FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.

Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.

Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”

Læse mere om undersøgelse her:

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra TRYG Fonden

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.

Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016. 


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Udendørslivet medfører også risici. Hundeejere og folk som færdes i skove vil vide at holde øje med skovflåt (eller ‘tæge’ selvom det ikke er korrekt). Dens bid kan overføre borreliabakterien som kan udvikle sig til en infektionssygdom.

Vi undersøger i samarbejde med læge og seniorforsker Michael Eriksen Benros om risikoen for suicidal adfærd er højere hos mennesker registreret i landspatient registeret med en borrelia infektion sammenlignet med folk uden (baggrundsbefolkningen). Dette vil blive undersøgt ifht alder for borrelia infektion, antal borrelia infektioner, tid indlagt pga borrelia infektion og tid siden borrelia infektion. 

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen


Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
  • Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.


For at opnå dybere indsigt i mekanismerne bag den belastende eksponerning som udsendte kampsoldater oplever deltager DRISP i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. Vi ønsker at undersøge om risikoen for selvmordsforsøg er associeret til kampeksponering under missionsudsendelse. Vi har spørgeskemadata om kampeksponering på ca. 13000 tidligere udsendte som er koblet til danske registre ifht oplysninger om kontakter pga selvmordsforsøg/selvskade.

DRISP: Trine Madsen, Anette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Videnscentret (VIC) ved veteran Centret
  • ViVE

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University


Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Til trods for at mobning på arbejdspladsen betragtes som en stressfyldt hændelse findes der lidt evidens om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om personer som rapporterer at have været udsat for mobning på arbejdspladsen har en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015


Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

Infektioner og selvmord

Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Michael E. Benros , PhD, Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • Holger J. Sørensen, MD,Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • William W. Eaton, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, Maryland
  • Teodor T. Postolache, MD, Mood and Anxiety Disorders Program, Department of Psychiatry, School of Medicine, University of Maryland, Baltimore

Genetik for selvmordsforsøg hos personer med og uden psykiske sygdomme

Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Vivek Appadurai, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Yunpeng Wang, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Gustavo Turecki, MD, PhD, McGill Group for Suicide Studies, Douglas Hospital Research Centre, Department of psychiatry, McGill University, Montreal, Canada
  • Ole Mors, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Thomas Werge, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Preben B Mortensen, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anna Starnawska, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anders D Børglum, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Andrew Schork, MS, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Ron Nudel, DPhil, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Marie Bækvad-Hansen, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Jonas Bybjerg-Grauholm, MSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • David M Hougaard, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Wesley K Thompson, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Esben Agerbo, DrMedSc The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics