Tag: Socialfaglig forskning

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..

DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Hanne Frandsen, Psykiatrisk Center København, Region H
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney, Australien

Efterladte efter selvmord: psykologiske mekanismer

At miste en nærtstående personer til selvmord kan udgøre en ekstrem stressbelastning, og studier viser at efterladte efter selvmord selv har en øget risiko for stress-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie er at blive bedre til at forstå hvilke psykologiske mekanismer indvirker på risikoen for at efterladte efter selvmord selv bliver selvmordstruede. Vi har brug for denne indsigt for at yde en bedre støtte til efterladte efter selvmord.
Projektet har modtaget støtte fra American Foundation for Suicide Prevention

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Dr Alexandra Pitman, Senior Clinical Lecturer, UCL Division of Psychiatry (projektansvarlig)
  • Dr Gemma Lewis, Research Associate in Psychiatric Epidemiology, UCL Division of Psychiatry
  • Professor Julie Cerel, Professor, College of Social Work, University of Kentucky


Autisme-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger

Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme som ofte begynder i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe. Formålet med dette studie er at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.
Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Cecilie Aalling, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Kairi Kõlves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, Griffith University, Brisbane, Australia
  • Stephen James Wood, University of Melbourne, Melbourne, Australia

Opkaldsvolumen til Livslinien

Det vurderes at mellem 50-60% af personer som ringer til telefonrådgivning for selvmordsforebyggelse befinder sig i en akut krise, og op til 56% angiver et tidligere selvmordsforsøg. Det er således vigtigt at besvare disse opkald. Herhjemme besvarer Livsliniens frivillige rådgivere mere end 14.000 opringninger årligt, men mange opkald går ubesvaret. Dette forskningsprojekt vil undersøge hvor mange opringninger til Livslinien som bliver besvaret samt hvilke tidspunkter på dagen at Livslinien oplever spidsbelastninger.

Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP: Annette Erlangsen

Partner

  • Livslinien

Pårørende til selvmordsforsøg i Danmark

Udenlandsk forskning viser at en relativ stor andel af befolkningen har oplevet at miste en nærtstående person til selvmord. Vi har endnu ikke tal på hvordan dette forholder sig i Danmark. Dette studie undersøger hvor mange har oplevet at en nærtstående person har forsøgt at tage sit eget liv. Ligeledes fastslås hvor stor en andel af den danske befolkning har følt sig svært påvirket af selvmordshandlinger blandt nærtstående.
Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen

Samarbejdspartner

  • Karine Hvidkjaer, medicinstuderende ved Københavns Universitet
  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

Resultater fra studiet viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Mellem 2000 til 2016 forekom der i alt 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 i 1999 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer i 2016. Dette fald var mere markant

med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Link til studiet

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2020.1746943

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. For hvert selvmordshandling står adskillige familiemedlemmer og andre nærtstående, som er dybt ramt. Den specialiserede støtte til efterladte og pårørende varetages af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp. Formålet med dette studie er at kortlægge hvor mange efterladte og pårørende modtager hjælp fra Nefos.

Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP:  Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)

Hjernerystelser og hovedskader giver større risiko for selvmord

Jo mere alvorlig en hjernerystelse eller hovedskade er, desto større er risikoen for at dø af selvmord. Selv en mindre hjernerystelse øger risikoen.

Det viser forskning fra DRISP, der netop er offentliggjort i et af de mest velansete videnskabelige tidsskrifter, Journal of the American Medical Association. Se mere på dr.dk, hos TV2 eller her i Politiken. Se nedenstående link.

Større medier
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britisk medie)

Mindre udenlandske medier
Remo News (australsk medie)
News Locker (britisk medie)
Day and Night News (amerikansk)
Media 1 Group (amerikansk)

Sundhedsfaglige nyhedssites og tidsskrifter
Psychiatrich News (amerikansk)
Eureka Alert (amerikansk)
MD Magazine (amerikansk)
Healio (amerikansk)
Modern Clinician (amerikansk)
Web MD (amerikansk)
Med Page Today (amerikansk)
Drugs.com (amerikansk)
Archy Worldys (amerikansk)
Cheap Knee Braces (amerikansk)
My Daily Beauty Tips (amerikansk)