Fagligt Nyt 2018

BLOG 6: Kan man holde en person i live med text-beskeder

Nogle gange kan god journalistik med en grundig baggrundsresearche være så fængslende at det kan være svært at lægge teksten fra sig. DRISP Fagligt nyt beror denne gang på en ikke-videnskabelig tekst; men i stedet en journalist som er gået på sporet af behandling til selvmordstruede og har skrevet en flot og informerende artikel.

God fornøjelse!

Link til artikel: https://highline.huffingtonpost.com/articles/en/how-to-help-someone-who-is-suicidal/?utm_source=Global+Health+NOW+Main+List&utm_campaign=73b2b8ffa2-EMAIL_CAMPAIGN_2018_11_15_04_13&utm_medium=email&utm_term=0_8d0d062dbd-73b2b8ffa2-880067

DRISP Kommentar: Tekstbeskeder og narrative forløb er selvfølgelig ikke de eneste lovende behandlingsstrategier til personer som er selvmordstruede. Vi har god evidens for den selvmordsforebyggende behandling (psykosocial terapi) og forskellige medicinske præparater. Ikke desto mindre er de i artiklen beskrevne strategier interessante, og det er værd at overveje om man i den eksisterende behandling kunne inddrage noget af dette. Det er dog vigtigt at understrege at behandlerne beskrevet i denne artikel alle havde en uddannelse i terapeutiske forløb.

BLOG 5: Har individer med hovedtrauma en højere selvmordsrate end baggrundsbefolkningen?

Titel: Association Between Traumatic Brain Injury and Risk of Suicide. I JAMA, 2018

Forfatter: Trine Madsen, Annette Erlangsen, Sonja Orlovska, Ramy Mofaddy, Merete Nordentoft & Michael E Benros

Formål: At undersøge risikoen for selvmord efter hospitalskontakt med hovedtraume.

Deltagere/metode: Studiet benyttede danske registerdata. Alle danskere fyldt 10 år eller derover og som var bosat i Danmark fra 1980 – 2014 indgik i studiet. Studiet inkluderede over 7 mio. danskere, hvoraf mere end 0,5 mio. var blevet diagnosticeret med et hovedtraume, og næsten 35.000 døde af selvmord. Vi beregnede selvmordsraten for individer med hovedtraume og sammenholdt den med baggrundsbefolkningen. Herudover undersøgte vi selvmordsraten i forhold til hovedtraumets alvorlighedsgrad, antal hovedtraumer, antal indlæggelsesdage, samt tid siden diagnosetidspunkt.

Outcome: Selvmord – identificeret i Dødsårsagsregisteret.

Hovedfund Resultaterne viste at selvmordsraten er næsten fordoblet efter en hospitalskontakt med hovedtraume. Selvmordsraten steg i takt med antal af hospitalsindlæggelser eller indlæggelsesdage for hovedtraume. Studiet finder at personer med svære hovedtrauma (dvs. hvor hjerneskade er påvist) havde end 2,4 gange højere rate, mens simple hjernerystelser have en 1,8 gange højere rate end baggrundsbefolkningen. Risikoen for selvmord var størst i de første 6 måneder efter hovedtraumet, hvor raten var mere end 3 gange højere end for folk uden hovedtraume. Vi sammenlignede også selvmordsraten ved et hovedtraume med raten for andre frakturer (fx et brækket lårben) for at undersøge om risikoen bestod af en traumatisk oplevelse (smerteoplevelse og hospitalsindlæggelse) eller om beskadigelse af hovedet var værre end andre frakturer. Denne analyse viste at hovedtraume var forbundet med en næsten dobbelt så høj risiko for selvmord sammenlignet med andre traumer på kroppen.

Kommentar: Forklaring på sammenhæng: Hovedtraume kan påvirke hjernens funktioner, hvilket kan give psykiske problemer og dermed i yderste konsekvens hænge sammen med selvmord. Det er tidligere vist at hovedtraume øger risikoen for efterfølgende psykiske lidelser. Hovedtraume kan også medføre længerevarende problemer med koncentration og hukommelse samt fysiske mén som hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter. Konsekvenserne af hovedtraume kan dermed påvirke både ens sociale relationer samt arbejdsmarkedstilknytning. Svagheder: Folk med hovedtraumer, som ikke kontakter skadestuen eller hospitalet, var ikke inkluderet i studiet. Det betyder, at estimaterne muligvis er lidt konservative, altså lavere end reelt. Der er heller ikke klare indicier på en kausal forbindelse mellem hovedtraume og selvmord. Styrke: Studiet havde et højt deltagerantal (7,5 mill. individer), hvilket muliggjorde detaljerede undersøgelser omkring sammenhængen mellem hovedtraume og selvmord og herved frembragte bedre evidens. Ligeledes blev analyserne justeret for vigtige faktorer, fx psykisk sygdom eller selvmordsforsøg før hovedtraumet.

BLOG 4: Kan ’machine learning’ bruges til at forudsige selvmordsforsøg?

Titel: Predicting Risk of Suicide Attempts Over Time Through Machine Learning. I: Clinical Psychological Science, 2017

Forfatter: Walsh et al.

Baggrund: ’Machine learning’ er en særlig analyseteknik fra informatik og IT-videnskab, hvor computerens processor programmeres til selv at danne komplekse algoritmer for at beskrive et mønster der observeres i et datasæt. Metoden er blevet meget populær over det seneste år, og dens potentiale undersøges indenfor mange felter. Bl.a. bruger Google’s søgemaskiner machine learning for at finde netop de ’hits’ der passer en søgning bedst.

Formål: At undersøge om machine learning kan bruges til at forudsige hvilke personer, der efter et selvmordsforsøg senere vil gentage forsøget.

Deltagere/metode: Et hospitalsregister med oplysninger over diagnoser, indlæggelsesperioder og andre kliniske oplysninger samt nogle socio-demografiske data blev benyttet. I alt blev 3.250 personer med et første selvmordsforsøg sammenholdt med 1.917 personer indlagt for selvskade. Oplysninger om et senere selvmordsforsøg indenfor en 5-årig periode blev undersøgt. Alle oplysninger om deltagerne indgik i machine learning analysen.

Hovedfund: I alt 42% af selvmordsforsøg blev gentaget over opfølgningsperioden på op til 5 år. Algoritmen som blev dannet af machine learning-programmet kunne forudsige 80% af alle gentagne selvmordsforsøg. Præcisionen eller den positive prædiktive værdi, dvs. andelen af faktiske selvmordsforsøg iblandt de forudsagte selvmordsforsøg, var omtrent 75%, hvilket betyder at 3 ud af 4 selvmordsforsøg som blev forudsagt faktisk fandt sted. Sensitiviteten, dvs. algoritmens evne til at finde alle faktiske selvmordsforsøg, var 95%. Den måske vigtigste værdi er den for ’false negatives’ dvs. antallet af faktiske selvmordsforsøg som ikke blev opfanget. Værdien for dette var 62 ud af 1,367 selvmordsforsøg (4,5%).

Kommentar: Det er et meget interessant studie, men man bør huske at det var et simuleret eksempel, hvor computeren havde ’facitlisten’ med fra starten. Computere vidste hvilke af deltagerne, der faktisk gentog forsøget og kunne skabe en algoritme på baggrund af dette. At modellen fremviste stor præcision skyldes sandsynligvis de fleksible muligheder indenfor algoritmeprogrammeringen. Det interessante vil være at se om den skabte algoritme kan bruges på et andet datasæt og dér præsentere lignende resultater (=replikation). Forfatterne skriver at det stadig skal laves flere eksperimenter med andre datasæt, f.eks. fra andre klinikker og med flere oplysninger, før algoritmen vil være klar til at blive anvendt. På nuværende tidspunkt findes der ikke skalaer som er i stand til at forudsige gentagelser af selvmordsforsøg; klinikerens ’mavefornemmelse’ er faktisk lige så god.

BLOG 3: Hvordan påvirkes selvmordsraten af medierapportering om selvmord?

Titel: Role of media reports in completed and prevented suicide: Werther vs. Papageno effects. Tidskrift: British Journal of Psychiatry Forfatter: Niederkrotentaler et al.

Formål: At sammenligne selvmordsraten før og efter publicering af artikler hvori rapporteres om selvmordshandlinger. Metode: Med udgangspunkt i de 11 største, landsdækkende aviser i Østrig blev alle artikler indeholdende tekst om selvmord fra 1. januar til 30. juni 2005 tekstanalyseret. I alt 497 artikler blev udvalgt og scoret efter kriterier omkring negativ/positiv rapportering f.eks. om der selvmordsmetode blev beskrevet, om ordet ’selvmord’ indgik i artiklens titel eller om der henvises til selvmordsforebyggende tilbud. Scoreingen blev sammenholdt med ugentlige selvmordsrater før og efter artiklen blev udgivet.

Hovedfund: Resultater fra studiet typer på at f.eks. artikler som omhandlede selvmordstanker var forbundet med et efterfølgende fald i selvmordsraten, mens artikler som beskrev en bestemt selvmordsmetode eller bragte myter om selvmord var forbundet til en stigning i selvmordsraten. Ligeledes fandtes at mængden af rapporteringer havde en negativ indvirkning på selvmordsraten. I en Latent Class analyse blev fire grupper af medierapportering identificeret og navngivet efter deres hovedfokus: selvmordscase (72%), positiv coping (9%), epidemiologisk fakta (8%) og ekspertudtalelser(12%). Konklusionen var at den eneste af artikelgruppe, som var forbundet med et fald i selvmordsraten var dem som omhandlede positiv coping mens de andre var forbundet med et stigning.

Kommentar: Studiet forsøger at påvise en effekt af medierapporter om selvmordshandlinger på selvmordsraten, hvilket er en kompleks opgave. Svagheder: Studiet er omfangsrigt men begrænset af at antallet af ugentlige selvmord er lavt, komplicerede analyser og et ’ecological’ studiedesign. Dette medfører at resultaterne ikke har høj evidens. Styrke: Studiet er vigtigt, fordi der præsenteres en metode til tekstanalyse af selvmordsrapporter. Ligeledes præsenteres avancerede analyseteknikker til studier af medieeffekter. Dette var også det første studie til at introducere begrebet ’Papageno-effekten’ (efter Mozarts opera Tryllefløjten, hvor Papageno bliver selvmordstruet men efter præsentation af ’copingstrategier’ får det godt igen). Papageno-effekten beskriver den positive medierapportering som forebygger selvmordshandlinger.

BLOG 2: Kan en fortrykt kriseplan forhindre gentaget selvmordsforsøg iblandt patienter som kontakter skadestuen med selvmordsforsøg?

Titel: A brief psychological intervention to reduce repetition of self-harm in patients admitted to hospital following a suicide attempt: a randomised controlled trial. I: Lancet Psychiatry, 2017

Forfatter: O’Connor et al.

Formål: At undersøge om en fortrykt kriseplan kan forhindre gentaget selvmordsforsøg iblandt personer efter selvmordsforsøg.

Deltagere/metode: Patienter over 16 år, som blev indlagt efter selvmordsforsøg i skadestuen og modtog psykosocial vurdering den følgende dag. Studiet blev udført på et hospital i Edinburgh, Skotland i årene 2012-2014. I alt 518 patienter deltog i lodtrækningsstudiet, hvoraf 259 modtog interventionen i tillæg til standardbehandling mens de 259 i kontrolgruppen blot fik standardbehandlingen. Interventionen bestod af en fortrykt kriseplan, hvor patienter med streger skulle forbinde ’hvis’ og ’så’-sætningsdele; f.eks. ”Hvis jeg er selvmordstruet fordi jeg vil straffe mig selv” – ”så vil jeg minde mig om at jeg godt kan undlade at selvskade selvom jeg har lyst” (se link). Patienten blev bedt om at forbinde sætningsdelene med streger som de syntes at det passede bedst. Hypotesen var at patienten ved at arbejde med sætningerne ville tænke over alternativer til selvskadende handlinger og ideelt set huske disse senere. Patienten fik kriseplanen med sig hjem samt modtog en ny kriseplan per post efter 2 mdr. Effektmål: 1) gentaget selvmordsforsøg 2) antal gentagne selvmordsforsøg, 3) omkostningseffektivitet med en 6 måneders opfølgning.

Hovedfund: Resultaterne viste at interventionen tilsyneladende ikke havde nogen effekt hverken på: 1) gentaget selvmordsforsøg, 2) antal gentagne selvmordsforsøg og 3) gennemsnitlig omkostninger.

Kommentar: Svagheder: Umiddelbart virker den fortrykte kriseplan knudret, det er ikke nemt tilgængelige formuleringer som man skal kombinere. Nogle af formuleringerne synes heller ikke at svare til hvad en selvmordstruet person tænker, f.eks. ”hvis jeg er selvmordstruet fordi jeg vil have opmærksomhed…”. Styrke: Det er en interessant indsats/intervention at undersøge til en patientgruppe som man blot har meget kort kontakt med. Det er også et flot udført studie med mange deltagere og med god evidens med et lodtrækningsdesign. Sammenfattende kommentar: Forfatterne fremhæver at der findes meget lidt viden om korte, effektive interventioner til personer som kommer med selvmordsforsøg i skadestuen. Yderligere studier vil være påkrævet for at kunne sige om en lignende indsats er virksom overfor personer med adskillige selvmordsforsøg bag sig.

BLOG 1: Kan udlevering af beholdere til opbevaring af pesticider (skadedyrsbekæmpende stoffer) mindske antallet af selvmordshandlinger?

Titel: Effectiveness of household lockable pesticide storage to reduce pesticide self-poisoning in rural Asia: a community-based, cluster-randomised controlled trial. I: The Lancet, 2017

Forfatter: Pearson et al.

Baggrund: I Indien, Sri Lanka og mange andre asiatiske lande tilskrives en høj selvmordsrate den nemme adgang til pesticider. I mange landdistrikter opbevares pesticider i huset – måske endda i køleskabet (!), der er således direkte adgang til en meget giftig metode og det rapporteres at mange selvmord finder sted fordi en person drikker pesticider i affekt f.eks. efter et skænderi. Formål: at undersøge om en intervention bestående af en beholder med lås til opbevaring af pesticider kunne mindske antallet af selvmordshandlinger med forgiftning. Studiet er udført som et lodtrækningsstudie.

Hypotese: En plastikbeholder som kan aflåses vil gøre pesticider mindre tilgængelige og derfor nedsætte antallet af uovervejede selvmordshandlinger (se billede).

Deltagere/metode: Studiet er udført som et lodtrækningsstudie, hvor små lokalområder enten modtog interventionen (dvs. fik uddelt beholder til opbevaring af pesticider) eller var kontrolgruppen. I alt modtog 27.091 husstande (med 114.168 beboere) en plastikbeholder, mens 26.291 husstande (med 109.693 beboere) indgik i kontrolgruppen.

Effektmål: Virkningen af interventionen blev målt i for af: 1) gentaget selvmordsforsøg 2) antal gentagne selvmordsforsøg, 3) omkostningseffektivitet.

Hovedfund: Analyserne viste at ingen forskel på antallet af forgiftninger med pesticider imellem interventions- og kontrolgruppen. Heller ikke i tillægsanalyser fandtes tegn på at interventionen havde været virksom. Det konkluderes at andre strategier må tages i brug for at mindske antallet af selvmord i forbindelse med pesticider.

Kommentar: Dette er sandsynligvis den største selvmordsforebyggende indsats som er undersøgt i et forskningsprojekt. Svagheder: Flere husstande ikke tog plastikbeholderen i brug – eller glemte at bruge den, og det overvejedes om flere påmindelser i løbet af projektfasen kunne have omstødt dette. Styrke: Det er et meget velovervejet indsats med en høj evidens, det kunne næppe have været udført bedre. Sammenfattende kommentar: Det er et imponerende projekt udført af meget kompetente forskere – fra et metodiske perspektiv er det en meget grundig evaluering af indsatsen. Det er også et overraskende resultat, fordi andre studier har vist at mindsket adgang til selvmordsmetoder kan forebygge selvmord. Det overvejes om en fremtid strategi kunne være at opfordre producenter til at udvikle pesticider som ikke er giftige overfor mennesker.