Tag: charlottemuhlman

Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS) blev det undersøgt om internet-baseret selvhjælpsterapi kunne hjælpe personer med selvmordstanker. Studiet blev ledet af psykolog Charlotte Mühlmann fra DRISP i samarbejde med kolleger og udført som et randomiseret studie.

Sammen med Livslinien blev 402 voksne selvmordstruede rekrutteret på tværs af landet i årene 2016-2018. Gennemsnitsalderen hos deltagerne var 34 år. En tredjedel af deltagerne havde tidligere forsøgt selvmord, mens 55% var i terapeutisk eller psykiatrisk behandling, da de tilmeldte sig studiet.

Halvdelen af de 402 blev randomiseret til at afprøvede onlineprogrammet, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, dvs. fik ikke programmet. Studiet viste, at der efter 6 uger var en signifikant forskel i reduktionen af selvmordstanker, følelser af håbløshed og bekymringer mellem den gruppe, der fik selvhjælpsprogrammet, og kontrolgruppen.

Blandt de brugere som fik adgang til programmet, oplevede 63% et klinisk signifikant fald i deres selvmordstanker; svarende til 6 point på Beck Scale for Suicidal Ideation, dvs. det spørgeskema der blev brugt til at måle selvmordsrisiko. Den signifikante forskel kunne også dokumenteres efter syv måneder. Blandt de adspurgte vurderede 78% af deltagerne vurderede, at programmet var brugbart.

Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.

Link til artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2774853

Studiet i nyhederne: Kristeligt Dagblad

Programmet er gratis tilgængeligt på følgende link:
https://sos.internetbehandling.dk/

DRISP: DRISP: Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft


Partner:

  • Livslinien

Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier

Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internetbaserede terapi-studier til personer med depression.  Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi har i 2020 publiceret en artikel om vores fund og lavet et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.

Læs om studiet på https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719323353

DRISP: Charlotte Mühlmann

Samarbejdspartner:

  • Institute of Psychology, University of Freiburg
  • Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health

Opkaldsvolumen til Livslinien

Det vurderes at mellem 50-60% af personer, der ringer til telefonrådgivning for selvmordsforebyggelse, befinder sig i en akut krise, og op til 56% angiver et tidligere selvmordsforsøg. Det er således vigtigt at besvare disse opkald.

Herhjemme besvarer Livsliniens frivillige rådgivere mere end 14.000 opringninger årligt, men alligevel er der et stort antal opkald som forbliver ubesvarede. DRISP samarbejder med Livslinien i et igangværende forskningsprojekt om at undersøge hvor stor en andel af opringningerne til Livslinien som bliver besvaret samt hvilke tidspunkter på dagen at Livslinien oplever spidsbelastninger.


I et første forskningsprojekt er mængden af opkald og karakteristik af de personer, der ringede til Livslinien, blevet undersøgt. Data over alle besvarede opkald til Livslinien i perioden 2018-2019 blev analyseret. Datamaterialet bestod af optegnelser som Livsliniens rådgivere foretager ved hver udført rådgivning og indeholder bl.a. sociodemografiske oplysninger samt en vurdering af personens selvmordsrisiko.

I den 2-årige periode blev der i alt besvaret 42,393 opkald. I mere end halvdelen af alle opringninger blev personen, der søgte rådgivning, vurderet til at være i risiko for selvmord – og i 37% af alle opkald blev personen vurderet til at være i høj risiko for selvmord.

Studiet viste desuden at kvinder, yngre personer, dem som have en historie med tidligere selvmordsforsøg samt dem som rapporterede problemer relateret til selvskade, psykiske lidelser, seksuelle overgreb, stofmisbrug og fysiske helbredsproblemer som var i risikogruppen for selvmord, som vurderet af rådgivere.

Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2022.2084005 Projektet har modtaget støtte fra Partnerskabet for selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

DRISP: Annette Erlangsen

Partner

  • Livslinien

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

Resultater fra studiet viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Mellem 2000 til 2016 forekom der i alt 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 i 1999 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer i 2016. Dette fald var mere markant

med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Link til studiet

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2020.1746943

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway