Risikoen for selvmordshandlinger er højest i de tidlige stadier af demens

Selvom højere levealder ofte forbindes med sund aldring, indebærer det også en øget risiko for demens – og måske også for selvmordsadfærd. Et stort svensk registerstudie viser, at personer med demens, særligt i de tidlige stadier efter diagnosen, har øget risiko for selvmord og selvmordsforsøg. Resultaterne giver vigtig viden om, hvornår og hvordan selvmordsforebyggende indsatser bør iværksættes.

Studiet analyserede data fra en tiårsperiode via det svenske demensregister, hvor diagnoser fra både primærsektoren og specialklinikker indgik. Disse blev koblet med national registerdata vedrørende bl.a. hjemmepleje, medicinforbrug, psykiske lidelser, samt selvmordsforsøg og selvmord. Både kliniske og sociale faktorer blev således inddraget.

Resultaterne viser, at personer med demens har en øget risiko for selvmordsadfærd, især dem, der har en historik med psykiske lidelser eller selvmordsforsøg, er fysisk belastet eller modtager hjemmepleje, og blandt borgere der er født udenfor Sverige. Særligt i den første tid efter diagnosen var risikoen for selvmord markant forhøjet. Risikoen faldt i takt med sygdomsprogressionen. Dette kan skyldes nedsat handleevne i de senere stadier, eller reaktionen på at få stillet en alvorlig diagnose.

Selvmordsrisikoen ved demens er særligt høj tidligt i forløbet. Derfor bør forebyggende indsatser målrettes personer med nydiagnosticeret demens. Information om sygdommens forløb og støtte til autonomi i primærsektoren kan være centrale greb for at reducere psykisk belastning og selvmordsadfærd.