Nyheder

Udvalgt

Årets Nordentoftpris går til Arnârak Patricia Bloch

Nordentoftprisen 2023 går til Arnârak Patricia Bloch for hendes utrættelige arbejde de seneste år med uddannelse og oplysning af selvmordsforebyggelse blandt fagfolk i Grønland. Prisen uddeles til den Nationale Netværksdag For De Selvmordsforebyggende Kliniker i Danmark, den 2. November 2023. Sammen med prisen følger et beløb på 10.000 kroner.

Begrundelse
Vi er alle bevidste om at selvmord udgør et stort problem i Grønland, selvom det desværre underprioriteres fra politisk side i Danmark.
Arnârak Patricia Bloch blev indstillet til Nordentoftprisen af Livslinien. Det gjorde Livslinien, fordi Arnârak over de seneste 4 år har været en central figur i udbredelse af selvmordsforebyggende viden blandt fagfolk i Grønland. Omkring 500 fagfolk er blevet undervist i professionelt at tale med og håndtere mennesker med selvmordstanker og deres pårørende – og denne undervisning har fundet sted på grønlandsk. Det faktum at en person med kendskab til den grønlandske mentalitet laver undervisningen sikrer en bedre formidling af de centrale budskaber. Kulturel forståelse er vigtigt når man skal adressere tabubelagte emner som selvmord. Arnârak og hendes medhjælpere forstår at inddrage viden udefra og bruge den til fordel for Grønland.
Vi er meget glade for at kunne støtte et grønlandsk initiativ til for at forebygge selvmord.

På vegne af priskomiteen,
Annette Erlangsen
Elene Fleischer
Jan-Henrik Winsløv

Medieomtale af årets prisudgivelse kan findes her

Om Nordentoftprisen
Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 2. november, 2023 i Aalborg.
Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2023 uddeles prisen således til en praktiker.

Tidligere prismodtagere
2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

2019: Livslinien

2020: Trine Madsen

2021: Kate Aamund

2022: Charlotte Mühlmann 2023: Arnârak Patricia Bloch

Udvalgt

Årets Papageno-pris går til pianisten og komponisten Frans Bak

Papageno-prisen 2023 går til komponist Frans Bak for sit unikke koncept for efterladte efter selvmord: Sange til min mor – sange om sorg og kærlighed efter selvmord. Prisen uddeles i forbindelse med Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse d. 8. september 2023 i Hillerød. Sammen med prisen følger 10.000 kroner.

Begrundelse
Komponisten Frans Bak mistede sin mor til selvmord, da han var 18 år. 40 år senere kommer sangen “Lys nu, min engel” til ham – en sang til og om moren. Og der kom flere til. Frans arrangerede en koncert for bl.a. sin gamle veninde og psykolog, Ane Christensen, og hun bliver, sammen med de øvrige gæster, meget rørt over sangene og det fællesskab, der opstod ved koncerten. Efter koncerten opfordrer hun Frans til at tage ud i landet og spille sangene for efterladte til selvmord– og så var ideen skabt: en synge og snakke-koncert til efterladte til selvmord.

Siden har Frans og Ane Christensen turneret rundt i landets dagligstuer, medborgerhuse, aktivitetscentre, kirke osv. for at mødes med 5 – 50 mennesker. Koncerterne egner sig både som en musikalsk oplevelse og som en sjælelig aften, da det kan være nemmere at synge, end at tale, om alle de svære følelser. Koncerterne er utraditionelle og gribende. De tager hensyn til og beskytter efterladte gennem en smuk, givende, musikalsk og terapeutisk oplevelse, samt oplyser om hjælp og behandlingstilbud på en pædagogisk og forsvarlig facon.

Om Papageno-prisen
Det er 17. gang prisen uddeles i Danmark. Prisen gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Prisen er opkaldt efter fuglefængeren Papageno fra Mozarts opera Tryllefløjten. Papageno bliver selvmordstruet, da han tror, han har mistet sit livs kærlighed, Papagena. Da han vil tage sit liv, griber tre ånder ind og viser Papageno, at der er bedre måder at håndtere situationen på. Man taler ligefrem om ”Papageno- effekten” i forskning i mediernes omtale af selvmord og selvmordsforsøg. Medieomtalen skal f.eks. gerne give svar til selvmordstruede på, hvordan man kan klare en krise, hvordan man kan få hjælp – og hvad man kan gøre som pårørende til en selvmordstruet. Prisens navn sætter derfor fokus på forebyggelse ved medieomtale af selvmord.

Tanken bag prisen
Formålet med Papageno-prisen er at:
 forebygge gennem information
 undgå tabuisering
 tage hensyn til og beskytte de efterladte
 oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte.

Retningslinjerne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk under menupunktet ”presserum”.

Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris med det formål at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Papageno-prisen blev første gang uddelt i Danmark i 2005 – dengang under navnet Werther-prisen.

Tidligere prismodtagere
· 2022: Bandet LISS og journalist Sigurd Hartkorn Plaetner
· 2021: Podcast-værterne Pernille Strøm Øster og Jeppe Vester, Landsforeningen Liv&Død
· 2020: Elene Fleischer og Liselotte Horneman Krag, NEFOS
· 2019: Journalist Jonas Bisgaard Kristensen, JydskeVestkysten
· 2018: Journalist Jonas Damstrup Fried, DR
· 2017: Journalisterne Else Marie Nygaard og Maja Funch, Kristeligt Dagblad
· 2016: Sygeplejerske og forfatter Jorit Tellervo
· 2015: Journalist Sine Skott Andersen, TV2 Fyn
· 2014: Sportsjournalist Dan Philipsen, Jyllands-Posten
· 2013: Instruktør og skuespiller Lotte Andersen, dokumentar
· 2012: DRs ungdomsprogram TVÆRS på P3
· 2011: Psykolog Birgitte Andersen og fotograf Torben Åndahl
· 2009: Psykolog Bente Hjorth Madsen, hjemmeside www.forebygselvmord.dk
· 2008: Programmedarbejderne Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer, DR
· 2007: Journalist Tommy Byrne, Fyens Stiftstidende
· 2006: Redaktør Thorkild Nyholm, DR 2005: Journalist Inger Anneberg, a4media

Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Annemarie Knigge, Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Kir Klysner, Dansk Journalistforbund og Christina Petrea Larsen, Center for Selvmordsforskning.

Udvalgt

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.
For at opnå dybere indsigt i den belastning som udsendte kampsoldater har DRISP udført i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. 

Studiet omfatter mere end 12.000 veteraner udsendt på en intermission i perioden 1997-2016 og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse efter hjemkomsten, hvor der blev spurgt ind til grad af kampeksponering og oplevelser af krigens konsekvenser (f.eks. at opleve nød blandt lokalbefolkningen). Tal fra nationale registre administreret af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viste, at i alt 83 veteraner havde forsøgt selvmord efter hjemkomst. Resultatet af undersøgelsen viser, at veteraner med et højere niveau af kampeksponering har en 8 procent højere risiko for selvmordsforsøg efter hjemkomsten sammenlignet med veteraner med et lavere niveau af kampeksponering. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at den øgede risiko for selvmordsforsøg gør sig gældende hos veteraner, der ud over kampeksponering fremviser symptomer på PTSD og/eller depression. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have været vidne til konsekvenser af krig og risiko for selvmordsforsøg.

Resultatet af undersøgelsen peger på, at man skal være særligt opmærksom på dem, der har oplevet høj kampeksponering og efterfølgende udvikler PTSD eller depression, da disse veteraner er i større risiko for senere at forsøge selvmord. Denne viden håber forskerne kan hjælpe klinikere til bedre opfølgning af veteraner i fremtiden.

Link til artikel: https://www.psychiatrist.com/jcp/trauma/combat-exposure-risk-suicide-attempt-danish-army-military-personnel/

Samarbejdspartnere:
Mia Vedtofte, Andreas Elrond, Anni B.S. Nielsen, Christian D. G. Stoltenberg, Jacob L. Marott, Lars R. Nissen.

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Selvmordsadfærd er et folkesundhedsproblem, og de høje selvmordsforsøgsrater blandt særligt unge og kvinder kræver en fortsat monitorering af udviklingen. Britt Reuter Morthorst fra DRISP har netop afsluttet en undersøgelse af udviklingen i raten over selvmordsforsøg opdelt på køn og alder i Danmark i perioden 2000-2021.

Nationale registerdata for alle personer fyldt 10 år og derover blev undersøgt, og selvmordsforsøg blev identificeret ved hjælp af data over hospitalskontakter for selvmordsforsøg. Den anvendte analysemetode blev benyttet til at identificere markante ændringer, dvs. stigninger eller fald, i selvmordsforsøgsraten over tid. Resultaterne viste, at de højeste rater af selvmordsforsøg fortsat ses blandt yngre personer. Unge mænd og kvinder i alderen 19-24 år havde en rate på henholdsvis 146 for mænd og 379 for kvinder per 100.000 indbyggere.

Over tid blev de største årlige procentvise ændringer observeret i de yngste aldersgrupper. I perioden 2012 til 2015 faldt selvmordsforsøgsraten årligt med ca. 18%, hvilket var et statistisk signifikant fund. Selvmordsforsøgsraten for kvinder i alderen 19-24 år faldt årligt med ca. 19% i perioden 2012-2016. Forgiftning var den hyppigst anvendte metode.

Resultaterne viste ingen direkte sammenhæng mellem den internationale økonomiske krise i 2008 og selvmordsforsøgsraterne i Danmark, som synes at være nået et plateau i årene før. Der sås et betydeligt fald i selvmordsforsøgsraten for kvinder i de år, hvor der blev indført alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i håndkøb, hvilket peger på at disse lovindgreb havde indflydelse på udviklingen af selvmordsforsøgsraten. De fortsatte udsving i raterne, særligt blandt yngre aldersgrupper i de seneste år understreger vigtigheden af ​​fortsat monitorering af udviklingen.

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00127-024-02795-y

DRISP:

  • Britt Reuter Morthorst
  • Michella Heinrichsen
  • Annette Erlangsen

Personer diagnosticeret med tinnitus har forhøjede selvmordsrater

Personer med en hospitalsdiagnose af tinnitus har en 40% højere selvmordsrate end personer uden en sådan diagnose viser en ny dansk undersøgelse. Det understreger behovet for opmærksomhed og støtte til patienter med tinnitus.

Undersøgelsen er udført af læge Martin Mølhave fra Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) og University of Oxford. Studiet er udgivet i Journal of Psychosomatic Research. Det finder en sammenhæng mellem tinnitus og selvmord på baggrund af dataanalyser af mere end 7,4 millioner indbyggere i Danmark over de sidste 30 år.

Personer med hyppige hospitalsbesøg pga. tinnitus havde en endnu højere selvmordsrate, især i perioden omkring t deres hospitalsbesøg og kort derefter. En gruppe af personer med både tinnitus og psykiske sygdomme havde den højeste selvmordsrate, hvilket fremhæver at det kan være svært når man i forvejen har belastende sygdomme.

”Der fandtes tidligere ikke klar evidens omkring en mulig sammenhæng mellem tinnitus og selvmordsrisiko,” forklarer læge Martin Mølhave. ”Tinnitus er også udfordrende for sundhedspersonale, da der til de fleste patienter ikke findes nogen behandling, som kan kurere dem. Det er vores erfaring, at tinnitus kan være meget svært for nogle enkelte patienter. Det var derfor vigtigt for os at undersøge, om der faktisk fandtes en forhøjet selvmordsrisiko samt at identificere hvilke grupper og hvornår at der er en øget risiko.”

Tinnitus er opfattelsen af at høre lyde, for eksempel en hylende tone eller ringen, uden tilstedeværelse af udefrakommende støj. Det forekommer ofte med et samtidigt høretab og kan være en betydelig kilde til belastning. På verdensplan oplever omkring en ud af syv mennesker tinnitus, hvoraf cirka 2% angiver at være alvorligt påvirkede af det. I Danmark angav en ud af otte mennesker at have tinnitus i 2021. Af disse opfattede 4%, at deres tinnitus havde en negativ påvirkning på deres helbred, svarende til næsten 200.000 danskere.

”Selvmord er en sjælden hændelse, så selvom der er en 40% øget risiko blandt personer med tinnitus berører dette kun et fåtal af patienter”, fortæller seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP. ”I den generelle befolkning dør ca. 16 ud af 100.000 personer om året. Blandt patienter med tinnitus dør ca. 24 ud af 100.000 personer om året. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på de patienter som har det svært med tinnitus.”

Der findes adskillige redskaber som kan hjælpe personer med tinnitus f.eks. rådgivning, kognitiv adfærdsterapi og lydterapi. Det er muligt, at disse støttende tiltag også kan reducere risikoen for selvmord. Resultaterne fra denne undersøgelse understreger vigtigheden af at række ud med støtte og effektive interventioner.

Link til studiet:

https://shorturl.at/qjnzo

DRISP:

  • Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Martin Møllehave, Sebastian Udholm og Terese Ovesen Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom.

Hjemmeside til forældre af børn med selvmordsforsøg

Vi søger forældre, der har lyst til at hjælpe os med at fortælle, hvad de får ud af at bruge hjemmesiden. For yderligere information, kontakt:anette.juel.kynde@regionh.dk

DRISP har samarbejdet med forældre, som har oplevet at have et barn med selvmordshandlinger, om at udvikle en hjemmeside (www.selvmordsforsøg.dk). Formålet med hjemmesiden er at yde støtte og information til forældre.

Hjemmesiden er nu færdig og frit tilgængelig for alle. Der findes bl.a. videoklips med forældre (genindspillet af skuespillere), som fortæller om deres personlige oplevelser, en ’rådgivningsrobot’ Roberta, samt Q&A (dvs. spørgsmål og svar), støttende sætninger og oplysninger om telefonrådgivning, privat og offentlig hjælp.

I et videoklip fortæller en mor f.eks. om, hvordan hun har valgt at tale med sin datter omkring hendes selvmordstanker: ”Jeg har været nødt til at spørge min datter direkte, hvor langt hun var med de her tanker, altså hvordan hun havde forestillet sig at handle på tankerne, og uden at jeg blev vred eller enormt ked af det”. 

Videoklippet kan ses her

Hjemmesiden kan tilgås på: http://www.selvmordsforsøg.dk

DRISP: Anette Juel Kynde, Annette Erlangsen, Jette LS Larsen

Selvmordstanker- og adfærd blandt danske unge

Op mod en tredjedel af danske unge har erfaringer med selvmordstanker- og adfærd. Det viser et nyt studie fra DRISP som netop er publiceret i European Child and Adolescent Psychiatry.

Studiet er baseret på register- og spørgeskemadata fra over 47,000 18-årige deltagere i Bedre Sundhed i Generationer kohorten. Resultaterne viser at 36% af pigerne og 28% af drengene berettende at de havde haft selvmordstanker, og hver fjedre af disse havde også haft selvmordsplaner. Derudover havde 6% af pigerne og 3% af drengene haft et selvmordsforsøg inden de blev 18 år. En stor del af dem – specielt drengene – var ikke på hospitalet efterfølgende. Blandt de 5,7% som berettede at have haft et selvmordsforsøg var det kun 1,7% som var blevet registreret med en hospitalskontakt. Denne forskel er i internationale studier tidligere blevet refereret til som ’den skjulte del af isbjerget’, der befinder sig under havets overflade.

Selvmordsforsøg var desuden hyppigere blandt unge hvis forældre havde en lavere indkomst.

”Det er meget bekymrende, at der i en gennemsnitlig skoleklasse er 2-3 unge som har erfaringer med alvorlig selvmordsadfærd. Vi ved meget lidt om hvorvidt de får den hjælp de har brug for, især dem som ikke er på hospitalet efter et selvmordsforsøg.” udtaler ph.d.-studerende Stine Danielsen som har udført studiet. Tallene understreger behovet for øget opmærksomhed og indsats over for mentalt helbred og selvmordsadfærd blandt unge. Det er vigtigt at prioriterer universelle tilbud, f.eks. på skoler, hvor man kan række ud til dem, der ikke optræder i sundhedsvæsenet.

Samtidig viste studiet, at størstedelen af unge som via en algoritme blev identificeret med et selvmordsforsøg i hospitalsregistrer, også selv bekræftede et selvmordsforsøg. Algoritmen udviklet til at identificere selvmordsforsøg i danske register kan derfor betragtes som værende pålidelig i forhold til den nævnte aldersgruppe.

DRISP: Stine Danielsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen, Trine Madsen

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00787-024-02503-w

Samarbejdspartner:

•  Katrine Strandberg-Larsen, University of Copenhagen
•  Keith Hawton, University of Oxford

Nikolaj Kjær Høier vinder priser for opgave og præsentation

Nikolaj Kjær Høier, forskningsassistent og medicinstuderende, vinder 2.præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts for opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.

Prof. Martin Balslev Jørgensen overrakte prisen og udtalte på vegne af priskomiteen at: ”Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.” 2. præmien kommer med en præmiecheck på 15.000 kr.

Det er desuden en glæde for DRISP at kunne meddele, at Nikolaj Høier også har vundet prisen for den bedste lynrunde-præsentation ved International Association for Suicide Prevention’s  Asia Pacific Annual Conference i Bangkok, Thailand for sin poster med titlen “The associations between suicide and hypnotics: a nationwide cohort study.”

Stort tillykke til Nikolaj!

Danmark får en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse

Sundhedsminister Sofie Løhde annoncerede i dag, at regeringen har indgået en politisk aftale om en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Planen er en del af den større 10-årsplan for psykiatrien. I det faglige oplæg  (som kan downloades nedenfor) fremføres følgende mål:   1) Bedre behandling og støtte til mennesker i risiko for selvmordshandlinger.   2) Afstigmatisering af selvmordstanker og selvmordshandlinger.   3) Styrket indsats til efterladte efter selvmord og pårørende. 

   4) Børn og unge beskyttes mod skadeligt selvskadende og selvmordsrelateret indhold på internettet.   5) Adgangen til metoder til selvmordshandlinger begrænses.   6) Styrket forskning og data samt systematisk opfølgning på handlingsplanen. Sammen med planen afsættes 48,8 mio kr i år samt 65 mio kr årligt fra 2025 til selvmordsforebyggende initiativer. Læs mere herom i regeringens aftaletekst: https://shorturl.at/acnqL Det er med stor begejstring at vi i DRISP hilser handlingsplanen velkommen. Vi har i mange år argumenteret for at selvmordsforebyggelse bør udføre på nationalt plan, og at der opstilles nationale prioriteter for indsatser. Vi ser frem til de kommende års indsatser for at sikre at personer med selvmordstanker og deres nære får den støtte de har brug for. Download hele handlingsplanen her: https://shorturl.at/fgV79..

WHO-medieguidelines: Forebyggelse af selvmord 

WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en guide til filmskabere og andre, som arbejder med scenekunst, film og tv. Skildring af selvmord kan være skadeligt og lede til flere selvmordshandlinger, men kan også medvirke til selvmordsforebyggelse. 

Formålet med guiden er at oplyse om, hvordan skildring af selvmord på skærm og scene kan gøres på en nøgtern og hensigtsmæssig måde, der fremmer den positive effekt, mens den negative effekt begrænses. 

Medieguidelines på dansk Download

WHO og DRISP analyse af det østlige middelhavs område

DRISP har bidraget til det internationale selvmordsforebyggende arbejde. Annette Erlangsen fra DRISP har, som konsulent for WHO, sammenfattet en situations analyse af selvmord og selvmordsforsøg i WHOs Østlige middelhavs område (WHO EMRO) i perioden 2000-2020.  WHO EMRO består af landene: Afghanistan, Bahrain, Djibouti, Egypten, Iran, Iraq, Jordan, Kuwait, Lebanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunisien, Forenede Arabiske Emirater, Vestbanken og Gaza, og Yemen.

Analysen fandt blandt andet at:
1) I mere end halvdelen af de undersøgte lande var data over selvmord enten utilstrækkelige eller lav kvalitet, hvilket gør det svært at monitorere forekomsten af selvmord.
2) Fra 2000-2019 var der et 7.6% fald i selvmordsraten i regionen, primært blandt kvinder.
3. I mere end halvdelen af landene bliver selvmord fortsat betragtet som en kriminel handling. Dette er problematisk da det kan potentielt medføre at individer i risiko ikke søger hjælp i tide.

Den samlede analysen kan findes her:

https://www.emro.who.int/images/stories/mnh/documents/situation_analysis_emro.pdf

Rapporten findes som en opsummeret udgave i denne peer-reviewed publikation:

Erlangsen-et-al-2023_Archives-2Download

Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Norden: En situationsanalyse udført af DRISP

Ethvert selvmordsdød er ét for meget. Nordisk Råd’s Velfærdsudvalg har i deres ‘2025 ambition’ sat et mål om at reducere antallet af selvmord med 25 % i 2025. Dette modsvarer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som inkluderer et mål om en 33% reduktion af selvmordsdødeligheden inden 2030.

For at undersøge om selvmordsraterne i Norden er faldende samt for at få et generelt overblik, har Nordisk Ministerråd bedt Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) om at udføre en situationsanalyse. Situationsanalyse giver et overblik samt opsummerer eksisterende indsatser og udfordringer. Rapporten har til formål at informere politiske beslutningstagere, forskere, ngo’er og personer, der er interesserer sig for selvmordsforebyggelse.

DRISP har udarbejdet rapporten af ​​i samarbejde med adskillige etablerede forskere og eksperter inden for selvmordsforebyggelse i de nordiske lande. Rapporten er nu udgivet af Nordisk Ministerråd.

Nogle af de centrale fund er:

– I 2022 døde i alt 3.574 personer af selvmord i de nordiske lande.

– I Grønland findes den højeste selvmordsrate som tæller blandt de højeste i verden.

– I forhold til FN’s mål om en 33% reduktion i selvmordsdødeligheden er der kun opnået beskedne reduktioner i selvmordsraterne i de nordiske lande over de seneste år.

– Statistiske opgørelser over selvmord fra Færøerne, Grønland og Ålandsøerne bliver tilsyneladende ikke indberettet til World Health Organization’s dødelighedsdatabase.

– Næsten ingen af de nordiske lande udfører en systematisk monitorering af selvmordsforsøg.

– Stort set alle nordiske lande har en national plan for selvmordsforebyggelse.

– Systematisk opfølgning af personer som kommer i skadestuen med selvmordsforsøg udføres kun i enkelte af de nordiske lande.

Rapporten findes i dens fulde længde på dette link: https://pub.norden.org/temanord2024-509/

Annette Juel Kynde Phd forsvar

Annette Juel Kynde fra DRISP forsvarer hendes Phd afhandling
“Concerns and moral careers of parents of sons and daughters with suicidal behaviour” Ved Syddansk Universitet i Slagelse.
Man er velkommen til at deltage både fysisk eller på Zoom.

Tid og sted:

Auditorium, Psykiatrisygehuset in Slagelse,
Fælledvej 6, 4200 Slagelse

04-03-2024 at 13:00


https://syddanskuni.zoom.us/j/64709105716

Transkønnede individer og selvmordsforsøg og mortalitet i Danmark

Tidligere undersøgelser har antydet, at transkønnede individer kan udgøre en risikogruppe med hensyn til selvmordsforsøg og selvmord, men den eksistererend viden var hovedsagelig baseret på spørgeskemaundersøgelser. Der manglede store, befolkningsbaserede undersøgelser.

DRISP har udført en analyser af selvmordsforsøg og dødelighed blandt transkønnede personer i Danmark. Studiets formål var at undersøge, om transkønnede individer i Danmark har højere forekomster af selvmordsforsøg og dødelighed end ikke-transkønnede personer.

Undersøgelsen var landsdækkende og baseret på registerdata, og over 6,6 millioner individer, der var født i Danmark, var 15+ år og bosat i landet på et tidspunkt mellem 1. januar 1980 til 31. december 2021, indgik i analyserne. Transkønnethed blev fastslået gennem nationale hospitalsregistre og administrative registre over juridisk kønsskifte. Resultaterne viste, at transkønnede individer havde markant højere forekomster af selvmordsforsøg, selvmord, dødsfald uden for selvmord og samlet dødelighed sammenlignet med ikke-transkønnede personer.

Resultaterne viste, at trods faldende selvmordsforsøgs- og selvmordsrater over de 42 år, der blev undersøgt, forblev de justerede rater signifikant forhøjede i de seneste perioder op til og med 2021 for alle de undersøgte kategorier. Transkønnede individer havde en 3.5 gange højere risiko for selvmord og en 7.7 gange højere risiko for selvmordsforsøg end baggrundsbefolkningen.

Studie understreger behovet for opmærksomhed på de særlige udfordringer, som transkønnede personer står over for, og implementering af tiltag for at reducere selvmordsforsøg og forbedre deres samlede sundhed og velvære.

Leder af projektet og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Annette Erlangsen udtaler: ”Vi vidste fra udenlandske studier, at transkønnede har en øget risiko for selvmordshandlinger, så det er godt at kunne sætte præcise tal på forholdet. Transkønnede personer, der har selvmordstanker, kan være mindre tilbøjelige til at søge hjælp fra de eksisterede psykiatriske tilbud, fordi de ikke ønsker, at det skal stå i deres patientjournal og evt. hindre adgang til senere behandling. Vi ser os som foregangsland på LGBT+ området, og vi har selvmordsforebyggende behandling, der virker, men vi mangler løsninger på dette problem.”

Morten Frisch, overlæge på Statens Serum Institut og leder af befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, tilføjer: ”Vores nye studie udmærker sig ved at være verdens første nationalt dækkende undersøgelse om transpersoners selvmordsadfærd og dødelighed. Forhåbentlig vil undersøgelsens tydelige resultater medvirke til at rette fokus på de udfordringer i livet, der så markant øger transpersoners risiko for selvmordsforsøg og død. Det er et umisforståeligt og bekymrende tegn på mistrivsel blandt danske transpersoner, når denne gruppe har en næsten otte gange højere forekomst af selvmordsforsøg end andre danskere.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark udtaler: “Det er meget voldsomme tal, som vi jo desværre kendte alt for godt i forvejen. Tallene peger på at der er lang vej, før vi får afstigmatiseret, hvad det vil sige at være transkønnet og skabt bedre forhold for disse hele vejen igennem livet. Der påhviler os alle et stort ansvar for dette og den nuværende offentlige debat om, hvad det vil sige at være transkønnet fremmer desværre ikke altid forståelsen.”

Studiet blev publiceret i det anerkendte tidsskrift: JAMA Network

Du kan finde studiet her og læse mere: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2806531

Projektet blev udført i samarbejde med prof Morten Frisch fra Serum Instituttet og LGBT+ Danmark

Link til medierapporter:

https://tinyurl.com/2d9eavjf

https://www.nytimes.com/2023/06/27/health/transgender-suicide-risk-denmark.html

DRISP lancerer FORSAM Databasen

FORSAM står for “Forebyggelse af selvmordshandlinger gennem monitorering.” FORSAM er en online monitoreringsportal til forebyggelse af selvmordshandlinger, som netop er blevet udviklet af DRISP. Hjemmesiden præsenterer data over selvmord og selvmordsforsøg for forskellige risikogrupper. Nyeste tilgængelige data findes på kommune-, sundhedsklynge-, regions- og landsplan.

Ideen bag FORSAM er at skabe en let tilgængelig monitoreringsportal, hvor aktører inden for selvmordsforebyggelse hurtigt kan orientere sig, og nemt kan finde svar på f.eks. følgende spørgsmål:

– Hvilken er profilen i forhold til køn, alder, civilstand, husstandsforhold, socioøkonomisk status, uddannelse, psykiske sygdomme, kroniske sygdomme har personer der dør af selvmord i en bestemt kommune?

 – Hvor høj er selvmordsraten blandt personer med psykisk sygdom?

– Hvor mange af de personer som dør af selvmord i en bestemt sundhedsklynges område har været i psykiatrisk behandling inden for de 6 måneder?

Du kan finde FORSAM her

FORSAM adskiller sig fra eksisterende databaser ved bl.a. at indeholde: 1) opgørelser over risikogrupper (f.eks. mennesker med psykiske sygdomme, kroniske fysiske sygdomme, arbejdsløse, fraskilte, enker/enkemænd, førtidspensionister, misbrugere, udsatte unge, nye stressfyldte hændelser); 2) opgørelser over kontakter til sundhedssystemet, 3) inkludere antallet af familiemedlemmer, som er efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg.

FORSAM vil gøre data hurtigt og tilgængeligt for de mange forskellige aktører der arbejder med selvmordsforebyggelse og herved give dem tidssvarende valideret data. Dette vil hjælpe aktører inden for det selvmordsforebyggende område, politiske beslutningstagere, og andre interessenter med at finde oplysninger hurtigt.

FORSAM bliver drevet af DRISP i samarbejde med partnere fra kommunerne (bl.a. Rødovre Kommune), Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner, lederne af de selvmordsforebyggende klinikker og Livslinien.

YRSA Projektet – Selvmordforsøg hos unge

Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg. I Danmark har vores viden om selvmordsforsøg været mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til 9% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Bedre Sundhed i Generation (BSIG) kohorten på ca. 96.000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge præcis hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med selv-rapporterede data om selvmordsforsøg fra BSIG. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældre død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykologisk/psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge. 

Drisp: Trine Madsen