Nyheder

Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS) blev det undersøgt om internet-baseret selvhjælpsterapi kunne hjælpe personer med selvmordstanker. Studiet blev ledet af psykolog Charlotte Mühlmann fra DRISP i samarbejde med kolleger og udført som et randomiseret studie.

Sammen med Livslinien blev 402 voksne selvmordstruede rekrutteret på tværs af landet i årene 2016-2018. Gennemsnitsalderen hos deltagerne var 34 år. En tredjedel af deltagerne havde tidligere forsøgt selvmord, mens 55% var i terapeutisk eller psykiatrisk behandling, da de tilmeldte sig studiet.

Halvdelen af de 402 blev randomiseret til at afprøvede onlineprogrammet, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, dvs. fik ikke programmet. Studiet viste, at der efter 6 uger var en signifikant forskel i reduktionen af selvmordstanker, følelser af håbløshed og bekymringer mellem den gruppe, der fik selvhjælpsprogrammet, og kontrolgruppen.

Blandt de brugere som fik adgang til programmet, oplevede 63% et klinisk signifikant fald i deres selvmordstanker; svarende til 6 point på Beck Scale for Suicidal Ideation, dvs. det spørgeskema der blev brugt til at måle selvmordsrisiko. Den signifikante forskel kunne også dokumenteres efter syv måneder. Blandt de adspurgte vurderede 78% af deltagerne vurderede, at programmet var brugbart.

Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.

Link til artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

Studiet i nyhederne: Kristeligt Dagblad

Programmet er gratis tilgængeligt på følgende link:
https://sos.internetbehandling.dk/

DRISP: DRISP: Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft


Partner:

  • Livslinien

Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier

Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internetbaserede terapi-studier til personer med depression.  Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi har i 2020 publiceret en artikel om vores fund og lavet et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.

Læs om studiet på https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719323353

DRISP: Charlotte Mühlmann

Samarbejdspartner:

  • Institute of Psychology, University of Freiburg
  • Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Borreliabakterien, der eksisterer i skovflåt (også kaldet ’tæge’), og overføres til mennesker kan ved et bid udvikle sig til en infektionssygdom. Infektioner er tidligere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for selvmordshandlinger. DRISP har derfor i samarbejde med kolleger undersøgt om borrelia kan føre til en øget forekomst af psykisk sygdom og selvmordshandlinger.

I registerdata over alle personer, der levede i Danmark fra 1994 til 2016 (n=6,945,837) blev patienter diagnosticeret med Borrelia identificeret vha. hospitalsdiagnoser. Deres risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd blev analyseret.

Resultaterne viste at personer som udviklede borrelia (dvs. en infektion efter bid fra skovflåt), havde 1,3 gange højere forekomst af psykiatriske sygdomme samt 2 gange højere forekomst af selvmordsforsøg og 1,75 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den højeste risiko for at udvikle en psykisk sygdom blev observeret inden for de første 6 måneder efter personer havde udviklet borrelia. Hvis personen havde haft flere tilfælde af borrelia var det forbundet med stigende risiko for selvmordsforsøg.

Samlet set viser studiet at personer diagnosticeret med borrelia på danske hospitaler har øget forekomst af psykiatriske sygdomme, selvmordsforsøg og selvmord.

Link til artiklen: https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2021.20091347


Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
  • Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i den belastning som udsendte kampsoldater har DRISP udført i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. 

Studiet omfatter mere end 12.000 veteraner udsendt på en intermission i perioden 1997-2016 og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse efter hjemkomsten, hvor der blev spurgt ind til grad af kampeksponering og oplevelser af krigens konsekvenser (f.eks. at opleve nød blandt lokalbefolkningen). Tal fra nationale registre administreret af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viste, at i alt 83 veteraner havde forsøgt selvmord efter hjemkomst. Resultatet af undersøgelsen viser, at veteraner med et højere niveau af kampeksponering har en 8 procent højere risiko for selvmordsforsøg efter hjemkomsten sammenlignet med veteraner med et lavere niveau af kampeksponering. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at den øgede risiko for selvmordsforsøg gør sig gældende hos veteraner, der ud over kampeksponering fremviser symptomer på PTSD og/eller depression. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have været vidne til konsekvenser af krig og risiko for selvmordsforsøg.

Resultatet af undersøgelsen peger på, at man skal være særligt opmærksom på dem, der har oplevet høj kampeksponering og efterfølgende udvikler PTSD eller depression, da disse veteraner er i større risiko for senere at forsøge selvmord. Denne viden håber forskerne kan hjælpe klinikere til bedre opfølgning af veteraner i fremtiden.

Link til artikel: https://www.psychiatrist.com/jcp/trauma/combat-exposure-risk-suicide-attempt-danish-army-military-personnel/

Samarbejdspartnere:
Mia Vedtofte, Andreas Elrond, Anni B.S. Nielsen, Christian D. G. Stoltenberg, Jacob L. Marott, Lars R. Nissen.

Udviklingen af selvmordstanker over tid i forskellige patient populationer

I growth mixture modelling analyser har vi undersøgt hvordan selvmordstanker udvikles forskelligt over tid. I disse analyser kan man identificere grupper af mennesker der har en homogen udvikling af selvmordstanker over tid. Vi har undersøgt dette i forskellige patient populationer som fx unge med første episode psykose, folk med bipolar lidelse eller depressioner. Et overordnet fund i alle disse studier er at det ser ud til at der på tværs af patient populationer generelt er en ca. 10-20% der rapporterer kroniske selvmordstanker. Studiet er publiceret i Journal of Affective disorders


DRISP: Trine Madsen

Samarbejdspartner:

Andy Nierenberg, Harvard Medical School, Boston, Massachusetts
Ad Kerkhof, Vrije Universiteit, Amsterdam, Netherlands
Ole Mors, Aarhus University Hospital, Risskov, Psychosis Research Unit, Aarhus, Denmark
Ole Köhler-Forsberg, Department of Clinical Medicine, Aarhus University Hospital, Denmark

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED



DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University


Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Mobning på arbejdspladsen kan betragtes som en stressfyldt hændelse, men der findes kun lidt viden om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge om personer, der havde oplevet mobning på arbejdspladsen, havde en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.

I flere store danske rundspørgeundersøgelser er en samlet population af danske arbejdere på mere end 98,0000 personer blevet udspurgt om mobning på arbejdspladsen. Disse data er nu blevet linket sammen med registerdata, så det var muligt at identificere hvor mange der over de efterfølgende 10 år fra 2004-2014 havde selvmordshandlinger. Studiet viste at over 10% af alle personer rapporterede at have oplevet mobning på arbejdspladsen. Personer som havde være udsat for mobning på arbejdspladsen, havde en 1,6 gange højere risiko for selvmordshandlinger end dem som ikke havde oplevet mobning. Studiet er et af få som har undersøgt sammenhængen vha. data hvor mobning decideret blev rapporteret før observerede selvmordshandlinger

Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studie: https://www.sjweh.fi/article/4034

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015


Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

Up-coming events

CPH:DOX, der torsdag d. 21. marts klokken 18.30 i Dagmar har premiere på dokumentaren EVELYN, der er en dokumentar der handler om selvmord og at bearbejde sorg. Der vil efter filmen være en paneldebat hvor bl.a. Britt Morthorst deltager.

AID-studiet

Formålet med studiet var at undersøge om en opsøgende indsats med fokus på problemløsning og støtte/ledsagelse til efterbehandling blandt mennesker med nyligt selvmordsforsøg kunne reducere antallet af efterfølgende selvmordsforsøg efter et år. Metoden var et randomiseret, klinisk, interventionsstudie (n=243), hvor de intervenerende kontakter (8-10) i et halvt år bestod af hjemmebesøg med støttende samtaler, samt ledsagelse til alle former for efterbehandling (egen læge, alkoholenheden, somatisk samt psykiatrisk behandling/udredning, social forvaltning o.l.) samt kriseplaner, pårørendesamarbejde samt akut kriseintervention. Undersøgelsesperioden var 2007-2010.
Resultater i begge grupper havde 17% et nyt selvmordsforsøg indenfor et år. Der var heller ingen forskel imellem de to grupper på sundheds- eller sociale ydelser.
Konklusion Opsøgende indsats efter selvmordsforsøg var ikke bedre til at forebygge efterfølgende selvmordsforsøg sammenlignet med standard behandling, som er af høj kvalitet i Danmark pga. nationale Selvmordsforebyggende klinikker.

https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00700089

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Interessenter inden for sundheds- og socialsektoren i Region Hovedstaden.