annetteerlangsen

WHO og DRISP analyse af det østlige middelhavs område

DRISP har bidraget til det internationale selvmordsforebyggende arbejde. Annette Erlangsen fra DRISP har, som konsulent for WHO, sammenfattet en situations analyse af selvmord og selvmordsforsøg i WHOs Østlige middelhavs område (WHO EMRO) i perioden 2000-2020. WHO EMRO består af landene: Afghanistan, Bahrain, Djibouti, Egypten, Iran, Iraq, Jordan, Kuwait, Lebanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunisien, Forenede Arabiske Emirater, Vestbanken og Gaza, og Yemen.

Analysen fandt blandt andet at:
1) I mere end halvdelen af de undersøgte lande var data over selvmord enten utilstrækkelige eller lav kvalitet, hvilket gør det svært at monitorere forekomsten af selvmord.
2) Fra 2000-2019 var der et 7.6% fald i selvmordsraten i regionen, primært blandt kvinder.
3. I mere end halvdelen af landene bliver selvmord fortsat betragtet som en kriminel handling. Dette er problematisk da det kan potentielt medføre at individer i risiko ikke søger hjælp i tide.

Den samlede analysen kan findes her:

https://www.emro.who.int/images/stories/mnh/documents/situation_analysis_emro.pdf

Rapporten findes som en opsummeret udgave i denne peer-reviewed publikation:

Erlangsen-et-al-2023_Archives-2 Download

Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Norden: En situationsanalyse udført af DRISP

Ethvert selvmordsdød er ét for meget. Nordisk Råd’s Velfærdsudvalg har i deres ‘2025 ambition’ sat et mål om at reducere antallet af selvmord med 25 % i 2025. Dette modsvarer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som inkluderer et mål om en 33% reduktion af selvmordsdødeligheden inden 2030.

For at undersøge om selvmordsraterne i Norden er faldende samt for at få et generelt overblik, har Nordisk Ministerråd bedt Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) om at udføre en situationsanalyse. Situationsanalyse giver et overblik samt opsummerer eksisterende indsatser og udfordringer. Rapporten har til formål at informere politiske beslutningstagere, forskere, ngo’er og personer, der er interesserer sig for selvmordsforebyggelse.

DRISP har udarbejdet rapporten af i samarbejde med adskillige etablerede forskere og eksperter inden for selvmordsforebyggelse i de nordiske lande. Rapporten er nu udgivet af Nordisk Ministerråd.

Nogle af de centrale fund er:

– I 2022 døde i alt 3.574 personer af selvmord i de nordiske lande.

– I Grønland findes den højeste selvmordsrate som tæller blandt de højeste i verden.

– I forhold til FN’s mål om en 33% reduktion i selvmordsdødeligheden er der kun opnået beskedne reduktioner i selvmordsraterne i de nordiske lande over de seneste år.

– Statistiske opgørelser over selvmord fra Færøerne, Grønland og Ålandsøerne bliver tilsyneladende ikke indberettet til World Health Organization’s dødelighedsdatabase.

– Næsten ingen af de nordiske lande udfører en systematisk monitorering af selvmordsforsøg.

– Stort set alle nordiske lande har en national plan for selvmordsforebyggelse.

– Systematisk opfølgning af personer som kommer i skadestuen med selvmordsforsøg udføres kun i enkelte af de nordiske lande.

Rapporten findes i dens fulde længde på dette link: https://pub.norden.org/temanord2024-509/

Transkønnede individer og selvmordsforsøg og mortalitet i Danmark

Tidligere undersøgelser har antydet, at transkønnede individer kan udgøre en risikogruppe med hensyn til selvmordsforsøg og selvmord, men den eksistererend viden var hovedsagelig baseret på spørgeskemaundersøgelser. Der manglede store, befolkningsbaserede undersøgelser.

DRISP har udført en analyser af selvmordsforsøg og dødelighed blandt transkønnede personer i Danmark. Studiets formål var at undersøge, om transkønnede individer i Danmark har højere forekomster af selvmordsforsøg og dødelighed end ikke-transkønnede personer.

Undersøgelsen var landsdækkende og baseret på registerdata, og over 6,6 millioner individer, der var født i Danmark, var 15+ år og bosat i landet på et tidspunkt mellem 1. januar 1980 til 31. december 2021, indgik i analyserne. Transkønnethed blev fastslået gennem nationale hospitalsregistre og administrative registre over juridisk kønsskifte. Resultaterne viste, at transkønnede individer havde markant højere forekomster af selvmordsforsøg, selvmord, dødsfald uden for selvmord og samlet dødelighed sammenlignet med ikke-transkønnede personer.

Resultaterne viste, at trods faldende selvmordsforsøgs- og selvmordsrater over de 42 år, der blev undersøgt, forblev de justerede rater signifikant forhøjede i de seneste perioder op til og med 2021 for alle de undersøgte kategorier. Transkønnede individer havde en 3.5 gange højere risiko for selvmord og en 7.7 gange højere risiko for selvmordsforsøg end baggrundsbefolkningen.

Studie understreger behovet for opmærksomhed på de særlige udfordringer, som transkønnede personer står over for, og implementering af tiltag for at reducere selvmordsforsøg og forbedre deres samlede sundhed og velvære.

Leder af projektet og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Annette Erlangsen udtaler: ”Vi vidste fra udenlandske studier, at transkønnede har en øget risiko for selvmordshandlinger, så det er godt at kunne sætte præcise tal på forholdet. Transkønnede personer, der har selvmordstanker, kan være mindre tilbøjelige til at søge hjælp fra de eksisterede psykiatriske tilbud, fordi de ikke ønsker, at det skal stå i deres patientjournal og evt. hindre adgang til senere behandling. Vi ser os som foregangsland på LGBT+ området, og vi har selvmordsforebyggende behandling, der virker, men vi mangler løsninger på dette problem.”

Morten Frisch, overlæge på Statens Serum Institut og leder af befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, tilføjer: ”Vores nye studie udmærker sig ved at være verdens første nationalt dækkende undersøgelse om transpersoners selvmordsadfærd og dødelighed. Forhåbentlig vil undersøgelsens tydelige resultater medvirke til at rette fokus på de udfordringer i livet, der så markant øger transpersoners risiko for selvmordsforsøg og død. Det er et umisforståeligt og bekymrende tegn på mistrivsel blandt danske transpersoner, når denne gruppe har en næsten otte gange højere forekomst af selvmordsforsøg end andre danskere.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark udtaler: “Det er meget voldsomme tal, som vi jo desværre kendte alt for godt i forvejen. Tallene peger på at der er lang vej, før vi får afstigmatiseret, hvad det vil sige at være transkønnet og skabt bedre forhold for disse hele vejen igennem livet. Der påhviler os alle et stort ansvar for dette og den nuværende offentlige debat om, hvad det vil sige at være transkønnet fremmer desværre ikke altid forståelsen.”

Studiet blev publiceret i det anerkendte tidsskrift: JAMA Network

Du kan finde studiet her og læse mere: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2806531

Projektet blev udført i samarbejde med prof Morten Frisch fra Serum Instituttet og LGBT+ Danmark

Link til medierapporter:

https://tinyurl.com/2d9eavjf

https://www.nytimes.com/2023/06/27/health/transgender-suicide-risk-denmark.html

Hvem skal have årets Papageno-pris for sober og respektfuld omtale af selvmord?

Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Papageno-prisen 2023. Prisen uddeles for at sætte fokus på, at medieomtale kan være med til at forebygge selvmord, hvis den sker på en sober, respektfuld og informativ måde. Fornuftig medieomtale af selvmord kan nemlig få selvmordstruede til at søge hjælp.

Til september 2023 uddeles Papageno-prisen – den tidligere Werther-pris – for 18. gang, og nu efterlyses kandidater til at modtage prisen.

Prisen uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der på en sober og konstruktiv måde omtaler selvmord, selvmordsforebyggelse og de efterladte.

Sidste år gik prisen til journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet LISS for deres podcast om hvordan det føles at miste til selvmord. Tidligere er prisen også uddelt til f.eks. journalister, psykologer, frivillige, en filminstruktør og en sygeplejerske.

Prisen er på 10.000 kroner og uddeles i forbindelse med afholdelsen af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse.

Indstil din kandidat
Alle kan indstille en kandidat til prisen, og det sker således:
• Indstillinger skal sendes til Trine Banke d’Andrade, Center for Selvmordsforskning på e-mail: tbk@cfsmail.dk.
• Der skal være tale om en motiveret indstilling på maksimalt et A4-ark vedlagt eksempler på eller henvisninger til kandidatens arbejde.
• Vær opmærksom på, at kandidaten selv skal kunne acceptere indstillingen.
• Kontaktoplysninger på kandidaten bedes inkluderet (tlf. eller mail).
• Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag d. 30. juni 2023 klokken 12.00.
Læs mere her

Papageno gruppen præsenterede ved selvmordsforebyggelse konference

Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.

Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larse n,

Papageno gruppen

Projektet bygger en hjemmeside, der kan støtte mennesker med
selvmordstanker ved at komme med tips til, hvordan man kan tackle svære
situationer, mestre selvmordstanker, oplysninger om, hvor man kan få
hjælp/hvordan man søger hjælp, samt beskrivelse af andres erfaringer når
de søgte hjælp.

Vi er allerede godt i gang med projektet, men vil meget gerne byde
velkommen til flere der har lyst til at blive en del af vores engagerede
gruppe.

Vi hører meget gerne fra dig hvis du kan sige ja til:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larse n,

FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.

Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.

Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”

Læse mere om undersøgelse her:

Notatuddrag-til-SST-Uddannelsevejledning-i-selvmordsrisikovurderinger
Download

Artikel-Fagbladet-FOA-2019 Download

Notat-Erfaring-med-selvmordstruede-borgere Download

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er blandt unge personer under 25 år. Klinikere, der yder støtte til selvmordstruede unge, fremhæver at de unges forældre ofte efterspørger information om hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. For at yde bedre information til forældre har DRISP i samarbejde med forældre med egne erfaringer udviklet en hjemmeside til denne målgruppe, og er nu i gang med at afprøve om forældre finder denne hjemmeside nyttig. I forbindelse med projektet udføres nogle kvalitative studier omkring forældre til børn med selvmordsforsøg.

Eksisterende studier om pårørendes erfaringer med at drage omsorg for mennesker med selvmordsforsøg blev undersøgt. I alt 12 studier, der havde beskæftiget sig med emnet blev inkluderet og en syntese på baggrund af en meta-etnografisk tilgang blev udviklet. Resultaterne viste at pårørende til selvmordsforsøg ofte gennemlever 4 unikke faser med forskellige perspektiver og følelser. De viste også, at det at interagere med andre pårørende med sammenlignelige udfordringer gjorde det lettere for pårørende at gennemleve disse faser og hjalp dem med at finde sig selv i nye og udfordrende situationer.

Artiklen om dette studie kan tilgås her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0020748920302790

En anden kvalitativ undersøgelse indsamlede oplysninger via interviews med 21 danske forældre til børn der havde selvmordsadfærd. Resultaterne fra studiet viste at forældrenes eget identitetsbillede blev påvirket når deres børn har selvmordshandlinger. Studiet viste at forældre bearbejdede deres identitetsbillede igennem tre sammenhængende faser. Hver fase afspejlede et perspektiv på eget identitetsbillede som blev udviklet i social interaktion med andre mennesker. Studiet viste også at ikke alle forældre formåede at reetablere deres forælder handlekraft.

Artiklen om dette studie kan tilgås her:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S002074892030279

Projektet har bl.a. modtaget 3,7 mill. kr fra Trygfonden.

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Personer med psykiske sygdomme har en øget risiko for selvmord. Tidligere danske studier har belyst at der findes en øget risiko i perioden kort efter indlæggelse og i særdeleshed efter udskrivning. Trine Madsen fra DRISP har i dette forskningsprojekt undersøgt om det stadig forholder sig således eller om de seneste årtiers indsat på området har medført en forbedret situation for personer med psykisk sårbarhed.

Registerdata over hele den danske befolkning fyldt 15 år eller ældre i perioden 1995-2016 indgik i analysen.

Mænd og kvinder som på et eller andet tidspunkt havde været indlagt for behandling af psykisk sygdom havde en selvmordsrate på henholdsvis 237 og 322 per 100000, sammenlignet med mænd og kvinder som ikke havde været indlagte. I den første uge efter udskrivelse var selvmordsraten henholdsvis 225 og 425 gange højere blandt mænd og kvinder når man sammenlignede med den gruppe der aldrig havde været indlagt. Omtrent 6% af alle selvmord blandt mænd og 13% blandt kvinder sker i den første uge af en psykiatrisk indlæggelse eller udskrivelse. Studiet viste desuden at selvmordsraten blandt indlagte patienter faldt årligt med 2.5% frem til 2009, herefter steg rate med 7.5% årligt.

Studiets konklusion var at der var at – på trods af faldende selvmordsrater – er perioden omkring indlæggelse og udskrivelse fra psykiatrisk hospital stadig forbundet med ekstrem høj risiko for død ved selvmord.

Link til artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13221

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Borreliabakterien, der eksisterer i skovflåt (også kaldet ’tæge’), og overføres til mennesker kan ved et bid udvikle sig til en infektionssygdom. Infektioner er tidligere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for selvmordshandlinger. DRISP har derfor i samarbejde med kolleger undersøgt om borrelia kan føre til en øget forekomst af psykisk sygdom og selvmordshandlinger.

I registerdata over alle personer, der levede i Danmark fra 1994 til 2016 (n=6,945,837) blev patienter diagnosticeret med Borrelia identificeret vha. hospitalsdiagnoser. Deres risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd blev analyseret.

Resultaterne viste at personer som udviklede borrelia (dvs. en infektion efter bid fra skovflåt), havde 1,3 gange højere forekomst af psykiatriske sygdomme samt 2 gange højere forekomst af selvmordsforsøg og 1,75 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den højeste risiko for at udvikle en psykisk sygdom blev observeret inden for de første 6 måneder efter personer havde udviklet borrelia. Hvis personen havde haft flere tilfælde af borrelia var det forbundet med stigende risiko for selvmordsforsøg.

Samlet set viser studiet at personer diagnosticeret med borrelia på danske hospitaler har øget forekomst af psykiatriske sygdomme, selvmordsforsøg og selvmord.

Link til artiklen: https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2021.20091347

Samarbejdspartner:

Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen
Brian A. Fallon, MD, Center for Neuroinflammatory Disorders and Biobehavioral Medicine and director of the Lyme and Tick-Borne Diseases Research Center at Columbia University, USA

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i den belastning som udsendte kampsoldater har DRISP udført i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret.

Studiet omfatter mere end 12.000 veteraner udsendt på en intermission i perioden 1997-2016 og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse efter hjemkomsten, hvor der blev spurgt ind til grad af kampeksponering og oplevelser af krigens konsekvenser (f.eks. at opleve nød blandt lokalbefolkningen). Tal fra nationale registre administreret af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viste, at i alt 83 veteraner havde forsøgt selvmord efter hjemkomst. Resultatet af undersøgelsen viser, at veteraner med et højere niveau af kampeksponering har en 8 procent højere risiko for selvmordsforsøg efter hjemkomsten sammenlignet med veteraner med et lavere niveau af kampeksponering. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at den øgede risiko for selvmordsforsøg gør sig gældende hos veteraner, der ud over kampeksponering fremviser symptomer på PTSD og/eller depression. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have været vidne til konsekvenser af krig og risiko for selvmordsforsøg.

Resultatet af undersøgelsen peger på, at man skal være særligt opmærksom på dem, der har oplevet høj kampeksponering og efterfølgende udvikler PTSD eller depression, da disse veteraner er i større risiko for senere at forsøge selvmord. Denne viden håber forskerne kan hjælpe klinikere til bedre opfølgning af veteraner i fremtiden.

Link til artikel: https://www.psychiatrist.com/jcp/trauma/combat-exposure-risk-suicide-attempt-danish-army-military-personnel/

Samarbejdspartnere:
Mia Vedtofte, Andreas Elrond, Anni B.S. Nielsen, Christian D. G. Stoltenberg, Jacob L. Marott, Lars R. Nissen.

Hovedtraume og risiko for suicidal adfærd

I Danmark opstår hjernerystelser og sværer hovedtraumer ofte i forbindelse med cykelulykker samt arbejds- og sportsulykker. International studier har fremhævet at gentagne hovedtraumer f.eks. hos professionelle boksere og amerikanske fodboldspiller kan føre til kroniske hjerneskader og pskykiske problemstillinger.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt undersøgte Trine Madsen fra DRISP og kolleger sammenhængen mellem hovedtraume og død af selvmord. De fandt at risikoen for selvmord er næsten dobbelt så høj hos folk med hovedtraume sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen er især forøget i den første periode efter hovedtraumet og højere desto flere oplevede hovedtraumer.

Danske medier:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjernerystelser-og-hovedskader-giver-storre-risiko-selvmord

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-15-nyt-dansk-studie-viser-dramatiske-konsekvenser-ved-alvorlige-hovedskader

https://www.berlingske.dk/samfund/hjernerystelser-og-hovedskader-kan-foere-til-selvmord

Internationale media
Washington Post
Reuters
ABC News
The Telegraph (britiskmedie)

Studiet er publiceret i JAMA
https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/10.1001/jama.2018.17562

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

Michael Eriksen Benros Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger, men det er uklart, om specifikke faktorer har en sammenhæng med den forhøjede risiko. Dette studie undersøgte om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet.

Studiet viste, at personer med en anden psykiatrisk diagnose samtidig med ADHD havde en signifikant øget risiko for at begå selvmordshandlinger. Komorbiditet i form af skizofreni og stofmisbrug viste den største stigning.

Projektet som er udført i samarbejde med Prof Søren Dalgaard fra Aarhus Universitet, og har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Studiet er publiceret i British Journal of Psychitry.

https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/suicidal-behaviour-among-persons-with-attentiondeficit-hyperactivity-disorder/6CECF48A64E415C871D233B2607114ED

DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University