Tag: anneranning

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. Hver eneste selvmord rammer dem som står tilbage som efterladte dybt. I Danmark varetages den specialiserede støtte til efterladte generelt af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp.

I samarbejde med frivilligorganisation NEFOS udførte DRISP et studie for at kortlægge hvor mange efterladte, der modtog hjælp. Data fra NEFOS’s brugerdatabase over årene 2012-2018 blev analyseret med hensyn til alder, køn, relation, tid siden tab, kommune og kørselsafstand til nærmeste NEFOS  rådgivningssted.

I den undersøgte periode søgte 1,268 efterladte til selvmord hjælp hos NEFOS. Hovedparten af de efterladte (81%) havde mistet en partner, forældre, barn eller søskende. Blandt de efterladte som søgte hjælp var 71% kvinder. På landsplan var der 5,5 efterladte personer per 100.000 indbyggere der årligt søgte hjælp hos NEFOS. Jo tættere den efterladtes bopæl var på en NEFOS rådgivningssted, desto flere kontaktede NEFOS; for hver 10km ekstra afstand til en NEFOS rådgivningssted faldt sandsynligheden for at benytte sig af deres tilbud med 15%. På baggrund af tal fra den region, hvor der findes flest rådgivningssteder, ville 6 efterladte per 10 selvmordsdødsfald søge støtte hos NEFOS.
Undersøgelsen viste, at geografisk nærhed til et rådgivningssted var et vigtigt kriterium for at efterladte søgte rådgivning hos NEFOS. Resultaterne peger også på, at der synes at være mangel på støtte i nogle dele af landet. Det er sandsynligt, at mere end 0,6 personer pr. selvmord ville søge rådgivning fra frivillige organisationer som NEFOS, hvis tjenesten var tilgængelige inden for kort køredistance.

Link til artikel: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13811118.2021.1903636


Projektet modtog støtte fra Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Trine Madsen Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Karine Hvidkjaer, medicinstuderende ved Københavns Universitet
  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri
  • David Gunnell, Professor, University of Bristol