Uddannelse:
Kandidat i fysioterapi, PhD i basal og klinisk forskning inden for bevægeapparatet
Lasse Kindler Harris
Jeg beskæftiger mig med selvmordsforebyggelse fra et tværfagligt og anvendelsesorienteret perspektiv med fokus på unge og skolebaserede indsatser. Mit arbejde bygger på både kvantitative og kvalitative metoder og omfatter evaluering af universelle forebyggelsesprogrammer, herunder Youth Aware of Mental Health (YAM), blandt danske skoleelever.
Jeg interesserer mig særligt for, hvordan tidlige indsatser kan fremme trivsel, reducere stigmatisering og styrke hjælpsøgende adfærd blandt unge. Gennem mit arbejde søger jeg at bygge bro mellem forebyggende folkesundhedsinitiativer og psykiatrisk praksis for at reducere selvskade og selvmordsforsøg. Derudover trækker jeg på erfaringer fra tidligere forskning, hvor jeg arbejdede indgående med patientrapporterede effektmål. Dette har givet mig en solid metodisk forståelse for brugerperspektiver og måling af helbredsudfald, kompetencer som jeg nu anvender i forebyggelsesforskning blandt børn og unge.