Forfatter: yes louise s larsen

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University


Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Mobning på arbejdspladsen kan betragtes som en stressfyldt hændelse, men der findes kun lidt viden om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge om personer, der havde oplevet mobning på arbejdspladsen, havde en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.

I flere store danske rundspørgeundersøgelser er en samlet population af danske arbejdere på mere end 98,0000 personer blevet udspurgt om mobning på arbejdspladsen. Disse data er nu blevet linket sammen med registerdata, så det var muligt at identificere hvor mange der over de efterfølgende 10 år fra 2004-2014 havde selvmordshandlinger. Studiet viste at over 10% af alle personer rapporterede at have oplevet mobning på arbejdspladsen. Personer som havde være udsat for mobning på arbejdspladsen, havde en 1,6 gange højere risiko for selvmordshandlinger end dem som ikke havde oplevet mobning. Studiet er et af få som har undersøgt sammenhængen vha. data hvor mobning decideret blev rapporteret før observerede selvmordshandlinger

Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studie: https://www.sjweh.fi/article/4034

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015

Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

Up-coming events

CPH:DOX, der torsdag d. 21. marts klokken 18.30 i Dagmar har premiere på dokumentaren EVELYN, der er en dokumentar der handler om selvmord og at bearbejde sorg. Der vil efter filmen være en paneldebat hvor bl.a. Britt Morthorst deltager.

Film — 2019

AID-studiet

Formålet med studiet var at undersøge om en opsøgende indsats med fokus på problemløsning og støtte/ledsagelse til efterbehandling blandt mennesker med nyligt selvmordsforsøg kunne reducere antallet af efterfølgende selvmordsforsøg efter et år. Metoden var et randomiseret, klinisk, interventionsstudie (n=243), hvor de intervenerende kontakter (8-10) i et halvt år bestod af hjemmebesøg med støttende samtaler, samt ledsagelse til alle former for efterbehandling (egen læge, alkoholenheden, somatisk samt psykiatrisk behandling/udredning, social forvaltning o.l.) samt kriseplaner, pårørendesamarbejde samt akut kriseintervention. Undersøgelsesperioden var 2007-2010.
Resultater i begge grupper havde 17% et nyt selvmordsforsøg indenfor et år. Der var heller ingen forskel imellem de to grupper på sundheds- eller sociale ydelser.
Konklusion Opsøgende indsats efter selvmordsforsøg var ikke bedre til at forebygge efterfølgende selvmordsforsøg sammenlignet med standard behandling, som er af høj kvalitet i Danmark pga. nationale Selvmordsforebyggende klinikker.

https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00700089

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Interessenter inden for sundheds- og socialsektoren i Region Hovedstaden.

Paracetamol-projektet (Dansk pakningsbegrænsning)

Paracetamol er det hyppigst anvendte håndkøbsmedicin til forgiftningsepisoder i Europa. Internationale studier har vist at mindre pakningsstørrelser af smertestillende medicin kan mindske antallet af alvorlige forgiftninger. Herhjemme indførtes både en alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i perioden 2011-2013, og effekten af disse tiltag har Britt Morthorst fra DRISP undersøgt i et studie som netop er blevet publiceret.

Studiets analyser beror på omfattende danske registre rummer oplysninger om hospitalsindlæggelser for hele befolkningen samt blodprøvesvar fra regionale laboratoriedatabaser og udtræk fra dødsårsagsregisteret. Den store og komplette datasamkørsel betød, at vi kunne undersøge udviklingen af forgiftninger samt sværhedsgraden af disse forgiftninger før og efter restriktionerne. Vi fandt evidens for, at både alders- og pakningsbegrænsningen medvirkede til at reducere antallet af forgiftninger med svagt smertestillende medicin. Samtidig viste resultaterne, at sværhedsgraden af forgiftningerne blevet mindre, altså med mindre risiko for leverpåvirkning og dermed mindre risiko for at udvikle leversvigt. Selvom folkesundheds interventioner er svære at måle effekten af, konkluderer vi, at lovændringerne har haft en positiv indvirkning på antallet af forgiftninger og disses sværhedsgrad i kraft af den nedgang vi fandt.

Link til studiet: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S016503271932957X

Projektet i medierne
Politiken

Retailnews.dk


DRISP: Britt Morthorst, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Frank Eriksson, PhD, Associate Professor, Biostatistik, Københavns Universitet
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom

WHO medieguidelines

Formidling af selvmordsadfærd kan have en gavnlig såvel som en skadelig virkning. Dramatiske og sensationelle beskrivelser kan lede til øget selvmordsadfærd i befolkningen, mens en objektiv beskrivelse med fokus på, hvor man kan søge hjælp, kan være forebyggende. WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en medieguideline med anbefalinger til, hvorledes man bør omtale/formidle selvmord i både digitale og skrevne medier.

WHO medieguidelinesDownload

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Sundhedsstyrelsen

Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

De tre skemaer er implementeret i klinikken, som led i et kvalitets-og udviklingsprojekt. Det foregår således, at ny-henviste patienter til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse fro Børn og Unge i Region Hovedstaden bliver inviteret en halv time før deres første konsultation/klinksamtale og får udleveret en iPad i venteværelset. Her udfylder de, de tre omtalte, validerede skemaer, hvorefter der går en scoret algoritme for risiko- samt beskyttelsesfaktorer tilgår behandleren. Den indledende scoring supplerer således den detaljerede psykosocialerisikovurdering, som udføres ved AOP’en. Data er indsamlet struktureret siden 2020. Den scorede algoritme uploades siden i SP. Analyse af hhv. risiko- samt beskyttelsesfaktorer på item-niveau sammenholdt med journaloplysninger, planlægger vi nu som et PhD forløb sammenholdt med registerdata for bl.a. prognose efter endt klinikforløb. PhD studiet kalder vi Suicide Prevention in Adolescents – Characteristics and outcomes of at-risk youth in out-patient trEatment (the SPACE study)

Projektet udføres i samarbejde med Forskningsenheden i BUC (BFOR).



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


TEENS-studiet

TEENS Feasbility trial er nu succesfuldt afviklet (n=30) og publiceret, hvilket gav anledning til tre publikationer.

Da det i høj grad viste sig ladsiggørligt at give internetbaseret terapi til unge ambulante patienter med selvskade, er vi fortsat med et stort TEENS Multi-site trial (n=356). Projektet afvikles nu i tre af landets regioner (Region Nord tilslutter sig medio august 2023). VI har således 7 ERITA terapeuter i Region H, 2 i Region Syd og atter 2 i Region Nord, der er på vej. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 115 deltagere inkluderet. Team for selvskade i Region H er blevet permanentgjort og det går fortsat fint med at tilbyde selvskadende, ambulante patienter i alderen 13-17 år internetbaseret behandling (ERITA). Behandlingen tilbydes alene ved deltagelse i forskningsprojektet, som er et klinisk, randomiseret studie. 

Studierne kan findes her:

https://trialsjournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13063-021-05406-2

https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcv2.12115

https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-021-00785-4



DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden

Infektioner og selvmord

Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Michael E. Benros , PhD, Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • Holger J. Sørensen, MD,Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • William W. Eaton, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, Maryland
  • Teodor T. Postolache, MD, Mood and Anxiety Disorders Program, Department of Psychiatry, School of Medicine, University of Maryland, Baltimore

Genetik for selvmordsforsøg hos personer med og uden psykiske sygdomme

Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Vivek Appadurai, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Yunpeng Wang, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Gustavo Turecki, MD, PhD, McGill Group for Suicide Studies, Douglas Hospital Research Centre, Department of psychiatry, McGill University, Montreal, Canada
  • Ole Mors, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Thomas Werge, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Preben B Mortensen, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anna Starnawska, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Anders D Børglum, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Andrew Schork, MS, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Ron Nudel, DPhil, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Marie Bækvad-Hansen, PhD, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Jonas Bybjerg-Grauholm, MSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • David M Hougaard, DrMedSc, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Wesley K Thompson, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark
  • Esben Agerbo, DrMedSc The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Denmark

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics

Overdødelighed blandt personer diagnosticeret med skizofreni: bliver det bedre eller værre?

Personer diagnosticeret med skizofreni har en øget risiko for tidlig død i sammenligning med den generelle befolkning. Dette studie undersøgte hvilke dødsårsager bidrog til denne overdødelighed. Resultaterne viste at, sammenlignet med den generelle befolkning, så faldt overdødeligheden af selvmord og ulykker for dem med skizofreni. Dette fald blev modvirket af en stigning i overdødelighed fra somatiske sygdomme.  Studiet er publiceret i Schizophrenia Research
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0920996418306339#f0005

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Thomas Munk Laursen, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark (first author on study)
  • Oleguer Plana-Ripoll, The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research (iPSYCH), Aarhus, Denmark
  • Per Kragh Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen
  • John J McGrath, Queensland Brain Institute, University of Queensland
  • Anita Toender, National Center for Register-based Research, Aarhus Denmark
  • Vladimir Canudas-Romo, School of Demography, Australian