistik, Københavns Universitet
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom

WHO medieguidelines

Formidling af selvmordsadfærd kan have en gavnlig såvel som en skadelig virkning. Dramatiske og sensationelle beskrivelser kan lede til øget selvmordsadfærd i befolkningen, mens en objektiv beskrivelse med fokus på, hvor man kan søge hjælp, kan være forebyggende. WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en medieguideline med anbefalinger til, hvorledes man bør omtale/formidle selvmord i både digitale og skrevne medier.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Sundhedsstyrelsen

Infektioner og selvmord

Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Michael E. Benros , PhD, Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • Holger J. Sørensen, MD,Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • William W. Eaton, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, Maryland
  • Teodor T. Postolache, MD, Mood and Anxiety Disorders Program, Department of Psychiatry, School of Medicine, University of Maryland, Baltimore

Genetik for selvmordsforsøg hos personer med og uden psykiske sygdomme

Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Vivek Appadurai, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Yunpeng Wang, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Gustavo Turecki, MD, PhD, McGill Group for Suicide Studies, Douglas Hospital Research Centre, Department of psychiatry, McGill University, Montreal, Canada
  • Ole Mors, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Thomas Werge, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Preben B Mortensen, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anna Starnawska, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anders D Børglum, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Andrew Schork, MS, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Ron Nudel, DPhil, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Marie Bækvad-Hansen, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Jonas Bybjerg-Grauholm, MSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • David M Hougaard, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Wesley K Thompson, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Esben Agerbo, DrMedSc The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics