Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Mobning på arbejdspladsen kan betragtes som en stressfyldt hændelse, men der findes kun lidt viden om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge om personer, der havde oplevet mobning på arbejdspladsen, havde en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.

I flere store danske rundspørgeundersøgelser er en samlet population af danske arbejdere på mere end 98,0000 personer blevet udspurgt om mobning på arbejdspladsen. Disse data er nu blevet linket sammen med registerdata, så det var muligt at identificere hvor mange der over de efterfølgende 10 år fra 2004-2014 havde selvmordshandlinger. Studiet viste at over 10% af alle personer rapporterede at have oplevet mobning på arbejdspladsen. Personer som havde være udsat for mobning på arbejdspladsen, havde en 1,6 gange højere risiko for selvmordshandlinger end dem som ikke havde oplevet mobning. Studiet er et af få som har undersøgt sammenhængen vha. data hvor mobning decideret blev rapporteret før observerede selvmordshandlinger

Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

Link til studie: https://www.sjweh.fi/article/4034

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern