WHO har udgav en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:
Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvendig for at implementere selvmordsforebyggelse.
Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsraten at forblive uændret.
Rapportens formål er at være et ressourceredskab til inspiration til regeringer og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.
Link til raport:https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/national_strategies_2019/en/
I 2021 udgav WHO guidelines til hvordan man kan implementere en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Guiden hedder ”Live Life” og den kommer med konkrete anvisninger til hvordan man kan facilitere selvmordsforebyggelse. Den kan bruges til at udforme nationale indsatser men anvisningerne gælder også for mindre geografiske eller administrative enheder f.eks. lokalmiljøer. Guiden beskriver både hvordan man bør organisere sig samt giver eksempler på konkrete og selvmordsforebyggende indsatser, der er har evidens for at være effektive.
Line til LIVE LIFE:
https://www.who.int/publications/i/item/9789240026629
DRISP har bidraget til det internationale selvmordsforebyggende arbejde. Annette Erlangsen fra DRISP har, som konsulent for WHO, sammenfattet en situations analyse af selvmord og selvmordsforsøg i WHOs Østlige middelhavs område (WHO EMRO) i perioden 2000-2020. WHO EMRO består af landene: Afghanistan, Bahrain, Djibouti, Egypten, Iran, Iraq, Jordan, Kuwait, Lebanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunisien, Forenede Arabiske Emirater, Vestbanken og Gaza, og Yemen.
Analysen fandt blandt andet at:
1) I mere end halvdelen af de undersøgte lande var data over selvmord enten utilstrækkelige eller lav kvalitet, hvilket gør det svært at monitorere forekomsten af selvmord.
2) Fra 2000-2019 var der et 7.6% fald i selvmordsraten i regionen, primært blandt kvinder.
3. I mere end halvdelen af landene bliver selvmord fortsat betragtet som en kriminel handling. Dette er problematisk da det kan potentielt medføre at individer i risiko ikke søger hjælp i tide.
Analysen kan findes her: