Vil du læse mere om Fagligt Nyt og tilmelde dig vores nyhedsbrev? Læs her
BLOG 3 Science skriver om dansk selvmordsforebyggelse
De største tidsskrifter inden for videnskabens verden er Science og Nature. Der er derfor god grund til at spærre øjnene op, når Science i dag sætter fokus på selvmordsforebyggelse. Dette er ikke sket før! Vi er desuden ovenud begejstrede for at de satte luppen på Danmark og inviterede DRISP til at skrive en kronik.
Artiklerne i Science giver et godt overblik over hvor vi er i dag med selvmordsforebyggelse og hvad nogle af udfordringerne er. Herunder er links til alle artikler i særnummeret samt en kort indholdsbeskrivelse:
Science indleder med en kort introduktion til særnummeret forfattet af en efterladt efter selvmord:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/734.full.pdf
Merete Nordentoft og Annette Erlangsen er blevet bedt om at beskrive årsagerne til det markante fald der har været i selvmordsraten i Danmark siden 1980 i en kronik. Den kan læses her:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/725.full.pdf
En præsentations af kort, der illustrerer hvor i verden selvmord udgør særligt stort problem, bl.a. i Grønland som har den højeste selvmordsrate i verden:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/736.full.pdf
I en artikel om præventive strategier beskrives den forebyggende indsats der ydes af telefonrådgiver (hotlines) samt hvordan det at gøre metoder mindre tilgængelige kan reducere selvmord. Herudover skildres også den hospitalspakke som Zero Suicide består af:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/745.full.pdf
Selvmord fra et evolutionært perspektiv:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/748.full.pdf
Findes der forskellige typer af depression? – og kan markører i hjernen indikere om en person er i risikogruppe for selvmord? Læs om neurologiske fund og nye behandlingsformer på en (rimelig) forståelig måde:
https://science.sciencemag.org/content/sci/365/6455/738.full.pdf
Hvilke advarselstegn kan vi holde øje med? Her beskrive ny forskning med app-data fra unge brugere samt hvordan Facebook overvåger deres brugere med ’machine learning’-algoritmer samt de etiske dilemmaer omkring dette:
https://science.sciencemag.org/content/365/6455/742.full.pdf
DRISP siger: Det er utroligt spændende at et så vigtigt tidsskrift som Science sætter fokus på selvmordsforebyggelse. Deres artikelserie fokuserer på amerikansk forskning, og det er synd fordi der findes mange innovative tiltag både i Europa, Australien og Asien – særligt når det kommer til eHealth initiativer (dvs. internet-baserede interventioner).
Som dansker bliver man naturligvis stolt når vi får lov at præsentere succeshistorien om faldet i den danske selvmordsrate. Desværre er det ikke megen grund til at hvile på laurbærrene. For det første har Grønland den højeste selvmordsrate i verden. Det ville være smukt, hvis Danmark kunne bidrage til at sikre et fald i den grønlandske rate. Der findes viden om hvilke tiltag kunne være effektive, så vi mangler kraft til at omsætte dem.
For det andet: selvmordsraten i Danmark faldt fra 1980 frem til 2007, men i de seneste 10 år er der ikke sket yderligere reduktioner i antallet af selvmord. Det er frustrerende og understreget behovet for en national handlingsplan så selvmordsforebyggelse kan prioriteres og koordineres. Vi har megen viden om hvad der virker, så vi har brug for opbakning til at omsætte dette.
Der er åbenlyse mangler i den danske selvmordsforebyggelse. Det bør som udgangspunkt sikres at:
1) vi får en national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
2) alle selvmordstruede har adgang til professionel hjælp.
3) man får tilbud om adgang til behandling efter selvmordsforsøg.
4) alle opkald til Livslinien besvares.
5) selvmordsmetoder monitoreres, så man kan gribe ind ved stigninger.
6) efterladte efter selvmord får støtte til at komme igennem sorgen.
7) pårørende kan trække på faglig kompetent støtte til dem selv og deres kære.
Det arbejder DRISP for,
Annette Erlangsen & Merete Nordentoft, DRISP
BLOG 2 Spørgsmål: Var Netflix-serien ‘Døde piger lyver ikke’ (13 Reasons Why) skadelig?
Forfatter: Bridges et al.
Formål: At undersøge om der var en sammenhæng mellem Netflix-serien ’13 Reasons Why’ og selvmordsraten for personer i USA.
Deltagere/metode: Forskergruppen indhentede nationale selvmordstal for hele USA over perioden 2013-2017 for at undersøge om der var en stigning i selvmordsrate i marts 2017, hvor Netflix-serien udkom. En avanceret analyseteknik blev anvendt, idet man tog højde for
sæsonmæssige udsving og lavede separate analyser for forskellige aldersgrupper.
Hovedfund: Der blev noterede en 29% stigning i selvmordsraten for unge mellem 10-17 år i marts 2017, hvor ’13 Reasons Why’ udkom på det amerikanske marked (IRR: 1,29 CI-95%: 1,09-1,53). I alt vurderede forskerne at der forekom 195 flere selvmord blandt 10-17-årige i løbet af de efterfølgende 9 måneder på baggrund af sammenligner med trenden fra tidligere
år. Når forskerne undersøgte køn hver for sig, fandt de overraskende at den største stigning i selvmordsraten var for 10-17-årige drenge, og at stigningen blandt pigerne ikke var signifikant. Der blev ikke fundet en stigning i selvmordsraten for andre aldersgrupper.
Kommentar:
Svagheder: Studiet undersøger en indirekte effekt ved blot at kigge på ændringer i selvmordsraten på tidspunktet hvor Netflix-serien blev sendt. Der indgår f.eks. ikke oplysninger om seertal eller seerens alder i analyserne. Det er ligeledes muligt at en del af effekten skyldes den store medierespons som kom på samme tidspunkt som serien.
Styrke: Det er et vigtigt studie i bevisbyrden om at serier og medierapporteringer kan påvirke personers selvmordsrisiko. Ligeledes er det et vigtigt argument at det netop var blandt de unge, som var seriens modtagergruppe, at effekten kunne måles. Sammenfattende kommentar: Studiet viser at der var en tydelige stigning i selvmordsrate
blandt helt unge amerikanere på tidspunktet hvor ’13 Reasons Why’ blev udsendt. Baggrundshistorien for seriens udsendelse udstiller Netflix’s ansvar i dette: Netflix tog kontakt til internationale selvmordseksperter inden de udsendte den først sæson. Disse eksperter advarede Netflix mod at noget sådant kunne ske og alligevel valgte Netflix at køre serien – endda uden nogen form for henvisninger til hvor man kunne søge hjælp. Studiet her
understreger at unge er en modtagelig gruppe overfor selvmord som portrætteres i medierne – og det synes underordnet om det er fiktivt og faktuelle historier.
Vi henviser i øvrigt til WHO’s
https://drisp.dk/who-medieguidelines/
Link til
https://www.jaacap.org/article/S0890-8567(19)30288-6/fulltext
BLOG 1: Simulation – er en intervention bedre end standartindsatsen?
Titel: Modeling the cost-effectiveness of interventions to reduce suicide risk among hospital emergency department patients. I Psychiatric Services, 2018
Forfatter: Denchev et al.
Formål: At lave en simulation, et hypotetisk eksperiment, for at undersøge om det kan betale sig at indføre interventioner til patienter efter skadestuekontakt for selvmordsforsøg.
Deltagere: Personer behandlet i skadestuen efter et selvmordsforsøg. Interventioner: Tre interventioner udvalgt på baggrund af effektstudier: 1) postkort intervention, hvor patienter modtager regelmæssige postkort efter kontakt til skadestuen, vurderes at kunne reducere gentaget selvmordsforsøg med 45%; 2) telefonisk opfølgning, hvor patienter modtager en opringning med psykosocial støtte, vurderes at reducere gentagne selvmordsforsøg med 34%, 3) kognitiv adfærdsterapi med op til 9 sessioner vurderes at reducere antallet af gentagne selvmordsforsøg med 50%. Standardbehandling: Den eksisterende behandling til personer efter selvmordsforsøg i USA vurderes at reducere risikoen for gentagelse med 5%. Outcome: Gentaget selvmordsforsøg indenfor 12 uger samt behandlingsomkostninger.
Hovedfund: Forskergruppen opsatte et hypotetisk scenario; en simulationsmodel, hvor man beregnede omkostninger versus besparelser, hvis deltagere modtog en af de tre interventioner i tillæg til standardbehandlingen. Prisen på et leveår sættes til 50.000 USD og omkostninger for senere behandling for gentagne selvmordsforsøg medregnes i omkostningerne. Der laves antagelser om hvor mange vil dø af senere selvmordshandlinger, mens antallet af gentagne selvmordsforsøg baseres på antagelserne om interventionernes effekt. Forskerne finder, at postkort intervention både vil redde liv og samtidig være omkostningsbesparende. Faktisk vil det være billigere at implementere denne intervention – end at tilbydestandardbehandling alene (pga. besparelser ved yderligere reddet liv og færre gentagende selvmordsforsøg). De to øvrige interventioner vurderes at være omkostningseffektive, idet prisen for at implementere disse, ligger under den gevinst som hentes ved at redde liv (prisen er mindre end prisen for et reddet leveår).
Kommentar: Svagheder: Det er vigtigt at fremhæve, at dette er en sundhedsøkonomisk simulationsmodel og at dens evne til at estimere omkostninger og besparelser svarende til virkeligheden afhænger af, hvor præcise antagelserne er. Vi har ikke solid evidens for effekten af de tre udvalgte interventioner – det er meget muligt, at de slet ikke er så effektive, som det angives her. Der er også stor usikkerhed i forhold til andre antagelser. Styrke: Det er interessant med sundhedsøkonomiske estimeringer, som kan danne grundlag for bl.a. beslutningstagere og politikere i forhold til såvel behandlingsindsatser og nationale strategier Sammenfattende kommentar: Det er en spændende simulation. Det er muligt at lignende modeller kunne danne grundlag for beslutninger om en dansk national handlingsplan. Det er dog yderst vigtigt at mindske usikkerheden af de antagelser man bruger. Dette studie kan højest tjene som et tankeeksperiment.