Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Papageno-prisen 2023. Prisen uddeles for at sætte fokus på, at medieomtale kan være med til at forebygge selvmord, hvis den sker på en sober, respektfuld og informativ måde. Fornuftig medieomtale af selvmord kan nemlig få selvmordstruede til at søge hjælp.
Til september 2023 uddeles Papageno-prisen – den tidligere Werther-pris – for 18. gang, og nu efterlyses kandidater til at modtage prisen.
Prisen uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der på en sober og konstruktiv måde omtaler selvmord, selvmordsforebyggelse og de efterladte.
Sidste år gik prisen til journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet LISS for deres podcast om hvordan det føles at miste til selvmord. Tidligere er prisen også uddelt til f.eks. journalister, psykologer, frivillige, en filminstruktør og en sygeplejerske.
Prisen er på 10.000 kroner og uddeles i forbindelse med afholdelsen af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse.
Indstil din kandidat
Alle kan indstille en kandidat til prisen, og det sker således:
• Indstillinger skal sendes til Trine Banke d’Andrade, Center for Selvmordsforskning på e-mail: tbk@cfsmail.dk.
• Der skal være tale om en motiveret indstilling på maksimalt et A4-ark vedlagt eksempler på eller henvisninger til kandidatens arbejde.
• Vær opmærksom på, at kandidaten selv skal kunne acceptere indstillingen.
• Kontaktoplysninger på kandidaten bedes inkluderet (tlf. eller mail).
• Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag d. 30. juni 2023 klokken 12.00.
Læs mere her
Tag: annetteerlangsen
Papageno gruppen præsenterede ved selvmordsforebyggelse konference
Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.
Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
du er mellem 18 og 99 år.
Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet
Papageno gruppen
Projektet bygger en hjemmeside, der kan støtte mennesker med
selvmordstanker ved at komme med tips til, hvordan man kan tackle svære
situationer, mestre selvmordstanker, oplysninger om, hvor man kan få
hjælp/hvordan man søger hjælp, samt beskrivelse af andres erfaringer når
de søgte hjælp.
Vi er allerede godt i gang med projektet, men vil meget gerne byde
velkommen til flere der har lyst til at blive en del af vores engagerede
gruppe.
Vi hører meget gerne fra dig hvis du kan sige ja til:
du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
du er mellem 18 og 99 år.
Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet
FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.
Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.
Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”
Læse mere om undersøgelse her:
iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg
Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden
DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen
Samarbejdspartner
- Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
- Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
- Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
- Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital
Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.
Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016.
DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen
Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.
I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.
DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen
Borrelia og risiko for suicidal adfærd
Udendørslivet medfører også risici. Hundeejere og folk som færdes i skove vil vide at holde øje med skovflåt (eller ‘tæge’ selvom det ikke er korrekt). Dens bid kan overføre borreliabakterien som kan udvikle sig til en infektionssygdom.
Vi undersøger i samarbejde med læge og seniorforsker Michael Eriksen Benros om risikoen for suicidal adfærd er højere hos mennesker registreret i landspatient registeret med en borrelia infektion sammenlignet med folk uden (baggrundsbefolkningen). Dette vil blive undersøgt ifht alder for borrelia infektion, antal borrelia infektioner, tid indlagt pga borrelia infektion og tid siden borrelia infektion.
DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen
Samarbejdspartner:
- Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
- Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA
Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater
Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i mekanismerne bag den belastende eksponerning som udsendte kampsoldater oplever deltager DRISP i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. Vi ønsker at undersøge om risikoen for selvmordsforsøg er associeret til kampeksponering under missionsudsendelse. Vi har spørgeskemadata om kampeksponering på ca. 13000 tidligere udsendte som er koblet til danske registre ifht oplysninger om kontakter pga selvmordsforsøg/selvskade.
DRISP: Trine Madsen, Anette Erlangsen
Samarbejdspartner:
- Videnscentret (VIC) ved veteran Centret
- ViVE
Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd
I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.
I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.
Danske medier:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord
https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord
Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)
Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562
DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen
Samarbejdspartner:
- Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
ADHD og selvmordshandlinger
Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.
Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.
Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.
Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.
DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft
Samarbejdspartner:
- Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark
Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.
Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.
DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft
Samarbejdspartner
- Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
- Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
- Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University
Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger
Til trods for at mobning på arbejdspladsen betragtes som en stressfyldt hændelse findes der lidt evidens om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om personer som rapporterer at have været udsat for mobning på arbejdspladsen har en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.
DRISP: Annette Erlangsen
Samarbejdspartner:
Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet- Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
- Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
- Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern
Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale
I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.
DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft
Partner:
- Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
- James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
- Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
- Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
- Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
- Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
- Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York
Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015
Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin
DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft
Partner:
- Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark