Selvmord blandt mennesker med søvnforstyrrelser

Personer med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan føre muligvis selvmordshandlinger, men videnen om dette har hidtil været begrænset til små studier.

Dette forskningsprojekt til formål af udføre registerbaserede en række studier, som undersøger sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, behandling med sovemedicin (f.eks. benzodiazepiner og melatonin) og selvmord. I separate statistiske analyser er det blevet undersøgt om personer med søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end personer uden søvnforstyrrelser.

Den først studie fra dette projekt viser, at mænd, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på et hospital, har 1,5 gange højere selvmordsrate, mens en 2.2 gange højere selvmordsrate observeredes for kvinder og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derudover tyder fundene fra studiet på at langt de fleste personer som dør af selvmord og har en søvnforstyrrelse også har psykisk sygdom, hvilket måske kan forklare den øgede selvmordsrisiko. Det dokumenteres desuden, at patienter med narkolepsi har en højere risiko for at dø ved selvmord sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket ikke tidligere har væres påvist.

Læs mere om dette studie i SLEEP, som er et de mest anerkendte tidsskrifter inden for søvnforskning:

https://academic.oup.com/sleep/article/45/5/zsac069/6550645?login=false

I et andet studie undersøges de om behandling for søvnforstyrrelse med medikamentet, melatonin, er forbundet med en øget forekomst af selvmordsforsøg og selvmord. Personer som havde indløst recepter på melatonin havde i den efterfølgende tid en højere forekomst af selvmordsforsøg og selvmordsrater end person, der ikke var i behandling med melatonin. Omkring 90% af personerne med selvmordsforsøg havde desuden en psykisk sygdom. Dette styrker hypotesen, om at personer der lider af søvnløshed  eller søvnforstyrrelser ofte også oplever psykiske belastninger og dette forhold kan føre til en øget risiko for selvmordshandlinger. Studiet er det første til at undersøge sammenhængen mellem melatonin behandling og selvmord.

Læs mere om studiet I Journal of Clinical Sleep Medicine: https://jcsm.aasm.org/doi/10.5664/jcsm.10118


Studiet er støttet af et forskningsårsstipendium fra Lundbeck Fonden.

DRISP: Nikolaj Kjær Høier, Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Partners:

  • Adam Spira, PhD, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of PublicHealth, Baltimore, USA.
  • Prof Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford
  • Prof Poul Jennum, Dansk Center for Søvnsygdomme, Københavns Universitet