yes louise s larsen, Author at

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Færre selvmordsforsøg blandt unge

Selvmordsadfærd er et folkesundhedsproblem, og de høje selvmordsforsøgsrater blandt særligt unge og kvinder kræver en fortsat monitorering af udviklingen. Britt Reuter Morthorst fra DRISP har netop afsluttet en undersøgelse af udviklingen i raten over selvmordsforsøg opdelt på køn og alder i Danmark i perioden 2000-2021.

Nationale registerdata for alle personer fyldt 10 år og derover blev undersøgt, og selvmordsforsøg blev identificeret ved hjælp af data over hospitalskontakter for selvmordsforsøg. Den anvendte analysemetode blev benyttet til at identificere markante ændringer, dvs. stigninger eller fald, i selvmordsforsøgsraten over tid. Resultaterne viste, at de højeste rater af selvmordsforsøg fortsat ses blandt yngre personer. Unge mænd og kvinder i alderen 19-24 år havde en rate på henholdsvis 146 for mænd og 379 for kvinder per 100.000 indbyggere.

Over tid blev de største årlige procentvise ændringer observeret i de yngste aldersgrupper. I perioden 2012 til 2015 faldt selvmordsforsøgsraten årligt med ca. 18%, hvilket var et statistisk signifikant fund. Selvmordsforsøgsraten for kvinder i alderen 19-24 år faldt årligt med ca. 19% i perioden 2012-2016. Forgiftning var den hyppigst anvendte metode.

Resultaterne viste ingen direkte sammenhæng mellem den internationale økonomiske krise i 2008 og selvmordsforsøgsraterne i Danmark, som synes at være nået et plateau i årene før. Der sås et betydeligt fald i selvmordsforsøgsraten for kvinder i de år, hvor der blev indført alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i håndkøb, hvilket peger på at disse lovindgreb havde indflydelse på udviklingen af selvmordsforsøgsraten. De fortsatte udsving i raterne, særligt blandt yngre aldersgrupper i de seneste år understreger vigtigheden af fortsat monitorering af udviklingen.

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00127-024-02795-y

DRISP:

Britt Reuter Morthorst

Michella Heinrichsen

Annette Erlangsen

Personer diagnosticeret med tinnitus har forhøjede selvmordsrater

Personer med en hospitalsdiagnose af tinnitus har en 40% højere selvmordsrate end personer uden en sådan diagnose viser en ny dansk undersøgelse. Det understreger behovet for opmærksomhed og støtte til patienter med tinnitus.

Undersøgelsen er udført af læge Martin Mølhave fra Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) og University of Oxford. Studiet er udgivet i Journal of Psychosomatic Research. Det finder en sammenhæng mellem tinnitus og selvmord på baggrund af dataanalyser af mere end 7,4 millioner indbyggere i Danmark over de sidste 30 år.

Personer med hyppige hospitalsbesøg pga. tinnitus havde en endnu højere selvmordsrate, især i perioden omkring t deres hospitalsbesøg og kort derefter. En gruppe af personer med både tinnitus og psykiske sygdomme havde den højeste selvmordsrate, hvilket fremhæver at det kan være svært når man i forvejen har belastende sygdomme.

”Der fandtes tidligere ikke klar evidens omkring en mulig sammenhæng mellem tinnitus og selvmordsrisiko,” forklarer læge Martin Mølhave. ”Tinnitus er også udfordrende for sundhedspersonale, da der til de fleste patienter ikke findes nogen behandling, som kan kurere dem. Det er vores erfaring, at tinnitus kan være meget svært for nogle enkelte patienter. Det var derfor vigtigt for os at undersøge, om der faktisk fandtes en forhøjet selvmordsrisiko samt at identificere hvilke grupper og hvornår at der er en øget risiko.”

Tinnitus er opfattelsen af at høre lyde, for eksempel en hylende tone eller ringen, uden tilstedeværelse af udefrakommende støj. Det forekommer ofte med et samtidigt høretab og kan være en betydelig kilde til belastning. På verdensplan oplever omkring en ud af syv mennesker tinnitus, hvoraf cirka 2% angiver at være alvorligt påvirkede af det. I Danmark angav en ud af otte mennesker at have tinnitus i 2021. Af disse opfattede 4%, at deres tinnitus havde en negativ påvirkning på deres helbred, svarende til næsten 200.000 danskere.

”Selvmord er en sjælden hændelse, så selvom der er en 40% øget risiko blandt personer med tinnitus berører dette kun et fåtal af patienter”, fortæller seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP. ”I den generelle befolkning dør ca. 16 ud af 100.000 personer om året. Blandt patienter med tinnitus dør ca. 24 ud af 100.000 personer om året. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på de patienter som har det svært med tinnitus.”

Der findes adskillige redskaber som kan hjælpe personer med tinnitus f.eks. rådgivning, kognitiv adfærdsterapi og lydterapi. Det er muligt, at disse støttende tiltag også kan reducere risikoen for selvmord. Resultaterne fra denne undersøgelse understreger vigtigheden af at række ud med støtte og effektive interventioner.

Link til studiet:

https://shorturl.at/qjnzo

DRISP:

Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

Martin Møllehave, Sebastian Udholm og Terese Ovesen Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn ved Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom.

Hjemmeside til forældre af børn med selvmordsforsøg

Vi søger forældre, der har lyst til at hjælpe os med at fortælle, hvad de får ud af at bruge hjemmesiden. For yderligere information, kontakt:anette.juel.kynde@regionh.dk

DRISP har samarbejdet med forældre, som har oplevet at have et barn med selvmordshandlinger, om at udvikle en hjemmeside (www.selvmordsforsøg.dk). Formålet med hjemmesiden er at yde støtte og information til forældre.

Hjemmesiden er nu færdig og frit tilgængelig for alle. Der findes bl.a. videoklips med forældre (genindspillet af skuespillere), som fortæller om deres personlige oplevelser, en ’rådgivningsrobot’ Roberta, samt Q&A (dvs. spørgsmål og svar), støttende sætninger og oplysninger om telefonrådgivning, privat og offentlig hjælp.

I et videoklip fortæller en mor f.eks. om, hvordan hun har valgt at tale med sin datter omkring hendes selvmordstanker: ”Jeg har været nødt til at spørge min datter direkte, hvor langt hun var med de her tanker, altså hvordan hun havde forestillet sig at handle på tankerne, og uden at jeg blev vred eller enormt ked af det”.

Videoklippet kan ses her

Hjemmesiden kan tilgås på: http://www.selvmordsforsøg.dk

DRISP: Anette Juel Kynde, Annette Erlangsen, Jette LS Larsen

Selvmordstanker- og adfærd blandt danske unge

Op mod en tredjedel af danske unge har erfaringer med selvmordstanker- og adfærd. Det viser et nyt studie fra DRISP som netop er publiceret i European Child and Adolescent Psychiatry.

Studiet er baseret på register- og spørgeskemadata fra over 47,000 18-årige deltagere i Bedre Sundhed i Generationer kohorten. Resultaterne viser at 36% af pigerne og 28% af drengene berettende at de havde haft selvmordstanker, og hver fjedre af disse havde også haft selvmordsplaner. Derudover havde 6% af pigerne og 3% af drengene haft et selvmordsforsøg inden de blev 18 år. En stor del af dem – specielt drengene – var ikke på hospitalet efterfølgende. Blandt de 5,7% som berettede at have haft et selvmordsforsøg var det kun 1,7% som var blevet registreret med en hospitalskontakt. Denne forskel er i internationale studier tidligere blevet refereret til som ’den skjulte del af isbjerget’, der befinder sig under havets overflade.

Selvmordsforsøg var desuden hyppigere blandt unge hvis forældre havde en lavere indkomst.

”Det er meget bekymrende, at der i en gennemsnitlig skoleklasse er 2-3 unge som har erfaringer med alvorlig selvmordsadfærd. Vi ved meget lidt om hvorvidt de får den hjælp de har brug for, især dem som ikke er på hospitalet efter et selvmordsforsøg.” udtaler ph.d.-studerende Stine Danielsen som har udført studiet. Tallene understreger behovet for øget opmærksomhed og indsats over for mentalt helbred og selvmordsadfærd blandt unge. Det er vigtigt at prioriterer universelle tilbud, f.eks. på skoler, hvor man kan række ud til dem, der ikke optræder i sundhedsvæsenet.

Samtidig viste studiet, at størstedelen af unge som via en algoritme blev identificeret med et selvmordsforsøg i hospitalsregistrer, også selv bekræftede et selvmordsforsøg. Algoritmen udviklet til at identificere selvmordsforsøg i danske register kan derfor betragtes som værende pålidelig i forhold til den nævnte aldersgruppe.

DRISP: Stine Danielsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen, Trine Madsen

Link til studiet:

https://link.springer.com/article/10.1007/s00787-024-02503-w

Samarbejdspartner:

• Katrine Strandberg-Larsen, University of Copenhagen
• Keith Hawton, University of Oxford

Nikolaj Kjær Høier vinder priser for opgave og præsentation

Nikolaj Kjær Høier, forskningsassistent og medicinstuderende, vinder 2.præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts for opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.

Prof. Martin Balslev Jørgensen overrakte prisen og udtalte på vegne af priskomiteen at: ”Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.” 2. præmien kommer med en præmiecheck på 15.000 kr.

Det er desuden en glæde for DRISP at kunne meddele, at Nikolaj Høier også har vundet prisen for den bedste lynrunde-præsentation ved International Association for Suicide Prevention’s Asia Pacific Annual Conference i Bangkok, Thailand for sin poster med titlen “The associations between suicide and hypnotics: a nationwide cohort study.”

Stort tillykke til Nikolaj!

WHO-medieguidelines: Forebyggelse af selvmord

WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en guide til filmskabere og andre, som arbejder med scenekunst, film og tv. Skildring af selvmord kan være skadeligt og lede til flere selvmordshandlinger, men kan også medvirke til selvmordsforebyggelse.

Formålet med guiden er at oplyse om, hvordan skildring af selvmord på skærm og scene kan gøres på en nøgtern og hensigtsmæssig måde, der fremmer den positive effekt, mens den negative effekt begrænses.

Medieguidelines på dansk Download

WHO og DRISP analyse af det østlige middelhavs område

DRISP har bidraget til det internationale selvmordsforebyggende arbejde. Annette Erlangsen fra DRISP har, som konsulent for WHO, sammenfattet en situations analyse af selvmord og selvmordsforsøg i WHOs Østlige middelhavs område (WHO EMRO) i perioden 2000-2020. WHO EMRO består af landene: Afghanistan, Bahrain, Djibouti, Egypten, Iran, Iraq, Jordan, Kuwait, Lebanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunisien, Forenede Arabiske Emirater, Vestbanken og Gaza, og Yemen.

Analysen fandt blandt andet at:
1) I mere end halvdelen af de undersøgte lande var data over selvmord enten utilstrækkelige eller lav kvalitet, hvilket gør det svært at monitorere forekomsten af selvmord.
2) Fra 2000-2019 var der et 7.6% fald i selvmordsraten i regionen, primært blandt kvinder.
3. I mere end halvdelen af landene bliver selvmord fortsat betragtet som en kriminel handling. Dette er problematisk da det kan potentielt medføre at individer i risiko ikke søger hjælp i tide.

Den samlede analysen kan findes her:

https://www.emro.who.int/images/stories/mnh/documents/situation_analysis_emro.pdf

Rapporten findes som en opsummeret udgave i denne peer-reviewed publikation:

Erlangsen-et-al-2023_Archives-2 Download

Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Norden: En situationsanalyse udført af DRISP

Ethvert selvmordsdød er ét for meget. Nordisk Råd’s Velfærdsudvalg har i deres ‘2025 ambition’ sat et mål om at reducere antallet af selvmord med 25 % i 2025. Dette modsvarer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som inkluderer et mål om en 33% reduktion af selvmordsdødeligheden inden 2030.

For at undersøge om selvmordsraterne i Norden er faldende samt for at få et generelt overblik, har Nordisk Ministerråd bedt Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) om at udføre en situationsanalyse. Situationsanalyse giver et overblik samt opsummerer eksisterende indsatser og udfordringer. Rapporten har til formål at informere politiske beslutningstagere, forskere, ngo’er og personer, der er interesserer sig for selvmordsforebyggelse.

DRISP har udarbejdet rapporten af i samarbejde med adskillige etablerede forskere og eksperter inden for selvmordsforebyggelse i de nordiske lande. Rapporten er nu udgivet af Nordisk Ministerråd.

Nogle af de centrale fund er:

– I 2022 døde i alt 3.574 personer af selvmord i de nordiske lande.

– I Grønland findes den højeste selvmordsrate som tæller blandt de højeste i verden.

– I forhold til FN’s mål om en 33% reduktion i selvmordsdødeligheden er der kun opnået beskedne reduktioner i selvmordsraterne i de nordiske lande over de seneste år.

– Statistiske opgørelser over selvmord fra Færøerne, Grønland og Ålandsøerne bliver tilsyneladende ikke indberettet til World Health Organization’s dødelighedsdatabase.

– Næsten ingen af de nordiske lande udfører en systematisk monitorering af selvmordsforsøg.

– Stort set alle nordiske lande har en national plan for selvmordsforebyggelse.

– Systematisk opfølgning af personer som kommer i skadestuen med selvmordsforsøg udføres kun i enkelte af de nordiske lande.

Rapporten findes i dens fulde længde på dette link: https://pub.norden.org/temanord2024-509/

Hvem skal have årets Papageno-pris for sober og respektfuld omtale af selvmord?

Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Papageno-prisen 2023. Prisen uddeles for at sætte fokus på, at medieomtale kan være med til at forebygge selvmord, hvis den sker på en sober, respektfuld og informativ måde. Fornuftig medieomtale af selvmord kan nemlig få selvmordstruede til at søge hjælp.

Til september 2023 uddeles Papageno-prisen – den tidligere Werther-pris – for 18. gang, og nu efterlyses kandidater til at modtage prisen.

Prisen uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der på en sober og konstruktiv måde omtaler selvmord, selvmordsforebyggelse og de efterladte.

Sidste år gik prisen til journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet LISS for deres podcast om hvordan det føles at miste til selvmord. Tidligere er prisen også uddelt til f.eks. journalister, psykologer, frivillige, en filminstruktør og en sygeplejerske.

Prisen er på 10.000 kroner og uddeles i forbindelse med afholdelsen af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse.

Indstil din kandidat
Alle kan indstille en kandidat til prisen, og det sker således:
• Indstillinger skal sendes til Trine Banke d’Andrade, Center for Selvmordsforskning på e-mail: tbk@cfsmail.dk.
• Der skal være tale om en motiveret indstilling på maksimalt et A4-ark vedlagt eksempler på eller henvisninger til kandidatens arbejde.
• Vær opmærksom på, at kandidaten selv skal kunne acceptere indstillingen.
• Kontaktoplysninger på kandidaten bedes inkluderet (tlf. eller mail).
• Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag d. 30. juni 2023 klokken 12.00.
Læs mere her

Papageno gruppen præsenterede ved selvmordsforebyggelse konference

Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.

Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larse n,

Papageno gruppen

Projektet bygger en hjemmeside, der kan støtte mennesker med
selvmordstanker ved at komme med tips til, hvordan man kan tackle svære
situationer, mestre selvmordstanker, oplysninger om, hvor man kan få
hjælp/hvordan man søger hjælp, samt beskrivelse af andres erfaringer når
de søgte hjælp.

Vi er allerede godt i gang med projektet, men vil meget gerne byde
velkommen til flere der har lyst til at blive en del af vores engagerede
gruppe.

Vi hører meget gerne fra dig hvis du kan sige ja til:
 du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
 du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
 du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
 du er mellem 18 og 99 år.

Drisp: Annette Erlangsen, Jette Louise Skovgaard Larse n,

Nikolaj Kjær Høier vinder 2.præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri.

Nikolaj Høier fra DRISP har fået overrakt 2. Præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri, ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts. For opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.

Prisen blev overrakt af Prof. Martin Balslev Jørgensen der udtalte på vegne af priskomitteen at:

Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.

Bedømmelsesudvalget var enige om, at 2. præmien på 15.000 kr. skulle gå til denne opgave.

Se eller gense: Artificial Intelligence and Camera Surveillance as Means for Suicide Prevention in Public Places

DRISP, DSB, Banedanmark, Livslinien and University of Copenhagen are inviting you to a workshop on:.

Date: Nov 11, 2022

Time: 9.00-15.00

Place: Teams (online)

01. Integration of CCTV and Machine Learning for Prevention of Suicide at Public Places in Australia by
Dr. Mark Larsen, Black Dog Institute, Sydney, Australia

02. Implementation of Camera Surveillance for Suicide Prevention in the Stockholm Metro System by Johan Fredin-Knutzén, Nationellt centrum för suicidforskning och prevention, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Arne Grundberg, SL/Region Stockholm, Sweden

03. Investigating the Effectiveness of Surveillance Technologies to Prevent Suicides at ‘High-Risk’ Locations in the UK by Dr Lisa Marzano, Faculty of Science and Technology, Middlesex University, UK & Dr Jay-Marie Mackenzie, University of Westminster, U

04. Prevention of railway suicide by camera surveillance in the Netherlands by Kristian Ruiter, manager ‘Camera surveillance’, ProRail

05. Safe lives – efficient AI surveillance to alert trains in real-time in Denmark by Martin Riishøj Mathiasen, DSB

06. ‘OPEN MICROPHONE’: What are some of the main challenges in this field? Send us your questions and we’ll have an open discussion, which all participants can join. Chaired by Annette Erlangsen

07. Identifying Behaviours of persons at risk of suicide from CCTV surveillance in Canada by Professor Brian L Mishara, Psychology Department, Director, Centre for Research and Intervention on Suicide, Ethical Issues and End of Life Practices (CRISE) Université du Québec à Montréal, Canada

08. Intelligent video surveillance for automatic detection of suicide attempts (Recorded talk) in Canada by Professor Wassim Bouachir, Computer Sciences, TÉLUQ University, and Montreal, Canada and Centre for Research and Intervention on Suicide, Ethical Issues and End of Life Practices (CRISE) Université du Québec à Montréal, Canad

09. PANEL DISCUSSION: FUTURE DIRECTIONS by Participants: – Nils la Cour, Safety Manager, Danish State Railways (chair) – Brian L Mishara, Psychology Department, Université du Québec à Montréal, Canada. – Steffen Petersen, DSB Digital Labs, Denmark.

Se eller gense paneldebatten : Aktiv livshjælp som en modpol til aktiv dødshjælp

Recorded the Dec 22, 2021
Time: 10.00-14.45

Aktiv dødshjælp fylder meget i medierne. Især når enkeltpersoner melder ud at de gerne vil bistå individer, der ønsker at afslutte deres liv. Det er bekymringsvækkende, at de fleste danskere kender vejen til at afslutte deres liv, men at de ikke har samme klare vejledning at trække på for at genfinde håbet og årsager til at forblive i live.

Et lille eksempel fra DRISP: vi annoncerede over Google Ads for at få deltagere til et forskningsprojekt om behandling af selvmordstanker. En deltager fortalte, at vedkommende havde googlet for at finde ’Sven Lings’, men så så vores annonce, og tænkte at det måske skulle prøves først. Eksemplet illustrerer hvad vi kender fra forskningen verden, nemlig, at personer med selvmordstanker tit er ambivalente, dvs. de har ikke aktivt besluttet at de vil ende deres liv, men de befinder sig i en ubærlig og uoverskuelig situation. Det kan blive farligt, hvis man i en sådan situation har let og ukompliceret adgang til dødbringende metoder –særligt hvis et lettilgængeligt alternativ med hjælp og støtte mangler.

DRISP har diskuteret emnet med samarbejdspartnere og mener at der er behov for at tydeliggøre, hvor man kan hente hjælp, hvis man har det svært. De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder gratis samtaleterapi til personer (uden svære psykiske lidelser), men hvor kan livstrætte mennesker som måske lider af svære fysiske sygdomme søge hjælp? Vi mener at det er vigtigt at kortlægge hvor stort problemet er og om de eksisterende tilbud er tilstrækkelige samt tilgængelige.

Moderator: Maja Funch, journalist v. Kristeligt Dagblad

Paneldeltagere:

– Merete Nordentoft, Professor i psykiatri, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP)

– Anne-Marie Axø Gerdes, Formand for Etisk Råd, og Professor i klinisk genetik, Rigshospitalet

– Elene Fleischer PhD, faglig leder af Netværk for Selvmordsramte (NEFOS)

– Kristoffer Marsaa, Læge, Dansk Selskab for Palliativ Medicin

– Heidi Maria Bergenholtz, Klinisk Sygeplejespecialist og postdoc, Holbæk Sygehus & REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

HBOMax serien Kamikaze

DRISP har noteret sig at, HBOMax i øjeblikket sender en serie, der bryder med eksisterende medieguidelines for beretninger om selvmordshandlinger. Vi opfordrer kraftigt til, at der indsættes advarselstekst ved starten af seriens episoder med oplysninger om, at unge personer ikke bør se denne serie alene samt om, hvor man kan søge hjælp, hvis man oplever at få selvmordstanker.

Hvis man har alvorlige selvmordstanker er det vigtigt at fortælle det til nogen. Du kan ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201 eller til Alarmcentralen på 112.

Her er nogle emner som du kan tale med dit barn eller teenager om, hvis de ser serien.

Dokumentet kan downloades her:Download