Nyheder

NORDENTOFTPRISEN 2019

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2019 uddeles prisen til en praktiker som har ydet en prisværdig indsats inden for området af selvmordsforebyggelse.  

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 4./5. november, 2019.

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2019 uddeles prisen således til en praktiker.

 Af praktikere forventes det at, kandidaten har bidraget med udvikling, udbredelse samt evt. implementering af innovativ intervention/indsats/idé med henblik på at fremme eller formidle selvmordsforebyggelse i Danmark.

Krav til skriftlig indstilling 

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 17. juni, 2019. Indstillingen bedes sendt via e-mail til: Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

FOA forslår ny praksis for håndtering af selvmordstruede borgere.

Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det står i skarp kontrast til at 8 ud af 10 har hverken fået uddannelse eller vejledning i at lave en selvmordsrisikovurdering. Disse oplysninger har FOA indsamlet igennem deres medlemmer, og fremhæver hermed vigtigheden af at plejepersonale og so-su assistenter er klædt på til at kunne hjælp, hvis en medborger er selvmordstruet.

Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRIPS udtaler til fagbladet at: ”det er vigtigt, at de personer fra sundhedssektoren, som har den mest intense kontakt med de ældre, forstår og responderer på ændringer i adfærden og hentydninger til selvmordstanker.”

Læse mere om undersøgelse her:

WHO Nationale handlingsplaner

WHO har netop udgivet en statusrapport om nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse. WHO skriver i øvrigt:

Nationale handlingsplaner er vigtigt for at sætte emnet om forebyggelse af selvmord på den politiske dagsorden. En national strategi med tilhørende forebyggelsesplan er nødvenidg for at implementere selvmordsforebyggelse.

Uden en overordnet plan risikerer indsatser at fejle og selvmordsproblematikken at forblive uaddresseret.

Raportens formål er at være et rescourseredskab til inspiration til regeringen og politiske beslutningstagere for at indføre en national handlingsplan på området. Eksempler på nationale handlingsplaner til selvmordsforebyggelse fra forskellige WHO regioner er præsenteret.

Link til raport:https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/national_strategies_2019/en/

Netflixserien ’13 Reasons why’

En ny amerikansk undersøgelse har vist at selvmordsraten blandt amerikanske drenge i alderen 10-17 år steg med 29%s i måneden efter udgivelsen af Netflixserien ’13 Reasons why’ i 2017 i USA. Internationale forskning har tidligere vist at nyhedsrapportering og film kan virke inspirerende, særligt blandt sårbare unge. WHO har opstillet guidelines for medierapporteringer af selvmordshandlinger (https://www.who.int/mental_health/suicide-prevention/resource_booklet_2017/en/). DRISP er i øjeblikket ved at oversætte disse til dansk.

Britt Morthorst fra DRISP kommenterede de amerikanske fund overfor DR Nyheder.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/selvmordsrate-steg-med-289-procent-efter-netflix-serie-udkom

Forskningsårstuderende i DRISP modtager pris.


Hvert år uddeles Psykiatriprisen til en medicinstuderende, som har forsket inden for
et af de psykiatriske specialer. I år deltog Cecilie Aalling, som har været forskningsårsstuderende i DRISP, med sin artikel ‘Suicidal behaviour among persons with ADHD:  a nationwide register-based cohort study’. Cecilie sammenlignede personer
med en ADHD diagnose med den resterende befolkning i perioden 1995-2014, for at undersøge om selvmordsraten i denne gruppe var højere.

Desuden beregnede hun selvmordsraten for subgrupper relateret til forældres psykiske sygdom, kriminelle domme samt psykiatrisk komorbiditet. Cecilie modtog en 3. plads for denne artikel og er meget glad og stolt.

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

Icareprojektet søger deltagere

iCare projektet har netop lanceret en hjemmeside, hvor på hele projektet med tiden vil præsenteres. Indtil videre bruges hjemmesiden til rekruttering af deltagere og infomation.

Vi ønsker kontakt med forældre, der vil lade sig  videointerviewe og dele deres erfaringer med at tage sig af en selvmordstruet datter eller søn. Videointerviewene bliver opbevaret fortroligt og er udelukkende til forskningsbrug. Udvalgte uddrag fra videointerviewene bliver senere genindspillet med skuespillere og lagt på iCARE-hjemmesiden.

Vi vil også  gerne inddrage forældre til selvmordstruede børn og unge i udviklingen af iCARE-hjemmesiden. Vi har derfor brug for forældre, som vil deltage i et brugerpanel, som skal samarbejde med forskere omkring hjemmesidens design og indhold. Deltagelse vil bestå af otte møder fordelt over 1 ½ år og der gives et mindre honorar for deltagelsen pr. gang.

Læs mere her www.icareprojektet.dk

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra TRYG Fonden

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Britt Morthorst, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (www.nefos.dk )
  • Niels Buus, Mental Health Nursing, Sydney Nursing School, University of Sydney
  • Jan-Henrik Winsløw, Enhed for Selvmordsforebyggelse, Region Nordjylland
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford

 

App til personer med selvskade – MINPLAN Zero Self-Harm

Nogle mennesker skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Det kan være svært at stoppe igen, når man først er begyndt, og der findes få behandlingstilbud til personer med selvskade. En anbefalet tilgang til selvskade er at udvikle strategier i form af en kriseplan som kan bruges hvis trangen til selvskade opstår.

Zero Self-Harm appen er blevet udviklet som forlængelse af MINPLAN. Personer med nuværende og tidligere selvskade er blevet inkluderet i udviklingsprocessen af appen via fokusgruppe interviews. Appen hjælper brugeren med at identificere advarselstegn, udvikle strategier samt reflektere over tidligere selvskadeepisoder.

Zero Self-Harm er ved at blive afprøvet i et forskningsprojekt som består af: 1) et randomiseret studie der undersøger om brugen af Zero Self-Harm kan reducere bl.a. selvskadende adfærd, 2) en kvalitativ evaluering af barrierer og facilitatorer for brugen af appen igennem interviews med de første brugere af appen. RCT-delen forventes at indledt i efteråret 2020 og forventes færdiggjort 2023. Lene Qvist Larsen er ph.d.-studerende på projektet.

Evt. interesserede deltagere kan læse mere her
eller kontakt forskningsass. Evelyn Mejia Guerrero

Projektet er støttet af TRYG Fonden.

Drisp: Lene Qvist Larsen, Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen; Kate Andreasson Aamund, Merete Nordentoft

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.

Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016. 


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

DiaS-projektet

Randomiseret undersøgelse hvor 108 deltagere med nyligt selvmordsforsøg og borderline personlighedsforstyrrelsestræk fik tilbudt enten standardbehandling (CAMS) eller et kort dialektisk adfærdsterapeutisk forløb i Kompetencecentret for Selvmordforebyggelse i Region H Psykiatri.

DRISP: Kate Andreasson Aamund; Merete Nordentoft.

Studiet er publiceret i Depression & Anxiety:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/da.22472

Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS-projektet) undersøgte vi om internet-baseret selvhjælpsterapi kunne hjælpe personer med selvmordstanker (www.internetbehandling.dk/sos). Projektet inkluderede 402 personer med selvmordstanker i perioden fra 2016-2018 og resultaterne vil publiceres i 2020. Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.

DRISP: DRISP: Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft


Partner:

  • Livslinien

Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier

Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internetbaserede terapi-studier til personer med depression.  Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi har i 2020 publiceret en artikel om vores fund og lavet et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.

Læs om studiet på https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719323353

DRISP: Charlotte Mühlmann

Samarbejdspartner:

  • Institute of Psychology, University of Freiburg
  • Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health