Uddannelse:
Kandidat i Global Sundhed
Kathrine Krage Byrialsen
Mit arbejde centrerer sig omkring selvskade og selvmordsadfærd. Jeg har arbejdet med kliniske interventionsstudier i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder digitale behandlingstilbud for unge med selvskade, samt et deskriptive studie af børn og unge henvist til specialiserede forebyggelsestilbud. Derudover beskæftiger jeg mig med problemstillinger, der rækker ud over klassisk psykiatri, herunder seksualiseret selvskade, globale sundhedsudfordringer og uligheder. Jeg er især optaget af, hvordan sociale og kommercielle determinanter påvirker selvskade og selvmordsadfærd, samt mulighederne for forebyggelse.
Metodisk arbejder jeg både kvalitativt og kvantitativt og er interesseret i at kombinere disse tilgange for bedre at forstå de komplekse faktorer, som former selvskade- og selvmords-praksisser på tværs af kulturer. Jeg har desuden erfaring med bibliometriske analyser og har i mit kandidatspeciale kortlagt udviklingen ag selvmordsforebyggende forskning i Norden gennem de seneste 50 år.