Markant øget selvmordsrisiko kort tid efter kræftdiagnose

Et nyt dansk studie har undersøgt risikoen for selvmord i forbindelse med 22 forskellige kræftsygdomme. Forskerne fandt en øget risiko i de første 5 år efter diagnosen blev stillet. Det var især i det første halve år at risikoen var særligt høj, hvorefter den faldt.

Ved at analysere data over hele den danske befolkning i årene 2000-2021 fandt forskere at personer diagnosticeret med kræft inden for de seneste 5 år har en øget selvmordsrate. Resultaterne fra undersøgelse udført af Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse og Kræftens Bekæmpelse viser at personer med en ny kræftsygdom har i de første 6 måneder en ca. 4 gange højere risiko for selvmord end baggrundsbefolkningen.

Studiet undersøgte selvmordsrater for 22 forskellige kræftsygdomme, som var verificeret i det nationale Kræftregister. Det er første gang – også i internationalt regi – at så mange sygdommes selvmordsrisiko er blevet analyseret. Det er også først gang at danske analyser bliver justeret, så eksisterende forhold, som f.eks. en psykisk sygdom eller tidligere selvmordsforsøg, ikke skævvrider resultaterne. Der blev også taget højde for den undersøgte patientgruppes generelt øgede dødelighed. Forskerne fandt en øget selvmordsrate for alle kræftformer De højeste rater blev konstateret blandt personer med kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og centralnervesystemet. Målt i forhold til sygdommens stadie, så havde personer med fremskredne kræftsygdomme havde en højere risiko end dem med kræft i tidligere stadier. Personer med flere kræftformer havde en højere selvmordsrate end dem med kun én.

“Det er særligt interessant, at risikoen er allerhøjest kort tid at sygdommen er blevet diagnosticeret. På det tidspunkt har de sygdomsramte tæt kontakt til sundhedsvæsnet, så der altså er et vindue, hvor vi har mulighed for at række ud og forebygge selvmordstanker,” fortæller Cecilie Husballe, hovedforfatter til artiklen, læge og ansat ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP). ”Det er vigtig viden, at også sygdomme med en gode prognose f.eks. brystkræft, er forbundet med en øget risiko. Det fortæller noget om, hvor livsomvæltende en kræftdiagnose er.”

Seniorforsker og programleder af DRISP, Annette Erlangsen, PhD siger: ”Det var vigtigt at udføre dette projekt, fordi vores viden var uddateret. Det seneste studie var baseret på data fra 1971-1999, og med så megen fremgang var det brug for ny viden.”

Bedre diagnoser og behandlingsmuligheder har i de seneste årtier ført til at antallet af personer med kræft er steget markant. Det er derfor en positiv nyhed at der er fremgang at spore. Mens nyligt kræftramte havde en 2,4 gange højere selvmordsrate i 2000-2009, så ligger er den øgede risiko faldet med 16% til en 2,0 gange højere selvmordsrate. ”Det går i den rette retning, men en mere målrettet indsat bør overvejes for at kunne identificere og hjælpe de patienter som går med selvmordstanker – især fordi risikoen er højest mens de går i behandling på kræftafdelingerne” siger Professor Susanne Dalton ved Kræftens Bekæmpelse og Kræftafdelingen, Sjællands Universitetshospital som også har været en del af projektgruppen.