Sundhedsminister Sofie Løhde annoncerede i dag, at regeringen har indgået en politisk aftale om en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Planen er en del af den større 10-årsplan for psykiatrien.
I det faglige oplæg (som kan downloades nedenfor) fremføres følgende mål:
1) Bedre behandling og støtte til mennesker i risiko for selvmordshandlinger.
2) Afstigmatisering af selvmordstanker og selvmordshandlinger.
3) Styrket indsats til efterladte efter selvmord og pårørende.
4) Børn og unge beskyttes mod skadeligt selvskadende og selvmordsrelateret indhold på internettet.
5) Adgangen til metoder til selvmordshandlinger begrænses.
6) Styrket forskning og data samt systematisk opfølgning på handlingsplanen.
Sammen med planen afsættes 48,8 mio kr i år samt 65 mio kr årligt fra 2025 til selvmordsforebyggende initiativer. Læs mere herom i regeringens aftaletekst:
https://shorturl.at/acnqL
Det er med stor begejstring at vi i DRISP hilser handlingsplanen velkommen. Vi har i mange år argumenteret for at selvmordsforebyggelse bør udføre på nationalt plan, og at der opstilles nationale prioriteter for indsatser. Vi ser frem til de kommende års indsatser for at sikre at personer med selvmordstanker og deres nære får den støtte de har brug for.
Download hele handlingsplanen her:
https://shorturl.at/fgV79
Forfatter: NIkolaj Højer
Annette Juel Kynde Phd forsvar
Annette Juel Kynde fra DRISP forsvarer hendes Phd afhandling
“Concerns and moral careers of parents of sons and daughters with suicidal behaviour” Ved Syddansk Universitet i Slagelse.
Man er velkommen til at deltage både fysisk eller på Zoom.
Tid og sted:
Auditorium, Psykiatrisygehuset in Slagelse,
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
04-03-2024 at 13:00
https://syddanskuni.zoom.us/j/64709105716
Transkønnede individer og selvmordsforsøg og mortalitet i Danmark
Tidligere undersøgelser har antydet, at transkønnede individer kan udgøre en risikogruppe med hensyn til selvmordsforsøg og selvmord, men den eksistererend viden var hovedsagelig baseret på spørgeskemaundersøgelser. Der manglede store, befolkningsbaserede undersøgelser.
DRISP har udført en analyser af selvmordsforsøg og dødelighed blandt transkønnede personer i Danmark. Studiets formål var at undersøge, om transkønnede individer i Danmark har højere forekomster af selvmordsforsøg og dødelighed end ikke-transkønnede personer.
Undersøgelsen var landsdækkende og baseret på registerdata, og over 6,6 millioner individer, der var født i Danmark, var 15+ år og bosat i landet på et tidspunkt mellem 1. januar 1980 til 31. december 2021, indgik i analyserne. Transkønnethed blev fastslået gennem nationale hospitalsregistre og administrative registre over juridisk kønsskifte. Resultaterne viste, at transkønnede individer havde markant højere forekomster af selvmordsforsøg, selvmord, dødsfald uden for selvmord og samlet dødelighed sammenlignet med ikke-transkønnede personer.
Resultaterne viste, at trods faldende selvmordsforsøgs- og selvmordsrater over de 42 år, der blev undersøgt, forblev de justerede rater signifikant forhøjede i de seneste perioder op til og med 2021 for alle de undersøgte kategorier. Transkønnede individer havde en 3.5 gange højere risiko for selvmord og en 7.7 gange højere risiko for selvmordsforsøg end baggrundsbefolkningen.
Studie understreger behovet for opmærksomhed på de særlige udfordringer, som transkønnede personer står over for, og implementering af tiltag for at reducere selvmordsforsøg og forbedre deres samlede sundhed og velvære.
Leder af projektet og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Annette Erlangsen udtaler: ”Vi vidste fra udenlandske studier, at transkønnede har en øget risiko for selvmordshandlinger, så det er godt at kunne sætte præcise tal på forholdet. Transkønnede personer, der har selvmordstanker, kan være mindre tilbøjelige til at søge hjælp fra de eksisterede psykiatriske tilbud, fordi de ikke ønsker, at det skal stå i deres patientjournal og evt. hindre adgang til senere behandling. Vi ser os som foregangsland på LGBT+ området, og vi har selvmordsforebyggende behandling, der virker, men vi mangler løsninger på dette problem.”
Morten Frisch, overlæge på Statens Serum Institut og leder af befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, tilføjer: ”Vores nye studie udmærker sig ved at være verdens første nationalt dækkende undersøgelse om transpersoners selvmordsadfærd og dødelighed. Forhåbentlig vil undersøgelsens tydelige resultater medvirke til at rette fokus på de udfordringer i livet, der så markant øger transpersoners risiko for selvmordsforsøg og død. Det er et umisforståeligt og bekymrende tegn på mistrivsel blandt danske transpersoner, når denne gruppe har en næsten otte gange højere forekomst af selvmordsforsøg end andre danskere.”
Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark udtaler: “Det er meget voldsomme tal, som vi jo desværre kendte alt for godt i forvejen. Tallene peger på at der er lang vej, før vi får afstigmatiseret, hvad det vil sige at være transkønnet og skabt bedre forhold for disse hele vejen igennem livet. Der påhviler os alle et stort ansvar for dette og den nuværende offentlige debat om, hvad det vil sige at være transkønnet fremmer desværre ikke altid forståelsen.”
Studiet blev publiceret i det anerkendte tidsskrift: JAMA Network
Du kan finde studiet her og læse mere: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2806531
Projektet blev udført i samarbejde med prof Morten Frisch fra Serum Instituttet og LGBT+ Danmark
Link til medierapporter:
https://www.nytimes.com/2023/06/27/health/transgender-suicide-risk-denmark.html
DRISP lancerer FORSAM Databasen
FORSAM står for “Forebyggelse af selvmordshandlinger gennem monitorering.” FORSAM er en online monitoreringsportal til forebyggelse af selvmordshandlinger, som netop er blevet udviklet af DRISP. Hjemmesiden præsenterer data over selvmord og selvmordsforsøg for forskellige risikogrupper. Nyeste tilgængelige data findes på kommune-, sundhedsklynge-, regions- og landsplan.
Ideen bag FORSAM er at skabe en let tilgængelig monitoreringsportal, hvor aktører inden for selvmordsforebyggelse hurtigt kan orientere sig, og nemt kan finde svar på f.eks. følgende spørgsmål:
– Hvilken er profilen i forhold til køn, alder, civilstand, husstandsforhold, socioøkonomisk status, uddannelse, psykiske sygdomme, kroniske sygdomme har personer der dør af selvmord i en bestemt kommune?
– Hvor høj er selvmordsraten blandt personer med psykisk sygdom?
– Hvor mange af de personer som dør af selvmord i en bestemt sundhedsklynges område har været i psykiatrisk behandling inden for de 6 måneder?
Du kan finde FORSAM her
FORSAM adskiller sig fra eksisterende databaser ved bl.a. at indeholde: 1) opgørelser over risikogrupper (f.eks. mennesker med psykiske sygdomme, kroniske fysiske sygdomme, arbejdsløse, fraskilte, enker/enkemænd, førtidspensionister, misbrugere, udsatte unge, nye stressfyldte hændelser); 2) opgørelser over kontakter til sundhedssystemet, 3) inkludere antallet af familiemedlemmer, som er efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg.
FORSAM vil gøre data hurtigt og tilgængeligt for de mange forskellige aktører der arbejder med selvmordsforebyggelse og herved give dem tidssvarende valideret data. Dette vil hjælpe aktører inden for det selvmordsforebyggende område, politiske beslutningstagere, og andre interessenter med at finde oplysninger hurtigt.
FORSAM bliver drevet af DRISP i samarbejde med partnere fra kommunerne (bl.a. Rødovre Kommune), Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner, lederne af de selvmordsforebyggende klinikker og Livslinien.
Årets Nordentoftpris går til Arnârak Patricia Bloch
Nordentoftprisen 2023 går til Arnârak Patricia Bloch for hendes utrættelige arbejde de seneste år med uddannelse og oplysning af selvmordsforebyggelse blandt fagfolk i Grønland. Prisen uddeles til den Nationale Netværksdag For De Selvmordsforebyggende Kliniker i Danmark, den 2. November 2023. Sammen med prisen følger et beløb på 10.000 kroner.
Begrundelse
Vi er alle bevidste om at selvmord udgør et stort problem i Grønland, selvom det desværre underprioriteres fra politisk side i Danmark.
Arnârak Patricia Bloch blev indstillet til Nordentoftprisen af Livslinien. Det gjorde Livslinien, fordi Arnârak over de seneste 4 år har været en central figur i udbredelse af selvmordsforebyggende viden blandt fagfolk i Grønland. Omkring 500 fagfolk er blevet undervist i professionelt at tale med og håndtere mennesker med selvmordstanker og deres pårørende – og denne undervisning har fundet sted på grønlandsk. Det faktum at en person med kendskab til den grønlandske mentalitet laver undervisningen sikrer en bedre formidling af de centrale budskaber. Kulturel forståelse er vigtigt når man skal adressere tabubelagte emner som selvmord. Arnârak og hendes medhjælpere forstår at inddrage viden udefra og bruge den til fordel for Grønland.
Vi er meget glade for at kunne støtte et grønlandsk initiativ til for at forebygge selvmord.
På vegne af priskomiteen,
Annette Erlangsen
Elene Fleischer
Jan-Henrik Winsløv
Medieomtale af årets prisudgivelse kan findes her
Om Nordentoftprisen
Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.
Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 2. november, 2023 i Aalborg.
Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2023 uddeles prisen således til en praktiker.
Tidligere prismodtagere
2013: Elene Fleischer
2014: Annette Erlangsen
2015: Lone Fogholm
2016: Erik Christiansen
2017: Jan-Henrik Winsløv
2018: Niels Buus
2019: Livslinien
2020: Trine Madsen
2021: Kate Aamund
2022: Charlotte Mühlmann 2023: Arnârak Patricia Bloch
Årets Papageno-pris går til pianisten og komponisten Frans Bak
Papageno-prisen 2023 går til komponist Frans Bak for sit unikke koncept for efterladte efter selvmord: Sange til min mor – sange om sorg og kærlighed efter selvmord. Prisen uddeles i forbindelse med Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse d. 8. september 2023 i Hillerød. Sammen med prisen følger 10.000 kroner.
Begrundelse
Komponisten Frans Bak mistede sin mor til selvmord, da han var 18 år. 40 år senere kommer sangen “Lys nu, min engel” til ham – en sang til og om moren. Og der kom flere til. Frans arrangerede en koncert for bl.a. sin gamle veninde og psykolog, Ane Christensen, og hun bliver, sammen med de øvrige gæster, meget rørt over sangene og det fællesskab, der opstod ved koncerten. Efter koncerten opfordrer hun Frans til at tage ud i landet og spille sangene for efterladte til selvmord– og så var ideen skabt: en synge og snakke-koncert til efterladte til selvmord.
Siden har Frans og Ane Christensen turneret rundt i landets dagligstuer, medborgerhuse, aktivitetscentre, kirke osv. for at mødes med 5 – 50 mennesker. Koncerterne egner sig både som en musikalsk oplevelse og som en sjælelig aften, da det kan være nemmere at synge, end at tale, om alle de svære følelser. Koncerterne er utraditionelle og gribende. De tager hensyn til og beskytter efterladte gennem en smuk, givende, musikalsk og terapeutisk oplevelse, samt oplyser om hjælp og behandlingstilbud på en pædagogisk og forsvarlig facon.
Om Papageno-prisen
Det er 17. gang prisen uddeles i Danmark. Prisen gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.
Prisen er opkaldt efter fuglefængeren Papageno fra Mozarts opera Tryllefløjten. Papageno bliver selvmordstruet, da han tror, han har mistet sit livs kærlighed, Papagena. Da han vil tage sit liv, griber tre ånder ind og viser Papageno, at der er bedre måder at håndtere situationen på. Man taler ligefrem om ”Papageno- effekten” i forskning i mediernes omtale af selvmord og selvmordsforsøg. Medieomtalen skal f.eks. gerne give svar til selvmordstruede på, hvordan man kan klare en krise, hvordan man kan få hjælp – og hvad man kan gøre som pårørende til en selvmordstruet. Prisens navn sætter derfor fokus på forebyggelse ved medieomtale af selvmord.
Tanken bag prisen
Formålet med Papageno-prisen er at:
forebygge gennem information
undgå tabuisering
tage hensyn til og beskytte de efterladte
oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte.
Retningslinjerne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk under menupunktet ”presserum”.
Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris med det formål at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Papageno-prisen blev første gang uddelt i Danmark i 2005 – dengang under navnet Werther-prisen.
Tidligere prismodtagere
· 2022: Bandet LISS og journalist Sigurd Hartkorn Plaetner
· 2021: Podcast-værterne Pernille Strøm Øster og Jeppe Vester, Landsforeningen Liv&Død
· 2020: Elene Fleischer og Liselotte Horneman Krag, NEFOS
· 2019: Journalist Jonas Bisgaard Kristensen, JydskeVestkysten
· 2018: Journalist Jonas Damstrup Fried, DR
· 2017: Journalisterne Else Marie Nygaard og Maja Funch, Kristeligt Dagblad
· 2016: Sygeplejerske og forfatter Jorit Tellervo
· 2015: Journalist Sine Skott Andersen, TV2 Fyn
· 2014: Sportsjournalist Dan Philipsen, Jyllands-Posten
· 2013: Instruktør og skuespiller Lotte Andersen, dokumentar
· 2012: DRs ungdomsprogram TVÆRS på P3
· 2011: Psykolog Birgitte Andersen og fotograf Torben Åndahl
· 2009: Psykolog Bente Hjorth Madsen, hjemmeside www.forebygselvmord.dk
· 2008: Programmedarbejderne Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer, DR
· 2007: Journalist Tommy Byrne, Fyens Stiftstidende
· 2006: Redaktør Thorkild Nyholm, DR 2005: Journalist Inger Anneberg, a4media
Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Annemarie Knigge, Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Kir Klysner, Dansk Journalistforbund og Christina Petrea Larsen, Center for Selvmordsforskning.
YRSA Projektet – Selvmordforsøg hos unge
Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg. I Danmark har vores viden om selvmordsforsøg været mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til 9% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Bedre Sundhed i Generation (BSIG) kohorten på ca. 96.000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge præcis hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med selv-rapporterede data om selvmordsforsøg fra BSIG. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældre død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykologisk/psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge.
Drisp: Trine Madsen
YAM projektet skal afprøves på danske skoler
Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har sammen med DRISP modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at afprøve skoleindsatsen Youth Aware of Mental Health (YAM) på danske skoler.
Projektet bygger på et tværsektorielt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren med henblik på undersøge, om indsigt og viden om psykisk sårbarhed og selvskade kan forebygge mistrivsel blandt skoleelever på 8-9. klassetrin.
YAM-interventionen er et 5 ugers evidensbaseret program, der giver viden om psykisk sårbarhed og selvmordsforebyggelse ved at tage udgangspunkt i de unges hverdagsliv blandet andet i form af rollespil. Interventionen er manualbaseret og varetages af trænede YAM-instruktører.
Projektet har fået interessetilkendegivelser fra flere skoler og gennemføres i første omgang som et cluster randomiseret feasibility studie på 6-8 skoler fordelt over hele landet med henblik på at undersøge, om interventionen kan implementeres og afvikles i danske skoler i større skala.
Vi glæder os meget til at komme i gang.
Drisp: Britt Morthorst