Selvmordstanker- og adfærd blandt danske unge

Op mod en tredjedel af danske unge har erfaringer med selvmordstanker- og adfærd. Det viser et nyt studie fra DRISP som netop er publiceret i European Child and Adolescent Psychiatry.

Studiet er baseret på register- og spørgeskemadata fra over 47,000 18-årige deltagere i Bedre Sundhed i Generationer kohorten. Resultaterne viser at 36% af pigerne og 28% af drengene berettende at de havde haft selvmordstanker, og hver fjedre af disse havde også haft selvmordsplaner. Derudover havde 6% af pigerne og 3% af drengene haft et selvmordsforsøg inden de blev 18 år. En stor del af dem – specielt drengene – var ikke på hospitalet efterfølgende. Blandt de 5,7% som berettede at have haft et selvmordsforsøg var det kun 1,7% som var blevet registreret med en hospitalskontakt. Denne forskel er i internationale studier tidligere blevet refereret til som ’den skjulte del af isbjerget’, der befinder sig under havets overflade.

Selvmordsforsøg var desuden hyppigere blandt unge hvis forældre havde en lavere indkomst.

”Det er meget bekymrende, at der i en gennemsnitlig skoleklasse er 2-3 unge som har erfaringer med alvorlig selvmordsadfærd. Vi ved meget lidt om hvorvidt de får den hjælp de har brug for, især dem som ikke er på hospitalet efter et selvmordsforsøg.” udtaler ph.d.-studerende Stine Danielsen som har udført studiet. Tallene understreger behovet for øget opmærksomhed og indsats over for mentalt helbred og selvmordsadfærd blandt unge. Det er vigtigt at prioriterer universelle tilbud, f.eks. på skoler, hvor man kan række ud til dem, der ikke optræder i sundhedsvæsenet.

Samtidig viste studiet, at størstedelen af unge som via en algoritme blev identificeret med et selvmordsforsøg i hospitalsregistrer, også selv bekræftede et selvmordsforsøg. Algoritmen udviklet til at identificere selvmordsforsøg i danske register kan derfor betragtes som værende pålidelig i forhold til den nævnte aldersgruppe.

DRISP: Stine Danielsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen, Trine Madsen

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00787-024-02503-w

Samarbejdspartner:

•  Katrine Strandberg-Larsen, University of Copenhagen
•  Keith Hawton, University of Oxford

Transkønnede individer og selvmordsforsøg og mortalitet i Danmark

Tidligere undersøgelser har antydet, at transkønnede individer kan udgøre en risikogruppe med hensyn til selvmordsforsøg og selvmord, men den eksistererend viden var hovedsagelig baseret på spørgeskemaundersøgelser. Der manglede store, befolkningsbaserede undersøgelser.

DRISP har udført en analyser af selvmordsforsøg og dødelighed blandt transkønnede personer i Danmark. Studiets formål var at undersøge, om transkønnede individer i Danmark har højere forekomster af selvmordsforsøg og dødelighed end ikke-transkønnede personer.

Undersøgelsen var landsdækkende og baseret på registerdata, og over 6,6 millioner individer, der var født i Danmark, var 15+ år og bosat i landet på et tidspunkt mellem 1. januar 1980 til 31. december 2021, indgik i analyserne. Transkønnethed blev fastslået gennem nationale hospitalsregistre og administrative registre over juridisk kønsskifte. Resultaterne viste, at transkønnede individer havde markant højere forekomster af selvmordsforsøg, selvmord, dødsfald uden for selvmord og samlet dødelighed sammenlignet med ikke-transkønnede personer.

Resultaterne viste, at trods faldende selvmordsforsøgs- og selvmordsrater over de 42 år, der blev undersøgt, forblev de justerede rater signifikant forhøjede i de seneste perioder op til og med 2021 for alle de undersøgte kategorier. Transkønnede individer havde en 3.5 gange højere risiko for selvmord og en 7.7 gange højere risiko for selvmordsforsøg end baggrundsbefolkningen.

Studie understreger behovet for opmærksomhed på de særlige udfordringer, som transkønnede personer står over for, og implementering af tiltag for at reducere selvmordsforsøg og forbedre deres samlede sundhed og velvære.

Leder af projektet og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Annette Erlangsen udtaler: ”Vi vidste fra udenlandske studier, at transkønnede har en øget risiko for selvmordshandlinger, så det er godt at kunne sætte præcise tal på forholdet. Transkønnede personer, der har selvmordstanker, kan være mindre tilbøjelige til at søge hjælp fra de eksisterede psykiatriske tilbud, fordi de ikke ønsker, at det skal stå i deres patientjournal og evt. hindre adgang til senere behandling. Vi ser os som foregangsland på LGBT+ området, og vi har selvmordsforebyggende behandling, der virker, men vi mangler løsninger på dette problem.”

Morten Frisch, overlæge på Statens Serum Institut og leder af befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, tilføjer: ”Vores nye studie udmærker sig ved at være verdens første nationalt dækkende undersøgelse om transpersoners selvmordsadfærd og dødelighed. Forhåbentlig vil undersøgelsens tydelige resultater medvirke til at rette fokus på de udfordringer i livet, der så markant øger transpersoners risiko for selvmordsforsøg og død. Det er et umisforståeligt og bekymrende tegn på mistrivsel blandt danske transpersoner, når denne gruppe har en næsten otte gange højere forekomst af selvmordsforsøg end andre danskere.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark udtaler: “Det er meget voldsomme tal, som vi jo desværre kendte alt for godt i forvejen. Tallene peger på at der er lang vej, før vi får afstigmatiseret, hvad det vil sige at være transkønnet og skabt bedre forhold for disse hele vejen igennem livet. Der påhviler os alle et stort ansvar for dette og den nuværende offentlige debat om, hvad det vil sige at være transkønnet fremmer desværre ikke altid forståelsen.”

Studiet blev publiceret i det anerkendte tidsskrift: JAMA Network

Du kan finde studiet her og læse mere: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2806531

Projektet blev udført i samarbejde med prof Morten Frisch fra Serum Instituttet og LGBT+ Danmark

Link til medierapporter:

https://tinyurl.com/2d9eavjf

https://www.nytimes.com/2023/06/27/health/transgender-suicide-risk-denmark.html

YRSA Projektet – Selvmordforsøg hos unge

Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg. I Danmark har vores viden om selvmordsforsøg været mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til 9% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Bedre Sundhed i Generation (BSIG) kohorten på ca. 96.000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge præcis hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med selv-rapporterede data om selvmordsforsøg fra BSIG. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældre død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykologisk/psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge. 

Drisp: Trine Madsen

Selvmord blandt mennesker med søvnforstyrrelser

Personer med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan føre muligvis selvmordshandlinger, men videnen om dette har hidtil været begrænset til små studier.

Dette forskningsprojekt til formål af udføre registerbaserede en række studier, som undersøger sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, behandling med sovemedicin (f.eks. benzodiazepiner og melatonin) og selvmord. I separate statistiske analyser er det blevet undersøgt om personer med søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end personer uden søvnforstyrrelser.

Den først studie fra dette projekt viser, at mænd, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på et hospital, har 1,5 gange højere selvmordsrate, mens en 2.2 gange højere selvmordsrate observeredes for kvinder og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derudover tyder fundene fra studiet på at langt de fleste personer som dør af selvmord og har en søvnforstyrrelse også har psykisk sygdom, hvilket måske kan forklare den øgede selvmordsrisiko. Det dokumenteres desuden, at patienter med narkolepsi har en højere risiko for at dø ved selvmord sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket ikke tidligere har væres påvist.

Læs mere om dette studie i SLEEP, som er et de mest anerkendte tidsskrifter inden for søvnforskning:

https://academic.oup.com/sleep/article/45/5/zsac069/6550645?login=false

I et andet studie undersøges de om behandling for søvnforstyrrelse med medikamentet, melatonin, er forbundet med en øget forekomst af selvmordsforsøg og selvmord. Personer som havde indløst recepter på melatonin havde i den efterfølgende tid en højere forekomst af selvmordsforsøg og selvmordsrater end person, der ikke var i behandling med melatonin. Omkring 90% af personerne med selvmordsforsøg havde desuden en psykisk sygdom. Dette styrker hypotesen, om at personer der lider af søvnløshed  eller søvnforstyrrelser ofte også oplever psykiske belastninger og dette forhold kan føre til en øget risiko for selvmordshandlinger. Studiet er det første til at undersøge sammenhængen mellem melatonin behandling og selvmord.

Læs mere om studiet I Journal of Clinical Sleep Medicine: https://jcsm.aasm.org/doi/10.5664/jcsm.10118


Studiet er støttet af et forskningsårsstipendium fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Nikolaj Kjær Høier, Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partners:

  • Adam Spira, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of PublicHealth, Baltimore, USA.
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Prof Poul Jennum, Dansk Center for Søvnsygdomme, Københavns Universitet

Litium er bedst til at forebygge selvmordsadfærd blandt personer med bipolar lidelse.

En undersøgelse fra DRISP og internationale samarbejdspartnere understreger, at litium er den bedste behandling for personer med bipolar lidelse, når det kommer til beskyttelse mod selvmordsadfærd. Selvom der er udviklet og markedsført nyere kommercielle lægemidler, forbliver litium overlegen i forhold til de andre lægemidler til at forebygge selvmordsadfærd hos denne patientgruppe. Dette er vigtig viden, fordi personer med bipolar lidelse har en 18 gange højere risiko for at dø som følge af selvmord end andre personer i den generelle befolkning.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Psychiatry, brugte komplette og landsdækkende data om alle personer diagnosticeret med bipolar lidelse i Danmark i perioden 1995-2016 for at undersøge, hvilke behandlingslægemidler der var mest effektive til at forebygge selvmordsadfærd og genindlæggelse i psykiatrisk behandling. Studiet fandt at personer, der i igangværende behandling med litium, havde en 26% lavere selvmordsrate sammenlignet med perioder uden behandling. Personer, der var i behandling med litium, havde desuden en 33% lavere risiko for selvmord sammenlignet med personer i behandling med lægemidlet valproat.

I alt blev 33.337 personer inkluderet i analyserne, og der blev fundet en 60% lavere selvmordsrate blandt dem, der var i behandling med litium sammenlignet med perioder uden behandling. Derudover fandt studiet også færre psykiatriske genindlæggelser for personer i behandling med litium sammenlignet med personer, der ikke var i behandling.

Studiet kan læses her:
https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/abs/effectiveness-of-medical-treatment-for-bipolar-disorder-regarding-suicide-selfharm-and-psychiatric-hospital-admission-between-and-withinindividual-study-on-danish-national-data/FFDA12AAC21C6722D5B9F6EF94621349

DRISP: Cecilie Aalling, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partner:

  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København

Selvmord blandt personer i registrerede partnerskab i Danmark og Sverige

Personer som tilhører seksuelle minoritetsgrupper vurderes at have højere selvmordsadfærd end heteroseksuelle. Der findes kun begrænset evidensbaseret viden om hvordan det forholder sig med selvmord. Dette internationale forskningsprojekt undersøgte om personer som lever i et homoseksuelt ægteskab har højere selvmordsrater end personer som lever i heteroseksuelt ægteskab. Danske og svenske registerdata indgik i studiet.

Studiet som er publiceret i Journal for Epidemiology and Community Health er lavet i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet.

Resultaterne fra studiet viser, at selvmordsrate er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn, som blandt deres heteroseksuelle landsmænd. Fra 1989 til 2002 var selvmordsraten i denne gruppe 2,8 højere end i ægteskaber mellem en mand og kvinde. Og fra 2003 til 2016, hvor indsamlingen af data til undersøgelsen sluttede, er raten faldet til at være 1,5 gange højere end i heteroseksuelle ægteskaber.

De 18 – 34-årige, der også er den yngste gruppe i studiet, har over hele perioden fra 1989 til 2016 en selvmordsrate, der er næsten tre gange så høj som for unge heteroseksuelle. Det var den gruppe som havde den højeste selvmordsrate i studiet.

For Annette Erlangsen, der har arbejdet med selvmordsforskning i snart 20 år, er der både godt og skidt at sige om tallene:

»Det er selvfølgelig positivt at se, at selvmordsraten er næsten halveret, men den er stadig bekymrende høj og især med tanke på, at selvmordsraten muligvis er højere for personer, der ikke er i et ægteskab,« siger hun.

Link til studie:

https://jech.bmj.com/content/74/1/78.info

https://www.information.dk/indland/2019/11/stor-undersoegelse-kaster-nyt-lys-paa-selvmord-blandt-homoseksuelle


DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Ann Haas, PhD, American Foundation for Suicide Prevention, New York, USA
  • Gunnar Andersson, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Sven Drefahl, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Charlotte Björkenstam, PhD, Department of Epidemiology, Fielding School of Public Health, University of California, Los Angeles, USA

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er blandt unge personer under 25 år. Klinikere, der yder støtte til selvmordstruede unge, fremhæver at de unges forældre ofte efterspørger information om hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. For at yde bedre information til forældre har DRISP i samarbejde med forældre med egne erfaringer udviklet en hjemmeside til denne målgruppe, og er nu i gang med at afprøve om forældre finder denne hjemmeside nyttig. I forbindelse med projektet udføres nogle kvalitative studier omkring forældre til børn med selvmordsforsøg.


Eksisterende studier om pårørendes erfaringer med at drage omsorg for mennesker med selvmordsforsøg blev undersøgt. I alt 12 studier, der havde beskæftiget sig med emnet blev inkluderet og en syntese på baggrund af en meta-etnografisk tilgang blev udviklet. Resultaterne viste at pårørende til selvmordsforsøg ofte gennemlever 4 unikke faser med forskellige perspektiver og følelser. De viste også, at det at interagere med andre pårørende med sammenlignelige udfordringer gjorde det lettere for pårørende at gennemleve disse faser og hjalp dem med at finde sig selv i nye og udfordrende situationer.

Artiklen om dette studie kan tilgås her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0020748920302790

En anden kvalitativ undersøgelse indsamlede oplysninger via interviews med 21 danske forældre til børn der havde selvmordsadfærd. Resultaterne fra studiet viste at forældrenes eget identitetsbillede blev påvirket når deres børn har selvmordshandlinger. Studiet viste at forældre bearbejdede deres identitetsbillede igennem tre sammenhængende faser. Hver fase afspejlede et perspektiv på eget identitetsbillede som blev udviklet i social interaktion med andre mennesker. Studiet viste også at ikke alle forældre formåede at reetablere deres forælder handlekraft. 

Artiklen om dette studie kan tilgås her:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S002074892030279

Projektet har bl.a. modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden.

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Personer med psykiske sygdomme har en øget risiko for selvmord. Tidligere danske studier har belyst at der findes en øget risiko i perioden kort efter indlæggelse og i særdeleshed efter udskrivning. Trine Madsen fra DRISP har i dette forskningsprojekt undersøgt om det stadig forholder sig således eller om de seneste årtiers indsat på området har medført en forbedret situation for personer med psykisk sårbarhed.

Registerdata over hele den danske befolkning fyldt 15 år eller ældre i perioden 1995-2016 indgik i analysen.

Mænd og kvinder som på et eller andet tidspunkt havde været indlagt for behandling af psykisk sygdom  havde en selvmordsrate på henholdsvis 237 og 322 per 100000, sammenlignet med mænd og kvinder som ikke havde været indlagte. I den første uge efter udskrivelse var selvmordsraten henholdsvis 225 og 425 gange højere blandt mænd og kvinder når man sammenlignede med den gruppe der aldrig havde været indlagt. Omtrent 6% af alle selvmord blandt mænd og 13% blandt kvinder sker i den første uge af en psykiatrisk indlæggelse eller udskrivelse. Studiet viste desuden at selvmordsraten blandt indlagte patienter faldt årligt med 2.5% frem til 2009, herefter steg rate med 7.5% årligt.

Studiets konklusion var at der var at – på trods af faldende selvmordsrater – er perioden omkring indlæggelse og udskrivelse fra psykiatrisk hospital stadig forbundet med ekstrem høj risiko for død ved selvmord.

Link til artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13221


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Borreliabakterien, der eksisterer i skovflåt (også kaldet ’tæge’), og overføres til mennesker kan ved et bid udvikle sig til en infektionssygdom. Infektioner er tidligere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for selvmordshandlinger. DRISP har derfor i samarbejde med kolleger undersøgt om borrelia kan føre til en øget forekomst af psykisk sygdom og selvmordshandlinger.

I registerdata over alle personer, der levede i Danmark fra 1994 til 2016 (n=6,945,837) blev patienter diagnosticeret med Borrelia identificeret vha. hospitalsdiagnoser. Deres risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd blev analyseret.

Resultaterne viste at personer som udviklede borrelia (dvs. en infektion efter bid fra skovflåt), havde 1,3 gange højere forekomst af psykiatriske sygdomme samt 2 gange højere forekomst af selvmordsforsøg og 1,75 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den højeste risiko for at udvikle en psykisk sygdom blev observeret inden for de første 6 måneder efter personer havde udviklet borrelia. Hvis personen havde haft flere tilfælde af borrelia var det forbundet med stigende risiko for selvmordsforsøg.

Samlet set viser studiet at personer diagnosticeret med borrelia på danske hospitaler har øget forekomst af psykiatriske sygdomme, selvmordsforsøg og selvmord.

Link til artiklen: https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2021.20091347


Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
  • Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i den belastning som udsendte kampsoldater har DRISP udført i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. 

Studiet omfatter mere end 12.000 veteraner udsendt på en intermission i perioden 1997-2016 og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse efter hjemkomsten, hvor der blev spurgt ind til grad af kampeksponering og oplevelser af krigens konsekvenser (f.eks. at opleve nød blandt lokalbefolkningen). Tal fra nationale registre administreret af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viste, at i alt 83 veteraner havde forsøgt selvmord efter hjemkomst. Resultatet af undersøgelsen viser, at veteraner med et højere niveau af kampeksponering har en 8 procent højere risiko for selvmordsforsøg efter hjemkomsten sammenlignet med veteraner med et lavere niveau af kampeksponering. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at den øgede risiko for selvmordsforsøg gør sig gældende hos veteraner, der ud over kampeksponering fremviser symptomer på PTSD og/eller depression. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have været vidne til konsekvenser af krig og risiko for selvmordsforsøg.

Resultatet af undersøgelsen peger på, at man skal være særligt opmærksom på dem, der har oplevet høj kampeksponering og efterfølgende udvikler PTSD eller depression, da disse veteraner er i større risiko for senere at forsøge selvmord. Denne viden håber forskerne kan hjælpe klinikere til bedre opfølgning af veteraner i fremtiden.

Link til artikel: https://www.psychiatrist.com/jcp/trauma/combat-exposure-risk-suicide-attempt-danish-army-military-personnel/

Samarbejdspartnere:
Mia Vedtofte, Andreas Elrond, Anni B.S. Nielsen, Christian D. G. Stoltenberg, Jacob L. Marott, Lars R. Nissen.

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University