Forfatter: yes louise s larsen

Genetik for selvmordsforsøg hos personer med og uden psykiske sygdomme

Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Vivek Appadurai, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Yunpeng Wang, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Gustavo Turecki, MD, PhD, McGill Group for Suicide Studies, Douglas Hospital Research Centre, Department of psychiatry, McGill University, Montreal, Canada
  • Ole Mors, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Thomas Werge, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Preben B Mortensen, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anna Starnawska, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anders D Børglum, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Andrew Schork, MS, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Ron Nudel, DPhil, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Marie Bækvad-Hansen, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Jonas Bybjerg-Grauholm, MSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • David M Hougaard, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Wesley K Thompson, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Esben Agerbo, DrMedSc The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics

Overdødelighed blandt personer diagnosticeret med skizofreni: bliver det bedre eller værre?

Personer diagnosticeret med skizofreni har en øget risiko for tidlig død i sammenligning med den generelle befolkning. Dette studie undersøgte hvilke dødsårsager bidrog til denne overdødelighed. Resultaterne viste at, sammenlignet med den generelle befolkning, så faldt overdødeligheden af selvmord og ulykker for dem med skizofreni. Dette fald blev modvirket af en stigning i overdødelighed fra somatiske sygdomme.  Studiet er publiceret i Schizophrenia Research
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0920996418306339#f0005

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Thomas Munk Laursen, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark (first author on study)
  • Oleguer Plana-Ripoll, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research (iPSYCH), Aarhus, Denmark
  • Per Kragh Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen
  • John J McGrath, Queensland Brain Institute, University of Queensland
  • Anita Toender, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark
  • Vladimir Canudas-Romo, School of Demography, Australian

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..

DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Hanne Frandsen, Psykiatrisk Center København, Region H
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney, Australien

Sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og selvmord

Neurologiske sygdomme påvirker personers liv både i form af funktionelle tab og afhængighed af hjælp, og er blevet sat i forbindelse med selvmord. Der manglede dog en dækkende oversigt. I dette internationale forskningsprojekt undersøgtes det om personer med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end andre personer.

Studiet som er publiceret i det internationale anerkendte tidsskrift JAMA viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrate, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme. Op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord. Mennesker som er diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig 4-5 gange højere end baggrundsbefolkningen. Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

Studiet viser også at personer med demens en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme.

– Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, fra DRISP.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studiet:

https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2760389

DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartnere:

  • Egon Stenager, Department of Neurology, Sønderborg, Hospital of Southern Jutland, Denmark
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, University of Rochester Medical Center, USA
  • Per Krag Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom
  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark

Efterladte efter selvmord: psykologiske mekanismer

At miste en nærtstående person til selvmord kan være en belastende og traumatisk oplevelse, og studier viser at efterladte efter selvmord selv har en øget risiko for stress-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger. For at finde frem til hvor stor en byrde at selvmord udgøre blandt personer som selv er blevet efterladt efter selvmord udførte forskere ved DRISP et forskningsprojekt sammen med internationale forskere.


Studiet undersøgte registerdata over 32.248 individer bosat i Danmark og som var døde af selvmord i Danmark mellem 1980 og 2016 samt identificerede deres pårørende i form af forældre, børn, søskende og partnere.

Det at have mistet en nærtstående til selvmord var forbundet med en 2,8 gange højere risiko for selvmord sammenlignet med personer, der ikke har mistet en nærtstående. Studiet viste også at 0,69% af alle selvmord i Danmark ville kunne forebygges, hvis man kunne adressere alle faktorer der øger selvmords risiko blandt pårørende til personer der er døde af selvmord. Dette svarer til 60% af selvmord blandt efterladte efter selvmord.

Efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at udvikle selvmordsadfærd, og selvom disse selvmord kun udgør en relativ lille andel af det samlede antal selvmord, så er det vigtigt at yde støtte til denne gruppe.

Projektet har modtaget støtte fra American Foundation for Suicide Prevention


Link til artiklen: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/acps.13493

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Dr Alexandra Pitman, Senior Clinical Lecturer, UCL Division of Psychiatry (projektansvarlig)
  • Dr Gemma Lewis, Research Associate in Psychiatric Epidemiology, UCL Division of Psychiatry
  • Professor Julie Cerel, Professor, College of Social Work, University of Kentucky


Hjertesygdomme og selvmord

Omkring 11% af alle europærer lider af hjertekarsygdomme. Fysiske sygdomme er forbundet med en højere selvmordsrisiko, men opdaterede studier er nødvendige. Dette studie undersøgte om personer diagnosticeret med hjertekarsygdomme har en højere selvmordsrate end personer ikke diagnosticeret. Danske registerdata for perioden 1980-2016 indgik i analyserne.

Flere forskellige sygdomme som hjertesvigt og akut hjerteinfarkt var forbundet med en øget selvmordsrate i forhold til personer som ikke havde samme sygdom. Personer som havde været udsat for at blive genoplivet havde en 4 gange højere selvmordsrate end den generelle befolkning. Tiden umiddelbart efter første diagnose var forbundet med en øget selvmordsrate. Resultaterne fra dette studie understreger vigtigheden af at være opmærksom på psykisk sårbarhed hos personer med hjertesygdomme.

Link til studiet:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/joim.13025?af=R

Partner:

  • Benjamin Drejer Petersen, Syddansk Universitet
  • Elsebeth Stenager, Syddansk Universitet

Overdødelighed blandt personer med psykiske sygdomme

Personer med psykisk sygdomme har en højere dødelighed end andre personer. Dette studie fandt at mænd og kvinder med psykiatriske sygdomme havde en overdødelighed på henholdsvis 10,2 og 7,3 års (målt som ’life years lost’). Overdødeligheden forblev uændret over perioden 1995-2014 men ændrede sig i forhold til dødsårsager som var ansvarlige for overdødeligheden. I senere år skyldtes overdødeligheden i mindre grad selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Partner

  • Per Kragh Andersen, PhD, DMSc, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Thomas Munk Laursen, PhD, Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), Aarhus University, Denmark
  • Anita Toender, Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), Aarhus University, Denmark
  • Vladimir Canudas Romo, PhD, Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging, Epidemiology, Biostatistics and Biodemography, University of Southern Denmark, Denmark

Autisme-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger

Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme. Disse begynder ofte i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe.

I et forskningsprojekt søgte DRISP, i samarbejde med internationale forskere, at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.

Danske registerdata, dækkende hele den danske befolkning (6,559,266 personer) i perioden 1995 – 2016, indgik i analyserne. Resultaterne viste at personer med autisme-relaterede sygdomme havde en mere end 3 gange så høj forekomst af både selvmordsforsøg og selvmord som personer uden disse sygdomme. Den øgede forekomst af selvmordshandlinger blandt personer med autisme- kunne observeres på tværs af alle aldersgrupper.

Personer med autisme og psykiatriske sygdomme viste sig at have en markant øget risiko, idet denne gruppe udgjorde 90% af den persongruppe med selvmordsforsøg eller selvmord. Resultaterne peger således på en personer med autisme og psykiske sygdomme som klar målgruppe for selvmordsforebyggende indsatser.

Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

Link til artiklen: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

DRISP: Annette Erlangsen, Cecilie Aalling, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Kairi Kõlves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, Griffith University, Brisbane, Australia
  • Stephen James Wood, University of Melbourne, Melbourne, Australia

Opkaldsvolumen til Livslinien

Det vurderes at mellem 50-60% af personer, der ringer til telefonrådgivning for selvmordsforebyggelse, befinder sig i en akut krise, og op til 56% angiver et tidligere selvmordsforsøg. Det er således vigtigt at besvare disse opkald.

Herhjemme besvarer Livsliniens frivillige rådgivere mere end 14.000 opringninger årligt, men alligevel er der et stort antal opkald som forbliver ubesvarede. DRISP samarbejder med Livslinien i et igangværende forskningsprojekt om at undersøge hvor stor en andel af opringningerne til Livslinien som bliver besvaret samt hvilke tidspunkter på dagen at Livslinien oplever spidsbelastninger.


I et første forskningsprojekt er mængden af opkald og karakteristik af de personer, der ringede til Livslinien, blevet undersøgt. Data over alle besvarede opkald til Livslinien i perioden 2018-2019 blev analyseret. Datamaterialet bestod af optegnelser som Livsliniens rådgivere foretager ved hver udført rådgivning og indeholder bl.a. sociodemografiske oplysninger samt en vurdering af personens selvmordsrisiko.

I den 2-årige periode blev der i alt besvaret 42,393 opkald. I mere end halvdelen af alle opringninger blev personen, der søgte rådgivning, vurderet til at være i risiko for selvmord – og i 37% af alle opkald blev personen vurderet til at være i høj risiko for selvmord.

Studiet viste desuden at kvinder, yngre personer, dem som have en historie med tidligere selvmordsforsøg samt dem som rapporterede problemer relateret til selvskade, psykiske lidelser, seksuelle overgreb, stofmisbrug og fysiske helbredsproblemer som var i risikogruppen for selvmord, som vurderet af rådgivere.

Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2022.2084005 Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP: Annette Erlangsen

Partner

  • Livslinien

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. Hver eneste selvmord rammer dem som står tilbage som efterladte dybt. I Danmark varetages den specialiserede støtte til efterladte generelt af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp.

I samarbejde med frivilligorganisation NEFOS udførte DRISP et studie for at kortlægge hvor mange efterladte, der modtog hjælp. Data fra NEFOS’s brugerdatabase over årene 2012-2018 blev analyseret med hensyn til alder, køn, relation, tid siden tab, kommune og kørselsafstand til nærmeste NEFOS  rådgivningssted.

I den undersøgte periode søgte 1,268 efterladte til selvmord hjælp hos NEFOS. Hovedparten af de efterladte (81%) havde mistet en partner, forældre, barn eller søskende. Blandt de efterladte som søgte hjælp var 71% kvinder. På landsplan var der 5,5 efterladte personer per 100.000 indbyggere der årligt søgte hjælp hos NEFOS. Jo tættere den efterladtes bopæl var på en NEFOS rådgivningssted, desto flere kontaktede NEFOS; for hver 10km ekstra afstand til en NEFOS rådgivningssted faldt sandsynligheden for at benytte sig af deres tilbud med 15%. På baggrund af tal fra den region, hvor der findes flest rådgivningssteder, ville 6 efterladte per 10 selvmordsdødsfald søge støtte hos NEFOS.
Undersøgelsen viste, at geografisk nærhed til et rådgivningssted var et vigtigt kriterium for at efterladte søgte rådgivning hos NEFOS. Resultaterne peger også på, at der synes at være mangel på støtte i nogle dele af landet. Det er sandsynligt, at mere end 0,6 personer pr. selvmord ville søge rådgivning fra frivillige organisationer som NEFOS, hvis tjenesten var tilgængelige inden for kort køredistance.

Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2021.1903636


Projektet modtog støtte fra Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Karine Hvidkjaer, medicinstuderende ved Københavns Universitet
  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri
  • David Gunnell, Professor, University of Bristol

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

Resultater fra studiet viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Mellem 2000 til 2016 forekom der i alt 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 i 1999 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer i 2016. Dette fald var mere markant

med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Link til studiet

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2020.1746943

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway

Fagligt Nyt fra DRISP

Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) formidler forskningsbaseret viden direkte videre til fagfolk og andre interesserede inden for selvmordsforebyggelsens verden.

Hver måned opsummerer og kommenter de et nyligt publiceret internationalt studie og udsende dette sammen med studiet. Formålet med formidlingen er at orientere om internationale retninger, vigtige nye fund og anvendelig solid viden.

Hvis du er interesseret i at modtage 1 eller 2 emails om måneden med ny viden om selvmordsforebyggelse, så send en mail til:

Annette.erlangsen@regionh.dk.

Det er gratis og man kan afmelde sig maillisten ved et enkelt klik.

Vores datapolitik kan læse her

NORDENTOFTPRISEN 2018

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2018 uddeles prisen til en forsker som har udviklet eller undersøgt aspekter af selvmordsforebyggelse med høj metodisk kvalitet samt publiceret arbejdet i et videnskabeligt tidsskrift.

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggendearbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 6. november, 2018. I forbindelse med overrækkelsen vil prismodtageren blive opfordret til at holde en præsentation på 20-30 min. 

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2018 uddeles prisen således til en forsker.

Af forskere forventes det at, arbejdet/forskningsprojektet har haft til formål at udvikle eller undersøge aspekter af selvmordsforebyggelse i Danmark eller internationalt. Ligeledes forventes det at projektet er af høj metodisk kvalitet samt er publiceret i peer-reviewed tidsskrift.

Krav til skriftlig indstilling

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 1. juni, 2018. Indstillingen bedes sendt til FUFS
c/o Forskningsenheden Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Bakke 23
Bygning 13A, 3. sal
2400 København NV. 
Eller via e-mail til:Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtagerEn komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer
2014: Annette Erlangsen
2015: Lone Fogholm
2016: Erik Christiansen
2017: Jan-Henrik Winsløv

Hjernerystelser og hovedskader giver større risiko for selvmord

Jo mere alvorlig en hjernerystelse eller hovedskade er, desto større er risikoen for at dø af selvmord. Selv en mindre hjernerystelse øger risikoen.

Det viser forskning fra DRISP, der netop er offentliggjort i et af de mest velansete videnskabelige tidsskrifter, Journal of the American Medical Association. Se mere på dr.dk, hos TV2 eller her i Politiken. Se nedenstående link.

Større medier
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britisk medie)

Mindre udenlandske medier
Remo News (australsk medie)
News Locker (britisk medie)
Day and Night News (amerikansk)
Media 1 Group (amerikansk)

Sundhedsfaglige nyhedssites og tidsskrifter
Psychiatrich News (amerikansk)
Eureka Alert (amerikansk)
MD Magazine (amerikansk)
Healio (amerikansk)
Modern Clinician (amerikansk)
Web MD (amerikansk)
Med Page Today (amerikansk)
Drugs.com (amerikansk)
Archy Worldys (amerikansk)
Cheap Knee Braces (amerikansk)
My Daily Beauty Tips (amerikansk)