Tag-arkiv: Interventioner

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra TRYG Fonden

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Niels Buus
  • Jan-Henrik Winsløw
  • Keith Hawton
  • De selvmordsforebyggende klinikker

DiaS-projektet

Randomiseret undersøgelse hvor 108 deltagere med nyligt selvmordsforsøg og borderline personlighedsforstyrrelsestræk fik tilbudt enten standardbehandling (CAMS) eller et kort dialektisk adfærdsterapeutisk forløb i Kompetencecentret for Selvmordforebyggelse i Region H Psykiatri.

DRISP: Kate Andreasson Aamund; Merete Nordentoft.

Studiet er publiceret i Depression & Anxiety:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/da.22472

Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS-projektet) undersøger vi om internet-baseret selvhjælpsterapi kan hjælpe personer med selvmordstanker (www.internetbehandling.dk/sos). Projektet har inkluderet 438 personer med selvmordstanker i perioden fra 2016-2018 og resultaterne vil publiceres i 2019. Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.

DRISP: Charlotte Mühlmann


Partner:

  • Livslinien

AID-studiet

Formålet med studiet var at undersøge om en opsøgende indsats med fokus på problemløsning og støtte/ledsagelse til efterbehandling blandt mennesker med nyligt selvmordsforsøg kunne reducere antallet af efterfølgende selvmordsforsøg efter et år. Metoden var et randomiseret, klinisk, interventionsstudie (n=243), hvor de intervenerende kontakter (8-10) i et halvt år bestod af hjemmebesøg med støttende samtaler, samt ledsagelse til alle former for efterbehandling (egen læge, alkoholenheden, somatisk samt psykiatrisk behandling/udredning, social forvaltning o.l.) samt kriseplaner, pårørendesamarbejde samt akut kriseintervention. Undersøgelsesperioden var 2007-2010.
Resultater i begge grupper havde 17% et nyt selvmordsforsøg indenfor et år. Der var heller ingen forskel imellem de to grupper på sundheds- eller sociale ydelser.
Konklusion Opsøgende indsats efter selvmordsforsøg var ikke bedre til at forebygge efterfølgende selvmordsforsøg sammenlignet med standard behandling, som er af høj kvalitet i Danmark pga. nationale Selvmordsforebyggende klinikker.

https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00700089

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Interessenter inden for sundheds- og socialsektoren i Region Hovedstaden.

Paracetamol-projektet (Dansk pakningsbegrænsning)

Paracetamol er det hyppigt anvendte håndkøbsmedicin til forgiftning i Europa. En international bekymring har således ledt til at interventioner som alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i håndkøb på apoteket er blevet indført. De omfattende danske registre rummer oplysninger om hospitalsindlæggelser for hele befolkningen, hvilket udgør det muligt at evaluere folkesundhedsinterventioner Oplysninger om hospitalsindlæggelser (2002-2015) sammenholdt med blodprøvesvar fra de regionale laboratoriedatabaser (2011-2015) betød, at vi kunne undersøge udviklingen af forgiftninger samt sværhedsgraden af disse forgiftninger før og efter restriktionerne. Vi fandt evidens for, at både alders- og pakningsbegrænsningen medvirkede til at reducere antallet af forgiftninger med svagt smertestillende medicin. Samtidig viste resultaterne, at sværhedsgraden af forgiftningerne blevet mindre, altså med mindre risiko for leverpåvirkning og dermed mindre risiko for at udvikle leversvigt. Selvom folkesundheds interventioner er svære at måle effekten af, konkluderer vi, at lovændringerne har haft en positiv indvirkning på antallet af forgiftninger og disses sværhedsgrad i kraft af den nedgang vi fandt.

Projektet i medierne
Politiken

DRISP: Britt Morthors

Samarbejdspartner:

  • Frank Eriksson, PhD, Associate Professor, Biostatistik,
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom

TEENS-studiet

Selvskade uden suicidal intention (NSSI) er meget udbredt blandt særligt unge mennesker med en estimeret prævalens på 17%, med formodentlig højere i psykiatriske populationer. NSSI er en risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Der er ikke meget evidens for behandling af NSSI, men guidet internetbaseret terapi er blevet forslået. Formålet med TEENS-studiet er at undersøge, om en internet-baseret terapi, ERITA er en effektiv behandling sammenlignet med anden aktiv internetbaseret behandling til unge med NSSI. Der er tale om et pilotstudie (n=25) som et klinisk RCT. De eksperimentelle interventioner er begge i tillæg til standardbehandling. Det primære outcome er hyppigheden af NSSI målt efter 12 ugers behandling samt compliance.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Johan Bjureberg, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden
  • Clara Hellner, MD, PhD, Karolinska Instituttet, Stockholm, Sweden

Psykosocial samtaleterapi i de selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsforsøg er forbundet med en øget risiko for videre selvmordshandlinger, og der er et stort behov for at udvikle effektive behandlinger. I dette studie blev det undersøgt om den psykosocial samtaleterapi som tilbydes i de selvmordsforebyggende klinikker virker. Analyserne fra studiet viste at personer som havde modtaget behandling efter selvmordsforsøg havde en lavere risiko for at gentage handlingen samt at dø over de efterfølgende 5år. På langt sigt var behandlingen også forbundet med en lavere risiko for selvmord.
Studiet er publiceret i Lancet Psychiatry og Psychological Medicine.
Projektet modtog støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond i Region H, Psykiatrisk Forskningsfond i Region Syddanmark, Helsefonden, Region H’s Strategiske Forskningsfond.

Projektet i medierne

Information
TV2
Politiken 
Kristeligt Dagblad 
Jyllandsposten
DR

Udenlandsk
New York Times
BBC
The Washington Post
Bloomberg News 

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Elizabeth A Stuart, Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Ping Qin, National Centre for Suicide Research and Prevention, University of Oslo, Oslo, Norway
  • Elsebeth Stenager, Department of Psychiatry, University of Southern Denmark, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark
  • Leaders of the Danish Suicide Prevention Clinics

MINPLAN – et selvhjælpsredskab til personer i krise

Personer som har haft et selvmordsforsøg har en markant højere risiko for gentagne selvmordshandlinger. En af de anbefalede tiltag er en kriseplan. MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer i krise. Dette forskningsprojekt består af: 1) en kvalitativt brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et randomiseret studie af MINPLANs evne til at reducere selvmordstanker blandt brugere, 3) en brugerfokuseret evaluering af MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for implementering. RCT-delen er under udførsel. Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden.

DRISP: Jette Louise S. Larsen, Kate Andreasson Aamund, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner: