DRISP afholdt “Verdensdag for Selvmordsforebyggelse” den 10. september 2019 på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Se programmet her.
Forfatter: yes louise s larsen
FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.
Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.
Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”
Læse mere om undersøgelse her:
WHO Nationale handlingsplaner
WHO har udgivet en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:
Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvendig for at implementere selvmordsforebyggelse.
Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsraten at forblive uændret.
Rapportens formål er at være et ressourceredskab til inspiration til regeringer og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.
Link til raport: https://www.who.int/publications/i/item/national-suicide-prevention-strategies-progress-examples-and-indicators
I 2021 udgav WHO guidelines til hvordan man kan implementere en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Guiden hedder ”Live Life” og den kommer med konkrete anvisninger til hvordan man kan facilitere selvmordsforebyggelse. Den kan bruges til at udforme nationale indsatser men anvisningerne gælder også for mindre geografiske eller administrative enheder f.eks. lokalmiljøer. Guiden beskriver både hvordan man bør organisere sig samt giver eksempler på konkrete og selvmordsforebyggende indsatser, der er har evidens for at være effektive.
Line til LIVE LIFE:
Netflixserien ’13 Reasons why’
En ny amerikansk undersøgelse har vist at selvmordsraten blandt amerikanske drenge i alderen 10-17 år steg med 29%s i måneden efter udgivelsen af Netflixserien ’13 Reasons why’ i 2017 i USA. Internationale forskning har tidligere vist at nyhedsrapportering og film kan virke inspirerende, særligt blandt sårbare unge. WHO har opstillet guidelines for medierapporteringer af selvmordshandlinger (https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/resource_booklet_2017/en/). DRISP er i øjeblikket ved at oversætte disse til dansk.
Britt Morthorst fra DRISP kommenterede de amerikanske fund overfor DR Nyheder.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/selvmordsrate-steg-med-289-procent-efter-netflix-serie-udkom
Forskningsårstuderende i DRISP modtager pris.
Hvert år uddeles Psykiatriprisen til en medicinstuderende, som har forsket inden for
et af de psykiatriske specialer. I år deltog Cecilie Aalling, som har været forskningsårsstuderende i DRISP, med sin artikel ‘Suicidal behaviour among persons with ADHD: a nationwide register-based cohort study’. Cecilie sammenlignede personer
med en ADHD diagnose med den resterende befolkning i perioden 1995-2014, for at undersøge om selvmordsraten i denne gruppe var højere.
Desuden beregnede hun selvmordsraten for subgrupper relateret til forældres psykiske sygdom, kriminelle domme samt psykiatrisk komorbiditet. Cecilie modtog en 3. plads for denne artikel og er meget glad og stolt.
Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg
Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.
DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft
Samarbejdspartner:
- Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
- Institute for Biostatistik, Københavns Universitet
iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg
Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er blandt unge personer under 25 år. Klinikere, der yder støtte til selvmordstruede unge, fremhæver at de unges forældre ofte efterspørger information om hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. For at yde bedre information til forældre har DRISP i samarbejde med forældre med egne erfaringer udviklet en hjemmeside til denne målgruppe, og er nu i gang med at afprøve om forældre finder denne hjemmeside nyttig. I forbindelse med projektet udføres nogle kvalitative studier omkring forældre til børn med selvmordsforsøg.
Eksisterende studier om pårørendes erfaringer med at drage omsorg for mennesker med selvmordsforsøg blev undersøgt. I alt 12 studier, der havde beskæftiget sig med emnet blev inkluderet og en syntese på baggrund af en meta-etnografisk tilgang blev udviklet. Resultaterne viste at pårørende til selvmordsforsøg ofte gennemlever 4 unikke faser med forskellige perspektiver og følelser. De viste også, at det at interagere med andre pårørende med sammenlignelige udfordringer gjorde det lettere for pårørende at gennemleve disse faser og hjalp dem med at finde sig selv i nye og udfordrende situationer.
Artiklen om dette studie kan tilgås her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0020748920302790
En anden kvalitativ undersøgelse indsamlede oplysninger via interviews med 21 danske forældre til børn der havde selvmordsadfærd. Resultaterne fra studiet viste at forældrenes eget identitetsbillede blev påvirket når deres børn har selvmordshandlinger. Studiet viste at forældre bearbejdede deres identitetsbillede igennem tre sammenhængende faser. Hver fase afspejlede et perspektiv på eget identitetsbillede som blev udviklet i social interaktion med andre mennesker. Studiet viste også at ikke alle forældre formåede at reetablere deres forælder handlekraft.
Artiklen om dette studie kan tilgås her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S002074892030279
Projektet har bl.a. modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden.
DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen
Samarbejdspartner
- Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
- Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
- Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
- Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
Udvikling af nationalt e-læring
Nationalt Kompetenceudviklingsprojekt i selvmordsforebyggelse i DK til fagprofessionelle både i Psykiatrien og kommuner. Udviklingsprojektet er opstartet i 2017 som et samarbejde mellem alle regionerne og støttet af Partnerskab for Selvmordsforebyggelse under Sundhedsstyrelsen. Produktet var et E-læringsprogram som er implementeret i alle regioner. Der er produceres et E-læringsprogram med tre cases, som er implementeret i alle regionerne. I 2022 fik projektet støtte til at producere to nye cases om den somatisk syge patient og den psykotiske patient, som være klar til brug i efteråret 2023.
https://www.regionh.dk/e-learning/paa_tegnebraettet/Sider/selvmordsforebyggelse.aspx
DRISP: Kate Andreasson Aamund
Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital
Personer med psykiske sygdomme har en øget risiko for selvmord. Tidligere danske studier har belyst at der findes en øget risiko i perioden kort efter indlæggelse og i særdeleshed efter udskrivning. Trine Madsen fra DRISP har i dette forskningsprojekt undersøgt om det stadig forholder sig således eller om de seneste årtiers indsat på området har medført en forbedret situation for personer med psykisk sårbarhed.
Registerdata over hele den danske befolkning fyldt 15 år eller ældre i perioden 1995-2016 indgik i analysen.
Mænd og kvinder som på et eller andet tidspunkt havde været indlagt for behandling af psykisk sygdom havde en selvmordsrate på henholdsvis 237 og 322 per 100000, sammenlignet med mænd og kvinder som ikke havde været indlagte. I den første uge efter udskrivelse var selvmordsraten henholdsvis 225 og 425 gange højere blandt mænd og kvinder når man sammenlignede med den gruppe der aldrig havde været indlagt. Omtrent 6% af alle selvmord blandt mænd og 13% blandt kvinder sker i den første uge af en psykiatrisk indlæggelse eller udskrivelse. Studiet viste desuden at selvmordsraten blandt indlagte patienter faldt årligt med 2.5% frem til 2009, herefter steg rate med 7.5% årligt.
Studiets konklusion var at der var at – på trods af faldende selvmordsrater – er perioden omkring indlæggelse og udskrivelse fra psykiatrisk hospital stadig forbundet med ekstrem høj risiko for død ved selvmord.
Link til artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13221
DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen
DiaS-projektet
Randomiseret undersøgelse hvor 108 deltagere med nyligt selvmordsforsøg og borderline personlighedsforstyrrelsestræk fik tilbudt enten standardbehandling (CAMS) eller et kort dialektisk adfærdsterapeutisk forløb i Kompetencecentret for Selvmordforebyggelse i Region H Psykiatri.
DRISP: Kate Andreasson Aamund; Merete Nordentoft.
Studiet er publiceret i Depression & Anxiety:
Selvhjælp Online mod Selvmordstanker
I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS) blev det undersøgt om internet-baseret selvhjælpsterapi kunne hjælpe personer med selvmordstanker. Studiet blev ledet af psykolog Charlotte Mühlmann fra DRISP i samarbejde med kolleger og udført som et randomiseret studie.
Sammen med Livslinien blev 402 voksne selvmordstruede rekrutteret på tværs af landet i årene 2016-2018. Gennemsnitsalderen hos deltagerne var 34 år. En tredjedel af deltagerne havde tidligere forsøgt selvmord, mens 55% var i terapeutisk eller psykiatrisk behandling, da de tilmeldte sig studiet.
Halvdelen af de 402 blev randomiseret til at afprøvede onlineprogrammet, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, dvs. fik ikke programmet. Studiet viste, at der efter 6 uger var en signifikant forskel i reduktionen af selvmordstanker, følelser af håbløshed og bekymringer mellem den gruppe, der fik selvhjælpsprogrammet, og kontrolgruppen.
Blandt de brugere som fik adgang til programmet, oplevede 63% et klinisk signifikant fald i deres selvmordstanker; svarende til 6 point på Beck Scale for Suicidal Ideation, dvs. det spørgeskema der blev brugt til at måle selvmordsrisiko. Den signifikante forskel kunne også dokumenteres efter syv måneder. Blandt de adspurgte vurderede 78% af deltagerne vurderede, at programmet var brugbart.
Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.
Link til artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853
Studiet i nyhederne: Kristeligt Dagblad
Programmet er gratis tilgængeligt på følgende link:
https://sos.internetbehandling.dk/
DRISP: DRISP: Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft
Partner:
- Livslinien
Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier
Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internetbaserede terapi-studier til personer med depression. Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi har i 2020 publiceret en artikel om vores fund og lavet et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.
Læs om studiet på https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719323353
DRISP: Charlotte Mühlmann
Samarbejdspartner:
- Institute of Psychology, University of Freiburg
- Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health
Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.
I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.
DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen
Borrelia og risiko for suicidal adfærd
Borreliabakterien, der eksisterer i skovflåt (også kaldet ’tæge’), og overføres til mennesker kan ved et bid udvikle sig til en infektionssygdom. Infektioner er tidligere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for selvmordshandlinger. DRISP har derfor i samarbejde med kolleger undersøgt om borrelia kan føre til en øget forekomst af psykisk sygdom og selvmordshandlinger.
I registerdata over alle personer, der levede i Danmark fra 1994 til 2016 (n=6,945,837) blev patienter diagnosticeret med Borrelia identificeret vha. hospitalsdiagnoser. Deres risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd blev analyseret.
Resultaterne viste at personer som udviklede borrelia (dvs. en infektion efter bid fra skovflåt), havde 1,3 gange højere forekomst af psykiatriske sygdomme samt 2 gange højere forekomst af selvmordsforsøg og 1,75 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den højeste risiko for at udvikle en psykisk sygdom blev observeret inden for de første 6 måneder efter personer havde udviklet borrelia. Hvis personen havde haft flere tilfælde af borrelia var det forbundet med stigende risiko for selvmordsforsøg.
Samlet set viser studiet at personer diagnosticeret med borrelia på danske hospitaler har øget forekomst af psykiatriske sygdomme, selvmordsforsøg og selvmord.
Link til artiklen: https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2021.20091347
Samarbejdspartner:
- Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
- Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA
Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater
Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i den belastning som udsendte kampsoldater har DRISP udført i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret.
Studiet omfatter mere end 12.000 veteraner udsendt på en intermission i perioden 1997-2016 og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse efter hjemkomsten, hvor der blev spurgt ind til grad af kampeksponering og oplevelser af krigens konsekvenser (f.eks. at opleve nød blandt lokalbefolkningen). Tal fra nationale registre administreret af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viste, at i alt 83 veteraner havde forsøgt selvmord efter hjemkomst. Resultatet af undersøgelsen viser, at veteraner med et højere niveau af kampeksponering har en 8 procent højere risiko for selvmordsforsøg efter hjemkomsten sammenlignet med veteraner med et lavere niveau af kampeksponering. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at den øgede risiko for selvmordsforsøg gør sig gældende hos veteraner, der ud over kampeksponering fremviser symptomer på PTSD og/eller depression. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have været vidne til konsekvenser af krig og risiko for selvmordsforsøg.
Resultatet af undersøgelsen peger på, at man skal være særligt opmærksom på dem, der har oplevet høj kampeksponering og efterfølgende udvikler PTSD eller depression, da disse veteraner er i større risiko for senere at forsøge selvmord. Denne viden håber forskerne kan hjælpe klinikere til bedre opfølgning af veteraner i fremtiden.
Link til artikel: https://www.psychiatrist.com/jcp/trauma/combat-exposure-risk-suicide-attempt-danish-army-military-personnel/
Samarbejdspartnere:
Mia Vedtofte, Andreas Elrond, Anni B.S. Nielsen, Christian D. G. Stoltenberg, Jacob L. Marott, Lars R. Nissen.