Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.

Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016. 


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Joinpoint regressionsanalyse af selvmordsraten i Danmark, 1980-2015


Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? En effektiv selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt monitorering af selvmordsraten. I dette studie blev selvmordsraten undersøgt vha. joinpoint regressionsanalyse.Resultatet af studiet viser at selvmordsraten faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at opnår yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og effektive tiltag påkrævet. Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin

DRISP: Susanne Dyvesether, Annette Erlangsen & Merete Nordentoft


Partner:

  • Julie L Forman, Section of Biostatistics, Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

Paracetamol-projektet (Dansk pakningsbegrænsning)

Paracetamol er det hyppigt anvendte håndkøbsmedicin til forgiftning i Europa. En international bekymring har således ledt til at interventioner som alders- og pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin i håndkøb på apoteket er blevet indført. De omfattende danske registre rummer oplysninger om hospitalsindlæggelser for hele befolkningen, hvilket udgør det muligt at evaluere folkesundhedsinterventioner Oplysninger om hospitalsindlæggelser (2002-2015) sammenholdt med blodprøvesvar fra de regionale laboratoriedatabaser (2011-2015) betød, at vi kunne undersøge udviklingen af forgiftninger samt sværhedsgraden af disse forgiftninger før og efter restriktionerne. Vi fandt evidens for, at både alders- og pakningsbegrænsningen medvirkede til at reducere antallet af forgiftninger med svagt smertestillende medicin. Samtidig viste resultaterne, at sværhedsgraden af forgiftningerne blevet mindre, altså med mindre risiko for leverpåvirkning og dermed mindre risiko for at udvikle leversvigt. Selvom folkesundheds interventioner er svære at måle effekten af, konkluderer vi, at lovændringerne har haft en positiv indvirkning på antallet af forgiftninger og disses sværhedsgrad i kraft af den nedgang vi fandt.

Projektet i medierne
Politiken

DRISP: Britt Morthors

Samarbejdspartner:

  • Frank Eriksson, PhD, Associate Professor, Biostatistik,
  • Keith Hawton, Centre for Suicide Research, University of Oxford, United Kingdom

Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark


Opkaldsvolumen til Livslinien

Det vurderes at mellem 50-60% af personer som ringer til telefonrådgivning for selvmordsforebyggelse befinder sig i en akut krise, og op til 56% angiver et tidligere selvmordsforsøg. Det er således vigtigt at besvare disse opkald. Herhjemme besvarer Livsliniens frivillige rådgivere mere end 14.000 opringninger årligt, men mange opkald går ubesvaret. Dette forskningsprojekt vil undersøge hvor mange opringninger til Livslinien som ikke bliver besvaret  samt hvilke tidspunkter på dagen opleves spidsbelastninger.

Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og Partnerskabet for selvmordsforebyggelse.

DRISP: Charlotte Mühlmann

Partner

  • Livslinien

Pårørende til selvmordsforsøg og efterladte til selvmord i Danmark

Udenlandsk forskning viser at en relativ stor andel af befolkningen har oplevet at miste en nærtstående person til selvmord. Vi har endnu ikke tal på hvordan dette forholder sig i Danmark. Dette studie undersøger hvor mange har oplevet at miste til selvmord eller at en nærtstående person har forsøgt at tage sit eget liv? Formålet med dette projekt er at fastslå hvor stor en andel af den danske befolkning har følt sig svært påvirket af selvmordshandlinger blandt nærtstående.
Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og Partnerskabet for Selvmordsforebyggelse.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Jens Peter Eckardt,chefanalytiker, Bedre Psykiatri

Selvmordsrate på personer i fængsel i Norden, 1999-2016 

International forskning viser en øget selvmordsrate blandt personer i fængsel. Tidligere studier har ikke taget højde for forskelle alderssammensætningen mellem indsatte og den generelle befolkning. Formålet med studiet er at undersøge om der er en overdødelighed pga. selvmord blandt personer i fængsel end i den Danmark, Norge og Island. Det er vigtigt at sikre de sociale forhold omkring fængsling så selvmord kan forebygges.

DRISP: Britt Morthorst, Charlotte Mühlmann, Trine Madsen, Merete Nordentoft
og Annette Erlangsen

Samarbejdspartner

  • Lars Mehlum, Professor, National Centre for Suicide Research and Prevention, Institute of Clinical Medicine Oslo, Norway
  • Aiguröur Pàlsson, MD, Unit of Forensic Psychiatry, Iceland
  • Högni Óskarsson, md, Humus inc., Iceland Yngve Hammerlin, MD, Correctional Service of Norway Staff Academy, Norway

Efterladte efter selvmord og pårørende til selvmordsforsøg: hvor mange får hjælp?

Hvert år sker der ca. 600 selvmord og 11.000 selvmordsforsøg i Danmark. For hvert selvmordshandling står adskillige familiemedlemmer og andre nærtstående, som er dybt ramt. Den specialiserede støtte til efterladte og pårørende varetages af frivilligorganisationer og det er uklart hvor mange får hjælp. Formålet med dette studie er at kortlægge hvor mange efterladte og pårørende modtager hjælp fra Nefos.

Samarbejdspartner:

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)