Selvmord blandt mennesker med søvnforstyrrelser

Personer med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan føre til selvmordstanker og muligvis selvmordshandlinger. Viden om dette har hidtil været begrænset til mindre studier, og dette igangværende studie er et af få befolkningsbaserede kohortestudier, som undersøger sammenhængen mellem søvn forstyrrelser og selvmord. Studiets formål er at analysere om personer med søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end personer uden søvnforstyrrelser ved hjælp af registerdata.

Studiet er støttet af et forskningsårsstipendium fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Nikolaj Kjær Høier, Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partners:

  • Adam Spira, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of PublicHealth, Baltimore, USA.
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

Behandling for bipolar lidelse og risiko for selvmord

Personer med bipolar lidelse har en øget risiko for at dø af selvmord i forhold til resten af befolkningen. Bipolar lidelse behandles med flere forskellige medicinske præparater og resultaterne fra flere randomiserede studier foreslår at lithium er mere effektivt i at forebyggelse selvmord end andre stoffer. Studiepopulationen i disse studier er dog ofte selekteret, og studier som kompenserer for dette er nødvendige. I dette studie vil vi sammenligne effekten af lithium med andre stemningsstabiliserende stoffer og antipsykotika ved at følge personer med bipolar lidelse over en længere årrække vha. danske registerdata.

Projektet er støtte af Lundbeck Fonden.

DRISP: Cecilie Aalling, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partner:

  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København

Selvmord blandt personer i registrerede partnerskab i Danmark og Sverige

Personer som tilhører seksuelle minoritetsgrupper vurderes at have højere selvmordsadfærd end heteroseksuelle. Der findes kun begrænset evidensbaseret viden om hvordan det forholder sig med selvmord. Dette internationale forskningsprojekt undersøgte om personer som lever i et homoseksuelt ægteskab har højere selvmordsrater end personer som lever i heteroseksuelt ægteskab. Danske og svenske registerdata indgik i studiet.

Studiet som er publiceret i Journal for Epidemiology and Community Health er lavet i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet.

Resultaterne fra studiet viser, at selvmordsrate er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn, som blandt deres heteroseksuelle landsmænd. Fra 1989 til 2002 var selvmordsraten i denne gruppe 2,8 højere end i ægteskaber mellem en mand og kvinde. Og fra 2003 til 2016, hvor indsamlingen af data til undersøgelsen sluttede, er raten faldet til at være 1,5 gange højere end i heteroseksuelle ægteskaber.

De 18 – 34-årige, der også er den yngste gruppe i studiet, har over hele perioden fra 1989 til 2016 en selvmordsrate, der er næsten tre gange så høj som for unge heteroseksuelle. Det var den gruppe som havde den højeste selvmordsrate i studiet.

For Annette Erlangsen, der har arbejdet med selvmordsforskning i snart 20 år, er der både godt og skidt at sige om tallene:

»Det er selvfølgelig positivt at se, at selvmordsraten er næsten halveret, men den er stadig bekymrende høj og især med tanke på, at selvmordsraten muligvis er højere for personer, der ikke er i et ægteskab,« siger hun.

Link til studie:

https://jech.bmj.com/content/74/1/78.info

https://www.information.dk/indland/2019/11/stor-undersoegelse-kaster-nyt-lys-paa-selvmord-blandt-homoseksuelle


DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Ann Haas, PhD, American Foundation for Suicide Prevention, New York, USA
  • Gunnar Andersson, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Sven Drefahl, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Charlotte Björkenstam, PhD, Department of Epidemiology, Fielding School of Public Health, University of California, Los Angeles, USA

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra TRYG Fonden

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.

Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016. 


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Udendørslivet medfører også risici. Hundeejere og folk som færdes i skove vil vide at holde øje med skovflåt (eller ‘tæge’ selvom det ikke er korrekt). Dens bid kan overføre borreliabakterien som kan udvikle sig til en infektionssygdom.

Vi undersøger i samarbejde med læge og seniorforsker Michael Eriksen Benros om risikoen for suicidal adfærd er højere hos mennesker registreret i landspatient registeret med en borrelia infektion sammenlignet med folk uden (baggrundsbefolkningen). Dette vil blive undersøgt ifht alder for borrelia infektion, antal borrelia infektioner, tid indlagt pga borrelia infektion og tid siden borrelia infektion. 

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen


Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
  • Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.


For at opnå dybere indsigt i mekanismerne bag den belastende eksponerning som udsendte kampsoldater oplever deltager DRISP i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. Vi ønsker at undersøge om risikoen for selvmordsforsøg er associeret til kampeksponering under missionsudsendelse. Vi har spørgeskemadata om kampeksponering på ca. 13000 tidligere udsendte som er koblet til danske registre ifht oplysninger om kontakter pga selvmordsforsøg/selvskade.

DRISP: Trine Madsen, Anette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Videnscentret (VIC) ved veteran Centret
  • ViVE

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University


Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Til trods for at mobning på arbejdspladsen betragtes som en stressfyldt hændelse findes der lidt evidens om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om personer som rapporterer at have været udsat for mobning på arbejdspladsen har en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015


Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark