Vil du læse mere om Fagligt Nyt og tilmelde dig vores nyhedsbrev? Læs her
BLOG 3, 2020
Spørgsmål: Har fængslede personer en højere selvmordsrate?
Titel: Suicide Rates in Nordic Prisons 2000–2016. I: Archives of Suicide Research, 2020
Forfatter: Morthorst et al.
Formål: At undersøge om fængslede personer i de nordiske lande har en højere selvmordsrate sammenlignet med den generelle befolkning.
Deltagere/metode: Data om antal fængslede i de nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, blev indhentet for perioden 2000-2016. Datakilder var de kriminalpræventive råd i de nordiske lande samt officielle statistiske opgørelser. Forskergruppen havde adgang til oplysningerne om alder på fængslede som døde af selvmord var tilgængelige for Danmark, Island og Norge, hvorfor beregningerne med aldersgrupper var begrænset til disse lande.
Analyse: Selvmordsrater blev beregnet og trend analyser udført. Herudover blev aldersstandardiserede mortalitetsratioer og attributable risk (forklares nedenfor) beregnet.
Hovedfund: Selvmordsraten for fængslede i de nordiske lande var 110 per 100.000 i perioden 2000-2016. Det er ca. 8 gange højere end for den generelle befolkning som havde en rate på 14 per 100.000 i den samme periode. Mellem 2000 og 2016 faldt selvmordsraten blandt fængslede fra 129 til 70 per 100.000. Dette var et kraftigere fald end, hvad der observeredes for baggrundsbefolkningen i Norden.
Den aldersstandardiserede overdødelighed var 7,4 (95% CI 5,9–8,2) for fængslede mænd i Danmark, Island og Norge, dvs. at fængslede mænd havde en 7 gange højere selvmordsrate sammenholdt med den generelle befolkning. Selvmordsraten for fængslede kvinder var 17,8 (95% CI 7,3–33,2) gange højere end raten for den generelle befolkning.
Kommentar:
Svagheder: Analyserne beror på forholdsvis få selvmord, idet selvmord er en sjælden hændelse, og der er derfor en vis usikkerhed på beregningerne. Det er derfor ikke muligt at gå i detaljer omkring kønsforskellen i den beregnede overdødelighed. Ligeledes var oplysninger om varetægts- eller isolationsfængsling ikke tilgængelige, så det kunne ikke undersøges om der er højere risiko på bestemte tidspunkter under fængsling.
Styrke: Nordiske data vurderes generelt at være af god kvalitet – også registrering af selvmord blandt fængslede. Studiet beregner overdødelighed ved at tage højde for aldersforskelle mellem fængslede og den generelle befolkning, det har kun få studier gjort, og det giver et mere præcist estimat for overdødeligheden.
Sammenfattende kommentar: Det er positivt at selvmordsraten for fængslede er faldet stærkere end selvmordsraten for den generelle befolkning over de seneste årtier, dette kunne tyde på at tiltag for at bedre mentalt helbred blandt fængslede i de nordiske lande er virksomme. Fængslede personer har dog stadig en 8 gange højere selvmordsrate end den generelle befolkning. Når man tager det kontinuerlige opsyn med fængslede og den begrænsede tilgang til selvmordsmetoder i betragtning er det yderst bekymringsvækkende og yderligere forebyggende tiltag bør overvejes.
BLOG 2 – 2020
Førte pakningsbegrænsningen på svagt smertestillende medicin til færre forgiftninger i Danmark?
Titel: Restriction of non-opioid analgesics sold over-the-counter in Denmark. I: JAD, 2019
Forfatter: Morthorst et al.
Baggrund: Engelske studier har vist at nationale tiltag som mindsker adgangen til eller reducerer mængden af svagt smertestillende medicin kan resultere i færre selvmordshandlinger. I 2011 blev aldersgrænsen for håndkøb af svagt smertestillende medicin, bl.a. paracetamol, sat op fra 16 til 18 år i både supermarkedet og på apoteket. To år senere, i 2013, indførte Astrid Krag en pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin. Fra efteråret 2013 har det kun været muligt at købe pakker med 20 tabletter i håndkøb på apoteket.
Formål: At undersøge om den indførte aldersrestriktion og pakningsbegrænsning var forbundet med færre forgiftninger (selvmordshandlinger) i Danmark samt mindre alvorlige forgiftninger med svagt smertestillende medicin.
Data: Data for forgiftninger og selvmordsforsøg registreret ved hospitalskontakt i perioden 2002-2015 blev grupperet som: 1) forgiftninger med svagt smertestillende medicin, 2) andre forgiftninger, 3) selvmordsforsøg med svagt smertestillende medicin 4) selvmordsforsøg med voldelige metoder. Herudover blev nationale data for svar på blodprøver af stofkoncentrationer og organpåvirkninger indsamlet og analyseret.
Hovedfund: Aldersbegræsningen var forbundet med et 17% fald i antallet af forgiftninger med svagt smertestillende medicin blandt unge mellem 10-17 år (rate ratio: 0,83; 95% CI 0,70–0,98). Pakningsbegrænsningen blev fulgt af et 18% fald i antallet af forgiftninger præcis svarende til lovændringen (rate ratio: 0,82; 95% CI 0,73–0,91). Der blev også observeret fald i forekomsten af andre typer af forgiftninger og selvmordsforsøg. Der blev desuden noteret et 27% fald i blodprøvesvar med risiko for leverpåvirkning (rate ratio: 0,73; 95% CI 0,58–0,93)
Kommentar:
Svagheder: Der blev noteret i fald i andre former for forgiftninger og selvmordsforsøg, som umiddelbart ikke var relateret til de statslige lovindgreb. Styrke: Dette studie var et af de første til at indhente laboratorie data fra hele landet, hvilket gjorde det muligt at undersøge sværhedsgraden af forgiftninger i den undersøgte periode.
Sammenfattende kommentar: Studiet bringer vigtig evidens om effekten af to lovindgreb til forebyggelse af selvmordsforsøg i Danmark. Begge tiltag var forbundet med en reduktion i forekomsten af forgiftninger, men der observeredes også en reduktion i hyppigheden af andre former for selvmordsforsøg. Tiltagene havde den ønskede effekt, og det er muligt, at de medførte en generel større bevågenhed overfor selvmordsforsøg med forgiftning overhovedet.
BLOG 1, 2020
Spørgsmål: Er bestemte neurologiske sygdomme forbundet med en øget selvmordsrate?
Titel: Association between neurological disorders and death by suicide in Denmark. I: JAMA, 2020
Forfatter: Erlangsen et al.
Formål: At undersøge om personer diagnosticeret med neurologiske sygdomme har højere selvmordsrater end personer uden sådanne sygdomme.
Deltagere/metode: Alle personer over 15 år og bosat i Danmark blev fulgt over perioden 1980-2016 (over 7,3 millioner personer). Neurologiske sygdomme blev identificeret gennem hospitalsdiagnoser (ICD-koder). Selvmordsrater for personer med neurologiske sygdomme blev sammenholdt med rater for personer uden samme sygdom (=rate ratio) og var justeret for socio-demografiske oplysninger, comorbiditet samt tidligere psykiatrisk sygdom og selvmordsforsøg.
Outcome: Død af selvmord som registreres i Dødsårsagsregisteret.
Hovedfund: I alt døde 35.483 personer af selvmord, af disse var 14,7% tidligere blevet diagnosticeret med en neurologisk sygdom. Selvmordsraten for personer med neurologiske sygdomme var 1,8 gange højere end raten for personer uden neurologiske sygdomme (rate ratio: 1,8 CI-95%: 1,7-1,8). Mennesker diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom havde en særligt høj selvmordrate, nemlig 4-5 gange højere end baggrundsbefolkningen (rate ratio for ALS: 4,9 CI-95%: 3,5-6,9 og for Huntington: 4,9 CI-95%: 3,1-7,7).
Én ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord.
Personer med demens havde en lavere selvmordsrate end personer uden demens (rate ratio: 0,8 CI-95%: 0,7-0,9). Detaljerede analyser viste at personer med demens havde en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose, mens dem som havde været diagnosticeret i mere end et år derimod havde en lavere selvmordsrate end personer uden demens (se figur herunder).
Kommentar:
Svagheder: Neurologiske sygdomme blev identificeret udfra diagnoser i hospitalsregistreog hvis en person udelukkende var diagnosticeret hos praktiserende læge blev det således ikke opfanget.
Styrke: Resultaterne stammer fra analyser af landsdækkende registerdata og med en 37 års opfølgningsperiode.
Sammenfattende kommentar: Dette er sandsynligvis den største oversigtsartikel om neurologiske sygdomme og selvmord. Tidligere studier har vist at omkring 85% af personer som dør af selvmord lider af en psykisk sygdom, men de færreste er i behandling for dette på tidspunktet for selvmord. Det er muligt at u-diagnosticeret depression spiller en væsentlig rolle mellem neurologiske sygdomme og selvmord. Forebyggende initiativer kunne bestå i at være opmærksom på psykisk mistrivsel og depressionssymptomer iblandt personer med neurologiske sygdomme.
