YAM projektet skal afprøves på danske skoler

Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har sammen med DRISP modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at afprøve skoleindsatsen Youth Aware of Mental Health (YAM) på danske skoler.

Projektet bygger på et tværsektorielt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren med henblik på undersøge, om indsigt og viden om psykisk sårbarhed og selvskade kan forebygge mistrivsel blandt skoleelever på 8-9. klassetrin.

YAM-interventionen er et 5 ugers evidensbaseret program, der giver viden om psykisk sårbarhed og selvmordsforebyggelse ved at tage udgangspunkt i de unges hverdagsliv blandet andet i form af rollespil. Interventionen er manualbaseret og varetages af trænede YAM-instruktører.

Projektet har fået interessetilkendegivelser fra flere skoler og gennemføres i første omgang som et cluster randomiseret feasibility studie på 6-8 skoler fordelt over hele landet med henblik på at undersøge, om interventionen kan implementeres og afvikles i danske skoler i større skala.

Vi glæder os meget til at komme i gang.

Læs mere her

(https://www.y-a-m.org)

Drisp: Britt Morthorst

AID-studiet

Formålet med studiet var at undersøge om en opsøgende indsats med fokus på problemløsning og støtte/ledsagelse til efterbehandling blandt mennesker med nyligt selvmordsforsøg kunne reducere antallet af efterfølgende selvmordsforsøg efter et år. Metoden var et randomiseret, klinisk, interventionsstudie (n=243), hvor de intervenerende kontakter (8-10) i et halvt år bestod af hjemmebesøg med støttende samtaler, samt ledsagelse til alle former for efterbehandling (egen læge, alkoholenheden, somatisk samt psykiatrisk behandling/udredning, social forvaltning o.l.) samt kriseplaner, pårørendesamarbejde samt akut kriseintervention. Undersøgelsesperioden var 2007-2010.
Resultater i begge grupper havde 17% et nyt selvmordsforsøg indenfor et år. Der var heller ingen forskel imellem de to grupper på sundheds- eller sociale ydelser.
Konklusion Opsøgende indsats efter selvmordsforsøg var ikke bedre til at forebygge efterfølgende selvmordsforsøg sammenlignet med standard behandling, som er af høj kvalitet i Danmark pga. nationale Selvmordsforebyggende klinikker.

https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00700089

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Interessenter inden for sundheds- og socialsektoren i Region Hovedstaden.

Paracetamol-projektet (Dansk pakningsbegrænsning)

Paracetamol er det hyppigst anvendte håndkøbsmedicin til forgiftningsepisoder i Europa. Internationale studier har vist at mindre pakningsstørrelser af smertestillende medicin kan mindske antallet af alvorlige forgiftninger. Herhjemme indførtes både en alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i perioden 2011-2013, og effekten af disse tiltag har Britt Morthorst fra DRISP undersøgt i et studie som netop er blevet publiceret.

Studiets analyser beror på omfattende danske registre rummer oplysninger om hospitalsindlæggelser for hele befolkningen samt blodprøvesvar fra regionale laboratoriedatabaser og udtræk fra dødsårsagsregisteret. Den store og komplette datasamkørsel betød, at vi kunne undersøge udviklingen af forgiftninger samt sværhedsgraden af disse forgiftninger før og efter restriktionerne. Vi fandt evidens for, at både alders- og pakningsbegrænsningen medvirkede til at reducere antallet af forgiftninger med svagt smertestillende medicin. Samtidig viste resultaterne, at sværhedsgraden af forgiftningerne blevet mindre, altså med mindre risiko for leverpåvirkning og dermed mindre risiko for at udvikle leversvigt. Selvom folkesundheds interventioner er svære at måle effekten af, konkluderer vi, at lovændringerne har haft en positiv indvirkning på antallet af forgiftninger og disses sværhedsgrad i kraft af den nedgang vi fandt.

Link til studiet: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S016503271932957X

Projektet i medierne
Politiken

Retailnews.dk


DRISP: Britt Morthorst, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Frank Eriksson, PhD, Associate Professor, Biostatistik, Københavns Universitet
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom

WHO medieguidelines

Formidling af selvmordsadfærd kan have en gavnlig såvel som en skadelig virkning. Dramatiske og sensationelle beskrivelser kan lede til øget selvmordsadfærd i befolkningen, mens en objektiv beskrivelse med fokus på, hvor man kan søge hjælp, kan være forebyggende. WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en medieguideline med anbefalinger til, hvorledes man bør omtale/formidle selvmord i både digitale og skrevne medier.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Sundhedsstyrelsen

Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

De tre skemaer er implementeret i klinikken, som led i et kvalitets-og udviklingsprojekt. Det foregår således, at ny-henviste patienter til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse fro Børn og Unge i Region Hovedstaden bliver inviteret en halv time før deres første konsultation/klinksamtale og får udleveret en iPad i venteværelset. Her udfylder de, de tre omtalte, validerede skemaer, hvorefter der går en scoret algoritme for risiko- samt beskyttelsesfaktorer tilgår behandleren. Den indledende scoring supplerer således den detaljerede psykosocialerisikovurdering, som udføres ved AOP’en. Data er indsamlet struktureret siden 2020. Den scorede algoritme uploades siden i SP. Analyse af hhv. risiko- samt beskyttelsesfaktorer på item-niveau sammenholdt med journaloplysninger, planlægger vi nu som et PhD forløb sammenholdt med registerdata for bl.a. prognose efter endt klinikforløb. PhD studiet kalder vi Suicide Prevention in Adolescents – Characteristics and outcomes of at-risk youth in out-patient trEatment (the SPACE study)

Projektet udføres i samarbejde med Forskningsenheden i BUC (BFOR).



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


TEENS-studiet

TEENS Feasbility trial er nu succesfuldt afviklet (n=30) og publiceret, hvilket gav anledning til tre publikationer.

Da det i høj grad viste sig ladsiggørligt at give internetbaseret terapi til unge ambulante patienter med selvskade, er vi fortsat med et stort TEENS Multi-site trial (n=356). Projektet afvikles nu i tre af landets regioner (Region Nord tilslutter sig medio august 2023). VI har således 7 ERITA terapeuter i Region H, 2 i Region Syd og atter 2 i Region Nord, der er på vej. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 115 deltagere inkluderet. Team for selvskade i Region H er blevet permanentgjort og det går fortsat fint med at tilbyde selvskadende, ambulante patienter i alderen 13-17 år internetbaseret behandling (ERITA). Behandlingen tilbydes alene ved deltagelse i forskningsprojektet, som er et klinisk, randomiseret studie. 

Studierne kan findes her:

https://trialsjournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13063-021-05406-2

https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcv2.12115

https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-021-00785-4



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

Resultater fra studiet viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Mellem 2000 til 2016 forekom der i alt 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 i 1999 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer i 2016. Dette fald var mere markant

med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Link til studiet

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2020.1746943

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway