Kategori: DK News

Nikolaj Høier fra DRISP har for nylig været i den amerikanske podcast “Understand suicide,” hvor han fortæller om forskning fra DRISP omkring søvnsygdomme, søvnmedicin og selvmord. Podcasten kan findes her: https://www.understandsuicide.com/podcast-1/episode/1ff490a1/ep-91-sleep-mental-health-and-suicide-nikolaj-hoier

For 20 år siden var der kun begrænset viden om den øgede selvmordsrisiko og den øgede risiko for at have flere diagnoser, når man lider af skizofreni eller bipolar lidelse. Det har professor Merete Nordentoft sammen med kollegaen fra Aarhus Universitet, Preben Bo Mortensen, været med til at ændre.  Med deres forskning i selvmord hos mennesker med skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser samt andre årsager til øget dødelighed hos disse grupper, har deres forskning haft en markant international indflydelse på forståelsen af selvmord, selvmordsforebyggelse og nøgleårsager til alvorlige psykiske lidelsers udvikling. Derfor har Novo Nordisk Fonden i år valgt at give Novo Nordisk Prisen 2020 til Merete Nordentoft og Preben Bo Mortensen for “deres banebrydende kliniske og epidemiologiske undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser og for deres indflydelse på dansk

I Danmark er vores viden om selvmordsforsøg mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til mellem 9-25% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Mor-Barn kohorten på 95,000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med data fra Mor-Barn kohorten om dem, der selv-rapporterer selvmordsforsøg. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældres død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge.

Ascending Investigators-bevilligen gives til etablerede og talentfulde forskere ved danske forskningsinstitutioner med henblik på at udbygge deres karriere og bidrage med vigtig forskning. Det er derfor en stor ære at modtage en sådan prestigefyldt pris.

Læse mere om projektet her

Trine Madsen har også gjort sig til en international ekspert indenfor trajectory-forskning, der undersøger trends i udviklingen af selvmordstanker over tid. Hun har undersøgt udviklingen af selvmordstanker blandt patienter med bipolar lidelse og skizofreni, og bidrager med sin viden om trajectory-forskning til forskningsgrupper i bl.a. USA og Holland. Hun har desuden været med til at starte et stort interventionsstudie der har til formål at forebygge selvmord efter udskrivelse fra et psykiatrisk hospital.

Nordentoftprisen

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker.

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2020 uddeles prisen til en forsker som har udviklet eller undersøgt aspekter af selvmordsforebyggelse med høj metodisk kvalitet samt publiceret arbejdet i et videnskabeligt tidsskrift.   

Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 3. november, 2020.

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2020 uddeles prisen således til en forsker.

Af forskere forventes det at, arbejdet/forskningsprojektet har haft til formål at udvikle eller undersøge aspekter af selvmordsforebyggelse i Danmark eller internationalt. Ligeledes forventes det at projektet er af høj metodisk kvalitet samt er publiceret i peer-reviewed tidsskrift.  

Krav til skriftlig indstilling 

• Kort beskrivelse af projektet.
• Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
• Bilag (link, dokumentation).
• Indstillingen bør max. fylde 1 side.

Indstillingsfristen er den 17. juni, 2020. Indstillingen bedes sendt via e-mail til: Annette.Erlangsen@regionh.dk

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:

2013: Elene Fleischer

2014: Annette Erlangsen

2015: Lone Fogholm

2016: Erik Christiansen

2017: Jan-Henrik Winsløv

2018: Niels Buus

2019: Livslinien

Charlotte Mühlmann forsvarede hendes ph.d om “Internet-based self-help therapy for individuals with suicidal ideation” den 14. Februar, 2020. Opponenterne var: prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand and
prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands.
Tillykke, Charlotte!

Date: February 14th, 2020
Time: 9.30-12.15
Stream of DRISP seminar:

https://region-hovedstaden-
ekstern.23video.com/secret/60534150/13f177355f751579fe3f8b9bbd2975c0
(introduktion begynder efter 8 minutter)

PROGRAM:
Welcome by Prof. Merete Nordentoft, Danish Research Institute for Suicide Prevention

Digital phenotyping and suicide prevention by Prof. Heleen Riper, Section of Clinical Psychology, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Psychosocial interventions for suicide prevention by Prof. Ad Kerkhof, Vrije University Amsterdam, the Netherlands

Digital interventions for youth with suicidal ideation or self-harm by Prof. Sarah Hetrick, Department of Psychological Medicine, University of Auckland, New Zealand

Et nyt, nordisk studie ledt af DRISP viser, at selvmordsraten blandt fængslede personer er markant højere end hos baggrundsbefolkningen. Studiets resultater viser, at mænd i fængsel har en 7 gange højere selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For kvinder er raten 18 gange højere sammenlignet med selvmordsraten for kvinder i Norden generelt. Der forekommer kun få selvmord blandt kvindelige indsatte, og det betyder, at den gennemsnitlige selvmordsrate for alle fængslede personer er 8 gange højere end baggrundsbefolkningens.

Studiet er udført i samarbejde med forskere fra Island og Norge og omfatter data for fængslede fra hele Norden.

Antallet af selvmord blandt indsatte er faldet Mellem 2000 til 2016 var der 320 selvmord i nordiske fængsler. Samlet set faldt selvmordsraten over den 17-årige periode fra et niveau på 129 til 70 selvmord per 100.000 fængslede personer. Dette fald var mere markant sammenlignet med det fald man observerede for selvmordsraten for den generelle befolkning i Norden.

Kigger man på alderen på de indsatte der har begået selvmord, er det særligt yngre fængslede mellem 20-39 år, der havde en markant højere risiko for selvmord. Deres rate var 12-13 gange højere end jævnaldrende i baggrundsbefolkningen. Studiet er det første af sin art som inddrager alderen hos fængslede i analyserne af nordiske selvmord.

”Da der er relativt få selvmord blandt indsatte, måles selvmordshyppigheden bedst ved at inddrage et stort geografisk område dvs. flere Nordiske lande. På den måde, opnår vi mere sikre estimater,” fortæller Britt Morthorst fra DRISP, der er forfatter på studiet.

”Det er bekymringsvækkende, at der er så høj en selvmordsrate blandt fængslede personer. Særligt når man tager de hyppige opsyn i fængslerne i betragtning”, siger Seniorforsker Annette Erlangsen fra DRISP, som er medforfatter på studiet, og forklarer, at man ikke har undersøgt årsagerne til selvmord blandt indsatte: ”Men vi har en mistanke om at uafklarede domsforhold og psykisk sårbarhed er nogle af de forklarende faktorer for overdødeligheden. Den høje rate gør os også bekymrede for, hvordan øget usikkerhed i forbindelse med COVID-19, muligvis kan føre til en forværring af situationen.”

Arbejder på bedre forebyggelse

Der findes flere initiativer til at sikre selvmordforebyggelse i fængsler, særligt i Sverige og Norge har man været foregangslande på dette område. Studiet er første skridt i en vurdering om der bør indledes en generel selvmordsforebyggende indsats på området.

Link til studiet:

http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13811118.2020.1746943

En ny undersøgelse som Epinion netop har udført for DRISP, NEFOS & Bedre Psykiatri blandt 5.000 danskere mellem 18 og 97 år vise at mere end hver femte dansker kender en, der har forsøgt selvmord. Hver tiende dansker har oplevet at en person som de havde et tæt eller meget tæt forhold til havde et selvmordsforsøg. Mens fire ud af ti angiver at have været stærkt følelsesmæssigt påvirket, så svarede halvdelen, at de ”slet ikke” fik tilstrækkelig hjælp og støtte til at håndtere selvmordsforsøget efterfølgende.

I Danmark forekommer der ca. 11-12.000 selvmordsforsøg om året. Det præcise tal kendes ikke, idet ikke alle personer tilses på hospitaler. Hidtil har vi ikke vidst, hvor mange mennesker, som er berørt, når en person forsøger at tage livet af sig selv. Det har vi svaret på nu: I et repræsentativt udsnit af den danske befolkning svarer 22 procent ja til spørgsmålet ”Har du oplevet, at nogen du kender, har overlevet selvmordsforsøg?”

At være vidne til, at en nær ven eller forældre, børn eller en søskende forsøger selvmord er ofte chokerende. Forskning har vist, at den pårørendes psykiske helbred kan lide under det. Ens arbejdsevne, fysiske helbred og sociale liv kan også blive påvirket. Derfor er det vigtigt, at pårørende støttes bedst muligt – også for bedre at kunne hjælpe den selvmordstruede. I befolkningsrundspørgen rapporterer halvdelen af de udsatte at de ikke oplevede at få tilstrækkelig hjælp og støtte i tiden efter hændelsen.

”Jeg synes, at det er meget bekymringsvækkende, at så mange slet ikke føler at de har fået tilstrækkelig støtte, når vi ved, hvor store personlige og samfundsmæssige omkostninger et selvmordsforsøg har for alle parter,” siger Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP som sammen med Bedre Psykiatri og NEFOS står bag den nye forskning.

Undersøgelsen viser, at mange pårørende føler sig ladt i stikken både på egne og den selvmordstruedes vegne. Eksempler på dette findes i følgende deltageres beretninger: ”Hospitalet udskrev min veninde i min varetægt uden opfølgning”. En anden ville ønske ”at politiet ikke bare skred, fordi jeg var der. Så jeg stod alene med ansvaret”. En tredje efterlyser: ”at nogen tog det alvorligt på mine og mine søskendes vegne, at min mor med fire børn gentagne gange forsøgte at begå selvmord. Ingen talte med os om det. I hvert fald mine to yngste søskende burde have været blevet fjernet fra hjemmet. Min mor var i lange perioder indlagt.”

Kritikken af manglende hjælp fra de ansvarlige myndigheder gør indtryk hos en af initiativtagerne bag undersøgelsen. ”Det er tydeligt, at vi skal blive bedre til at støtte de pårørende, f.eks børn, som er afhængige af deres forældres situation for at føle sig trygge og udvikle sig normalt. I psykiatrien behandler vi patienten, men må ikke glemme vores ansvar for børnene, der som minimum har krav på, at vi taler med dem, om hvad der er sket med mor eller far og finder ud af om børnene er ok,” siger psykolog Anne Ranning, post doc i DRISP.

Elene Fleischer, Ph.D og faglig leder af NEFOS siger: “Vi risikerer, at de pårørende bliver så slidte, at de selv ender som psykisk syge eller i værste fald som selvmordstruede. Pårørende udgør en fantastisk ressource, som vi hverken af samfundsøkonomiske eller menneskelige årsager kan vedblive at overse”. 

Landsformand i Bedre Psykiatri, Knud Aarup håber, at undersøgelsen kan bidrage til skabe opmærksomhed om pårørende, og deres centrale betydning i arbejdet med at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at blive raske. Han siger desuden: ”De pårørende til selvmordstruede lever med konstant frygt. Hvis de ikke får hjælp og støtte risikerer de at blive nedslidte og syge. Samtidig er de pårørende helt afgørende i arbejdet med at hjælpe den selvmordstruede med at få det bedre.”

De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder støtte til selvmordstruede og oplever i den forbindelse tit at de pårørende efterspørger viden til hvordan de bedst kan støtte deres kære. Der findes på nuværende ikke offentlige tilbud til f.eks. forældre som oplever at deres børn er selvmordstruede, hvorfor et igangværende forskningsprojekt fra DRISP søger p.t. at råde bod på dette.

Danmark har formået at sikre et fald i selvmordsraten over de sidste 40 år. Historisk lå den danske selvmordsrate blandt de højeste i verden, men raten begyndte at dale fra 38 per 100.000 i 1980 helt ned til 11 per 100.000 i 2007. Opskriften på denne succeshistorie giver DRISP i Science.

Faldet i den danske selvmordsrate tilskrives reduceret adgang til farlige metoder; fra at mindske mængden af farlig medicin som folk havde liggende hjemme til strammere våbenlovgivning og indførte katalysatorer på biler. Disse ændringer betød, at færre personer, som befandt sig i en dyb krise, havde nem og hurtig adgang til en metode, hvormed de kunne afslutte livet. Ved at vinde tid vinder man også menneskeliv: hvis personen ikke handlede med det samme, var der mulighed for at man kom på andre tanker eller fik hjælp. Hertil kommer andre tiltag i den ambulante psykiatri, som sørgede for, at personer i krise kunne modtage hurtig og kompetent hjælp.

”Det er jo en stor ære at blive udpeget som et succesrigt land, og de resultater, vi har opnået herhjemme, er helt sikkert vigtige,” siger professor Merete Nordentoft fra DRISP og forsætter: ”Men vi har desværre ingen grund til at hvile på laurbærrene.”

I de seneste år er der noteret en stigning i raten for selvmordsforsøg blandt helt unge kvinder i alderen 15-19 år. Mens raten var 367 per 100.000 i 2014 var den to år senere steget til 497 per 100.000. ”Dette er bekymringsvækkende”, siger Merete Nordentoft, ”og vi har brug for at sikre, at der er tilgængelig hjælp til de unge både før og, i særdeleshed, efter selvmordshandlingen sker, fordi vi ved, at mange selvmordshandlinger gentages.”

Antallet af selvmord herhjemme har ligget mere eller mindre fast på ca. 600 selvmord om året siden 2007, svarende til en selvmordsrate på ca. 11-12 selvmord per 100.000 indbyggere over 15 år. WHO’s handlingsplan for 2013–2020 indeholder et mål om en reduktion i selvmordsraten på 10%, som Danmark har forpligtiget sig til at søge at opnå.

”Over de seneste 10 år er der desværre ikke sket yderligere fald i antallet af selvmord herhjemme”, beklager Annette Erlangsen, seniorforsker ved DRISP. ”Der er brug for en prioritering, for at vi kan opnå dette mål.”

DRISP søger en dialog med beslutningstagere om en fremadrettet planlægning på det selvmordsforebyggende område. Årligt sker der fire gange så mange selvmord som dødsfald i trafikken, men der afsættes færre midler til selvmordsforebyggelse. Det synes derfor oplagt at prioritere en bedre støtte til de mennesker, som ikke føler de magter deres liv længere. ”Vi har megen evidensbaseret viden om, hvilke tiltag der hindrer selvmord, så vi mangler en nationalt koordineret handlingsplan for at opnå resultater på dette område,” siger Annette Erlangsen.

Kronikken i SCIENCE kan læses her:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/725.full.pdf

Science giver i en større artikelserie et godt overblik over hvor vi er i dag med selvmordsforebyggelse og hvad nogle af udfordringerne er. Herunder er links til alle artikler i særnummeret samt en kort indholdsbeskrivelse:

Science indleder med en kort introduktion til særnummeret forfattet af en efterladt efter selvmord:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/734.full.pdf

En præsentations af kort, der illustrerer hvor i verden selvmord udgør særligt stort problem, bl.a. i Grønland som har den højeste selvmordsrate i verden:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/736.full.pdf

I en artikel om præventive strategier beskrives den forebyggende indsats der ydes af telefonrådgiver (hotlines) samt hvordan det at gøre metoder mindre tilgængelige kan reducere selvmord. Herudover skildres også den hospitalspakke som Zero Suicide består af:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/745.full.pdf

Selvmord fra et evolutionært perspektiv:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/748.full.pdf

Findes der forskellige typer af depression? – og kan markører i hjernen indikere om en person er i risikogruppe for selvmord? Læs om neurologiske fund og nye behandlingsformer på en (rimelig) forståelig måde:

https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/738.full.pdf

Hvilke advarselstegn kan vi holde øje med? Her beskrive ny forskning med app-data fra unge brugere samt hvordan Facebook overvåger deres brugere med ’machine learning’-algoritmer samt de etiske dilemmaer omkring dette:

https://science.sciencemag.org/content/365/6455/742.full.pdf

DRISP siger:

Det er utroligt spændende at et så vigtigt tidsskrift som Science sætter fokus på selvmordsforebyggelse. Deres artikelserie fokuserer på amerikansk forskning, og det er synd fordi der findes mange innovative tiltag både i Europa, Australien og Asien – særligt når det kommer til eHealth initiativer (dvs. internet-baserede interventioner).

Som dansker bliver man naturligvis stolt når vi får lov at præsentere succeshistorien om faldet i den danske selvmordsrate. Desværre er det ikke megen grund til at hvile på laurbærrene. For det første har Grønland den højeste selvmordsrate i verden. Det ville være smukt, hvis Danmark kunne bidrage til at sikre et fald i den grønlandske rate. Der findes viden om hvilke tiltag kunne være effektive, så vi mangler kraft til at omsætte dem.

For det andet: selvmordsraten i Danmark faldt fra 1980 frem til 2007, men i de seneste 10 år er der ikke sket yderligere reduktioner i antallet af selvmord. Det er frustrerende og understreget behovet for en national handlingsplan så selvmordsforebyggelse kan prioriteres og koordineres. Vi har megen viden om hvad der virker, så vi har brug for opbakning til at omsætte dette.

Der er åbenlyse mangler i den danske selvmordsforebyggelse. Det bør som udgangspunkt sikres at:

1) vi får en national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

2) alle selvmordstruede har adgang til professionel hjælp.

3) man får tilbud om adgang til behandling efter selvmordsforsøg.

4) alle opkald til Livslinien besvares.

5) selvmordsmetoder monitoreres, så man kan gribe ind ved stigninger.

6) efterladte efter selvmord får støtte til at komme igennem sorgen.

7) pårørende kan trække på faglig kompetent støtte til dem selv og deres kære.

Det arbejder DRISP for,

Annette Erlangsen & Merete Nordentoft, DRISP