MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..

DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Hanne Frandsen, Psykiatrisk Center København, Region H
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney, Australien

Sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og selvmord

Neurologiske sygdomme påvirker personers liv både i form af funktionelle tab og afhængighed af hjælp, og er blevet sat i forbindelse med selvmord. Der manglede dog en dækkende oversigt. I dette internationale forskningsprojekt undersøgtes det om personer med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end andre personer.

Studiet som er publiceret i det internationale anerkendte tidsskrift JAMA viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrate, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme. Op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord. Mennesker som er diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig 4-5 gange højere end baggrundsbefolkningen. Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

Studiet viser også at personer med demens en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme.

– Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, fra DRISP.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studiet:

https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2760389

DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartnere:

  • Egon Stenager, Department of Neurology, Sønderborg, Hospital of Southern Jutland, Denmark
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, University of Rochester Medical Center, USA
  • Per Krag Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom
  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark

Hjertesygdomme og selvmord

Omkring 11% af alle europærer lider af hjertekarsygdomme. Fysiske sygdomme er forbundet med en højere selvmordsrisiko, men opdaterede studier er nødvendige. Dette studie undersøgte om personer diagnosticeret med hjertekarsygdomme har en højere selvmordsrate end personer ikke diagnosticeret. Danske registerdata for perioden 1980-2016 indgik i analyserne.

Flere forskellige sygdomme som hjertesvigt og akut hjerteinfarkt var forbundet med en øget selvmordsrate i forhold til personer som ikke havde samme sygdom. Personer som havde været udsat for at blive genoplivet havde en 4 gange højere selvmordsrate end den generelle befolkning. Tiden umiddelbart efter første diagnose var forbundet med en øget selvmordsrate. Resultaterne fra dette studie understreger vigtigheden af at være opmærksom på psykisk sårbarhed hos personer med hjertesygdomme.

Link til studiet:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/joim.13025?af=R

Partner:

  • Benjamin Drejer Petersen, Syddansk Universitet
  • Elsebeth Stenager, Syddansk Universitet

Overdødelighed blandt personer med psykiske sygdomme

Personer med psykisk sygdomme har en højere dødelighed end andre personer. Dette studie fandt at mænd og kvinder med psykiatriske sygdomme havde en overdødelighed på henholdsvis 10,2 og 7,3 års (målt som ’life years lost’). Overdødeligheden forblev uændret over perioden 1995-2014 men ændrede sig i forhold til dødsårsager som var ansvarlige for overdødeligheden. I senere år skyldtes overdødeligheden i mindre grad selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Partner

  • Per Kragh Andersen, PhD, DMSc, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Thomas Munk Laursen, PhD, Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), Aarhus University, Denmark
  • Anita Toender, Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), Aarhus University, Denmark
  • Vladimir Canudas Romo, PhD, Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging, Epidemiology, Biostatistics and Biodemography, University of Southern Denmark, Denmark

Autisme-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger

Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme. Disse begynder ofte i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe.

I et forskningsprojekt søgte DRISP, i samarbejde med internationale forskere, at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.

Danske registerdata, dækkende hele den danske befolkning (6,559,266 personer) i perioden 1995 – 2016, indgik i analyserne. Resultaterne viste at personer med autisme-relaterede sygdomme havde en mere end 3 gange så høj forekomst af både selvmordsforsøg og selvmord som personer uden disse sygdomme. Den øgede forekomst af selvmordshandlinger blandt personer med autisme- kunne observeres på tværs af alle aldersgrupper.

Personer med autisme og psykiatriske sygdomme viste sig at have en markant øget risiko, idet denne gruppe udgjorde 90% af den persongruppe med selvmordsforsøg eller selvmord. Resultaterne peger således på en personer med autisme og psykiske sygdomme som klar målgruppe for selvmordsforebyggende indsatser.

Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

Link til artiklen: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

DRISP: Annette Erlangsen, Cecilie Aalling, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Kairi Kõlves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, Griffith University, Brisbane, Australia
  • Stephen James Wood, University of Melbourne, Melbourne, Australia