Danmark har formået at sikre et fald i selvmordsraten over de sidste 40 år. Historisk lå den danske selvmordsrate blandt de højeste i verden, men raten begyndte at dale fra 38 per 100.000 i 1980 helt ned til 11 per 100.000 i 2007. Opskriften på denne succeshistorie giver DRISP i Science.
Faldet i den danske selvmordsrate tilskrives reduceret adgang til farlige metoder; fra at mindske mængden af farlig medicin som folk havde liggende hjemme til strammere våbenlovgivning og indførte katalysatorer på biler. Disse ændringer betød, at færre personer, som befandt sig i en dyb krise, havde nem og hurtig adgang til en metode, hvormed de kunne afslutte livet. Ved at vinde tid vinder man også menneskeliv: hvis personen ikke handlede med det samme, var der mulighed for at man kom på andre tanker eller fik hjælp. Hertil kommer andre tiltag i den ambulante psykiatri, som sørgede for, at personer i krise kunne modtage hurtig og kompetent hjælp.
”Det er jo en stor ære at blive udpeget som et succesrigt land, og de resultater, vi har opnået herhjemme, er helt sikkert vigtige,” siger professor Merete Nordentoft fra DRISP og forsætter: ”Men vi har desværre ingen grund til at hvile på laurbærrene.”
I de seneste år er der noteret en stigning i raten for selvmordsforsøg blandt helt unge kvinder i alderen 15-19 år. Mens raten var 367 per 100.000 i 2014 var den to år senere steget til 497 per 100.000. ”Dette er bekymringsvækkende”, siger Merete Nordentoft, ”og vi har brug for at sikre, at der er tilgængelig hjælp til de unge både før og, i særdeleshed, efter selvmordshandlingen sker, fordi vi ved, at mange selvmordshandlinger gentages.”
Antallet af selvmord herhjemme har ligget mere eller mindre fast på ca. 600 selvmord om året siden 2007, svarende til en selvmordsrate på ca. 11-12 selvmord per 100.000 indbyggere over 15 år. WHO’s handlingsplan for 2013–2020 indeholder et mål om en reduktion i selvmordsraten på 10%, som Danmark har forpligtiget sig til at søge at opnå.
”Over de seneste 10 år er der desværre ikke sket yderligere fald i antallet af selvmord herhjemme”, beklager Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP. ”Der er brug for en prioritering, for at vi kan opnå dette mål.”
DRISP søger en dialog med beslutningstagere om en fremadrettet planlægning på det selvmordsforebyggende område. Årligt sker der fire gange så mange selvmord som dødsfald i trafikken, men der afsættes færre midler til selvmordsforebyggelse. Det synes derfor oplagt at prioritere en bedre støtte til de mennesker, som ikke føler de magter deres liv længere. ”Vi har megen evidensbaseret viden om, hvilke tiltag der hindrer selvmord, så vi mangler en nationalt koordineret handlingsplan for at opnå resultater på dette område,” siger Annette Erlangsen.
Kronikken i SCIENCE kan læses her:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/725.full.pdf
Science giver i en større artikelserie et godt overblik over hvor vi er i dag med selvmordsforebyggelse og hvad nogle af udfordringerne er. Herunder er links til alle artikler i særnummeret samt en kort indholdsbeskrivelse:
Science indleder med en kort introduktion til særnummeret forfattet af en efterladt efter selvmord:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/734.full.pdf
En præsentations af kort, der illustrerer hvor i verden selvmord udgør særligt stort problem, bl.a. i Grønland som har den højeste selvmordsrate i verden:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/736.full.pdf
I en artikel om præventive strategier beskrives den forebyggende indsats der ydes af telefonrådgiver (hotlines) samt hvordan det at gøre metoder mindre tilgængelige kan reducere selvmord. Herudover skildres også den hospitalspakke som Zero Suicide består af:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/745.full.pdf
Selvmord fra et evolutionært perspektiv:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/748.full.pdf
Findes der forskellige typer af depression? – og kan markører i hjernen indikere om en person er i risikogruppe for selvmord? Læs om neurologiske fund og nye behandlingsformer på en (rimelig) forståelig måde:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/738.full.pdf
Hvilke advarselstegn kan vi holde øje med? Her beskrive ny forskning med app-data fra unge brugere samt hvordan Facebook overvåger deres brugere med ’machine learning’-algoritmer samt de etiske dilemmaer omkring dette:
https://science.sciencemag.org/content/365/6455/742.full.pdf
DRISP siger:
Det er utroligt spændende at et så vigtigt tidsskrift som Science sætter fokus på selvmordsforebyggelse. Deres artikelserie fokuserer på amerikansk forskning, og det er synd fordi der findes mange innovative tiltag både i Europa, Australien og Asien – særligt når det kommer til eHealth initiativer (dvs. internet-baserede interventioner).
Som dansker bliver man naturligvis stolt når vi får lov at præsentere succeshistorien om faldet i den danske selvmordsrate. Desværre er det ikke megen grund til at hvile på laurbærrene. For det første har Grønland den højeste selvmordsrate i verden. Det ville være smukt, hvis Danmark kunne bidrage til at sikre et fald i den grønlandske rate. Der findes viden om hvilke tiltag kunne være effektive, så vi mangler kraft til at omsætte dem.
For det andet: selvmordsraten i Danmark faldt fra 1980 frem til 2007, men i de seneste 10 år er der ikke sket yderligere reduktioner i antallet af selvmord. Det er frustrerende og understreget behovet for en national handlingsplan så selvmordsforebyggelse kan prioriteres og koordineres. Vi har megen viden om hvad der virker, så vi har brug for opbakning til at omsætte dette.
Der er åbenlyse mangler i den danske selvmordsforebyggelse. Det bør som udgangspunkt sikres at:
1) vi får en national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
2) alle selvmordstruede har adgang til professionel hjælp.
3) man får tilbud om adgang til behandling efter selvmordsforsøg.
4) alle opkald til Livslinien besvares.
5) selvmordsmetoder monitoreres, så man kan gribe ind ved stigninger.
6) efterladte efter selvmord får støtte til at komme igennem sorgen.
7) pårørende kan trække på faglig kompetent støtte til dem selv og deres kære.
Det arbejder DRISP for,
Annette Erlangsen & Merete Nordentoft, DRISP