Nyheder

SAFE – Styrket Ambulant Forløb Efter Udskrivelse

I et nyligt gennemført studie i Region Hovedstadens Psykiatri har Trine Madsen og kolleger fra DRISP undersøgt effekten af ”Systematic Safer Discharge Procedure”, kendt som SAFE-interventionen. Formålet var at gøre en indsats for at reducere risikoen for selvmordsadfærd efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dansk forskning har tidligere påvist særligt høje selvmordsrater i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse. I den første uge efter udskrivelse er selvmordsraten således mere end 200 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Internationale studier har fundet at korte interventioner i tiden lige efter udskrivelse kan virke selvmordsforebyggende, og denne indsatsform blev afprøvet i SAFE-studiet.

Studiet strakte sig over 15.208 udskrivelser af personer fyldt 18 år og ældre over en 2-årig periode i 2018-2020. På Psykiatrisk Center København blev der implementeret tre systematiske procedurer for at støtte personer, der blev udskrevet: 1) ansigt til ansigt-møde mellem patient og ambulant personale inden udskrivning, 2) ansigt til ansigt-møde mellem patient og samme ambulante personale inden for den første uge efter udskrivning og 3) involvering af pårørende.

Resultaterne viste ikke nogen signifikant forskel i selvmordsadfærd mellem patienter udskrevet fra Psykiatrisk Center København hvor SAFE-interventionen foregik og patienter udskrevet fra fire andre psykiatriske centre i Region Hovedstaden, der indgik som sammenligningsgrupper. I løbet af de første seks måneder efter udskrivning blev der registreret i alt 570 selvmordsforsøg og 25 selvmord. Selvmordsforsøgsraten i de første 6 måneder efter udskrivelse var 11.652 pr. 100.000 person-år ved SAFE-sites, sammenlignet med 10.530 ved de andre psykiatriske centre. Der blev med andre ord ikke observeret nogen betydelig forskel mht. selvmordsadfærd (OR=1,1; 95% CI: 0,9-1,4) eller død ved selvmord (OR=1,3; 95% CI: 0,6-2,8) efter seks måneders opfølgning.

Et vigtigt forbehold omkring studiet er, at der samtidig blev oprettet F-ACT teams på flere af de centre, der indgik som sammenligningsgrupper. F-ACT teams har også til formål at besøge patienter indenfor 2 døgn efter udskrivning. Der foregik således en lignende, forebyggende indsats på de andre centre, hvilket kan have påvirket resultatet SAFE-studiet.

Selvom SAFE-studiet ikke viste en umiddelbar effekt, kunne de høje rater af selvmordsadfærd i de første seks måneder efter udskrivelse i både intervention og kontrolgruppen pege på, at forebyggende interventioner bør omfatte støtte over en længere periode efter udskrivning end blot over den først uge, som det var tilfældet i SAFE-studiet. Studiet understreger vigtigheden af at forstå og imødekomme de behov og udfordringer som personer, der udskrives, oplever.

Studiet er støttet af Trygfonden og SAFE-indsatsen var finansieret af Sundhedsstyrelsen.


Studiet kan findes her

Nævn gerne medforfatterne opdelt på samarbejdssteder.

DRISP: Trine Madsen, Annette Erlangsen, Eybjørg A Heygum Egilsdóttir, Merete Nordentoft

Selvmord blandt mennesker med søvnforstyrrelser

Personer med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan føre muligvis selvmordshandlinger, men videnen om dette har hidtil været begrænset til små studier.

Dette forskningsprojekt til formål af udføre registerbaserede en række studier, som undersøger sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, behandling med sovemedicin (f.eks. benzodiazepiner og melatonin) og selvmord. I separate statistiske analyser er det blevet undersøgt om personer med søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end personer uden søvnforstyrrelser.

Den først studie fra dette projekt viser, at mænd, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på et hospital, har 1,5 gange højere selvmordsrate, mens en 2.2 gange højere selvmordsrate observeredes for kvinder og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derudover tyder fundene fra studiet på at langt de fleste personer som dør af selvmord og har en søvnforstyrrelse også har psykisk sygdom, hvilket måske kan forklare den øgede selvmordsrisiko. Det dokumenteres desuden, at patienter med narkolepsi har en højere risiko for at dø ved selvmord sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket ikke tidligere har væres påvist.

Læs mere om dette studie i SLEEP, som er et de mest anerkendte tidsskrifter inden for søvnforskning:

https://academic.oup.com/sleep/article/45/5/zsac069/6550645?login=false

I et andet studie undersøges de om behandling for søvnforstyrrelse med medikamentet, melatonin, er forbundet med en øget forekomst af selvmordsforsøg og selvmord. Personer som havde indløst recepter på melatonin havde i den efterfølgende tid en højere forekomst af selvmordsforsøg og selvmordsrater end person, der ikke var i behandling med melatonin. Omkring 90% af personerne med selvmordsforsøg havde desuden en psykisk sygdom. Dette styrker hypotesen, om at personer der lider af søvnløshed  eller søvnforstyrrelser ofte også oplever psykiske belastninger og dette forhold kan føre til en øget risiko for selvmordshandlinger. Studiet er det første til at undersøge sammenhængen mellem melatonin behandling og selvmord.

Læs mere om studiet I Journal of Clinical Sleep Medicine: https://jcsm.aasm.org/doi/10.5664/jcsm.10118


Studiet er støttet af et forskningsårsstipendium fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Nikolaj Kjær Høier, Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partners:

  • Adam Spira, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of PublicHealth, Baltimore, USA.
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Prof Poul Jennum, Dansk Center for Søvnsygdomme, Københavns Universitet

Litium er bedst til at forebygge selvmordsadfærd blandt personer med bipolar lidelse.

En undersøgelse fra DRISP og internationale samarbejdspartnere understreger, at litium er den bedste behandling for personer med bipolar lidelse, når det kommer til beskyttelse mod selvmordsadfærd. Selvom der er udviklet og markedsført nyere kommercielle lægemidler, forbliver litium overlegen i forhold til de andre lægemidler til at forebygge selvmordsadfærd hos denne patientgruppe. Dette er vigtig viden, fordi personer med bipolar lidelse har en 18 gange højere risiko for at dø som følge af selvmord end andre personer i den generelle befolkning.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Psychiatry, brugte komplette og landsdækkende data om alle personer diagnosticeret med bipolar lidelse i Danmark i perioden 1995-2016 for at undersøge, hvilke behandlingslægemidler der var mest effektive til at forebygge selvmordsadfærd og genindlæggelse i psykiatrisk behandling. Studiet fandt at personer, der i igangværende behandling med litium, havde en 26% lavere selvmordsrate sammenlignet med perioder uden behandling. Personer, der var i behandling med litium, havde desuden en 33% lavere risiko for selvmord sammenlignet med personer i behandling med lægemidlet valproat.

I alt blev 33.337 personer inkluderet i analyserne, og der blev fundet en 60% lavere selvmordsrate blandt dem, der var i behandling med litium sammenlignet med perioder uden behandling. Derudover fandt studiet også færre psykiatriske genindlæggelser for personer i behandling med litium sammenlignet med personer, der ikke var i behandling.

Studiet kan læses her:
https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/abs/effectiveness-of-medical-treatment-for-bipolar-disorder-regarding-suicide-selfharm-and-psychiatric-hospital-admission-between-and-withinindividual-study-on-danish-national-data/FFDA12AAC21C6722D5B9F6EF94621349

DRISP: Cecilie Aalling, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partner:

  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København

Phd-forsvar hos DRISP

Charlotte Mühlmann forsvarede hendes ph.d om “Internet-based self-help therapy for individuals with suicidal ideation” den 14. Februar, 2020. Opponenterne var: prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand and
prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands.
Tillykke, Charlotte!

DRISP-seminar: Psychosocial and digital suicide prevention

Date: February 14th, 2020
Time: 9.30-12.15
Stream of DRISP seminar:

https://region-hovedstaden-
ekstern.23video.com/secret/60534150/13f177355f751579fe3f8b9bbd2975c0
(introduktion begynder efter 8 minutter)

PROGRAM:
Welcome by Prof. Merete Nordentoft, Danish Research Institute for Suicide Prevention

Digital phenotyping and suicide prevention by Prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Psychosocial interventions for suicide prevention by Prof. Ad Kerkhof, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Digital interventions for youth with suicidal ideation or self-harm by Prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand

Fængslede i Norden har en 8 gange højere selvmordsrate

Et nyt, nordisk studie ledt af DRISP viser, at selvmordsraten blandt fængslede personer er markant højere end hos baggrundsbefolkningen. Studiets resultater viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Der forekommer kun få selvmord blandt kvindelige indsatte, og det betyder, at den gennemsnitlige selvmordsrate for alle fængslede personer er 8 gange højere end baggrundsbefolkningens.

Studiet er udført i samarbejde med forskere fra Island og Norge og omfatter data for fængslede fra hele Norden.

Antallet af selvmord blandt indsatte er faldet Mellem 2000 til 2016 var der 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer. Dette fald var mere markant sammenlignet med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Kigger man på alderen på de indsatte der har begået selvmord, er det særligt yngre fængslede mellem 20-39 år, der havde en markant højere risiko for selvmord. Deres rate var 12-13 gange højere end jævnaldrende i baggrundsbefolkningen. Studiet er det første af sin art som inddrager alderen hos fængslede i analyserne af nordiske selvmord.

”Da der er relativt få selvmord blandt indsatte, måles selvmordshyppigheden bedst ved at inddrage et stort geografisk område dvs. flere Nordiske lande. På den måde, opnår vi mere sikre estimater,” fortæller Britt Morthorst fra DRISP, der er forfatter på studiet.

”Det er bekymringsvækkende, at der er så høj en selvmordsrate blandt fængslede personer. Særligt når man tager de hyppige opsyn i fængslerne i betragtning”, siger Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP, som er medforfatter på studiet, og forklarer, at man ikke har undersøgt årsagerne til selvmord blandt indsatte: ”Men vi har en mistanke om at uafklarede domsforhold og psykisk sårbarhed er nogle af de forklarende faktorer for overdødeligheden. Den høje rate gør os også bekymrede for, hvordan øget usikkerhed i forbindelse med COVID-19, muligvis kan føre til en forværring af situationen.”

Arbejder på bedre forebyggelse

Der findes flere initiativer til at sikre selvmordforebyggelse i fængsler, særligt i Sverige og Norge har man været foregangslande på dette område. Studiet er første skridt i en vurdering om der bør indledes en generel selvmordsforebyggende indsats på området.

Link til studiet:

http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13811118.2020.1746943

Pårørende til selvmordsforsøg

En ny undersøgelse som Epinion netop har udført for DRISP, NEFOS & Bedre Psykiatri blandt 5.000 danskere mellem 18 og 97 år vise at mere end hver femte dansker kender en, der har forsøgt selvmord. Hver tiende dansker har oplevet at en person som de havde et tæt eller meget tæt forhold til havde et selvmordsforsøg. Mens fire ud af ti angiver at have været stærkt følelsesmæssigt påvirket, så svarede halvdelen, at de ”slet ikke” fik tilstrækkelig hjælp og støtte til at håndtere selvmordsforsøget efterfølgende.

I Danmark forekommer der ca. 11-12.000 selvmordsforsøg om året. Det præcise tal kendes ikke, idet ikke alle personer tilses på hospitaler. Hidtil har vi ikke vidst, hvor mange mennesker, som er berørt, når en person forsøger at tage livet af sig selv. Det har vi svaret på nu: I et repræsentativt udsnit af den danske befolkning svarer 22 procent ja til spørgsmålet ”Har du oplevet, at nogen du kender, har overlevet selvmordsforsøg?”

At være vidne til, at en nær ven eller forældre, børn eller en søskende forsøger selvmord er ofte chokerende. Forskning har vist, at den pårørendes psykiske helbred kan lide under det. Ens arbejdsevne, fysiske helbred og sociale liv kan også blive påvirket. Derfor er det vigtigt, at pårørende støttes bedst muligt – også for bedre at kunne hjælpe den selvmordstruede. I befolkningsrundspørgen rapporterer halvdelen af de udsatte at de ikke oplevede at få tilstrækkelig hjælp og støtte i tiden efter hændelsen.

”Jeg synes, at det er meget bekymringsvækkende, at så mange slet ikke føler at de har fået tilstrækkelig støtte, når vi ved, hvor store personlige og samfundsmæssige omkostninger et selvmordsforsøg har for alle parter,” siger Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP som sammen med Bedre Psykiatri og NEFOS står bag den nye forskning.

Undersøgelsen viser, at mange pårørende føler sig ladt i stikken både på egne og den selvmordstruedes vegne. Eksempler på dette findes i følgende deltageres beretninger: ”Hospitalet udskrev min veninde i min varetægt uden opfølgning”. En anden ville ønske ”at politiet ikke bare skred, fordi jeg var der. Så jeg stod alene med ansvaret”. En tredje efterlyser: ”at nogen tog det alvorligt på mine og mine søskendes vegne, at min mor med fire børn gentagne gange forsøgte at begå selvmord. Ingen talte med os om det. I hvert fald mine to yngste søskende burde have været blevet fjernet fra hjemmet. Min mor var i lange perioder indlagt.”

Kritikken af manglende hjælp fra de ansvarlige myndigheder gør indtryk hos en af initiativtagerne bag undersøgelsen. ”Det er tydeligt, at vi skal blive bedre til at støtte de pårørende, f.eks børn, som er afhængige af deres forældres situation for at føle sig trygge og udvikle sig normalt. I psykiatrien behandler vi patienten, men må ikke glemme vores ansvar for børnene, der som minimum har krav på, at vi taler med dem, om hvad der er sket med mor eller far og finder ud af om børnene er ok,” siger psykolog Anne Ranning, post doc i DRISP.

Elene Fleischer, Ph.D og faglig leder af NEFOS siger: “Vi risikerer, at de pårørende bliver så slidte, at de selv ender som psykisk syge eller i værste fald som selvmordstruede. Pårørende udgør en fantastisk ressource, som vi hverken af samfundsøkonomiske eller menneskelige årsager kan vedblive at overse”. 

Landsformand i Bedre Psykiatri, Knud Aarup håber, at undersøgelsen kan bidrage til skabe opmærksomhed om pårørende, og deres centrale betydning i arbejdet med at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at blive raske. Han siger desuden: ”De pårørende til selvmordstruede lever med konstant frygt. Hvis de ikke får hjælp og støtte risikerer de at blive nedslidte og syge. Samtidig er de pårørende helt afgørende i arbejdet med at hjælpe den selvmordstruede med at få det bedre.”

De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder støtte til selvmordstruede og oplever i den forbindelse tit at de pårørende efterspørger viden til hvordan de bedst kan støtte deres kære. Der findes på nuværende ikke offentlige tilbud til f.eks. forældre som oplever at deres børn er selvmordstruede, hvorfor et igangværende forskningsprojekt fra DRISP søger p.t. at råde bod på dette.

Selvmord blandt personer i registrerede partnerskab i Danmark og Sverige

Personer som tilhører seksuelle minoritetsgrupper vurderes at have højere selvmordsadfærd end heteroseksuelle. Der findes kun begrænset evidensbaseret viden om hvordan det forholder sig med selvmord. Dette internationale forskningsprojekt undersøgte om personer som lever i et homoseksuelt ægteskab har højere selvmordsrater end personer som lever i heteroseksuelt ægteskab. Danske og svenske registerdata indgik i studiet.

Studiet som er publiceret i Journal for Epidemiology and Community Health er lavet i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet.

Resultaterne fra studiet viser, at selvmordsrate er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn, som blandt deres heteroseksuelle landsmænd. Fra 1989 til 2002 var selvmordsraten i denne gruppe 2,8 højere end i ægteskaber mellem en mand og kvinde. Og fra 2003 til 2016, hvor indsamlingen af data til undersøgelsen sluttede, er raten faldet til at være 1,5 gange højere end i heteroseksuelle ægteskaber.

De 18 – 34-årige, der også er den yngste gruppe i studiet, har over hele perioden fra 1989 til 2016 en selvmordsrate, der er næsten tre gange så høj som for unge heteroseksuelle. Det var den gruppe som havde den højeste selvmordsrate i studiet.

For Annette Erlangsen, der har arbejdet med selvmordsforskning i snart 20 år, er der både godt og skidt at sige om tallene:

»Det er selvfølgelig positivt at se, at selvmordsraten er næsten halveret, men den er stadig bekymrende høj og især med tanke på, at selvmordsraten muligvis er højere for personer, der ikke er i et ægteskab,« siger hun.

Link til studie:

https://jech.bmj.com/content/74/1/78.info

https://www.information.dk/indland/2019/11/stor-undersoegelse-kaster-nyt-lys-paa-selvmord-blandt-homoseksuelle


DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Ann Haas, PhD, American Foundation for Suicide Prevention, New York, USA
  • Gunnar Andersson, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Sven Drefahl, PhD, Stockholm University Demography Unit, Department of Sociology, Stockholm University, Stockholm, Sweden
  • Charlotte Björkenstam, PhD, Department of Epidemiology, Fielding School of Public Health, University of California, Los Angeles, USA

Science skriver om dansk selvmordsforebyggelse

Danmark har formået at sikre et fald i selvmordsraten over de sidste 40 år. Historisk lå den danske selvmordsrate blandt de højeste i verden, men raten begyndte at dale fra 38 per 100.000 i 1980 helt ned til 11 per 100.000 i 2007. Opskriften på denne succeshistorie giver DRISP i Science.

Faldet i den danske selvmordsrate tilskrives reduceret adgang til farlige metoder; fra at mindske mængden af farlig medicin som folk havde liggende hjemme til strammere våbenlovgivning og indførte katalysatorer på biler. Disse ændringer betød, at færre personer, som befandt sig i en dyb krise, havde nem og hurtig adgang til en metode, hvormed de kunne afslutte livet. Ved at vinde tid vinder man også menneskeliv: hvis personen ikke handlede med det samme, var der mulighed for at man kom på andre tanker eller fik hjælp. Hertil kommer andre tiltag i den ambulante psykiatri, som sørgede for, at personer i krise kunne modtage hurtig og kompetent hjælp.

”Det er jo en stor ære at blive udpeget som et succesrigt land, og de resultater, vi har opnået herhjemme, er helt sikkert vigtige,” siger professor Merete Nordentoft fra DRISP og forsætter: ”Men vi har desværre ingen grund til at hvile på laurbærrene.”

I de seneste år er der noteret en stigning i raten for selvmordsforsøg blandt helt unge kvinder i alderen 15-19 år. Mens raten var 367 per 100.000 i 2014 var den to år senere steget til 497 per 100.000. ”Dette er bekymringsvækkende”, siger Merete Nordentoft, ”og vi har brug for at sikre, at der er tilgængelig hjælp til de unge både før og, i særdeleshed, efter selvmordshandlingen sker, fordi vi ved, at mange selvmordshandlinger gentages.”

Antallet af selvmord herhjemme har ligget mere eller mindre fast på ca. 600 selvmord om året siden 2007, svarende til en selvmordsrate på ca. 11-12 selvmord per 100.000 indbyggere over 15 år. WHO’s handlingsplan for 2013–2020 indeholder et mål om en reduktion i selvmordsraten på 10%, som Danmark har forpligtiget sig til at søge at opnå.

”Over de seneste 10 år er der desværre ikke sket yderligere fald i antallet af selvmord herhjemme”, beklager Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP. ”Der er brug for en prioritering, for at vi kan opnå dette mål.”

DRISP søger en dialog med beslutningstagere om en fremadrettet planlægning på det selvmordsforebyggende område. Årligt sker der fire gange så mange selvmord som dødsfald i trafikken, men der afsættes færre midler til selvmordsforebyggelse. Det synes derfor oplagt at prioritere en bedre støtte til de mennesker, som ikke føler de magter deres liv længere. ”Vi har megen evidensbaseret viden om, hvilke tiltag der hindrer selvmord, så vi mangler en nationalt koordineret handlingsplan for at opnå resultater på dette område,” siger Annette Erlangsen.

Kronikken i SCIENCE kan læses her:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/725.full.pdf

Science giver i en større artikelserie et godt overblik over hvor vi er i dag med selvmordsforebyggelse og hvad nogle af udfordringerne er. Herunder er links til alle artikler i særnummeret samt en kort indholdsbeskrivelse:

Science indleder med en kort introduktion til særnummeret forfattet af en efterladt efter selvmord:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/734.full.pdf

En præsentations af kort, der illustrerer hvor i verden selvmord udgør særligt stort problem, bl.a. i Grønland som har den højeste selvmordsrate i verden:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/736.full.pdf

I en artikel om præventive strategier beskrives den forebyggende indsats der ydes af telefonrådgiver (hotlines) samt hvordan det at gøre metoder mindre tilgængelige kan reducere selvmord. Herudover skildres også den hospitalspakke som Zero Suicide består af:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/745.full.pdf

Selvmord fra et evolutionært perspektiv:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/748.full.pdf

Findes der forskellige typer af depression? – og kan markører i hjernen indikere om en person er i risikogruppe for selvmord? Læs om neurologiske fund og nye behandlingsformer på en (rimelig) forståelig måde:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/738.full.pdf

Hvilke advarselstegn kan vi holde øje med? Her beskrive ny forskning med app-data fra unge brugere samt hvordan Facebook overvåger deres brugere med ’machine learning’-algoritmer samt de etiske dilemmaer omkring dette:

https://science.sciencemag.org/content/365/6455/742.full.pdf

DRISP siger:

Det er utroligt spændende at et så vigtigt tidsskrift som Science sætter fokus på selvmordsforebyggelse. Deres artikelserie fokuserer på amerikansk forskning, og det er synd fordi der findes mange innovative tiltag både i Europa, Australien og Asien – særligt når det kommer til eHealth initiativer (dvs. internet-baserede interventioner).

Som dansker bliver man naturligvis stolt når vi får lov at præsentere succeshistorien om faldet i den danske selvmordsrate. Desværre er det ikke megen grund til at hvile på laurbærrene. For det første har Grønland den højeste selvmordsrate i verden. Det ville være smukt, hvis Danmark kunne bidrage til at sikre et fald i den grønlandske rate. Der findes viden om hvilke tiltag kunne være effektive, så vi mangler kraft til at omsætte dem.

For det andet: selvmordsraten i Danmark faldt fra 1980 frem til 2007, men i de seneste 10 år er der ikke sket yderligere reduktioner i antallet af selvmord. Det er frustrerende og understreget behovet for en national handlingsplan så selvmordsforebyggelse kan prioriteres og koordineres. Vi har megen viden om hvad der virker, så vi har brug for opbakning til at omsætte dette.

Der er åbenlyse mangler i den danske selvmordsforebyggelse. Det bør som udgangspunkt sikres at:

1) vi får en national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

2) alle selvmordstruede har adgang til professionel hjælp.

3) man får tilbud om adgang til behandling efter selvmordsforsøg.

4) alle opkald til Livslinien besvares.

5) selvmordsmetoder monitoreres, så man kan gribe ind ved stigninger.

6) efterladte efter selvmord får støtte til at komme igennem sorgen.

7) pårørende kan trække på faglig kompetent støtte til dem selv og deres kære.

Det arbejder DRISP for,

Annette Erlangsen & Merete Nordentoft, DRISP

NORDENTOFTPRISEN 2019

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2019 uddeles prisen til en praktiker som har ydet en prisværdig indsats inden for området af selvmordsforebyggelse.  

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 4./5. november, 2019.

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2019 uddeles prisen således til en praktiker.

 Af praktikere forventes det at, kandidaten har bidraget med udvikling, udbredelse samt evt. implementering af innovativ intervention/indsats/idé med henblik på at fremme eller formidle selvmordsforebyggelse i Danmark.

Krav til skriftlig indstilling 

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 17. juni, 2019. Indstillingen bedes sendt via e-mail til: Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.

Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.

Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”

Læse mere om undersøgelse her:

Notatuddrag-til-SST-Uddannelsevejledning-i-selvmordsrisikovurderinger
Download
Artikel-Fagbladet-FOA-2019Download
Notat-Erfaring-med-selvmordstruede-borgereDownload

WHO Nationale handlingsplaner

WHO har udgivet en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:

Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvendig for at implementere selvmordsforebyggelse.

Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsraten at forblive uændret.

Rapportens formål er at være et ressourceredskab til inspiration til regeringer og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.

Link til raport: https://www.who.int/publications/i/item/national-suicide-prevention-strategies-progress-examples-and-indicators

I 2021 udgav WHO guidelines til hvordan man kan implementere en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Guiden hedder ”Live Life” og den kommer med konkrete anvisninger til hvordan man kan facilitere selvmordsforebyggelse. Den kan bruges til at udforme nationale indsatser men anvisningerne gælder også for mindre geografiske eller administrative enheder f.eks. lokalmiljøer. Guiden beskriver både hvordan man bør organisere sig samt giver eksempler på konkrete og selvmordsforebyggende indsatser, der er har evidens for at være effektive.

Line til LIVE LIFE:

https://www.who.int/publications/i/item/9789240026629

Erlangsen-et-al-2023_ArchivesDownload

Netflixserien ’13 Reasons why’

En ny amerikansk undersøgelse har vist at selvmordsraten blandt amerikanske drenge i alderen 10-17 år steg med 29%s i måneden efter udgivelsen af Netflixserien ’13 Reasons why’ i 2017 i USA. Internationale forskning har tidligere vist at nyhedsrapportering og film kan virke inspirerende, særligt blandt sårbare unge. WHO har opstillet guidelines for medierapporteringer af selvmordshandlinger (https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/resource_booklet_2017/en/). DRISP er i øjeblikket ved at oversætte disse til dansk.

Britt Morthorst fra DRISP kommenterede de amerikanske fund overfor DR Nyheder.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/selvmordsrate-steg-med-289-procent-efter-netflix-serie-udkom

Forskningsårstuderende i DRISP modtager pris.


Hvert år uddeles Psykiatriprisen til en medicinstuderende, som har forsket inden for
et af de psykiatriske specialer. I år deltog Cecilie Aalling, som har været forskningsårsstuderende i DRISP, med sin artikel ‘Suicidal behaviour among persons with ADHD:  a nationwide register-based cohort study’. Cecilie sammenlignede personer
med en ADHD diagnose med den resterende befolkning i perioden 1995-2014, for at undersøge om selvmordsraten i denne gruppe var højere.

Desuden beregnede hun selvmordsraten for subgrupper relateret til forældres psykiske sygdom, kriminelle domme samt psykiatrisk komorbiditet. Cecilie modtog en 3. plads for denne artikel og er meget glad og stolt.