Kategori: DK News

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Selvmordsadfærd er et folkesundhedsproblem, og de høje selvmordsforsøgsrater blandt særligt unge og kvinder kræver en fortsat monitorering af udviklingen. Britt Reuter Morthorst fra DRISP har netop afsluttet en undersøgelse af udviklingen i raten over selvmordsforsøg opdelt på køn og alder i Danmark i perioden 2000-2021.

Nationale registerdata for alle personer fyldt 10 år og derover blev undersøgt, og selvmordsforsøg blev identificeret ved hjælp af data over hospitalskontakter for selvmordsforsøg. Den anvendte analysemetode blev benyttet til at identificere markante ændringer, dvs. stigninger eller fald, i selvmordsforsøgsraten over tid. Resultaterne viste, at de højeste rater af selvmordsforsøg fortsat ses blandt yngre personer. Unge mænd og kvinder i alderen 19-24 år havde en rate på henholdsvis 146 for mænd og 379 for kvinder per 100.000 indbyggere.

Over tid blev de største årlige procentvise ændringer observeret i de yngste aldersgrupper. I perioden 2012 til 2015 faldt selvmordsforsøgsraten årligt med ca. 18%, hvilket var et statistisk signifikant fund. Selvmordsforsøgsraten for kvinder i alderen 19-24 år faldt årligt med ca. 19% i perioden 2012-2016. Forgiftning var den hyppigst anvendte metode.

Resultaterne viste ingen direkte sammenhæng mellem den internationale økonomiske krise i 2008 og selvmordsforsøgsraterne i Danmark, som synes at være nået et plateau i årene før. Der sås et betydeligt fald i selvmordsforsøgsraten for kvinder i de år, hvor der blev indført alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i håndkøb, hvilket peger på at disse lovindgreb havde indflydelse på udviklingen af selvmordsforsøgsraten. De fortsatte udsving i raterne, særligt blandt yngre aldersgrupper i de seneste år understreger vigtigheden af ​​fortsat monitorering af udviklingen.

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00127-024-02795-y

DRISP:

  • Britt Reuter Morthorst
  • Michella Heinrichsen
  • Annette Erlangsen

Personer diagnosticeret med tinnitus har forhøjede selvmordsrater

Personer med en hospitalsdiagnose af tinnitus har en 40% højere selvmordsrate end personer uden en sådan diagnose viser en ny dansk undersøgelse. Det understreger behovet for opmærksomhed og støtte til patienter med tinnitus.

Undersøgelsen er udført af læge Martin Mølhave fra Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) og University of Oxford. Studiet er udgivet i Journal of Psychosomatic Research. Det finder en sammenhæng mellem tinnitus og selvmord på baggrund af dataanalyser af mere end 7,4 millioner indbyggere i Danmark over de sidste 30 år.

Personer med hyppige hospitalsbesøg pga. tinnitus havde en endnu højere selvmordsrate, især i perioden omkring t deres hospitalsbesøg og kort derefter. En gruppe af personer med både tinnitus og psykiske sygdomme havde den højeste selvmordsrate, hvilket fremhæver at det kan være svært når man i forvejen har belastende sygdomme.

”Der fandtes tidligere ikke klar evidens omkring en mulig sammenhæng mellem tinnitus og selvmordsrisiko,” forklarer læge Martin Mølhave. ”Tinnitus er også udfordrende for sundhedspersonale, da der til de fleste patienter ikke findes nogen behandling, som kan kurere dem. Det er vores erfaring, at tinnitus kan være meget svært for nogle enkelte patienter. Det var derfor vigtigt for os at undersøge, om der faktisk fandtes en forhøjet selvmordsrisiko samt at identificere hvilke grupper og hvornår at der er en øget risiko.”

Tinnitus er opfattelsen af at høre lyde, for eksempel en hylende tone eller ringen, uden tilstedeværelse af udefrakommende støj. Det forekommer ofte med et samtidigt høretab og kan være en betydelig kilde til belastning. På verdensplan oplever omkring en ud af syv mennesker tinnitus, hvoraf cirka 2% angiver at være alvorligt påvirkede af det. I Danmark angav en ud af otte mennesker at have tinnitus i 2021. Af disse opfattede 4%, at deres tinnitus havde en negativ påvirkning på deres helbred, svarende til næsten 200.000 danskere.

”Selvmord er en sjælden hændelse, så selvom der er en 40% øget risiko blandt personer med tinnitus berører dette kun et fåtal af patienter”, fortæller seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP. ”I den generelle befolkning dør ca. 16 ud af 100.000 personer om året. Blandt patienter med tinnitus dør ca. 24 ud af 100.000 personer om året. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på de patienter som har det svært med tinnitus.”

Der findes adskillige redskaber som kan hjælpe personer med tinnitus f.eks. rådgivning, kognitiv adfærdsterapi og lydterapi. Det er muligt, at disse støttende tiltag også kan reducere risikoen for selvmord. Resultaterne fra denne undersøgelse understreger vigtigheden af at række ud med støtte og effektive interventioner.

Link til studiet:

https://shorturl.at/qjnzo

DRISP:

  • Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Martin Møllehave, Sebastian Udholm og Terese Ovesen Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom.

Hjemmeside til forældre af børn med selvmordsforsøg

Vi søger forældre, der har lyst til at hjælpe os med at fortælle, hvad de får ud af at bruge hjemmesiden. For yderligere information, kontakt:anette.juel.kynde@regionh.dk

DRISP har samarbejdet med forældre, som har oplevet at have et barn med selvmordshandlinger, om at udvikle en hjemmeside (www.selvmordsforsøg.dk). Formålet med hjemmesiden er at yde støtte og information til forældre.

Hjemmesiden er nu færdig og frit tilgængelig for alle. Der findes bl.a. videoklips med forældre (genindspillet af skuespillere), som fortæller om deres personlige oplevelser, en ’rådgivningsrobot’ Roberta, samt Q&A (dvs. spørgsmål og svar), støttende sætninger og oplysninger om telefonrådgivning, privat og offentlig hjælp.

I et videoklip fortæller en mor f.eks. om, hvordan hun har valgt at tale med sin datter omkring hendes selvmordstanker: ”Jeg har været nødt til at spørge min datter direkte, hvor langt hun var med de her tanker, altså hvordan hun havde forestillet sig at handle på tankerne, og uden at jeg blev vred eller enormt ked af det”. 

Videoklippet kan ses her

Hjemmesiden kan tilgås på: http://www.selvmordsforsøg.dk

DRISP: Anette Juel Kynde, Annette Erlangsen, Jette LS Larsen

Nikolaj Kjær Høier vinder priser for opgave og præsentation

Nikolaj Kjær Høier, forskningsassistent og medicinstuderende, vinder 2.præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts for opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.

Prof. Martin Balslev Jørgensen overrakte prisen og udtalte på vegne af priskomiteen at: ”Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.” 2. præmien kommer med en præmiecheck på 15.000 kr.

Det er desuden en glæde for DRISP at kunne meddele, at Nikolaj Høier også har vundet prisen for den bedste lynrunde-præsentation ved International Association for Suicide Prevention’s  Asia Pacific Annual Conference i Bangkok, Thailand for sin poster med titlen “The associations between suicide and hypnotics: a nationwide cohort study.”

Stort tillykke til Nikolaj!

Danmark får en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse

Sundhedsminister Sofie Løhde annoncerede i dag, at regeringen har indgået en politisk aftale om en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Planen er en del af den større 10-årsplan for psykiatrien. I det faglige oplæg  (som kan downloades nedenfor) fremføres følgende mål:   1) Bedre behandling og støtte til mennesker i risiko for selvmordshandlinger.   2) Afstigmatisering af selvmordstanker og selvmordshandlinger.   3) Styrket indsats til efterladte efter selvmord og pårørende. 

   4) Børn og unge beskyttes mod skadeligt selvskadende og selvmordsrelateret indhold på internettet.   5) Adgangen til metoder til selvmordshandlinger begrænses.   6) Styrket forskning og data samt systematisk opfølgning på handlingsplanen. Sammen med planen afsættes 48,8 mio kr i år samt 65 mio kr årligt fra 2025 til selvmordsforebyggende initiativer. Læs mere herom i regeringens aftaletekst: https://shorturl.at/acnqL Det er med stor begejstring at vi i DRISP hilser handlingsplanen velkommen. Vi har i mange år argumenteret for at selvmordsforebyggelse bør udføre på nationalt plan, og at der opstilles nationale prioriteter for indsatser. Vi ser frem til de kommende års indsatser for at sikre at personer med selvmordstanker og deres nære får den støtte de har brug for. Download hele handlingsplanen her: https://shorturl.at/fgV79..

WHO-medieguidelines: Forebyggelse af selvmord 

WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en guide til filmskabere og andre, som arbejder med scenekunst, film og tv. Skildring af selvmord kan være skadeligt og lede til flere selvmordshandlinger, men kan også medvirke til selvmordsforebyggelse. 

Formålet med guiden er at oplyse om, hvordan skildring af selvmord på skærm og scene kan gøres på en nøgtern og hensigtsmæssig måde, der fremmer den positive effekt, mens den negative effekt begrænses. 

Medieguidelines på dansk Download

WHO og DRISP analyse af det østlige middelhavs område

DRISP har bidraget til det internationale selvmordsforebyggende arbejde. Annette Erlangsen fra DRISP har, som konsulent for WHO, sammenfattet en situations analyse af selvmord og selvmordsforsøg i WHOs Østlige middelhavs område (WHO EMRO) i perioden 2000-2020.  WHO EMRO består af landene: Afghanistan, Bahrain, Djibouti, Egypten, Iran, Iraq, Jordan, Kuwait, Lebanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunisien, Forenede Arabiske Emirater, Vestbanken og Gaza, og Yemen.

Analysen fandt blandt andet at:
1) I mere end halvdelen af de undersøgte lande var data over selvmord enten utilstrækkelige eller lav kvalitet, hvilket gør det svært at monitorere forekomsten af selvmord.
2) Fra 2000-2019 var der et 7.6% fald i selvmordsraten i regionen, primært blandt kvinder.
3. I mere end halvdelen af landene bliver selvmord fortsat betragtet som en kriminel handling. Dette er problematisk da det kan potentielt medføre at individer i risiko ikke søger hjælp i tide.

Den samlede analysen kan findes her:

https://www.emro.who.int/images/stories/mnh/documents/situation_analysis_emro.pdf

Rapporten findes som en opsummeret udgave i denne peer-reviewed publikation:

Erlangsen-et-al-2023_Archives-2Download

Annette Juel Kynde Phd forsvar

Annette Juel Kynde fra DRISP forsvarer hendes Phd afhandling
“Concerns and moral careers of parents of sons and daughters with suicidal behaviour” Ved Syddansk Universitet i Slagelse.
Man er velkommen til at deltage både fysisk eller på Zoom.

Tid og sted:

Auditorium, Psykiatrisygehuset in Slagelse,
Fælledvej 6, 4200 Slagelse

04-03-2024 at 13:00


https://syddanskuni.zoom.us/j/64709105716

DRISP lancerer FORSAM Databasen

FORSAM står for “Forebyggelse af selvmordshandlinger gennem monitorering.” FORSAM er en online monitoreringsportal til forebyggelse af selvmordshandlinger, som netop er blevet udviklet af DRISP. Hjemmesiden præsenterer data over selvmord og selvmordsforsøg for forskellige risikogrupper. Nyeste tilgængelige data findes på kommune-, sundhedsklynge-, regions- og landsplan.

Ideen bag FORSAM er at skabe en let tilgængelig monitoreringsportal, hvor aktører inden for selvmordsforebyggelse hurtigt kan orientere sig, og nemt kan finde svar på f.eks. følgende spørgsmål:

– Hvilken er profilen i forhold til køn, alder, civilstand, husstandsforhold, socioøkonomisk status, uddannelse, psykiske sygdomme, kroniske sygdomme har personer der dør af selvmord i en bestemt kommune?

 – Hvor høj er selvmordsraten blandt personer med psykisk sygdom?

– Hvor mange af de personer som dør af selvmord i en bestemt sundhedsklynges område har været i psykiatrisk behandling inden for de 6 måneder?

Du kan finde FORSAM her

FORSAM adskiller sig fra eksisterende databaser ved bl.a. at indeholde: 1) opgørelser over risikogrupper (f.eks. mennesker med psykiske sygdomme, kroniske fysiske sygdomme, arbejdsløse, fraskilte, enker/enkemænd, førtidspensionister, misbrugere, udsatte unge, nye stressfyldte hændelser); 2) opgørelser over kontakter til sundhedssystemet, 3) inkludere antallet af familiemedlemmer, som er efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg.

FORSAM vil gøre data hurtigt og tilgængeligt for de mange forskellige aktører der arbejder med selvmordsforebyggelse og herved give dem tidssvarende valideret data. Dette vil hjælpe aktører inden for det selvmordsforebyggende område, politiske beslutningstagere, og andre interessenter med at finde oplysninger hurtigt.

FORSAM bliver drevet af DRISP i samarbejde med partnere fra kommunerne (bl.a. Rødovre Kommune), Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner, lederne af de selvmordsforebyggende klinikker og Livslinien.

Årets Nordentoftpris går til Arnârak Patricia Bloch

Nordentoftprisen 2023 går til Arnârak Patricia Bloch for hendes utrættelige arbejde de seneste år med uddannelse og oplysning af selvmordsforebyggelse blandt fagfolk i Grønland. Prisen uddeles til den Nationale Netværksdag For De Selvmordsforebyggende Kliniker i Danmark, den 2. November 2023. Sammen med prisen følger et beløb på 10.000 kroner.

Begrundelse
Vi er alle bevidste om at selvmord udgør et stort problem i Grønland, selvom det desværre underprioriteres fra politisk side i Danmark.
Arnârak Patricia Bloch blev indstillet til Nordentoftprisen af Livslinien. Det gjorde Livslinien, fordi Arnârak over de seneste 4 år har været en central figur i udbredelse af selvmordsforebyggende viden blandt fagfolk i Grønland. Omkring 500 fagfolk er blevet undervist i professionelt at tale med og håndtere mennesker med selvmordstanker og deres pårørende – og denne undervisning har fundet sted på grønlandsk. Det faktum at en person med kendskab til den grønlandske mentalitet laver undervisningen sikrer en bedre formidling af de centrale budskaber. Kulturel forståelse er vigtigt når man skal adressere tabubelagte emner som selvmord. Arnârak og hendes medhjælpere forstår at inddrage viden udefra og bruge den til fordel for Grønland.
Vi er meget glade for at kunne støtte et grønlandsk initiativ til for at forebygge selvmord.

På vegne af priskomiteen,
Annette Erlangsen
Elene Fleischer
Jan-Henrik Winsløv

Medieomtale af årets prisudgivelse kan findes her

Om Nordentoftprisen
Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 2. november, 2023 i Aalborg.
Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2023 uddeles prisen således til en praktiker.

Tidligere prismodtagere
2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

2019: Livslinien

2020: Trine Madsen

2021: Kate Aamund

2022: Charlotte Mühlmann 2023: Arnârak Patricia Bloch

Årets Papageno-pris går til pianisten og komponisten Frans Bak

Papageno-prisen 2023 går til komponist Frans Bak for sit unikke koncept for efterladte efter selvmord: Sange til min mor – sange om sorg og kærlighed efter selvmord. Prisen uddeles i forbindelse med Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse d. 8. september 2023 i Hillerød. Sammen med prisen følger 10.000 kroner.

Begrundelse
Komponisten Frans Bak mistede sin mor til selvmord, da han var 18 år. 40 år senere kommer sangen “Lys nu, min engel” til ham – en sang til og om moren. Og der kom flere til. Frans arrangerede en koncert for bl.a. sin gamle veninde og psykolog, Ane Christensen, og hun bliver, sammen med de øvrige gæster, meget rørt over sangene og det fællesskab, der opstod ved koncerten. Efter koncerten opfordrer hun Frans til at tage ud i landet og spille sangene for efterladte til selvmord– og så var ideen skabt: en synge og snakke-koncert til efterladte til selvmord.

Siden har Frans og Ane Christensen turneret rundt i landets dagligstuer, medborgerhuse, aktivitetscentre, kirke osv. for at mødes med 5 – 50 mennesker. Koncerterne egner sig både som en musikalsk oplevelse og som en sjælelig aften, da det kan være nemmere at synge, end at tale, om alle de svære følelser. Koncerterne er utraditionelle og gribende. De tager hensyn til og beskytter efterladte gennem en smuk, givende, musikalsk og terapeutisk oplevelse, samt oplyser om hjælp og behandlingstilbud på en pædagogisk og forsvarlig facon.

Om Papageno-prisen
Det er 17. gang prisen uddeles i Danmark. Prisen gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Prisen er opkaldt efter fuglefængeren Papageno fra Mozarts opera Tryllefløjten. Papageno bliver selvmordstruet, da han tror, han har mistet sit livs kærlighed, Papagena. Da han vil tage sit liv, griber tre ånder ind og viser Papageno, at der er bedre måder at håndtere situationen på. Man taler ligefrem om ”Papageno- effekten” i forskning i mediernes omtale af selvmord og selvmordsforsøg. Medieomtalen skal f.eks. gerne give svar til selvmordstruede på, hvordan man kan klare en krise, hvordan man kan få hjælp – og hvad man kan gøre som pårørende til en selvmordstruet. Prisens navn sætter derfor fokus på forebyggelse ved medieomtale af selvmord.

Tanken bag prisen
Formålet med Papageno-prisen er at:
 forebygge gennem information
 undgå tabuisering
 tage hensyn til og beskytte de efterladte
 oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte.

Retningslinjerne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk under menupunktet ”presserum”.

Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris med det formål at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Papageno-prisen blev første gang uddelt i Danmark i 2005 – dengang under navnet Werther-prisen.

Tidligere prismodtagere
· 2022: Bandet LISS og journalist Sigurd Hartkorn Plaetner
· 2021: Podcast-værterne Pernille Strøm Øster og Jeppe Vester, Landsforeningen Liv&Død
· 2020: Elene Fleischer og Liselotte Horneman Krag, NEFOS
· 2019: Journalist Jonas Bisgaard Kristensen, JydskeVestkysten
· 2018: Journalist Jonas Damstrup Fried, DR
· 2017: Journalisterne Else Marie Nygaard og Maja Funch, Kristeligt Dagblad
· 2016: Sygeplejerske og forfatter Jorit Tellervo
· 2015: Journalist Sine Skott Andersen, TV2 Fyn
· 2014: Sportsjournalist Dan Philipsen, Jyllands-Posten
· 2013: Instruktør og skuespiller Lotte Andersen, dokumentar
· 2012: DRs ungdomsprogram TVÆRS på P3
· 2011: Psykolog Birgitte Andersen og fotograf Torben Åndahl
· 2009: Psykolog Bente Hjorth Madsen, hjemmeside www.forebygselvmord.dk
· 2008: Programmedarbejderne Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer, DR
· 2007: Journalist Tommy Byrne, Fyens Stiftstidende
· 2006: Redaktør Thorkild Nyholm, DR 2005: Journalist Inger Anneberg, a4media

Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Annemarie Knigge, Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Kir Klysner, Dansk Journalistforbund og Christina Petrea Larsen, Center for Selvmordsforskning.

YAM projektet skal afprøves på danske skoler

Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har sammen med DRISP modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at afprøve skoleindsatsen Youth Aware of Mental Health (YAM) på danske skoler.

Projektet bygger på et tværsektorielt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren med henblik på undersøge, om indsigt og viden om psykisk sårbarhed og selvskade kan forebygge mistrivsel blandt skoleelever på 8-9. klassetrin.

YAM-interventionen er et 5 ugers evidensbaseret program, der giver viden om psykisk sårbarhed og selvmordsforebyggelse ved at tage udgangspunkt i de unges hverdagsliv blandet andet i form af rollespil. Interventionen er manualbaseret og varetages af trænede YAM-instruktører.

Projektet har fået interessetilkendegivelser fra flere skoler og gennemføres i første omgang som et cluster randomiseret feasibility studie på 6-8 skoler fordelt over hele landet med henblik på at undersøge, om interventionen kan implementeres og afvikles i danske skoler i større skala.

Vi glæder os meget til at komme i gang.

Læs mere her

(https://www.y-a-m.org)

Drisp: Britt Morthorst

Hvem skal have årets Papageno-pris for sober og respektfuld omtale af selvmord?

Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Papageno-prisen 2023. Prisen uddeles for at sætte fokus på, at medieomtale kan være med til at forebygge selvmord, hvis den sker på en sober, respektfuld og informativ måde. Fornuftig medieomtale af selvmord kan nemlig få selvmordstruede til at søge hjælp. 

Til september 2023 uddeles Papageno-prisen – den tidligere Werther-pris – for 18. gang, og nu efterlyses kandidater til at modtage prisen.

Prisen uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der på en sober og konstruktiv måde omtaler selvmord, selvmordsforebyggelse og de efterladte.

Sidste år gik prisen til journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet LISS for deres podcast om hvordan det føles at miste til selvmord. Tidligere er prisen også uddelt til f.eks. journalister, psykologer, frivillige, en filminstruktør og en sygeplejerske.

Prisen er på 10.000 kroner og uddeles i forbindelse med afholdelsen af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse. 

Indstil din kandidat
Alle kan indstille en kandidat til prisen, og det sker således:
• Indstillinger skal sendes til Trine Banke d’Andrade, Center for Selvmordsforskning på e-mail: tbk@cfsmail.dk.
• Der skal være tale om en motiveret indstilling på maksimalt et A4-ark vedlagt eksempler på eller henvisninger til kandidatens arbejde.
• Vær opmærksom på, at kandidaten selv skal kunne acceptere indstillingen.
• Kontaktoplysninger på kandidaten bedes inkluderet (tlf. eller mail).
• Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag d. 30. juni 2023 klokken 12.00.
Læs mere her

Papageno gruppen præsenterede ved selvmordsforebyggelse konference

Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.

Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her


Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larsen,

Nikolaj Kjær Høier vinder 2.præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri.

Nikolaj Høier fra DRISP har fået overrakt 2. Præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri, ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts. For opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.

Prisen blev overrakt af Prof. Martin Balslev Jørgensen der udtalte på vegne af priskomitteen at:

Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.

Bedømmelsesudvalget var enige om, at 2. præmien på 15.000 kr. skulle gå til denne opgave.