Medieguidelines
Formidling af selvmordsadfærd kan have en gavnlig såvel som en skadelig virkning. Dramatiske og sensationelle beskrivelser kan lede til øget selvmordsadfærd i befolkningen, mens en objektiv beskrivelse med fokus på, hvor man kan søge hjælp, kan være forebyggende. Verdenssundhedsorganisationen WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en medieguideline. Den rummer en række anbefalinger til, hvordan man bør omtale og formidle selvmord i både digitale og skrevne medier.
Det nationale Råd for Selvmordsforebyggelse har formuleret tekster, der opfordres til at søge hjælp. Teksterne kan bruges i avisartikler og andre steder, hvor der skrives om selvmord og relaterede emner. Læs mere nedenfor.
WHO’s medieguidelines kan downloades her.
WHO’s guidelines til filmskabere og andre som arbejder med scenekunst, film og tv kan downloades her.
WHO’s korte anbefaling til ansvarlig rapportering om selvmord
Angiv, hvor man kan søge hjælp, hvis man har selvmordstanker
Bring fakta om selvmord og selvmordsforebyggelse, uden at sprede myter
Bring gerne historier om, hvordan man kan takle eller mestre belastende livsomstændigheder eller selvmordstanker og hvor man kan få hjælp
Udvis forsigtighed, når der rapporteres om berømte personers selvmord
Vær særligt opmærksom og udvis omtanke, når du interviewer familie eller venner, der er efterladte efter selvmord
Vær opmærksom på at mediefolk selv kan blive påvirket af historier om selvmord
Hvad bør man undlade at gøre (uhensigtsmæssig måde at formidle på)
Gør ikke historier om selvmord til ’forsidestof’ og placer ikke teksten på et fremtrædende sted. Ligeledes bør historier heller ikke bringes flere gange
Anvend ikke sensationelt sprogbrug eller vendinger, der normaliserer eller præsenterer selvmord som en konstruktiv løsning på problemer
Nævn ikke den anvendte metode
Nævn ikke oplysninger om steder/lokaliteter
Brug ikke sensationelle overskrifter
Benyt ikke fotografier, videooptagelser eller links til sociale medier
Tekst til opfordring om at søge hjælp
Det er vigtigt at minde læsere om hvor man kan søge hjælp når der nævnes selvmordshandlinger eller relaterede emner i medierne. Det nationale Råd for Selvmordsforebyggelse har formuleret følgende forslag til tekster som man med fordel kan indsætte som en tekstboks i artikler.
Kort version
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.
Lang version
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten:
Region Hovedstaden: 1813
Region Sjælland: 1818
Region Midtjylland: 7011 3131
Region Nordjylland: 7015 0300
Region Syddanmark: 7011 0707
Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp.
Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk.
På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd.
Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende.