Fagligt Nyt 2019

BLOG 1: Simulation – er en intervention bedre end standartindsatsen?

Titel: Modeling the cost-effectiveness of interventions to reduce suicide risk among hospital emergency department patients. I Psychiatric Services, 2018

Forfatter: Denchev et al.

Formål: At lave en simulation, et hypotetisk eksperiment, for at undersøge om det kan betale sig at indføre interventioner til patienter efter skadestuekontakt for selvmordsforsøg.

Deltagere: Personer behandlet i skadestuen efter et selvmordsforsøg. Interventioner: Tre interventioner udvalgt på baggrund af effektstudier: 1) postkort intervention, hvor patienter modtager regelmæssige postkort efter kontakt til skadestuen, vurderes at kunne reducere gentaget selvmordsforsøg med 45%; 2) telefonisk opfølgning, hvor patienter modtager en opringning med psykosocial støtte, vurderes at reducere gentagne selvmordsforsøg med 34%, 3) kognitiv adfærdsterapi med op til 9 sessioner vurderes at reducere antallet af gentagne selvmordsforsøg med 50%. Standardbehandling: Den eksisterende behandling til personer efter selvmordsforsøg i USA vurderes at reducere risikoen for gentagelse med 5%. Outcome: Gentaget selvmordsforsøg indenfor 12 uger samt behandlingsomkostninger.

Hovedfund: Forskergruppen opsatte et hypotetisk scenario; en simulationsmodel, hvor man beregnede omkostninger versus besparelser, hvis deltagere modtog en af de tre interventioner i tillæg til standardbehandlingen. Prisen på et leveår sættes til 50.000 USD og omkostninger for senere behandling for gentagne selvmordsforsøg medregnes i omkostningerne. Der laves antagelser om hvor mange vil dø af senere selvmordshandlinger, mens antallet af gentagne selvmordsforsøg baseres på antagelserne om interventionernes effekt. Forskerne finder, at postkort intervention både vil redde liv og samtidig være omkostningsbesparende. Faktisk vil det være billigere at implementere denne intervention – end at tilbydestandardbehandling alene (pga. besparelser ved yderligere reddet liv og færre gentagende selvmordsforsøg). De to øvrige interventioner vurderes at være omkostningseffektive, idet prisen for at implementere disse, ligger under den gevinst som hentes ved at redde liv (prisen er mindre end prisen for et reddet leveår).

Kommentar: Svagheder: Det er vigtigt at fremhæve, at dette er en sundhedsøkonomisk simulationsmodel og at dens evne til at estimere omkostninger og besparelser svarende til virkeligheden afhænger af, hvor præcise antagelserne er. Vi har ikke solid evidens for effekten af de tre udvalgte interventioner – det er meget muligt, at de slet ikke er så effektive, som det angives her. Der er også stor usikkerhed i forhold til andre antagelser. Styrke: Det er interessant med sundhedsøkonomiske estimeringer, som kan danne grundlag for bl.a. beslutningstagere og politikere i forhold til såvel behandlingsindsatser og nationale strategier Sammenfattende kommentar: Det er en spændende simulation. Det er muligt at lignende modeller kunne danne grundlag for beslutninger om en dansk national handlingsplan. Det er dog yderst vigtigt at mindske usikkerheden af de antagelser man bruger. Dette studie kan højest tjene som et tankeeksperiment.