Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


TEENS-studiet

Selvskade uden suicidal intention (NSSI) er meget udbredt blandt særligt unge mennesker med en estimeret prævalens på 17%, med formodentlig højere i psykiatriske populationer. NSSI er en risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Der er ikke meget evidens for behandling af NSSI, men guidet internetbaseret terapi er blevet forslået. Formålet med TEENS-studiet er at undersøge, om en internet-baseret terapi, ERITA er en effektiv behandling sammenlignet med anden aktiv internetbaseret behandling til unge med NSSI. Der er tale om et pilotstudie (n=25) som et klinisk RCT. De eksperimentelle interventioner er begge i tillæg til standardbehandling. Det primære outcome er hyppigheden af NSSI målt efter 12 ugers behandling samt compliance.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen er under udførsel. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden.

DRISP: Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

Sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og selvmord

Neurologiske sygdomme påvirker personers liv både i form af funktionelle tab og afhængighed af hjælp, og er blevet sat i forbindelse med selvmord. Der mangler dog stadig en dækkende oversigt. I dette internationale forskningsprojekt undersøges det om personer med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end andre personer. Analyser pågår.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Egon Stenager, Department of Neurology, Sønderborg, Hospital of Southern Jutland, Denmark
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, University of Rochester Medical Center, USA
  • Per Krag Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom
  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark

Efterladte efter selvmord: psykologiske mekanismer

At miste en nærtstående personer til selvmord kan udgøre en ekstrem stressbelastning, og studier viser at efterladte efter selvmord selv har en øget risiko for stress-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie er at blive bedre til at forstå hvilke psykologiske mekanismer indvirker på risikoen for at efterladte efter selvmord selv bliver selvmordstruede. Vi har brug for denne indsigt for at yde en bedre støtte til efterladte efter selvmord.
Projektet har modtaget støtte fra American Foundation for Suicide Prevention

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Dr Alexandra Pitman, Senior Clinical Lecturer, UCL Division of Psychiatry (projektansvarlig)
  • Dr Gemma Lewis, Research Associate in Psychiatric Epidemiology, UCL Division of Psychiatry
  • Professor Julie Cerel, Professor, College of Social Work, University of Kentucky


Hjertesygdomme og selvmord

Omkring 11% af alle europærer lider af hjertekarsygdomme. Fysiske sygdomme er forbundet med en højere selvmordsrisiko, men opdaterede studier er nødvendige. Dette studie undersøger om personer diagnosticeret med hjertekarsygdomme har en højere selvmordsrate end personer ikke diagnosticeret. Analyserne til dette studie pågår

Partner:

  • Benjamin Drejer Petersen
  • Elsebeth Stenager

Overdødelighed blandt personer med psykiske sygdomme

Personer med psykisk sygdomme har en højere dødelighed end andre personer. Dette studie fandt at mænd og kvinder med psykiatriske sygdomme havde en overdødelighed på henholdsvis 10,2 og 7,3 års (målt som ’life years lost’). Overdødeligheden forblev uændret over perioden 1995-2014 men ændrede sig i forhold til dødsårsager som var ansvarlige for overdødeligheden. I senere år skyldtes overdødeligheden i mindre grad selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Partner

  • Per Kragh Andersen, PhD, DMSc, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Thomas Munk Laursen, PhD, Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), Aarhus University, Denmark
  • Anita Toender, Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), Aarhus University, Denmark
  • Vladimir Canudas Romo, PhD, Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging, Epidemiology, Biostatistics and Biodemography, University of Southern Denmark, Denmark

Autisme-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger

Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme som ofte begynder i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe. Formålet med dette studie er at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.
Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Cecilie Aalling, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Kairi Kõlves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, Griffith University, Brisbane, Australia
  • Stephen James Wood, University of Melbourne, Melbourne, Australia
  • Dani Fallin, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA

Opkaldsvolumen til Livslinien

Det vurderes at mellem 50-60% af personer som ringer til telefonrådgivning for selvmordsforebyggelse befinder sig i en akut krise, og op til 56% angiver et tidligere selvmordsforsøg. Det er således vigtigt at besvare disse opkald. Herhjemme besvarer Livsliniens frivillige rådgivere mere end 14.000 opringninger årligt, men mange opkald går ubesvaret. Dette forskningsprojekt vil undersøge hvor mange opringninger til Livslinien som ikke bliver besvaret  samt hvilke tidspunkter på dagen opleves spidsbelastninger.

Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og Partnerskabet for selvmordsforebyggelse.

DRISP: Charlotte Mühlmann

Partner

  • Livslinien

Pårørende til selvmordsforsøg og efterladte til selvmord i Danmark

Udenlandsk forskning viser at en relativ stor andel af befolkningen har oplevet at miste en nærtstående person til selvmord. Vi har endnu ikke tal på hvordan dette forholder sig i Danmark. Dette studie undersøger hvor mange har oplevet at miste til selvmord eller at en nærtstående person har forsøgt at tage sit eget liv? Formålet med dette projekt er at fastslå hvor stor en andel af den danske befolkning har følt sig svært påvirket af selvmordshandlinger blandt nærtstående.
Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. For hvert selvmordshandling står adskillige familiemedlemmer og andre nærtstående, som er dybt ramt. Den specialiserede støtte til efterladte og pårørende varetages af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp. Formålet med dette studie er at kortlægge hvor mange efterladte og pårørende modtager hjælp fra Nefos.

Samarbejdspartner:

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)