Autisme-relaterede sygdomme og selvmordshandlinger
Omkring 1% af befolkningen lider af autisme-relaterede sygdomme. Disse begynder ofte i barndommen og påvirker barnets opvækst samt socialisering. Der vides ikke meget om hvilke forhold er forbundet med højere risiko for selvmordshandlinger i denne gruppe.
I et forskningsprojekt søgte DRISP, i samarbejde med internationale forskere, at identificere sociale og sygdoms-relaterede prædiktorer for selvmordshandlinger blandt personer med autisme.
Danske registerdata, dækkende hele den danske befolkning (6,559,266 personer) i perioden 1995 – 2016, indgik i analyserne. Resultaterne viste at personer med autisme-relaterede sygdomme havde en mere end 3 gange så høj forekomst af både selvmordsforsøg og selvmord som personer uden disse sygdomme. Den øgede forekomst af selvmordshandlinger blandt personer med autisme- kunne observeres på tværs af alle aldersgrupper.
Personer med autisme og psykiatriske sygdomme viste sig at have en markant øget risiko, idet denne gruppe udgjorde 90% af den persongruppe med selvmordsforsøg eller selvmord. Resultaterne peger således på en personer med autisme og psykiske sygdomme som klar målgruppe for selvmordsforebyggende indsatser.