Formidling af selvmordsadfærd kan have en gavnlig såvel som en skadelig virkning. Dramatiske og sensationelle beskrivelser kan lede til øget selvmordsadfærd i befolkningen, mens en objektiv beskrivelse med fokus på, hvor man kan søge hjælp, kan være forebyggende. WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en medieguideline med anbefalinger til, hvorledes man bør omtale/formidle selvmord i både digitale og skrevne medier.
DRISP: Britt
Samarbejdspartner:
Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd). For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.
De tre skemaer er implementeret i klinikken, som led i et kvalitets-og udviklingsprojekt. Det foregår således, at ny-henviste patienter til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse fro Børn og Unge i Region Hovedstaden bliver inviteret en halv time før deres første konsultation/klinksamtale og får udleveret en iPad i venteværelset. Her udfylder de, de tre omtalte, validerede skemaer, hvorefter der går en scoret algoritme for risiko- samt beskyttelsesfaktorer tilgår behandleren. Den indledende scoring supplerer således den detaljerede psykosocialerisikovurdering, som udføres ved AOP’en. Data er indsamlet struktureret siden 2020. Den scorede algoritme uploades siden i SP. Analyse af hhv. risiko- samt beskyttelsesfaktorer på item-niveau sammenholdt med journaloplysninger, planlægger vi nu som et PhD forløb sammenholdt med registerdata for bl.a. prognose efter endt klinikforløb. PhD studiet kalder vi Suicide Prevention in Adolescents – Characteristics and outcomes of at-risk youth in out-patient trEatment (the SPACE study)
Projektet udføres i samarbejde med Forskningsenheden i BUC (BFOR).
DRISP: Britt Morthorst
Samarbejdspartner:
TEENS Feasbility trial er nu succesfuldt afviklet (n=30) og publiceret, hvilket gav anledning til tre publikationer.
Da det i høj grad viste sig ladsiggørligt at give internetbaseret terapi til unge ambulante patienter med selvskade, er vi fortsat med et stort TEENS Multi-site trial (n=356). Projektet afvikles nu i tre af landets regioner (Region Nord tilslutter sig medio august 2023). VI har således 7 ERITA terapeuter i Region H, 2 i Region Syd og atter 2 i Region Nord, der er på vej. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 115 deltagere inkluderet. Team for selvskade i Region H er blevet permanentgjort og det går fortsat fint med at tilbyde selvskadende, ambulante patienter i alderen 13-17 år internetbaseret behandling (ERITA). Behandlingen tilbydes alene ved deltagelse i forskningsprojektet, som er et klinisk, randomiseret studie.
Studierne kan findes her:
https://trialsjournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13063-021-05406-2
https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcv2.12115
https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-021-00785-4
DRISP: Britt Morthorst
Samarbejdspartner:
Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.
DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft
Samarbejdspartner
Familiestudier viser en ophobning af selvmordshandlinger i bestemte familie. Formålet med dette studie var at udføre en GWAS-analyser og beregne SNP-arvelighed for selvmordsforsøg i et landsdækkende udsnit af personer med og uden psykiatrisk sygdom. Dette var det største studiepopulation til dato og signifikante SNP-associationer til selvmordsforsøg blev fundet. Resultaterne viste desuden at genetisk transmission for selvmord ikke udelukkende kan forklares ved psykisk sygdom.
Studiet er publiceret i Molecular Psychiatry.
Studiet blev støttet at Lundbeck iPSYCH-bevillingen
DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft
Samarbejdspartner:
Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.
Projektet
Information
TV2
Politiken
Kristeligt Dagblad
Jyllandsposten
DR
Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News
DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft
Samarbejdspartner:
Personer diagnosticeret med skizofreni har en øget risiko for tidlig død i sammenligning med den generelle befolkning. Dette studie undersøgte hvilke dødsårsager bidrog til denne overdødelighed. Resultaterne viste at, sammenlignet med den generelle befolkning, så faldt overdødeligheden af selvmord og ulykker for dem med skizofreni. Dette fald blev modvirket af en stigning i overdødelighed fra somatiske sygdomme. Studiet er publiceret i Schizophrenia Research
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0920996418306339#f0005
DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft
Samarbejdspartner:
Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen ble indledt i 2019 og forventes færdiggjort i 2021. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden..
DRISP: Charlotte Mühlmann Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen
Samarbejdspartner:
Neurologiske sygdomme påvirker personers liv både i form af funktionelle tab og afhængighed af hjælp, og er blevet sat i forbindelse med selvmord. Der manglede dog en dækkende oversigt. I dette internationale forskningsprojekt undersøgtes det om personer med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end andre personer.
Studiet som er publiceret i det internationale anerkendte tidsskrift JAMA viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrate, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme. Op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord. Mennesker som er diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig 4-5 gange højere end baggrundsbefolkningen. Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.
Studiet viser også at personer med demens en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme.
– Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, fra DRISP.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.
Link til studiet:
https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2760389
DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft
Samarbejdspartnere:
At miste en nærtstående person til selvmord kan være en belastende og traumatisk oplevelse, og studier viser at efterladte efter selvmord selv har en øget risiko for stress-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger. For at finde frem til hvor stor en byrde at selvmord udgøre blandt personer som selv er blevet efterladt efter selvmord udførte forskere ved DRISP et forskningsprojekt sammen med internationale forskere.
Studiet undersøgte registerdata over 32.248 individer bosat i Danmark og som var døde af selvmord i Danmark mellem 1980 og 2016 samt identificerede deres pårørende i form af forældre, børn, søskende og partnere.
Det at have mistet en nærtstående til selvmord var forbundet med en 2,8 gange højere risiko for selvmord sammenlignet med personer, der ikke har mistet en nærtstående. Studiet viste også at 0,69% af alle selvmord i Danmark ville kunne forebygges, hvis man kunne adressere alle faktorer der øger selvmords risiko blandt pårørende til personer der er døde af selvmord. Dette svarer til 60% af selvmord blandt efterladte efter selvmord.
Efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at udvikle selvmordsadfærd, og selvom disse selvmord kun udgør en relativ lille andel af det samlede antal selvmord, så er det vigtigt at yde støtte til denne gruppe.
Projektet har modtaget støtte fra American Foundation for Suicide Prevention
Link til artiklen: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/acps.13493
DRISP: Annette Erlangsen
Samarbejdspartner:
Omkring 11% af alle europærer lider af hjertekarsygdomme. Fysiske sygdomme er forbundet med en højere selvmordsrisiko, men opdaterede studier er nødvendige. Dette studie undersøgte om personer diagnosticeret med hjertekarsygdomme har en højere selvmordsrate end personer ikke diagnosticeret. Danske registerdata for perioden 1980-2016 indgik i analyserne.
Flere forskellige sygdomme som hjertesvigt og akut hjerteinfarkt var forbundet med en øget selvmordsrate i forhold til personer som ikke havde samme sygdom. Personer som havde været udsat for at blive genoplivet havde en 4 gange højere selvmordsrate end den generelle befolkning. Tiden umiddelbart efter første diagnose var forbundet med en øget selvmordsrate. Resultaterne fra dette studie understreger vigtigheden af at være opmærksom på psykisk sårbarhed hos personer med hjertesygdomme.
Link til studiet:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/joim.13025?af=R
Partner:
Personer med psykisk sygdomme har en højere dødelighed end andre personer. Dette studie fandt at mænd og kvinder med psykiatriske sygdomme havde en overdødelighed på henholdsvis 10,2 og 7,3 års (målt som ’life years lost’). Overdødeligheden forblev uændret over perioden 1995-2014 men ændrede sig i forhold til dødsårsager som var ansvarlige for overdødeligheden. I senere år skyldtes overdødeligheden i mindre grad selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry
DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft
Partner
Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme. Disse begynder ofte i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe.
I et forskningsprojekt søgte DRISP, i samarbejde med internationale forskere, at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.
Danske registerdata, dækkende hele den danske befolkning (6,559,266 personer) i perioden 1995 – 2016, indgik i analyserne. Resultaterne viste at personer med autisme-relaterede sygdomme havde en mere end 3 gange så høj forekomst af både selvmordsforsøg og selvmord som personer uden disse sygdomme. Den øgede forekomst af selvmordshandlinger blandt personer med autisme- kunne observeres på tværs af alle aldersgrupper.
Personer med autisme og psykiatriske sygdomme viste sig at have en markant øget risiko, idet denne gruppe udgjorde 90% af den persongruppe med selvmordsforsøg eller selvmord. Resultaterne peger således på en personer med autisme og psykiske sygdomme som klar målgruppe for selvmordsforebyggende indsatser.
Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.
Link til artiklen: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853
DRISP: Annette Erlangsen, Cecilie Aalling, Merete Nordentoft
Samarbejdspartner:
Det vurderes at mellem 50-60% af personer, der ringer til telefonrådgivning for selvmordsforebyggelse, befinder sig i en akut krise, og op til 56% angiver et tidligere selvmordsforsøg. Det er således vigtigt at besvare disse opkald.
Herhjemme besvarer Livsliniens frivillige rådgivere mere end 14.000 opringninger årligt, men alligevel er der et stort antal opkald som forbliver ubesvarede. DRISP samarbejder med Livslinien i et igangværende forskningsprojekt om at undersøge hvor stor en andel af opringningerne til Livslinien som bliver besvaret samt hvilke tidspunkter på dagen at Livslinien oplever spidsbelastninger.
I et første forskningsprojekt er mængden af opkald og karakteristik af de personer, der ringede til Livslinien, blevet undersøgt. Data over alle besvarede opkald til Livslinien i perioden 2018-2019 blev analyseret. Datamaterialet bestod af optegnelser som Livsliniens rådgivere foretager ved hver udført rådgivning og indeholder bl.a. sociodemografiske oplysninger samt en vurdering af personens selvmordsrisiko.
I den 2-årige periode blev der i alt besvaret 42,393 opkald. I mere end halvdelen af alle opringninger blev personen, der søgte rådgivning, vurderet til at være i risiko for selvmord – og i 37% af alle opkald blev personen vurderet til at være i høj risiko for selvmord.
Studiet viste desuden at kvinder, yngre personer, dem som have en historie med tidligere selvmordsforsøg samt dem som rapporterede problemer relateret til selvskade, psykiske lidelser, seksuelle overgreb, stofmisbrug og fysiske helbredsproblemer som var i risikogruppen for selvmord, som vurderet af rådgivere.
Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2022.2084005 Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen
DRISP: Annette Erlangsen
Partner
Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. Hver eneste selvmord rammer dem som står tilbage som efterladte dybt. I Danmark varetages den specialiserede støtte til efterladte generelt af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp.
I samarbejde med frivilligorganisation NEFOS udførte DRISP et studie for at kortlægge hvor mange efterladte, der modtog hjælp. Data fra NEFOS’s brugerdatabase over årene 2012-2018 blev analyseret med hensyn til alder, køn, relation, tid siden tab, kommune og kørselsafstand til nærmeste NEFOS rådgivningssted.
I den undersøgte periode søgte 1,268 efterladte til selvmord hjælp hos NEFOS. Hovedparten af de efterladte (81%) havde mistet en partner, forældre, barn eller søskende. Blandt de efterladte som søgte hjælp var 71% kvinder. På landsplan var der 5,5 efterladte personer per 100.000 indbyggere der årligt søgte hjælp hos NEFOS. Jo tættere den efterladtes bopæl var på en NEFOS rådgivningssted, desto flere kontaktede NEFOS; for hver 10km ekstra afstand til en NEFOS rådgivningssted faldt sandsynligheden for at benytte sig af deres tilbud med 15%. På baggrund af tal fra den region, hvor der findes flest rådgivningssteder, ville 6 efterladte per 10 selvmordsdødsfald søge støtte hos NEFOS.
Undersøgelsen viste, at geografisk nærhed til et rådgivningssted var et vigtigt kriterium for at efterladte søgte rådgivning hos NEFOS. Resultaterne peger også på, at der synes at være mangel på støtte i nogle dele af landet. Det er sandsynligt, at mere end 0,6 personer pr. selvmord ville søge rådgivning fra frivillige organisationer som NEFOS, hvis tjenesten var tilgængelige inden for kort køredistance.
Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2021.1903636
Projektet modtog støtte fra Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen.
DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen Merete Nordentoft
Samarbejdspartner
