WHO har i samarbejde med internationale eksperter udarbejdet en guide til filmskabere og andre, som arbejder med scenekunst, film og tv. Skildring af selvmord kan være skadeligt og lede til flere selvmordshandlinger, men kan også medvirke til selvmordsforebyggelse.
Formålet med guiden er at oplyse om, hvordan skildring af selvmord på skærm og scene kan gøres på en nøgtern og hensigtsmæssig måde, der fremmer den positive effekt, mens den negative effekt begrænses.
Nikolaj Høier fra DRISP har fået overrakt 2. Præmien i Danske Regioners Prisopgave for Medicinstuderende i Klinisk Psykiatri, ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde den 15. Marts. For opgaven ”Associations of treatment with hypnotics with suicide and attempted suicide: a nationwide cohort study”.
Prisen blev overrakt af Prof. Martin Balslev Jørgensen der udtalte på vegne af priskomitteen at:
Prisopgaven er et vigtigt registerstudie inden for et emne som ofte undervurderes. Dertil lagde udvalget vægt på at opgaven bidrager med spændende resultater gennem adækvate statistiske analyser med justering for confoundere. Udvalget var desuden enige om at diskussionen var god.
Bedømmelsesudvalget var enige om, at 2. præmien på 15.000 kr. skulle gå til denne opgave.
DRISP har bidraget til det internationale selvmordsforebyggende arbejde. Annette Erlangsen fra DRISP har, som konsulent for WHO, sammenfattet en situations analyse af selvmord og selvmordsforsøg i WHOs Østlige middelhavs område (WHO EMRO) i perioden 2000-2020. WHO EMRO består af landene: Afghanistan, Bahrain, Djibouti, Egypten, Iran, Iraq, Jordan, Kuwait, Lebanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunisien, Forenede Arabiske Emirater, Vestbanken og Gaza, og Yemen.
Analysen fandt blandt andet at:
1) I mere end halvdelen af de undersøgte lande var data over selvmord enten utilstrækkelige eller lav kvalitet, hvilket gør det svært at monitorere forekomsten af selvmord.
2) Fra 2000-2019 var der et 7.6% fald i selvmordsraten i regionen, primært blandt kvinder.
3. I mere end halvdelen af landene bliver selvmord fortsat betragtet som en kriminel handling. Dette er problematisk da det kan potentielt medføre at individer i risiko ikke søger hjælp i tide.
Den samlede analysen kan findes her:
https://www.emro.who.int/images/stories/mnh/documents/situation_analysis_emro.pdf
Rapporten findes som en opsummeret udgave i denne peer-reviewed publikation:
Ethvert selvmordsdød er ét for meget. Nordisk Råd’s Velfærdsudvalg har i deres ‘2025 ambition’ sat et mål om at reducere antallet af selvmord med 25 % i 2025. Dette modsvarer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som inkluderer et mål om en 33% reduktion af selvmordsdødeligheden inden 2030.
For at undersøge om selvmordsraterne i Norden er faldende samt for at få et generelt overblik, har Nordisk Ministerråd bedt Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) om at udføre en situationsanalyse. Situationsanalyse giver et overblik samt opsummerer eksisterende indsatser og udfordringer. Rapporten har til formål at informere politiske beslutningstagere, forskere, ngo’er og personer, der er interesserer sig for selvmordsforebyggelse.
DRISP har udarbejdet rapporten af i samarbejde med adskillige etablerede forskere og eksperter inden for selvmordsforebyggelse i de nordiske lande. Rapporten er nu udgivet af Nordisk Ministerråd.
Nogle af de centrale fund er:
– I 2022 døde i alt 3.574 personer af selvmord i de nordiske lande.
– I Grønland findes den højeste selvmordsrate som tæller blandt de højeste i verden.
– I forhold til FN’s mål om en 33% reduktion i selvmordsdødeligheden er der kun opnået beskedne reduktioner i selvmordsraterne i de nordiske lande over de seneste år.
– Statistiske opgørelser over selvmord fra Færøerne, Grønland og Ålandsøerne bliver tilsyneladende ikke indberettet til World Health Organization’s dødelighedsdatabase.
– Næsten ingen af de nordiske lande udfører en systematisk monitorering af selvmordsforsøg.
– Stort set alle nordiske lande har en national plan for selvmordsforebyggelse.
– Systematisk opfølgning af personer som kommer i skadestuen med selvmordsforsøg udføres kun i enkelte af de nordiske lande.
Rapporten findes i dens fulde længde på dette link: https://pub.norden.org/temanord2024-509/
Nu er der mulighed for at indstille kandidater til Papageno-prisen 2023. Prisen uddeles for at sætte fokus på, at medieomtale kan være med til at forebygge selvmord, hvis den sker på en sober, respektfuld og informativ måde. Fornuftig medieomtale af selvmord kan nemlig få selvmordstruede til at søge hjælp.
Til september 2023 uddeles Papageno-prisen – den tidligere Werther-pris – for 18. gang, og nu efterlyses kandidater til at modtage prisen.
Prisen uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der på en sober og konstruktiv måde omtaler selvmord, selvmordsforebyggelse og de efterladte.
Sidste år gik prisen til journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet LISS for deres podcast om hvordan det føles at miste til selvmord. Tidligere er prisen også uddelt til f.eks. journalister, psykologer, frivillige, en filminstruktør og en sygeplejerske.
Prisen er på 10.000 kroner og uddeles i forbindelse med afholdelsen af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse.
Indstil din kandidat
Alle kan indstille en kandidat til prisen, og det sker således:
• Indstillinger skal sendes til Trine Banke d’Andrade, Center for Selvmordsforskning på e-mail: tbk@cfsmail.dk.
• Der skal være tale om en motiveret indstilling på maksimalt et A4-ark vedlagt eksempler på eller henvisninger til kandidatens arbejde.
• Vær opmærksom på, at kandidaten selv skal kunne acceptere indstillingen.
• Kontaktoplysninger på kandidaten bedes inkluderet (tlf. eller mail).
• Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag d. 30. juni 2023 klokken 12.00.
Læs mere her
Region Syddanmark afholdte deres årlige konference om selvmordsforebyggende den 1 marts 2023 og Papageno gruppen var indbudt til at fortælle om deres arbejde.
Papageno gruppen består af medlemmer med levede erfaringer. Du kan læse mere om Papageno gruppen her
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan svare ja til nedenstående, og har lyst til at blive medlem:
du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
du er mellem 18 og 99 år.
Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet
Projektet bygger en hjemmeside, der kan støtte mennesker med
selvmordstanker ved at komme med tips til, hvordan man kan tackle svære
situationer, mestre selvmordstanker, oplysninger om, hvor man kan få
hjælp/hvordan man søger hjælp, samt beskrivelse af andres erfaringer når
de søgte hjælp.
Vi er allerede godt i gang med projektet, men vil meget gerne byde
velkommen til flere der har lyst til at blive en del af vores engagerede
gruppe.
Vi hører meget gerne fra dig hvis du kan sige ja til:
du har levede erfaringer med selvmordstanker, og har nu fået det
bedre.
du har lyst til at bruge dine levede erfaringer til at udvikle en ny
hjemmeside der skal hjælpe mennesker med selvmordstanker.
du har mulighed for at mødes en gang om måneden i København, i 4
timer.
du er mellem 18 og 99 år.
Der ydes forplejning, transportgodtgørelse samt gavekort iflg. gældende
regler.
Kontakt Annette Erlangsen på mail drisp-projekt@regionh.dk hvis du har
spørgsmål eller har lyst til at blive en del af projektet
DRISP, DSB, Banedanmark, Livslinien and University of Copenhagen are inviting you to a workshop on:.
Date: Nov 11, 2022
Time: 9.00-15.00
Place: Teams (online)
01. Integration of CCTV and Machine Learning for Prevention of Suicide at Public Places in Australia by
Dr. Mark Larsen, Black Dog Institute, Sydney, Australia
02. Implementation of Camera Surveillance for Suicide Prevention in the Stockholm Metro System by Johan Fredin-Knutzén, Nationellt centrum för suicidforskning och prevention, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Arne Grundberg, SL/Region Stockholm, Sweden
03. Investigating the Effectiveness of Surveillance Technologies to Prevent Suicides at ‘High-Risk’ Locations in the UK by Dr Lisa Marzano, Faculty of Science and Technology, Middlesex University, UK & Dr Jay-Marie Mackenzie, University of Westminster, U
04. Prevention of railway suicide by camera surveillance in the Netherlands by Kristian Ruiter, manager ‘Camera surveillance’, ProRail
05. Safe lives – efficient AI surveillance to alert trains in real-time in Denmark by Martin Riishøj Mathiasen, DSB
06. ‘OPEN MICROPHONE’: What are some of the main challenges in this field? Send us your questions and we’ll have an open discussion, which all participants can join. Chaired by Annette Erlangsen
07. Identifying Behaviours of persons at risk of suicide from CCTV surveillance in Canada by Professor Brian L Mishara, Psychology Department, Director, Centre for Research and Intervention on Suicide, Ethical Issues and End of Life Practices (CRISE) Université du Québec à Montréal, Canada
08. Intelligent video surveillance for automatic detection of suicide attempts (Recorded talk) in Canada by Professor Wassim Bouachir, Computer Sciences, TÉLUQ University, and Montreal, Canada and Centre for Research and Intervention on Suicide, Ethical Issues and End of Life Practices (CRISE) Université du Québec à Montréal, Canad
09. PANEL DISCUSSION: FUTURE DIRECTIONS by Participants: – Nils la Cour, Safety Manager, Danish State Railways (chair) – Brian L Mishara, Psychology Department, Université du Québec à Montréal, Canada. – Steffen Petersen, DSB Digital Labs, Denmark.
Recorded the Dec 22, 2021
Time: 10.00-14.45
Aktiv dødshjælp fylder meget i medierne. Især når enkeltpersoner melder ud at de gerne vil bistå individer, der ønsker at afslutte deres liv. Det er bekymringsvækkende, at de fleste danskere kender vejen til at afslutte deres liv, men at de ikke har samme klare vejledning at trække på for at genfinde håbet og årsager til at forblive i live.
Et lille eksempel fra DRISP: vi annoncerede over Google Ads for at få deltagere til et forskningsprojekt om behandling af selvmordstanker. En deltager fortalte, at vedkommende havde googlet for at finde ’Sven Lings’, men så så vores annonce, og tænkte at det måske skulle prøves først. Eksemplet illustrerer hvad vi kender fra forskningen verden, nemlig, at personer med selvmordstanker tit er ambivalente, dvs. de har ikke aktivt besluttet at de vil ende deres liv, men de befinder sig i en ubærlig og uoverskuelig situation. Det kan blive farligt, hvis man i en sådan situation har let og ukompliceret adgang til dødbringende metoder –særligt hvis et lettilgængeligt alternativ med hjælp og støtte mangler.
DRISP har diskuteret emnet med samarbejdspartnere og mener at der er behov for at tydeliggøre, hvor man kan hente hjælp, hvis man har det svært. De selvmordsforebyggende klinikker tilbyder gratis samtaleterapi til personer (uden svære psykiske lidelser), men hvor kan livstrætte mennesker som måske lider af svære fysiske sygdomme søge hjælp? Vi mener at det er vigtigt at kortlægge hvor stort problemet er og om de eksisterende tilbud er tilstrækkelige samt tilgængelige.
Moderator: Maja Funch, journalist v. Kristeligt Dagblad
Paneldeltagere:
– Merete Nordentoft, Professor i psykiatri, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP)
– Anne-Marie Axø Gerdes, Formand for Etisk Råd, og Professor i klinisk genetik, Rigshospitalet
– Elene Fleischer PhD, faglig leder af Netværk for Selvmordsramte (NEFOS)
– Kristoffer Marsaa, Læge, Dansk Selskab for Palliativ Medicin
– Heidi Maria Bergenholtz, Klinisk Sygeplejespecialist og postdoc, Holbæk Sygehus & REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
DRISP har noteret sig at, HBOMax i øjeblikket sender en serie, der bryder med eksisterende medieguidelines for beretninger om selvmordshandlinger. Vi opfordrer kraftigt til, at der indsættes advarselstekst ved starten af seriens episoder med oplysninger om, at unge personer ikke bør se denne serie alene samt om, hvor man kan søge hjælp, hvis man oplever at få selvmordstanker.
Hvis man har alvorlige selvmordstanker er det vigtigt at fortælle det til nogen. Du kan ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201 eller til Alarmcentralen på 112.
Her er nogle emner som du kan tale med dit barn eller teenager om, hvis de ser serien.
Nikolaj Høier fra DRISP har for nylig været i den amerikanske podcast “Understand suicide,” hvor han fortæller om forskning fra DRISP omkring søvnsygdomme, søvnmedicin og selvmord. Podcasten kan findes her: https://www.understandsuicide.com/podcast-1/episode/1ff490a1/ep-91-sleep-mental-health-and-suicide-nikolaj-hoier
DRISP, DSB, Banedanmark, Livslinien, and University of Copenhagen.
Recorded the Nov 2, 2020
Time: 10.00-14.45
Welcome by Prof. Merete Nordentoft and Nils la Cour (7 min)
Opening speech
by Danish Minister for Transport, Benny Engelbrecht (14 min)
Suicide by railway in Denmark by Christian Ørbæk Larsen, Banedanmark (3,5 min)
Prevention of suicide by railway: an overview by Annette Erlangsen PhD, DRISP (23 min)
How does railway suicides affect train drivers? Tommy Damstedt Jørgensen, Peer supporter, Danish Railways (15 min)
LiDAR technology for surveying train platforms by Mark Bouldin, Hitachi, United Kingdom (37 min)
Factors deterring and prompting the decision to attempt suicide on the railway networks by Lisa Marzano PhD, Department of Psychology, Middlesex University London, UK (40 min)
Suicide Prevention on the Dutch Railways: moving beyond physical and organisational barriers by Roald van der Valk, ProRail Safety and Security, The Netherlands (27 min)
Suicide in the transport system in Sweden by Anna-Lena Andersson PhD, Swedish Transport Administration. (23 min)
PANEL DISCUSSION with directors of the Danish Railways and political spokespersons (7 min)
Professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København modtager Novo Nordisk Prisen 2020 sammen med en professor på Aarhus Universitet for deres undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser.
For 20 år siden var der kun begrænset viden om den øgede selvmordsrisiko og den øgede risiko for at have flere diagnoser, når man lider af skizofreni eller bipolar lidelse. Det har professor Merete Nordentoft sammen med kollegaen fra Aarhus Universitet, Preben Bo Mortensen, været med til at ændre. Med deres forskning i selvmord hos mennesker med skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser samt andre årsager til øget dødelighed hos disse grupper, har deres forskning haft en markant international indflydelse på forståelsen af selvmord, selvmordsforebyggelse og nøgleårsager til alvorlige psykiske lidelsers udvikling. Derfor har Novo Nordisk Fonden i år valgt at give Novo Nordisk Prisen 2020 til Merete Nordentoft og Preben Bo Mortensen for “deres banebrydende kliniske og epidemiologiske undersøgelser af selvmord og dødelighed i forbindelse med skizofreni og andre psykiske lidelser og for deres indflydelse på dansk
Trine Madsen fra DRISP har modtaget Lundbeck Fondens ”Ascending Investigators Grant” til at udføre forskningsprojektet YRSA (Young peoples Risk of Suicide Attempt) om unge og selvmordsforsøg. Raten for selvmordsforsøg hos unge har været stigende siden årtusindeskiftet. Dette er alarmerende, da risikoen for fuldbyrdet selvmord er højere hos dem med tidligere selvmordsforsøg.
I Danmark er vores viden om selvmordsforsøg mest baseret på dem, der har været bragt på hospitalet pga skaderne fra et selvmordsforsøg. Internationale studier har rapporteret at blandt unge med selvmordsforsøg er det kun op til mellem 9-25% som behandles på hospitalet, og derfor mangles viden om unge, der ikke har været på hospitalet med et selvmordsforsøg. I YRSA projektet kombineres data fra de nationale registre med data fra Mor-Barn kohorten på 95,000 unge 18-årige, som er blevet fulgt siden deres fødsel. I de unikke data kan vi undersøge hvor mange unge der forsøger selvmord, da vi kan kombinere registerdata om dem, der behandles på hospitalet med data fra Mor-Barn kohorten om dem, der selv-rapporterer selvmordsforsøg. Herudover identificeres tidlige risikofaktorer for selvmordsforsøg både baseret på registeroplysninger (fx psykiatriske diagnoser, forældres skilsmisse, forældres død, tvangsanbringelse m.m) samt på information fra 7- og 11-årsopfølgningen i Mor-Barn undersøgelsen (fx søvnproblemer, mobning, selvvurderet psykisk helbred m.m). Vi vil også undersøge hvor mange unge som modtager psykiatrisk hjælp efter deres selvmordsforsøg, og herunder identificere facilitatorer og barrierer for at søge psykiatrisk hjælp. YRSA resultaterne skal bruges til at skærpe selvmordsforebyggelsesindsatsen for unge.
Ascending Investigators-bevilligen gives til etablerede og talentfulde forskere ved danske forskningsinstitutioner med henblik på at udbygge deres karriere og bidrage med vigtig forskning. Det er derfor en stor ære at modtage en sådan prestigefyldt pris.
Læse mere om projektet her
Trine Madsen får prisen for hendes vigtige bidrag i form af registerbaseret forskning med fokus på psykiske sygdomme, infektioner, hjernetraumer og udsendelser til krigszoner som risikofaktorer for selvmord. Hun har gennem sin forskning også påvist, at perioden efter udskrivelse fra et psykiatrisk hospital i Danmark er en højrisikoperiode for selvmord og dermed et tidspunkt hvor der bør interveneres.
Trine Madsen har også gjort sig til en international ekspert indenfor trajectory-forskning, der undersøger trends i udviklingen af selvmordstanker over tid. Hun har undersøgt udviklingen af selvmordstanker blandt patienter med bipolar lidelse og skizofreni, og bidrager med sin viden om trajectory-forskning til forskningsgrupper i bl.a. USA og Holland. Hun har desuden været med til at starte et stort interventionsstudie der har til formål at forebygge selvmord efter udskrivelse fra et psykiatrisk hospital.
Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende arbejde i et bredere offentligt forum.
Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker.
