Kategoriarkiv: Igangværende forskning

Risiko for selvmordsforsøg hos børn af forældre med selvmordsforsøg

Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos nærtstående personer f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte relationer er ofte yderst påvirkede af dette. Selvom det heldigivs sjældent sker, så vi at iser forskning at efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at død af selvmord. Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en psykisk sygdom men også at familiemedlemmer kan være sociale rollemodeller. For at kunne lave en optimal støtte til pårørende er det vigtigt at vide hvilke persongrupper man bør være opmærksomme på og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsstudie undersøger Anne Ranning om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg hvis de har oplevet at en forældre har haft selvmordsforsøg.

DRISP: Anne Ranning, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Nordisk Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
  • Institute for Biostatistik, Københavns Universitet

iCare: Psykoedukation til forældre af børn med selvmordsforsøg

Der sker omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, størsteparten af disse er unge personer under 25 år. Fra de selvmordsforebyggende klinikker fremhæves at forældre ofte efterspørger information til hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et selvmordsforsøg. Formålet med dette projekt er at: 1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til denne målgruppe, 2) at afprøve om hjemmesiden reducerer forældres stressbyrde i et randomiseret studie, 3) i et registerbaseret studie at undersøge om forældre til børn med selvmordsforsøg har flere stress-relaterede reaktioner end ikke-udsatte forældre.
Projektet har modtaget 3,7 mill. kr fra TRYG Fonden

DRISP: Jette Louise Skovgaard Larsen, Anette Juel Kynde, Annette Erlangsen


Samarbejdspartner

  • Elene Fleischer, PhD Netværk for selvmordsramte (NEFOS)
  • Niels Buus
  • Jan-Henrik Winsløw
  • Keith Hawton
  • De selvmordsforebyggende klinikker

Selvmordsrisiko hos mennesker der er eller har været indlagt på psykiatrisk hospital

Overgangen fra at have været indlagt på psykiatrisk hospital til at være hjemme og genoptage ens dagligdag samt evt. ambulant behandling kan være problematisk. Det er vigtigt at sikre en jævnbyrdig dialog mellem brugeren, sundhedssektoren og kommunale medarbejdere så overgangen kan blive en positive og rehabiliterende oplevelse. Tidligere danske studier viser desværre at særligt på tidspunktet omkring udskrivning er der en høj risiko for selvmordshandlinger, og efterfølgende tiltag for at mindske dette er endnu ikke evalueret.

Vi undersøger derfor i dette studie risikoen for selvmord i højrisiko perioderne som indlagt psykiatrisk patient samt efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Dette beregnes ifht baggrundsbefolkningens risiko samt undersøges ifht køn, aldersgrupper og diagnoser. Herunder undersøges trenden/udviklingen i selvmordsraten i disse højrisikoperioder i perioden 1995-2016. 


DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen

Selvhjælp Online mod Selvmordstanker

I projektet Selvhjælp Online mod Selvmordstanker (SOS-projektet) undersøger vi om internet-baseret selvhjælpsterapi kan hjælpe personer med selvmordstanker (www.internetbehandling.dk/sos). Projektet har inkluderet 438 personer med selvmordstanker i perioden fra 2016-2018 og resultaterne vil publiceres i 2019. Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.

DRISP: Charlotte Mühlmann


Partner:

  • Livslinien

Etiske overvejelser og praktiske barrierer, ved at inkludere delagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier

Internet-baseret terapi har vist sig at være en ny effektiv behandlingsform til personer med depression, men mange studier har ekskluderet personer med selvmordstanker. Fordi mange personer der har en depression også har selvmordstanker, kan dette nedsætte studiernes økologiske validitet og brugbarhed udenfor forskningsverdenen. Vi ønsker med dette studie at undersøge hvilke etiske overvejelser og barrier der er for at inkludere deltagere med selvmordstanker i internet-baserede terapi-studier til personer med depression.  Vi har gennem en litteraturgennemgang fundet en række forskere inden for feltet som vi har interviewet, og vi vil i 2019 komme med et sæt af guidelines, der kan bruges af forskere der beskæftiger sig med internet-baseret terapi.

DRISP: Charlotte Mühlmann

Samarbejdspartner:

  • Department of Rehabilitation Psychology and Psychotherapy
  • Institute of Psychology, University of Freiburg
  • Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health

Selvmordsrisiko ifht højeste kontakt af psykiatrisk service.

I et registerbaseret studie vil vi undersøge incidens rater og incidence rate ratioer for selvmord ifht den psykiatriske form for behandling man har modtaget. Psykiatrisk form for behandling inddeles ifht højeste niveau modtaget og i følgende eksklusive grupper: psykiatrisk indlæggelse, psykiatrisk skadestue, ambulant behandling, psykofarmaka eller ingen behandling.

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft, Annette Erlangsen

Borrelia og risiko for suicidal adfærd

Udendørslivet medfører også risici. Hundeejere og folk som færdes i skove vil vide at holde øje med skovflåt (eller ‘tæge’ selvom det ikke er korrekt). Dens bid kan overføre borreliabakterien som kan udvikle sig til en infektionssygdom.

Vi undersøger i samarbejde med læge og seniorforsker Michael Eriksen Benros om risikoen for suicidal adfærd er højere hos mennesker registreret i landspatient registeret med en borrelia infektion sammenlignet med folk uden (baggrundsbefolkningen). Dette vil blive undersøgt ifht alder for borrelia infektion, antal borrelia infektioner, tid indlagt pga borrelia infektion og tid siden borrelia infektion. 

DRISP: Trine Madsen, Merete Nordentoft & Annette Erlangsen


Samarbejdspartner:

  • Michael Eriksen Benros, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen

Kampeksponering og efterfølgende selvmordsforsøg hos tidligere udsendte soldater

Traumatiserende hændelser som krigsoplevelser kan påvirke den mentale helse. Allerede efter første verdenskrig blev betegnelsen ‘shell shock’ brugt til at beskrive den chokeffekt at krigens oplevelser kan efterlade. Selvom der er en øget opmærksomhed omkring eftervirkninger som udsendte soldater måtte opleve, rapporterer medierne ofte om enkelthændelser der synes at sætte spørgsmålstegn ved den opfølgende støttes effekt.


For at opnå dybere indsigt i mekanismerne bag den belastende eksponerning som udsendte kampsoldater oplever deltager DRISP i et forskningsprojekt sammen med Videncentret fra Veterancentret. Vi ønsker at undersøge om risikoen for selvmordsforsøg er associeret til kampeksponering under missionsudsendelse. Vi har spørgeskemadata om kampeksponering på ca. 13000 tidligere udsendte som er koblet til danske registre ifht oplysninger om kontakter pga selvmordsforsøg/selvskade.

DRISP: Trine Madsen, Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Videnscentret (VIC) ved veteran Centret
  • ViVE

ADHD og selvmordshandlinger

Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for selvmordshandlinger men det er uklart hvad den forhøjede risiko hænger sammen med. Det undersøges i dette studie om personer med ADHD har en højere rate af selvmordshandlinger i forbindelse med psykiatrisk komorbiditet. Projektet er indsendt til publicering. Projektet har modtaget støtte fra Lundbeckfonden

DRISP: Cecilie Aaling, Annette Erlangsen, Merete Nordentoft

Samarbejdspartner:

  • Professor Søren Dalsgaard, DM National Centre for Register-based Research, Department of Economics and Business, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Selvmordsadfærd bland ofre for fysisk og seksuelle overfald.

Traumatiske hændelser er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Misbrug af børn og unge er et vigtigt emne at belyse og forebygge, særligt med hensyn til selvmord. Dette igangværende projekt udfører en stor repræsentativ undersøgelse af ofre for misbrug og deres risiko for efterfølgende selvmordshandlinger. Projektet har modtaget støtte fra Helsefonden.

DRISP: Annette Erlangsen & Merete Nordentoft

Samarbejdspartner

  • Holly Wilcox, Department of Mental Health, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
  • Prof Elizabeth J. Letourneau, Moore Center for the Prevention of Child Sexual Abuse Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health
  • Kairi Kolves, Australian Institute for Suicide Research and Prevention, WHO Collaborating Centre in for Research and Training in Suicide Prevention at Griffith University


Mobning på arbejdspladsen og risiko for selvmordshandlinger

Til trods for at mobning på arbejdspladsen betragtes som en stressfyldt hændelse findes der lidt evidens om dens sammenhæng med selvmordshandlinger. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om personer som rapporterer at have været udsat for mobning på arbejdspladsen har en højere risiko for selvmordshandlinger end personer som ikke har været udsat for dette.
Projektet har modtaget støtte fra Psykiatrisk Forskningsfond, Region Syddanmark.

DRISP: Annette Erlangsen

Samarbejdspartner:

  • Paul Maurice Conway, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København
  • Annie Høgh, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Elsebeth Stenager, Department of Regional Health Research, University of Southern

WHO medieguidelines

Formidling af selvmordsadfærd kan have en gavnlig såvel som en skadelig virkning. Dramatiske og sensationelle beskrivelser kan lede til øget selvmordsadfærd i befolkningen, mens en objektiv beskrivelse med fokus på, hvor man kan søge hjælp, kan være forebyggende. WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en medieguideline med anbefalinger til, hvorledes man bør omtale/formidle selvmord i både digitale og skrevne medier. Disse medieguidelines er aktuelt ved at blive oversat til dansk, som ønskes implementeret i samarbejde med medieverdenen.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Sundhedsstyrelsen

Klinisk kvalitetsprojekt

Formålet er at implementere tre spørgeskemaer vedrørende beskyttende og risikofaktorer ved selvmordsadfærd i behandlingen af børn og unge. Implementeringen skal bidrage med et kvalitetsløft til det kliniske arbejde i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børn og unge ved struktureret at indsamle og anvende afprøvede skalaer til at vurdere børn og unges selvmordsrisiko, oplevelse af psykisk belastning samt egne styrker og svagheder (resiliens). De tre skalaer som ønskes anvendt/udfyldt er: K10 (oplevelsen af psykologisk stress), READ (resiliens) og Columbia (frekvensen samt intensiteten af selvmordsadfærd).  For indeværende er der tale om et kvalitets- og udviklingsprojekt, som evt. senere vil lede til et forskningsprojekt.

DRISP: Britt Morthorst

Samarbejdspartner:

  • Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
  • Center for Selvmordsforebyggelse, Region Syddanmark