Nyheder

Se eller gense: Artificial Intelligence and Camera Surveillance as Means for Suicide Prevention in Public Places

DRISP, DSB, Banedanmark, Livslinien and University of Copenhagen are inviting you to a workshop on:.

Date: Nov 11, 2022

Time: 9.00-15.00

Place: Teams (online)

01. Integration of CCTV and Machine Learning for Prevention of Suicide at Public Places in Australia by
Dr. Mark Larsen, Black Dog Institute, Sydney, Australia

02. Implementation of Camera Surveillance for Suicide Prevention in the Stockholm Metro System by Johan Fredin-Knutzén, Nationellt centrum för suicidforskning och prevention, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Arne Grundberg, SL/Region Stockholm, Sweden

03. Investigating the Effectiveness of Surveillance Technologies to Prevent Suicides at ‘High-Risk’ Locations in the UK by Dr Lisa Marzano, Faculty of Science and Technology, Middlesex University, UK & Dr Jay-Marie Mackenzie, University of Westminster, U

04. Prevention of railway suicide by camera surveillance in the Netherlands by Kristian Ruiter, manager ‘Camera surveillance’, ProRail

05. Safe lives – efficient AI surveillance to alert trains in real-time in Denmark by Martin Riishøj Mathiasen, DSB

06. ‘OPEN MICROPHONE’: What are some of the main challenges in this field? Send us your questions and we’ll have an open discussion, which all participants can join. Chaired by Annette Erlangsen

07. Identifying Behaviours of persons at risk of suicide from CCTV surveillance in Canada by Professor Brian L Mishara, Psychology Department, Director, Centre for Research and Intervention on Suicide, Ethical Issues and End of Life Practices (CRISE) Université du Québec à Montréal, Canada

08. Intelligent video surveillance for automatic detection of suicide attempts (Recorded talk) in Canada by Professor Wassim Bouachir, Computer Sciences, TÉLUQ University, and Montreal, Canada and Centre for Research and Intervention on Suicide, Ethical Issues and End of Life Practices (CRISE) Université du Québec à Montréal, Canad

09. PANEL DISCUSSION: FUTURE DIRECTIONS by Participants: – Nils la Cour, Safety Manager, Danish State Railways (chair) – Brian L Mishara, Psychology Department, Université du Québec à Montréal, Canada. – Steffen Petersen, DSB Digital Labs, Denmark.

Se eller gense paneldebatten : Aktiv livshjælp som en modpol til aktiv dødshjælp

Recorded the Dec 22, 2021
Time: 10.00-14.45

Aktiv dødshjælp fylder meget i medierne. Især når enkeltpersoner melder ud at de gerne vil bistå individer, der ønsker at afslutte deres liv. Det er bekymringsvækkende, at de fleste danskere kender vejen til at afslutte deres liv, men at de ikke har samme klare vejledning at trække på for at genfinde håbet og årsager til at forblive i live.

Et lille eksempel fra DRISP: vi annoncerede over Google Ads for at få deltagere til et forskningsprojekt om behandling af selvmordstanker. En deltager fortalte, at vedkommende havde googlet for at finde ’Sven Lings’, men så så vores annonce, og tænkte at det måske skulle prøves først. Eksemplet illustrerer hvad vi kender fra forskningen verden, nemlig, at personer med selvmordstanker tit er ambivalente, dvs. de har ikke aktivt besluttet at de vil ende deres liv, men de befinder sig i en ubærlig og uoverskuelig situation. Det kan blive farligt, hvis man i en sådan situation har let og ukompliceret adgang til dødbringende metoder –særligt hvis et lettilgængeligt alternativ med hjælp og støtte mangler.

DRISP har diskuteret emnet med samarbejdspartnere og mener at der er behov for at tydeliggøre, hvor man kan hente hjælp, hvis man har det svært. De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder gratis samtaleterapi til personer (uden svære psykiske lidelser), men hvor kan livstrætte mennesker som måske lider af svære fysiske sygdomme søge hjælp? Vi mener at det er vigtigt at kortlægge hvor stort problemet er og om de eksisterende tilbud er tilstrækkelige samt tilgængelige.


Moderator: Maja Funch, journalist v. Kristeligt Dagblad

Paneldeltagere:

– Merete Nordentoft, Professor i psykiatri, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP)

– Anne-Marie Axø Gerdes, Formand for Etisk Råd, og Professor i klinisk genetik, Rigshospitalet

– Elene Fleischer PhD, faglig leder af Netværk for Selvmordsramte (NEFOS)

– Kristoffer Marsaa, Læge, Dansk Selskab for Palliativ Medicin

– Heidi Maria Bergenholtz, Klinisk Sygeplejespecialist og postdoc, Holbæk Sygehus & REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

HBOMax serien Kamikaze

DRISP har noteret sig at, HBOMax i øjeblikket sender en serie, der bryder med eksisterende medieguidelines for beretninger om selvmordshandlinger. Vi opfordrer kraftigt til, at der indsættes advarselstekst ved starten af seriens episoder med oplysninger om, at unge personer ikke bør se denne serie alene samt om, hvor man kan søge hjælp, hvis man oplever at få selvmordstanker.

Hvis man har alvorlige selvmordstanker er det vigtigt at fortælle det til nogen. Du kan ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201 eller til Alarmcentralen på 112.

Her er nogle emner som du kan tale med dit barn eller teenager om, hvis de ser serien.

Dokumentet kan downloades her:Download

Se eller gense workshop: Prevention of railway suicides

DRISP, DSB, Banedanmark, Livslinien, and University of Copenhagen.

Recorded the Nov 2, 2020
Time: 10.00-14.45

Welcome by Prof. Merete Nordentoft and Nils la Cour (7 min)

Opening speech
by Danish Minister for Transport, Benny Engelbrecht (14 min)

Suicide by railway in Denmark by Christian Ørbæk Larsen, Banedanmark (3,5 min)

Prevention of suicide by railway: an overview by Annette Erlangsen PhD, DRISP (23 min)

How does railway suicides affect train drivers? Tommy Damstedt Jørgensen, Peer supporter, Danish Railways (15 min)

LiDAR technology for surveying train platforms by Mark Bouldin, Hitachi, United Kingdom (37 min)

Factors deterring and prompting the decision to attempt suicide on the railway networks by Lisa Marzano PhD, Department of Psychology, Middlesex University London, UK (40 min)

Suicide Prevention on the Dutch Railways: moving beyond physical and organisational barriers by Roald van der Valk, ProRail Safety and Security, The Netherlands (27 min)

Suicide in the transport system in Sweden by Anna-Lena Andersson PhD, Swedish Transport Administration. (23 min)

PANEL DISCUSSION with directors of the Danish Railways and political spokespersons (7 min)

Merete Nordentoft får pris fra NOVO Nordisk 2020

Professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København modtager Novo Nordisk Prisen 2020 sammen med en professor på Aarhus Universitet for deres undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser.

For 20 år siden var der kun begrænset viden om den øgede selvmordsrisiko og den øgede risiko for at have flere diagnoser, når man lider af skizofreni eller bipolar lidelse. Det har professor Merete Nordentoft sammen med kollegaen fra Aarhus Universitet, Preben Bo Mortensen, været med til at ændre.  Med deres forskning i selvmord hos mennesker med skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser samt andre årsager til øget dødelighed hos disse grupper, har deres forskning haft en markant international indflydelse på forståelsen af selvmord, selvmordsforebyggelse og nøgleårsager til alvorlige psykiske lidelsers udvikling. Derfor har Novo Nordisk Fonden i år valgt at give Novo Nordisk Prisen 2020 til Merete Nordentoft og Preben Bo Mortensen for “deres banebrydende kliniske og epidemiologiske undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser og for deres indflydelse på dansk

Ascending Investigator-bevilling til Trine Madsen

Trine Madsen fra DRISP har modtaget Lundbeck Fondens ”Ascending Investigators Grant” til at udføre  forskningsprojektet YRSA (Young peoples Risk of Suicide Attempt) om unge og selvmordsforsøg. Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg.

I Danmark er vores viden om selvmordsforsøg mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til mellem 9-25% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Mor-Barn kohorten på 95,000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med data fra Mor-Barn kohorten om dem, der selv-rapporterer selvmordsforsøg. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældres død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge.

Ascending Investigators-bevilligen gives til etablerede og talentfulde forskere ved danske forskningsinstitutioner med henblik på at udbygge deres karriere og bidrage med vigtig forskning. Det er derfor en stor ære at modtage en sådan prestigefyldt pris.

Læse mere om projektet her

Trine Madsen får Nordentoftprisen 2020

Trine Madsen får prisen for hendes vigtige bidrag i form af registerbaseret forskning med fokus på psykiske sygdomme, infektioner, hjernetraumer og udsendelser til krigszoner som risikofaktorer for selvmord. Hun har gennem sin forskning også påvist, at perioden efter udskrivelse fra et psykiatrisk hospital i Danmark er en højrisikoperiode for selvmord og dermed et tidspunkt hvor der bør interveneres.

Trine Madsen har også gjort sig til en international ekspert indenfor trajectory-forskning, der undersøger trends i udviklingen af selvmordstanker over tid. Hun har undersøgt udviklingen af selvmordstanker blandt patienter med bipolar lidelse og skizofreni, og bidrager med sin viden om trajectory-forskning til forskningsgrupper i bl.a. USA og Holland. Hun har desuden været med til at starte et stort interventionsstudie der har til formål at forebygge selvmord efter udskrivelse fra et psykiatrisk hospital.

Nordentoftprisen

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker.

NORDENTOFTPRISEN 2020

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2020 uddeles prisen til en forsker som har udviklet eller undersøgt aspekter af selvmordsforebyggelse med høj metodisk kvalitet samt publiceret arbejdet i et videnskabeligt tidsskrift.   

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 3. november, 2020.

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2020 uddeles prisen således til en forsker.

Af forskere forventes det at, arbejdet/forskningsprojektet har haft til formål at udvikle eller undersøge aspekter af selvmordsforebyggelse i Danmark eller internationalt. Ligeledes forventes det at projektet er af høj metodisk kvalitet samt er publiceret i peer-reviewed tidsskrift.  

Krav til skriftlig indstilling 

  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 17. juni, 2020. Indstillingen bedes sendt via e-mail til: Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

2019: Livslinien

SAFE – Styrket Ambulant Forløb Efter Udskrivelse

I et nyligt gennemført studie i Region Hovedstadens Psykiatri har Trine Madsen og kolleger fra DRISP undersøgt effekten af ”Systematic Safer Discharge Procedure”, kendt som SAFE-interventionen. Formålet var at gøre en indsats for at reducere risikoen for selvmordsadfærd efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dansk forskning har tidligere påvist særligt høje selvmordsrater i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse. I den første uge efter udskrivelse er selvmordsraten således mere end 200 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Internationale studier har fundet at korte interventioner i tiden lige efter udskrivelse kan virke selvmordsforebyggende, og denne indsatsform blev afprøvet i SAFE-studiet.

Studiet strakte sig over 15.208 udskrivelser af personer fyldt 18 år og ældre over en 2-årig periode i 2018-2020. På Psykiatrisk Center København blev der implementeret tre systematiske procedurer for at støtte personer, der blev udskrevet: 1) ansigt til ansigt-møde mellem patient og ambulant personale inden udskrivning, 2) ansigt til ansigt-møde mellem patient og samme ambulante personale inden for den første uge efter udskrivning og 3) involvering af pårørende.

Resultaterne viste ikke nogen signifikant forskel i selvmordsadfærd mellem patienter udskrevet fra Psykiatrisk Center København hvor SAFE-interventionen foregik og patienter udskrevet fra fire andre psykiatriske centre i Region Hovedstaden, der indgik som sammenligningsgrupper. I løbet af de første seks måneder efter udskrivning blev der registreret i alt 570 selvmordsforsøg og 25 selvmord. Selvmordsforsøgsraten i de første 6 måneder efter udskrivelse var 11.652 pr. 100.000 person-år ved SAFE-sites, sammenlignet med 10.530 ved de andre psykiatriske centre. Der blev med andre ord ikke observeret nogen betydelig forskel mht. selvmordsadfærd (OR=1,1; 95% CI: 0,9-1,4) eller død ved selvmord (OR=1,3; 95% CI: 0,6-2,8) efter seks måneders opfølgning.

Et vigtigt forbehold omkring studiet er, at der samtidig blev oprettet F-ACT teams på flere af de centre, der indgik som sammenligningsgrupper. F-ACT teams har også til formål at besøge patienter indenfor 2 døgn efter udskrivning. Der foregik således en lignende, forebyggende indsats på de andre centre, hvilket kan have påvirket resultatet SAFE-studiet.

Selvom SAFE-studiet ikke viste en umiddelbar effekt, kunne de høje rater af selvmordsadfærd i de første seks måneder efter udskrivelse i både intervention og kontrolgruppen pege på, at forebyggende interventioner bør omfatte støtte over en længere periode efter udskrivning end blot over den først uge, som det var tilfældet i SAFE-studiet. Studiet understreger vigtigheden af at forstå og imødekomme de behov og udfordringer som personer, der udskrives, oplever.

Studiet er støttet af Trygfonden og SAFE-indsatsen var finansieret af Sundhedsstyrelsen.


Studiet kan findes her

Nævn gerne medforfatterne opdelt på samarbejdssteder.

DRISP: Trine Madsen, Annette Erlangsen, Eybjørg A Heygum Egilsdóttir, Merete Nordentoft

Selvmord blandt mennesker med søvnforstyrrelser

Personer med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan føre muligvis selvmordshandlinger, men videnen om dette har hidtil været begrænset til små studier.

Dette forskningsprojekt til formål af udføre registerbaserede en række studier, som undersøger sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, behandling med sovemedicin (f.eks. benzodiazepiner og melatonin) og selvmord. I separate statistiske analyser er det blevet undersøgt om personer med søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end personer uden søvnforstyrrelser.

Den først studie fra dette projekt viser, at mænd, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på et hospital, har 1,5 gange højere selvmordsrate, mens en 2.2 gange højere selvmordsrate observeredes for kvinder og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derudover tyder fundene fra studiet på at langt de fleste personer som dør af selvmord og har en søvnforstyrrelse også har psykisk sygdom, hvilket måske kan forklare den øgede selvmordsrisiko. Det dokumenteres desuden, at patienter med narkolepsi har en højere risiko for at dø ved selvmord sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket ikke tidligere har væres påvist.

Læs mere om dette studie i SLEEP, som er et de mest anerkendte tidsskrifter inden for søvnforskning:

https://academic.oup.com/sleep/article/45/5/zsac069/6550645?login=false

I et andet studie undersøges de om behandling for søvnforstyrrelse med medikamentet, melatonin, er forbundet med en øget forekomst af selvmordsforsøg og selvmord. Personer som havde indløst recepter på melatonin havde i den efterfølgende tid en højere forekomst af selvmordsforsøg og selvmordsrater end person, der ikke var i behandling med melatonin. Omkring 90% af personerne med selvmordsforsøg havde desuden en psykisk sygdom. Dette styrker hypotesen, om at personer der lider af søvnløshed  eller søvnforstyrrelser ofte også oplever psykiske belastninger og dette forhold kan føre til en øget risiko for selvmordshandlinger. Studiet er det første til at undersøge sammenhængen mellem melatonin behandling og selvmord.

Læs mere om studiet I Journal of Clinical Sleep Medicine: https://jcsm.aasm.org/doi/10.5664/jcsm.10118


Studiet er støttet af et forskningsårsstipendium fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Nikolaj Kjær Høier, Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partners:

  • Adam Spira, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of PublicHealth, Baltimore, USA.
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Prof Poul Jennum, Dansk Center for Søvnsygdomme, Københavns Universitet

Litium er bedst til at forebygge selvmordsadfærd blandt personer med bipolar lidelse.

En undersøgelse fra DRISP og internationale samarbejdspartnere understreger, at litium er den bedste behandling for personer med bipolar lidelse, når det kommer til beskyttelse mod selvmordsadfærd. Selvom der er udviklet og markedsført nyere kommercielle lægemidler, forbliver litium overlegen i forhold til de andre lægemidler til at forebygge selvmordsadfærd hos denne patientgruppe. Dette er vigtig viden, fordi personer med bipolar lidelse har en 18 gange højere risiko for at dø som følge af selvmord end andre personer i den generelle befolkning.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Psychiatry, brugte komplette og landsdækkende data om alle personer diagnosticeret med bipolar lidelse i Danmark i perioden 1995-2016 for at undersøge, hvilke behandlingslægemidler der var mest effektive til at forebygge selvmordsadfærd og genindlæggelse i psykiatrisk behandling. Studiet fandt at personer, der i igangværende behandling med litium, havde en 26% lavere selvmordsrate sammenlignet med perioder uden behandling. Personer, der var i behandling med litium, havde desuden en 33% lavere risiko for selvmord sammenlignet med personer i behandling med lægemidlet valproat.

I alt blev 33.337 personer inkluderet i analyserne, og der blev fundet en 60% lavere selvmordsrate blandt dem, der var i behandling med litium sammenlignet med perioder uden behandling. Derudover fandt studiet også færre psykiatriske genindlæggelser for personer i behandling med litium sammenlignet med personer, der ikke var i behandling.

Studiet kan læses her:
https://www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/abs/effectiveness-of-medical-treatment-for-bipolar-disorder-regarding-suicide-selfharm-and-psychiatric-hospital-admission-between-and-withinindividual-study-on-danish-national-data/FFDA12AAC21C6722D5B9F6EF94621349

DRISP: Cecilie Aalling, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partner:

  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København

Phd-forsvar hos DRISP

Charlotte Mühlmann forsvarede hendes ph.d om “Internet-based self-help therapy for individuals with suicidal ideation” den 14. Februar, 2020. Opponenterne var: prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand and
prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands.
Tillykke, Charlotte!

DRISP-seminar: Psychosocial and digital suicide prevention

Date: February 14th, 2020
Time: 9.30-12.15
Stream of DRISP seminar:

https://region-hovedstaden-
ekstern.23video.com/secret/60534150/13f177355f751579fe3f8b9bbd2975c0
(introduktion begynder efter 8 minutter)

PROGRAM:
Welcome by Prof. Merete Nordentoft, Danish Research Institute for Suicide Prevention

Digital phenotyping and suicide prevention by Prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Psychosocial interventions for suicide prevention by Prof. Ad Kerkhof, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Digital interventions for youth with suicidal ideation or self-harm by Prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand