Nikolaj Kjær Høier, forskningsassistent og medicinstuderende, vinder 2.præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts for opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.
Prof. Martin Balslev Jørgensen overrakte prisen og udtalte på vegne af priskomiteen at: ”Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.” 2. præmien kommer med en præmiecheck på 15.000 kr.
Det er desuden en glæde for DRISP at kunne meddele, at Nikolaj Høier også har vundet prisen for den bedste lynrunde-præsentation ved International Association for Suicide Prevention’s Asia Pacific Annual Conference i Bangkok, Thailand for sin poster med titlen “The associations between suicide and hypnotics: a nationwide cohort study.”
Stort tillykke til Nikolaj!