Personer diagnosticeret med tinnitus har forhøjede selvmordsrater

Personer med en hospitalsdiagnose af tinnitus har en 40% højere selvmordsrate end personer uden en sådan diagnose viser en ny dansk undersøgelse. Det understreger behovet for opmærksomhed og støtte til patienter med tinnitus.

Undersøgelsen er udført af læge Martin Mølhave fra Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) og University of Oxford. Studiet er udgivet i Journal of Psychosomatic Research. Det finder en sammenhæng mellem tinnitus og selvmord på baggrund af dataanalyser af mere end 7,4 millioner indbyggere i Danmark over de sidste 30 år.

Personer med hyppige hospitalsbesøg pga. tinnitus havde en endnu højere selvmordsrate, især i perioden omkring t deres hospitalsbesøg og kort derefter. En gruppe af personer med både tinnitus og psykiske sygdomme havde den højeste selvmordsrate, hvilket fremhæver at det kan være svært når man i forvejen har belastende sygdomme.

”Der fandtes tidligere ikke klar evidens omkring en mulig sammenhæng mellem tinnitus og selvmordsrisiko,” forklarer læge Martin Mølhave. ”Tinnitus er også udfordrende for sundhedspersonale, da der til de fleste patienter ikke findes nogen behandling, som kan kurere dem. Det er vores erfaring, at tinnitus kan være meget svært for nogle enkelte patienter. Det var derfor vigtigt for os at undersøge, om der faktisk fandtes en forhøjet selvmordsrisiko samt at identificere hvilke grupper og hvornår at der er en øget risiko.”

Tinnitus er opfattelsen af at høre lyde, for eksempel en hylende tone eller ringen, uden tilstedeværelse af udefrakommende støj. Det forekommer ofte med et samtidigt høretab og kan være en betydelig kilde til belastning. På verdensplan oplever omkring en ud af syv mennesker tinnitus, hvoraf cirka 2% angiver at være alvorligt påvirkede af det. I Danmark angav en ud af otte mennesker at have tinnitus i 2021. Af disse opfattede 4%, at deres tinnitus havde en negativ påvirkning på deres helbred, svarende til næsten 200.000 danskere.

”Selvmord er en sjælden hændelse, så selvom der er en 40% øget risiko blandt personer med tinnitus berører dette kun et fåtal af patienter”, fortæller seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP. ”I den generelle befolkning dør ca. 16 ud af 100.000 personer om året. Blandt patienter med tinnitus dør ca. 24 ud af 100.000 personer om året. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på de patienter som har det svært med tinnitus.”

Der findes adskillige redskaber som kan hjælpe personer med tinnitus f.eks. rådgivning, kognitiv adfærdsterapi og lydterapi. Det er muligt, at disse støttende tiltag også kan reducere risikoen for selvmord. Resultaterne fra denne undersøgelse understreger vigtigheden af at række ud med støtte og effektive interventioner.

Link til studiet:

https://shorturl.at/qjnzo

DRISP:

  • Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Martin Møllehave, Sebastian Udholm og Terese Ovesen Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom.

Sammenhæng mellem partners død af selvmord og psykiske, fysiske og sociale

I dette landsdækkende kohortestudie fandtes en højere risiko for psykiske og fysiske diagnoser samt uhensigtsmæssige sociale hændelser blandt personer som var blevet efterladt efter partners selvmord. Resultaterne viste at den overlevende partner var påvirket på en bred skala af psykiske, fysiske og sociale parametre, hvilket taler for en mere aktiv støtte til efterladte efter selvmord. Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet modtog støtte af American Foundation for Suicide Prevention og Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen og Merete Nordentoft

Partner:

  • Bo Runeson, Centre for Psychiatry Research, Department of Clinical Neuroscience, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
  • James M. Bolton, Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg, Manitoba, Canada
  • Holly C. Wilcox, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Johns Hopkins School of Medicine, Baltimore, Maryland
  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Jesper Krogh, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Denmark
  • Katherine Shear, Columbia School of Social Work, Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York, New York
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, and Office for Aging, University of Rochester Medical Center, Rochester, New York

Infektioner og selvmord

Studier foreslår at infektioner kan være forbundet med en højere risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordshandlinger. Formålet med dette studie var at estimere sammenhængen mellem hospitalsdiagnosticeret infektion og død af selvmord. En øget risiko for selvmord blev fundet med et dosis-respons relation. Resultaterne foreslår at infektioner muligvis spiller en væsentlig rolle i de patho-fysiologiske mekanisme som udløser selvmordshandlinger.
Studiet blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Projektet har modtaget støtte fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Annette Erlangsen, Trine Madsen, og Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Michael E. Benros , PhD, Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • Holger J. Sørensen, MD,Mental Health Centre Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
  • William W. Eaton, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, Maryland
  • Teodor T. Postolache, MD, Mood and Anxiety Disorders Program, Department of Psychiatry, School of Medicine, University of Maryland, Baltimore

Sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og selvmord

Neurologiske sygdomme påvirker personers liv både i form af funktionelle tab og afhængighed af hjælp, og er blevet sat i forbindelse med selvmord. Der manglede dog en dækkende oversigt. I dette internationale forskningsprojekt undersøgtes det om personer med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end andre personer.

Studiet som er publiceret i det internationale anerkendte tidsskrift JAMA viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrate, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme. Op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord. Mennesker som er diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig 4-5 gange højere end baggrundsbefolkningen. Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

Studiet viser også at personer med demens en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme.

– Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, fra DRISP.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studiet:

https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2760389

DRISP: Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartnere:

  • Egon Stenager, Department of Neurology, Sønderborg, Hospital of Southern Jutland, Denmark
  • Yeates Conwell, Center for the Study and Prevention of Suicide, University of Rochester Medical Center, USA
  • Per Krag Andersen, Section of Biostatistics, University of Copenhagen, Denmark
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom
  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, Copenhagen, Denmark
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark