YRSA Projektet – Selvmordforsøg hos unge

Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg. I Danmark har vores viden om selvmordsforsøg været mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til 9% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Bedre Sundhed i Generation (BSIG) kohorten på ca. 96.000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge præcis hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med selv-rapporterede data om selvmordsforsøg fra BSIG. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældre død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykologisk/psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge. 

Drisp: Trine Madsen

YAM projektet skal afprøves på danske skoler

Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har sammen med DRISP modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at afprøve skoleindsatsen Youth Aware of Mental Health (YAM) på danske skoler.

Projektet bygger på et tværsektorielt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren med henblik på undersøge, om indsigt og viden om psykisk sårbarhed og selvskade kan forebygge mistrivsel blandt skoleelever på 8-9. klassetrin.

YAM-interventionen er et 5 ugers evidensbaseret program, der giver viden om psykisk sårbarhed og selvmordsforebyggelse ved at tage udgangspunkt i de unges hverdagsliv blandet andet i form af rollespil. Interventionen er manualbaseret og varetages af trænede YAM-instruktører.

Projektet har fået interessetilkendegivelser fra flere skoler og gennemføres i første omgang som et cluster randomiseret feasibility studie på 6-8 skoler fordelt over hele landet med henblik på at undersøge, om interventionen kan implementeres og afvikles i danske skoler i større skala.

Vi glæder os meget til at komme i gang.

Læs mere her

(https://www.y-a-m.org)

Drisp: Britt Morthorst

Papageno gruppen præsenterede ved selvmordsforebyggelse konference

Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.

Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her


Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen,

Papageno gruppen

Projektet bygger en hjemmeside, der kan støtte mennesker med
selvmordstanker ved at komme med tips til, hvordan man kan tackle svære
situationer, mestre selvmordstanker, oplysninger om, hvor man kan få
hjælp/hvordan man søger hjælp, samt beskrivelse af andres erfaringer når
de søgte hjælp.

Vi er allerede godt i gang med projektet, men vil meget gerne byde
velkommen til flere der har lyst til at blive en del af vores engagerede
gruppe.

Vi hører meget gerne fra dig hvis du kan sige ja til:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen,

ZSH projektet søger forskningsdeltagere med selvskade

Nogle mennesker skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Det kan være svært at stoppe igen, når man først er begyndt, og der findes få behandlingstilbud til personer med selvskade. En anbefalet tilgang til selvskade er at udvikle strategier i form af en kriseplan som kan bruges hvis trangen til selvskade opstår.

Zero Self-Harm appen er blevet udviklet som forlængelse af MINPLAN. Personer med nuværende og tidligere selvskade er blevet inkluderet i udviklingsprocessen af appen via fokusgruppe interviews. Appen hjælper brugeren med at identificere advarselstegn, udvikle strategier samt reflektere over tidligere selvskadeepisoder.

Zero Self-Harm er ved at blive afprøvet i et forskningsprojekt som består af: 1) et randomiseret studie der undersøger om brugen af Zero Self-Harm kan reducere bl.a. selvskadende adfærd, 2) en kvalitativ evaluering af barrierer og facilitatorer for brugen af appen igennem interviews med de første brugere af appen. RCT-delen forventes at indledt i efteråret 2020 og forventes færdiggjort 2023.

Ønsker du at deltage, så kan du læse mere her
eller kontakt forskningsass. Evelyn Guerrero

Projektet er støttet af Trygfonden.

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen; Kate Andreasson Aamund, Merete Nordentoft, Evelyn Guerrero, Eybjørg Egilsdóttir

SAFE – Styrket Ambulant Forløb Efter Udskrivelse

I et nyligt gennemført studie i Region Hovedstadens Psykiatri har Trine Madsen og kolleger fra DRISP undersøgt effekten af ”Systematic Safer Discharge Procedure”, kendt som SAFE-interventionen. Formålet var at gøre en indsats for at reducere risikoen for selvmordsadfærd efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dansk forskning har tidligere påvist særligt høje selvmordsrater i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse. I den første uge efter udskrivelse er selvmordsraten således mere end 200 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Internationale studier har fundet at korte interventioner i tiden lige efter udskrivelse kan virke selvmordsforebyggende, og denne indsatsform blev afprøvet i SAFE-studiet.

Studiet strakte sig over 15.208 udskrivelser af personer fyldt 18 år og ældre over en 2-årig periode i 2018-2020. På Psykiatrisk Center København blev der implementeret tre systematiske procedurer for at støtte personer, der blev udskrevet: 1) ansigt til ansigt-møde mellem patient og ambulant personale inden udskrivning, 2) ansigt til ansigt-møde mellem patient og samme ambulante personale inden for den første uge efter udskrivning og 3) involvering af pårørende.

Resultaterne viste ikke nogen signifikant forskel i selvmordsadfærd mellem patienter udskrevet fra Psykiatrisk Center København hvor SAFE-interventionen foregik og patienter udskrevet fra fire andre psykiatriske centre i Region Hovedstaden, der indgik som sammenligningsgrupper. I løbet af de første seks måneder efter udskrivning blev der registreret i alt 570 selvmordsforsøg og 25 selvmord. Selvmordsforsøgsraten i de første 6 måneder efter udskrivelse var 11.652 pr. 100.000 person-år ved SAFE-sites, sammenlignet med 10.530 ved de andre psykiatriske centre. Der blev med andre ord ikke observeret nogen betydelig forskel mht. selvmordsadfærd (OR=1,1; 95% CI: 0,9-1,4) eller død ved selvmord (OR=1,3; 95% CI: 0,6-2,8) efter seks måneders opfølgning.

Et vigtigt forbehold omkring studiet er, at der samtidig blev oprettet F-ACT teams på flere af de centre, der indgik som sammenligningsgrupper. F-ACT teams har også til formål at besøge patienter indenfor 2 døgn efter udskrivning. Der foregik således en lignende, forebyggende indsats på de andre centre, hvilket kan have påvirket resultatet SAFE-studiet.

Selvom SAFE-studiet ikke viste en umiddelbar effekt, kunne de høje rater af selvmordsadfærd i de første seks måneder efter udskrivelse i både intervention og kontrolgruppen pege på, at forebyggende interventioner bør omfatte støtte over en længere periode efter udskrivning end blot over den først uge, som det var tilfældet i SAFE-studiet. Studiet understreger vigtigheden af at forstå og imødekomme de behov og udfordringer som personer, der udskrives, oplever.

Studiet er støttet af Trygfonden og SAFE-indsatsen var finansieret af Sundhedsstyrelsen.


Studiet kan findes her


Nævn gerne medforfatterne opdelt på samarbejdssteder.

DRISP: Trine Madsen, Annette Erlangsen, Eybjørg A Heygum Egilsdóttir, Merete Nordentoft

Selvmord blandt mennesker med søvnforstyrrelser

Personer med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan føre muligvis selvmordshandlinger, men videnen om dette har hidtil været begrænset til små studier.

Dette forskningsprojekt til formål af udføre registerbaserede en række studier, som undersøger sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, behandling med sovemedicin (f.eks. benzodiazepiner og melatonin) og selvmord. I separate statistiske analyser er det blevet undersøgt om personer med søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end personer uden søvnforstyrrelser.

Den først studie fra dette projekt viser, at mænd, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på et hospital, har 1,5 gange højere selvmordsrate, mens en 2.2 gange højere selvmordsrate observeredes for kvinder og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derudover tyder fundene fra studiet på at langt de fleste personer som dør af selvmord og har en søvnforstyrrelse også har psykisk sygdom, hvilket måske kan forklare den øgede selvmordsrisiko. Det dokumenteres desuden, at patienter med narkolepsi har en højere risiko for at dø ved selvmord sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket ikke tidligere har væres påvist.

Læs mere om dette studie i SLEEP, som er et de mest anerkendte tidsskrifter inden for søvnforskning:

https://academic.oup.com/sleep/article/45/5/zsac069/6550645?login=false

I et andet studie undersøges de om behandling for søvnforstyrrelse med medikamentet, melatonin, er forbundet med en øget forekomst af selvmordsforsøg og selvmord. Personer som havde indløst recepter på melatonin havde i den efterfølgende tid en højere forekomst af selvmordsforsøg og selvmordsrater end person, der ikke var i behandling med melatonin. Omkring 90% af personerne med selvmordsforsøg havde desuden en psykisk sygdom. Dette styrker hypotesen, om at personer der lider af søvnløshed  eller søvnforstyrrelser ofte også oplever psykiske belastninger og dette forhold kan føre til en øget risiko for selvmordshandlinger. Studiet er det første til at undersøge sammenhængen mellem melatonin behandling og selvmord.

Læs mere om studiet I Journal of Clinical Sleep Medicine: https://jcsm.aasm.org/doi/10.5664/jcsm.10118


Studiet er støttet af et forskningsårsstipendium fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Nikolaj Kjær Høier, Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partners:

  • Adam Spira, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of PublicHealth, Baltimore, USA.
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Prof Poul Jennum, Dansk Center for Søvnsygdomme, Københavns Universitet

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er blandt unge personer under 25 år. Klinikere, der yder støtte til selvmordstruede unge, fremhæver at de unges forældre ofte efterspørger information om hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. For at yde bedre information til forældre har DRISP i samarbejde med forældre med egne erfaringer udviklet en hjemmeside til denne målgruppe, og er nu i gang med at afprøve om forældre finder denne hjemmeside nyttig. I forbindelse med projektet udføres nogle kvalitative studier omkring forældre til børn med selvmordsforsøg.


Eksisterende studier om pårørendes erfaringer med at drage omsorg for mennesker med selvmordsforsøg blev undersøgt. I alt 12 studier, der havde beskæftiget sig med emnet blev inkluderet og en syntese på baggrund af en meta-etnografisk tilgang blev udviklet. Resultaterne viste at pårørende til selvmordsforsøg ofte gennemlever 4 unikke faser med forskellige perspektiver og følelser. De viste også, at det at interagere med andre pårørende med sammenlignelige udfordringer gjorde det lettere for pårørende at gennemleve disse faser og hjalp dem med at finde sig selv i nye og udfordrende situationer.

Artiklen om dette studie kan tilgås her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0020748920302790

En anden kvalitativ undersøgelse indsamlede oplysninger via interviews med 21 danske forældre til børn der havde selvmordsadfærd. Resultaterne fra studiet viste at forældrenes eget identitetsbillede blev påvirket når deres børn har selvmordshandlinger. Studiet viste at forældre bearbejdede deres identitetsbillede igennem tre sammenhængende faser. Hver fase afspejlede et perspektiv på eget identitetsbillede som blev udviklet i social interaktion med andre mennesker. Studiet viste også at ikke alle forældre formåede at reetablere deres forælder handlekraft. 

Artiklen om dette studie kan tilgås her:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S002074892030279

Projektet har bl.a. modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden.

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

Udvikling af nationalt e-læring

Nationalt Kompetenceudviklingsprojekt i selvmordsforebyggelse i DK til fagprofessionelle både i Psykiatrien og kommuner.  Udviklingsprojektet er opstartet i 2017 som et samarbejde mellem alle regionerne og støttet af Partnerskab for Selvmordsforebyggelse under Sundhedsstyrelsen. Produktet var et E-læringsprogram som er implementeret i alle regioner. Der er produceres et E-læringsprogram med tre cases, som er implementeret i alle regionerne. I 2022 fik projektet støtte til at producere to nye cases om den somatisk syge patient og den psykotiske patient, som være klar til brug i efteråret 2023.

https://www.regionh.dk/e-learning/paa_tegnebraettet/Sider/selvmordsforebyggelse.aspx

DRISP: Kate Andreasson Aamund

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University


Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

De tre skemaer er implementeret i klinikken, som led i et kvalitets-og udviklingsprojekt. Det foregår således, at ny-henviste patienter til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse fro Børn og Unge i Region Hovedstaden bliver inviteret en halv time før deres første konsultation/klinksamtale og får udleveret en iPad i venteværelset. Her udfylder de, de tre omtalte, validerede skemaer, hvorefter der går en scoret algoritme for risiko- samt beskyttelsesfaktorer tilgår behandleren. Den indledende scoring supplerer således den detaljerede psykosocialerisikovurdering, som udføres ved AOP’en. Data er indsamlet struktureret siden 2020. Den scorede algoritme uploades siden i SP. Analyse af hhv. risiko- samt beskyttelsesfaktorer på item-niveau sammenholdt med journaloplysninger, planlægger vi nu som et PhD forløb sammenholdt med registerdata for bl.a. prognose efter endt klinikforløb. PhD studiet kalder vi Suicide Prevention in Adolescents – Characteristics and outcomes of at-risk youth in out-patient trEatment (the SPACE study)

Projektet udføres i samarbejde med Forskningsenheden i BUC (BFOR).



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


TEENS-studiet

TEENS Feasbility trial er nu succesfuldt afviklet (n=30) og publiceret, hvilket gav anledning til tre publikationer.

Da det i høj grad viste sig ladsiggørligt at give internetbaseret terapi til unge ambulante patienter med selvskade, er vi fortsat med et stort TEENS Multi-site trial (n=356). Projektet afvikles nu i tre af landets regioner (Region Nord tilslutter sig medio august 2023). VI har således 7 ERITA terapeuter i Region H, 2 i Region Syd og atter 2 i Region Nord, der er på vej. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 115 deltagere inkluderet. Team for selvskade i Region H er blevet permanentgjort og det går fortsat fint med at tilbyde selvskadende, ambulante patienter i alderen 13-17 år internetbaseret behandling (ERITA). Behandlingen tilbydes alene ved deltagelse i forskningsprojektet, som er et klinisk, randomiseret studie. 

Studierne kan findes her:

https://trialsjournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13063-021-05406-2

https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcv2.12115

https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-021-00785-4



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..

DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Hanne Frandsen, Psykiatrisk Center København, Region H
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney, Australien